BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Er BaptistKirken ved at lukke og slukke? Hvor galt står det til? Hvad kan vi gøre ved det? Ledelsen har arbejdet med spørgsmålene i foråret. Under Sommerstævnet fik vi det første indblik i overvejelserne

Henrik Andersen,  

På Landskonference 1 under Sommerstævnet på Lindenborg fortalte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard om ledelsens overvejelser i forhold til en gennemgribende fornyelse – revitalisering – af BaptistKirken. Tre hovedpunkter er foreløbig i fokus. Senere kan en re-organisering af BaptistKirkens organisation blive et resultat af det kommende arbejde.

Baggrunden

Vibeke indledte orienteringen om revitaliseringsprocessen med en meget praktisk historie:
”Hvis vi oplever, at et vandrør springer i vores hus, så får vi det ordentligt repareret. Hvis vi efter et stykke tid oplever, at endnu et vandrør springer, så bliver vi noget bekymrede. Men vi får det igen repareret ordentligt. Sker det endnu engang, vil den ansvarlige husejer vælge at få tjekket hele installationen igennem for at være sikker på, at alt er i orden og fungerer.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, fortalte på LK1 om ledelsens planer for “revitaliseringsprocessen” frem mod en synode i efteråret 2024

Vibeke brugte historien om vandinstallationen til at fortælle tilhørerne, at BaptistKirkens ledelse har erkendt udfordringerne over tid. Udfordringer, der både er lokale og nationale. Udfordringer vi skal arbejde med, hvis vi fortsat vil være et kærligt og attraktivt tilbud til mennesker, der søger Jesus Kristus. Forhåbentlig kan alle se, at hele installationen trænger til et eftersyn.

Gennem erkendelsesprocessen har ledelsen også arbejdet med løsninger. Vibeke nævnte blandt andet Jan Kornholts ansættelse som menighedsudvikler og tilbuddet ”Vital”. BaptistKirken er en væsentlig del af SCMT – Studiecenter for menighedsbaseret teologi, der bl.a. ønsker at udruste teologistuderende. ”Basis” for lægfolk er også et resultat af ønsket om at styrke forkyndelsen.

Men uanset initiativerne har det ikke skubbet væsentligt til de udfordringer, vi møder som menigheder og som kirkesamfund. Ledelsen valgte derfor at bruge et to-dages møde i april måned 2023 til at samle op på samtaler med menigheder og enkeltpersoner. Formålet var at udpege fokuspunkter for en proces, der skal ende med et forslag om en ny vej fremad. Vibeke præciserede det med ordene:
”Tiden er inde til en ny vej – sammen.”

Hovedpunkterne i revitaliseringsprocessen

De tre hovedpunkter, der foreløbigt er udpeget er:

  1. Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission
  2. Udrustning af præster og lægfolk
  3. Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

– med følgepunktet

  1. Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

”Der kan komme andre punkter, som vi skal tage op gennem processen. Tænker du: ”Hvorfor har de ikke overvejet det?” – så ring eller skriv til os. Vi vil gerne modtage alle de råd, som I har,” lød den klare opfordring fra Vibeke.

Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission

Vibeke begyndte omtalen af dette punkt med at sige det alle ved, men færre ønsker at tale om:
”Der er lukket en del baptistmenigheder gennem de senere år. Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

“Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

Andre menigheder skrumper og aldersgennemsnittet er stigende. Meget tyder på, at stadig flere menigheder får svært ved at få den daglige drift til at hænge sammen: Både i forhold til økonomi og i forhold menneskelige ressourcer. Menighedernes missionsindsats bliver reduceret.

Aldersgennemsnittet i mange menigheder kom igen i fokus, da Vibeke fortsatte:
”Hvis et ungt par med børn flytter til et sted med en baptistkirke, og får lyst til at søge Gud og kommer til gudstjeneste og finder ud af, at der sidder 15 mennesker på alder med deres bedsteforældre – så kommer de ikke igen! Vi kan være nok så søde, imødekommende og børnevenlige – de kommer ikke igen!”

Det er ikke manglende engagement eller vilje til samarbejde. Ifølge ledelsen er det et faktum, at vi også skal kunne spejle os aldersmæssigt for at bruge tid i fællesskaber. Eller med Vibekes præcise ord:
”Hvis vi som menigheder kun appellerer til mennesker i pensionsalderen, så dør vi af helt naturlige årsager.”

Ledelsen har et ønske om, at BaptistKirken som organisation kan hjælpe og støtte en proces, hvor menigheder enkelvis eller i fællesskab drøfter og finder løsninger, der skaber attraktive fællesskaber for børn, unge og unge familier. Det er ikke nemt, erkender Vibeke:
”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede. Vi ved godt, det er et kompliceret problem, men vi tror, vi kan løse det, hvis vi er under Helligåndens vejledning og hjælper hinanden.”

”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede…”

Udrustning af præster og lægfolk

Det er ledelsens opfattelse, at mange menigheder ikke har mulighed for at aflønne en præst på fuld tid. Samtidig er det svært at leve af en deltidsansættelse. Vibeke fortalte Landskonferencen, at hun har modtaget forslag om præsteansættelser på deltid suppleret med et andet job i erhvervslivet. Ledelsen mener, at det er svært at forestille sig unge præster med teologisk uddannelse, der ønsker at være præster på deltid og supplere med indtægten fra et andet job. Det er ledelsens umiddelbare konklusion, at det er præstetjenesten, man brænder for, når man har brugt år af sit liv på et teologisk studium.

”Det her er selvfølgelig ikke et problem, hvis der udenfor hallen står 30 teologer og råber på et job i BaptistKirken. Hvis I går ud og kigger efter er det ikke tilfældet. Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke står nogen,” var Vibekes besked til tilhørerne.

Ledelsen pegede i indlægget på, at menighederne er nødt til at gøre sig ”lækre” for at tiltrække kandidater. Det gælder fx ordentlige ansættelsesforhold, løn, der matcher andre kirkesamfund, fællesskab med andre præster, et velfungerende og støttende menighedsråd og mulighed for efteruddannelse.

Ud over ordentlige forhold pegede Vibeke også på, at vi skal være bedre til at inspirere vores unge til at tage en teologisk uddannelse. Det er indlysende, at det kun får effekt, hvis man har udsigt til gode og spændende jobs i menighederne efter endt uddannelse.

Endelig skal vi fastholde fokus på at være en kirke af lægfolk. Ledelsen ønsker fortsat at udruste lægfolk via ”Basis”. Både i den nuværende form, men måske også via kortere kurser eller en længerevarende overbygning.

Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

Det blev præciseret, at arbejdet med at opruste børne- og ungdomsarbejdet skal ske i dialog med både Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. Men både BaptistKirken og menighederne skal spørge sig selv: ”Hvordan kan vi bidrage?”

Vibeke sagde:
”Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt. Det kan have de åbenlyse forklaringer, at der ikke er nogle børn i menigheden eller, at der ikke er familier i unge-familie-alderen, som kan eller vil påtage sig lederskabet.”

Vibeke fremhævede, at ”de gråhårede” sagtens kan hjælpe og inspirere, men at arbejdet skal bæres af yngre kræfter.

“Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt.”

En særlig presserende udfordring er kristendomsklasserne. Alt for mange steder sidder enkelte eller ganske få unge alene med en underviser. Det er ikke attraktivt for teenagere, der har brug for socialt fællesskab. Vibeke fremhævede flere af de gode initiativer, der allerede er taget på området, men konkluderede alligevel:
”Der er ikke nogen enkel løsning på denne udfordring. Fakta er, at hvis det bliver for besværligt, så vælger de unge at følge deres klassekammerater til konfirmationsforberedelse i Folkekirken.”
Med konfirmationsforberedelsen følger ofte dåb og medlemskab i folkekirken.
”Det er der ikke noget galt i, men det er ofte de unges første skridt helt ud af baptistmenighedens fællesskab,” præciserede Vibeke og fortsatte:
”Men det er superærgerligt, hvis det kun skyldes, at vi ikke har et ordentligt tilbud. Det må vi simpelthen finde en holdbar løsning på.”

Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

Dette punkt betragter ledelsen som et følgepunkt. Det følger naturligt at diskutere organisationens struktur, når vi som kirkesamfund finder en ny vej. Ledelsen forestiller sig, at såvel den frivillige struktur som de ansattes arbejdsopgaver revurderes. Men vi skal have afsluttet de andre dele af arbejdet, før vi kaster os over strukturen.

Processen frem mod en ny fælles vej

Vibeke pointerede, at processen kommer til at tage tid. Den foreløbige plan er dog på plads:

Vibeke afsluttede indlægget med en opfordring til Landskonferencens deltagere:
”I skal på ingen måde love os, at I er enige i det, jeg har sagt i dag eller i det, der bliver udmeldt i den kommende proces. Vi forventer ikke enighed, måske nærmere tværtimod! Vi forventer til gengæld deltagelse. Vi forventer, at I taler om det i menighederne og vi forventer, at I tager stilling gennem konstruktive tilbagemeldinger til ledelsen.”

Mulighed for debat

Hvis du allerede nu har kommentarer til ledelsens udspil på Landskonferencen, er der mulighed for at skrive i kommentarsporet til artiklen.

Læs også:

Artiklen ”Fremtidens præster” om Ole Lundegaards undersøgelse af præstesituationen i BaptistKirken.

Se video interview med Vibeke Dalsgaard.

 

URL: https://baptist.dk/baptistkirken-er-noedt-til-at-finde-en-ny-vej/