Lone Møller-Hansen og Bent Hylleberg,  18. maj 2026

Baptister er pr. definition demokrater. Vores kirkesyn bygger på, at alle i Guds folk – menigheden – har samme rettigheder, pligter og ansvar. Det viser sig blandt andet ved, at menighedsmødet, hvor alle medlemmer har én stemme, er menighedens øverste myndighed. I nogle menigheder udvikler det sig til ’demokratur’, hvor det handler om at stemme sig til beslutninger. Faktisk en politisk degenerering af ’kristent demokrati’. I de døbtes fællesskab talte man sig – med Helligånden som vejleder – frem til beslutninger, som man blev enige om. Det vidner det såkaldte apostelmøde i Jerusalem, det ældst bevidnede menighedsmøde, om: ’Helligånden og vi har besluttet…’.^[1]

At alle er lige i menigheden betyder, at alle er brugbare – og principielt i lige grad valgbare – til tjenester alt efter udrustning med evner og nådegaver. Det kaldes ‘det almindelige præstedømme’. Eller bedre: ‘de døbtes præstedømme’. Efter dåben til Kristus er vi alle ’i ham’, og derfor er vi ligeværdige ‘lemmer’ på Kristi legeme, kirken. At nogle har evne til at lede, og at andre er gode til økonomi eller lovsang, ændrer ikke ved, at vi alle er lige værdige.

Denne lighed gik forud for det politiske demokrati blandt døberne på reformationstiden – de kendte i hvert fald ikke til politisk demokrati i 1500-tallet! Som baptister er vi ‘demokrater’ på grund af teologien. Vi blev ikke først demokrater, efter det politiske demokrati så dagens lys i nyere tid – herhjemme i 1849, som det siges. Vores ‘demokratiske’ kirkesyn er kristologisk motiveret!

Mon ikke også de politiske, vestlige demokratier har hentet deres inspiration i det kristne Vesteuropas virkningshistorie i samme grad som i politologien? Derimod blev de fleste kirkesamfund hierarkiske – uden at have lært ret meget af Jesus’ forkyndelse om lighed ‘i ham’.

^[1] Apostlenes Gerninger kap. 15, vers 28

URL: https://baptist.dk/jesus-gjorde-demokratiet-til-virkelighed/