kultur for at fremme større forståelse og fællesskab kirkerne imellem. Håbet var, at en samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.
Baptistkirken i Danmark har været medlem af foreningen Den Europæiske Kirkekonference (KEK) fra stiftelsen i 1959. KEK er vagthund for menneskerettigheder og en fortaler for fred
Jamie Lynn Cunningham & Christian Sofussen,
Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:
Åbn lyd i nyt vindueAnden verdenskrig og den kolde krig gjorde, at både Folkekirken og danske baptister meget tidligt indså behovet for andet og mere end det årlige økumeniske bønnemøde, som europæiske kirkeledere havde holdt siden 1908. Formålet var at samle de europæiske kirker på tværs af konfession og kultur for at fremme større forståelse og fællesskab kirkerne imellem. Håbet var, at en samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.
Dermed kom arbejdet i Den Europæiske Kirkekonference (KEK) til at stå på to vigtige pæle: det økumeniske og det politiske. Begge dele er til for at fremme fred og forsoning i hele Europa, EU-medlem eller ej.
KEK’s generalforsamling i Tallin i juni 2023 (Foto Christian Sofussen)
Selv om KEK’s sekretariat ligger lige overfor EU-parlamentet i Bruxelles – samt et kontor i Strasbourg – så lobby-arbejdet kan ske hurtigt og effektivt, blev KEK ’født’ på Fyn. De første tre KEK-møder blev holdt i Nyborg, med 40 kirkesamfund fra hele Europa repræsenteret – nu er det blevet til 114. KEK’s vedtægter blev desuden underskrevet i 1964 i internationalt farvand i Østersøen på et dansk skib, M/S Bornholm, til trods for jerntæppets begrænsninger.
En samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.
Fra KEK’s spæde år har medlemmerne haft øje for religionsfrihed, nationale mindretal, racisme og fremmedhad, samt brobygning til mindretalskirker. Engagement i organisationens ’vagthunde arbejde’ gav pote, så BaptistKirken har kunnet tillade sig at prioritere andre mærkesager og opprioritere egne projekter opprioriteres som følge af europæisk stabilitet. BaptistKirken, Metodistkirken og Folkekirken er de eneste danske kirkesamfund repræsenteret blandt organisationens ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammel-katolske medlemmer, som går på tværs af politiske og kulturelle grænser.[1]
Kirkernes Europæiske Konference
- ledelsen består af 17 medlemmer og 3 suppleanter – man tilstræber en ligelig fordeling mellem nord og syd, øst og vest, mænd og kvinder, ordinerede og ikke-ordinerede, osv
- formandsposten går på skift mellem de tre kirkefamilier: Ortodoks, protestantisk og anglikansk/gammel-katolsk. De to kirkefamilier, der ikke har formandsposten, har hver en næstformandspost for at sikre repræsentation – sidder for en 5-årige periode, genvalg er muligt for øvrige medlemmer.
- to årlige ledelsesmøder for at sikre, at KEK-generalforsamlingens beslutninger bliver implementeret.
- generalforsamlingen vælger en præsident og to vicepræsidenter
- seneste generalforsamling var i Tallinn, Estland i juni 2023.
- to baptistiske medlemmer i ledelsen:
- Kieryn Wurts, Tyskland, fra EBF
- Simone de Guiseppe, Italien
- Anders Gadegaard fra Folkekirken er medlem af ledelsen
KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien.
KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien. Man holder også øje med den meget komplicerede og konfliktfyldte situation i Nagorno-Karabakh, et omdiskuteret område på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Begge områder har lidt voldsomt under etniske udrensninger af både muslimer og kristne. Og nu tyder meget på, at nyere udfordringer i resten af Europa, bl.a. migranternes vilkår og krigen i Ukraine, atter truer fred og menneskerettigheder i både Danmark og Europa i sin helhed.
Selve EU-parlamentet anerkender KEK’s rolle som en stemme for både politiske og samfundsmæssige fredsinitiativer, menneskerettigheder og konfliktløsninger, da Lissabontraktaten beskytter den aktive dialog med KEK’s kirkeledere.[2] Den russiske invasion af Ukraine har dog givet revner i det økumeniske fundament. Med sit medlemskab sat i bero siden 2009, har den russisk-ortodokse kirke været svær at råbe op. Som konsekvens er en af Ukraines to ortodokse kirker brudt ud af Moskva-Patriarkatet. Den blev optaget i KEK ved sidste generalforsamlingen i Tallinn, Estland i juni 2023.
I dag er håbet om økumenisk og politisk fred stadig det samme som før. Siden 2021 har organisationen – med en dansk generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, i spidsen – sat øget fokus på forsoning. Og med de seneste års udvikling i både dansk og europæisk politik vedrørende udlændinge og trossamfund har BaptistKirken igen en interesse i tætte forbindelserne til KEK for at kunne imødegå trusler mod både nationale og fælleseuropæiske fredsinteresser. Den danske regering måtte stå skoleret, da KEK udfordrede de skærpede krav til mindretalskirker og trossamfund.
Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid
Dansk generalsekretær i Bruxelles
[1] Den romersk-katolsk kirke har aldrig været medlem af KEK, delvis pga. kirkesamfundets selvopfattelse, men har tæt kontakt til KEK
[2] Artikel 17, TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), Lissabontraktaten, 2009.
URL: https://baptist.dk/en-europaeisk-vagthund-og-ven/