Spejdere og førere i Herlev (Foto: Privat)
BOGOMTALE
Torben Lunds nye bog om Korskirken har undertitlen "Baptisterne i Herlev 1959 - 1985". Den fortæller om dedikerede medarbejdere, en utrolig arbejdsindsats gennem mange år og menighedens evne til at tilpasse sig store samfundsændringer
Henrik Andersen,
Lyt til artiklen
Åbn lyd i nyt vindueAt skrive menighedshistorie kan let ende i tørre årstal og kedelige referater fra menighedens protokoller. Men ”Mere end en kirke”, Torben Lunds nye bog om Korskirkens historie, viser, at det lokale menighedsliv rummer langt mere end regnskaber, årstal og støvede beretninger. Bogen giver en grundig og samtidig levende fortælling om, hvordan en baptistmenighed i storbyen fandt sin form i en tid med store forandringer i samfundet.
Mere end en kirke
170 sider, hæfte, kvadratformat (21 x 21 cm)
Tekst og redaktion: Torben Lund
Omslag, layout og redaktionel tilpasning: Anker Lundegaard
Forsidetegning: Eddy Bøgh Brixen
Korrektur: Lene Brixen
Sats: Palatino Linotype
Tryk: SOLO Grafisk A/S , Nørresundby
Udgivet af Korskirkens Baptistmenighed 2025
Pris: 200 kr. + fragt: 70 kr. I alt 270 kr. Betaling til mobilepay 20575856 (Skriv i bemærkningsfeltet: Bog 2)
Bestilling: Per e-mail til Torben Lund på mail: torben@tl-lund.dk.
Bogen bygger videre på forgængeren ”Fra brændselskælder til Korskirke”, der udkom i 2023 og dækkede perioden 1939–1959. Den nye bog tager tråden op og fører os gennem de næste 25 år, opdelt i femårsperioder. Den kronologiske opbygning kan virke begrænsende for fortællingen om de enkelte arbejdsgrene, men den giver samtidig et opslagsværk, hvor man kan følge menighedens samlede udvikling skridt for skridt.
Klip fra kirkebladet ”Kontakt med Korskirken” og fra årsberetninger er en af bogens store styrker. Her bevæger vi os virkelig fra det støvede referat og de tørre tal til at fornemme stemningen og mærke det levede liv i menigheden.
Spejdere og førere i Herlev (Foto: Privat)
Bogen er skrevet i en meget nøgtern stil. I høj grad får anekdoter og ”øjenvidne-beretninger” lov til at fortælle, når der er dramatik. Det gælder i særdeleshed beretningen om pigespejdernes sommerlejr i 1960 på Bornholm. Torben Lund skriver: ”… lejren til Bornholm fik desværre et dramatisk forløb.”
Historien var, at næsten alle deltagerne inklusive den indbudte patrulje fra Frederiksberg fik alvorlig maveforgiftning. Nogle blev indlagt og en enkelt endda opereret for blindtarmsbetændelse inden den korrekte diagnose blev stillet! Men så tog begivenhederne fart. Solveig Østerlund fra patruljen ”Mongoerne” fortæller:
”Da embedslægen havde lukket lejren, blev de piger, der var mest syge, anbragt i en hytte, de mest syge på bordene, og resten måtte ligge på gulvet. De børn, der var mindre syge, blev sat til at pille lejren ned. Jeg var med til at pakke lejren ned i løbet af natten.”
Solveig slutter sin beretning om færgeturen hjem: ”Da vi kom ind til Københavns havn, stod min mor dernede for at hente mig. Da jeg kom hjem, havde jeg 40 i feber. Jeg var hamrende syg… ”
Ungdomskoret Tempus (Foto: Privat)
I alle bogens afsnit fylder musikken meget. Der er fortællinger om alle menighedens kor. Strengekoret begyndte allerede i Mørkhøjtiden i 1957-1958 med guitarer, mandoliner og klaver. Allerede i 1959 fulgte Kirkekoret. Som enhver ordentlig menighed med respekt for sig selv fik Korskirken også et hornorkester. Senere fulgte en utrolig række af musikinitiativer: Spejderkor, søndagsskolens musikkor, gospelkoret Tempus, spejderpatruljebandet Totems og beatgruppen Acta.
Initiativerne kom og gik. Ofte afhængig af om der var kræfter til at drive arbejdet: I 1966 skrev korleder Jørgen Riis i årbogen, at Kirkekoret talte 27 medlemmer eller 1/6 af menighedens medlemmer. I begyndelsen af 1980’erne var der godt gang i børne- og ungdomskor, men menigheden manglede et ”voksenkor”. Derfor var det glædeligt, at Lene Brixen kunne skrive i årbogen:
”1983 var året hvor kirkekoret kom op igen! Efter en pause på 3½ år tog Jørgen Riis igen gerningen op som dirigent…”
Korskirkens kirkekor (Foto: Privat)
1960’erne og 1970’erne var en tid med opbrud i samfundet. Det smittede af på arbejdet i Korskirken, der blev selvstændig menighed i 1963. Der kom fokus på ungdomsarbejdet: Ungdomsforening og senere klubarbejdet, som nogle dog syntes blev for verdsligt – men børnene væltede ind. Der blev eksperimenteret med gudstjenesteformen, nye musikformer blev afprøvet, der kom strøm på guitaren og ”de unge lærte at klappe på 2. slaget, som den slags skal gøres.”
Ungdomsforeningen holdt debataftener om så forskellige emner som ”frikirkelig konfirmation” og ”for eller imod NATO”. De unge besøgte den katolske kirke i Herlev og mormonerne i Søborg og der blev holdt ”Gospel Nights” med lokale beatgrupper og et emne som ”Himmel, helvede og hash” – dog styret af menighedens præst Per Nørgaard.
I slutningen af 1960’erne gik de unge nok over stregen: Musik af Bob Dylan og Frank Zappa blev ledsaget af psykedeliske lysbilleder. Det vakte både begejstring – og forargelse. I bogen får man indtryk af, at Korskirken var en menighed med højt til loftet og mulighed for tilgivelse, når man ramte loftet!
Mange af de aktiviteter, der omtales i bogen, er kendt i næsten alle baptistmenigheder: Søndagsskole, spejder, ungdomsforening, kor osv. Men en enkelt aktivitet skiller sig ud fra mængden. I mere end 40 år opførte KirkespilKredsen kirkespil i menighedskredse, folkekirker, frikirker og fængsler i både indland og udland. Mange af kredsens medlemmer kom fra Korskirken og i flere årtier havde kredsen hjemsted i Korskirken. Gennem årene blev det til mere end 650 opførelser.
Tre præster – fra venstre: Finn Basnov, Per Nørgaard og Børge Bech (Foto: Privat)
Bogen er forsynet med et ”Afsluttende afsnit” med mange nyttige statistikker og kildeoversigter. Her får ”Det pneumatiske orgel” sit helt eget afsnit. Det samme gør menighedens første forstanderpar, Inge og Børge Bech. Jette og Per Nørgaard har også fået et afsnit. Per var i 22 år næsten synonym med Korskirken. Hans tilgang til jobbet kan man måske læse ud af et par passager i årbøgerne: ”Selvfølgelig giver livet også problemer. Men ser vi det med Guds øjne bliver de til muligheder,” og ”Endnu er de opgaver, Han stiller foran os, forklædte velsignelser.”
Det er tydeligt, at Korskirken ligesom alle andre menigheder i samme periode havde stort fokus på aktiviteter. Det var gennem aktiviteter evangeliet skulle ud til mennesker. I tiden var der en udbredt tro på, at aktiviteter automatisk skabte relationer – og gennem relationerne ville kirken vokse. Sådan er det ikke gået: Trods en stor arbejdsindsats gennem mange år har hverken Korskirken eller andre baptistmenigheder generelt oplevet voldsom vækst. Korskirkens historie som fortalt i ”Mere end en kirke” giver i høj grad anledning til refleksion over den måde, vi har været og i mange tilfælde fortsat er menigheder på.
”Mere end en kirke” er velskrevet i et let læseligt sprog og spækket med detaljer og anekdoter. Den er et uvurderligt opslagsværk for Korskirkens medlemmer, når historien skal fortælles. Men den rækker også ud over det lokale. For alle med interesse for frikirke- og kirkehistorie er bogen et levende vidnesbyrd om, hvordan tro, fællesskab og mod til fornyelse formede en menighed i en tid med forandring. Den viser, at Korskirken altid har været mere end en bygning. Den var fra 1959 til 1985 og er stadig et fællesskab af mennesker på vej.
URL: https://baptist.dk/mere-end-en-kirke-er-mere-end-blot-en-historiebog/