Værdier, vi vil bygge på

Lederkonference 2017

Værdier, vi vil bygge på

”Værdier, vi vil bygge på” var temaet for BaptistKirkens lederkonference 2017. Hovedforedragene blev holdt af Stuart Murray, der er tilknyttet 'Center for Anabaptist Studier' ved Bristol Baptist College. Hans emne var netop de anabaptistiske værdier i relation til dagens samfund og 'Kirke er mission'.

Hanne Kiel, Lasse Åbom og Stuart Murray,  

Siden 2001 har Stuart Murray været tilknyttet ‘Anabaptistisk Netværk’[1], der dels forsker i reformationstidens anabaptister, dels søger at implementere de samme værdier i en nutidig, vestlig sammenhæng.

Kerneværdier for Anabaptistisk Netværk

  1. Jesus er vores forbillede, lærer, ven, frelser og Herre. Han er kilde til vores liv og udgangspunkt for vores tro og livsstil, for vores forståelse af kirke og for vores engagement i samfundet.

Vi forpligter os på både at følge efter Jesus og at tilbede ham.

  1. Jesus er udgangspunktet for Guds åbenbaring.

Vi forpligter os på en Jesus-centreret tilgang til Bibelen, og på at have fællesskabet af troende som den primære sammenhæng, hvori vi læser Bibelen, tolker teksten og udlægger dens betydning for vores liv og efterfølgelse.

  1. Den vestlige kultur er langsomt ved at bevæge sig ud af kristendommens epoke, hvor kirke og stat stod sammen om at lede et samfund, hvor man antog, at næsten alle var kristne.

Selvom kristendommen også har bragt positive værdier og institutioner med sig, så tror vi, at kristendommen forvrængede evangeliet i alvorlig grad, marginaliserede Jesus og gjorde kirkerne dårligt udrustede til mission i en efter-kristen kultur. I vores refleksion over dette forpligter vi os på at lære af erfaringer og perspektiver fra bevægelser som anabaptismen, der afviste kristendommens gængse antagelser og søgte at finde alternative måder at tænke og handle på. 

  1. Den hyppige sammenstilling af kirke og status, rigdom og magt er upassende for efterfølgere af Kristus og skader vores vidnesbyrd.

Vi forpligter os på at leve i sårbarhed og på at udforske måder, hvor vi kan være gode nyheder for fattige, magtesløse og forfulgte. Idet vi er bevidste om, at den form for efterfølgelse kan skabe modstand og føre til lidelse og i sidste ende martyrium.

  1. Kirker er kaldet til at være forpligtede fællesskaber, der lever i efterfølgelse og mission. Steder, hvor venskaber trives, hvor man står til ansvar over for hinanden og hvor mange forskelligartede stemmer deltager i lovsangen. Ved at spise sammen og dele brød og vin, holder vi fast i håbet og søger Guds rige sammen.

Vi forpligter os på at udvikle og understøtte sådanne kirker, hvor unge og gamle er værdsatte, hvor lederskab er rådgivende, hvor de roller, vi har, bestemmes af de gaver, vi har fået, og ikke af vores køn, og hvor dåb er for troende. 

  1. Vores åndelige liv og vores økonomiske liv hænger sammen.

I en kultur hvor individualismen og forbrugeriet har taget overhånd, og hvor økonomisk uretfærdighed stortrives, forpligter vi os på at finde måder, hvor vi kan leve enkelt, give generøst, tage vare på skaberværket og fremme retfærdighed.

  1. Fred er kernen i evangeliet.

Som efterfølgere af Jesus i en splittet og voldelig verden forpligter vi os på at finde ikke-voldelige alternativer og på at lære, hvordan vi skaber fred og forsoning mellem enkeltpersoner, mellem og i kirker, i samfundet og mellem nationer.

Er det de værdier, danske baptister vil prioritere?

Anabaptisternes holdninger er historiske kendsgerninger, som ikke er til at ændre. ‘Anabaptistisk Netværk’ tolker dem ind i en engelsk sammenhæng og formulerer forpligtende værdier, der er væsentlige for kristne i England.

Kirker er kaldet til at være forpligtede fællesskaber, der lever i efterfølgelse og mission.

De værdier er ikke nødvendigvis relevante i Danmark. Baptister her i landet må oprigtigt søge inspiration hos ‘Anabaptistisk Netværk’, men vi vil gøre klogt i også at gå direkte til anabaptisternes skrifter. At læse deres egne formuleringer kan inspirere os til fornyet gennemtænkning af den kristnes forhold til menigheden, samfundet – og den næste, vi deler verden med. Først derefter er vi klar til at formulere vores bud på de anabaptistiske værdiers relevans i dagens samtid. Vi må finde vores egne svar på efterfølgelsens krav til moderne disciple. 

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Kulturen efter kristendommen

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser


[1]    Anabaptist Network

URL: https://baptist.dk/vaerdier-vi-vil-bygge-paa/