Der er noget ved efterår, som drager mig. Ind i eftertænksomhed. Betragtninger af skønhed og forfald. Jeg gør mig pludselig tanker om altings forgængelighed, om frugt og frygt.
Torsdagstanke
Maria Klarskov,
Der er noget ved efterår, som drager mig. Ind i eftertænksomhed. Betragtninger af skønhed og forfald. Jeg gør mig pludselig tanker om altings forgængelighed, om frugt og frygt.
Jeg kan falde i staver over en gråvejrshimmel og modne paradisæbler. Kontrasterne står ligesom i kø på denne tid af året – helt uden at jeg behøver at komplicere eller overtænke.
Modenhed. Erfaring. Ro. Grå hår, rynker og ting jeg skulle nå. Jeg må hellere lige lave en liste. Se fuglene! De holder også efterår og har indtaget drivhuset og de sidste vindruer.
Man kunne nemt komme til at gøre status. Få lyst til at se et resultat af alt ens møje. Men så igen – der er jo også de fejlslagne forsøg og alt det, der bare ikke blev. Forvitret løv og forfløjne frø. Det er ikke sådan lige at holde regnskab med, selvom jeg godt kunne bruge en flot bundlinje.
Nå pyt, theen er stadig varm, og nu fangede jeg den maske, jeg havde tabt. Gud-ske-lov!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/grublerier-og-det-komplicerede-i-at-regne-deres-nyttevaerdi-ud/