Jakob Emanuel Martens, 33 år
Jakob Martens, 33 år og ny børne- og ungdomsmedarbejder i Bethelkirken, har fået kirkeliv, spejderliv og tjeneste ind med modermælken.
Renathe Zimmermann,
Jakob Emanuel Martens, 33 år
Jakob Martens familie har været baptister i flere generationer på både fars og mors side, og det har været lige så naturligt for Jakob at deltage i kirkens liv, som at spille bold på gårdspladsen.
Jakob tjente som dreng med sin far, når der skulle laves noget praktisk omkring kirken i Nørresundby. Kirken var et godt sted at søge til. ”Mine forældre syntes, det var ok at bestemme over det meste af børnenes liv, og derfor var spejder og kirke helt obligatoriske aktiviteter. Fra 3.-4. klasse måtte vi gerne gå til fritidsaktiviteter, så længe vi kunne transportere os selv. Jeg har altid været aktiv.”.
Som 13-årig bliver Jakob spejderfører. ”Det meste af min kunnen har jeg fra spejderarbejdet. Det har altid været sjovt. Det er helt klart Mettes og mit fundament for at tjene på det niveau, vi gør i dag. Det var herigennem, at troen gav mening for mig.”. Jakob har været på en vandring, han ikke havde forestillet sig og tjener stadig, men nu på andre vilkår: ”Jeg brænder for, at mennesker, der ikke kender Jesus, kommer til det. Det er en større værdi end de tomme kalorier, denne verden jagter!”.
Jakob var bager og konditor og arbejdede hårdt og ambitiøst, stiftede familie og brugte sammen med sin Mette al fritid i kirken med spejderarbejde og teenage- og ungdomsarbejde. Børnene begyndte at komme, og Mette holdt lidt pause fra kirkearbejdet, mens Jakob fortsatte, indtil en arbejdsrelateret sygemelding pga. stress satte ham på en tvungen pause – også fra det frivillige arbejde. ”Man kan ikke have så stort et aktivitetsniveau, når man har to børn. Men hvordan være en del af en kirke uden at kunne tjene?”. Jakob fik god hjælp og er i dag glad for, at han har fået en erfaring, som kan og skal deles med andre.
Gud sagde til mig, at jeg kunne mere end at bage.
Inden da havde han været på Alterna Efterskole[1] og via de andre unge dér oplevet, at troslivet kunne udfoldes på andre måder. Spejderarbejdet i Nørresundby var i mellemtiden lukket, og da Jakob var blevet bevidst om, at det var vigtigt at være et sted med andre unge, besluttede han sig for at tilslutte sig Bethelkirken i Aalborg, hvor der var mange unge: ”Det var godt for mig, og jeg blev hurtig en del af tjenestefællesskabet og menighedsudviklingen.”
På et tidspunkt troede Jakob, at Gud havde stoppet sit arbejde i ham, og blev så udfordret af Rasmus Jonstrup, en af de ansatte ungdomsledere, til at blive discipel. Jakob fik lov at vandre sammen med Rasmus. ”Jeg lærte så meget, blev udfordret og voksede i det. Jeg oplevede, at Gud bestemt ikke havde stoppet sit arbejde i mig. Gud sagde til mig, at jeg kunne mere end at bage.”. Da Rasmus måtte videre på sin vandring, var Jakob med i ansættelsesprocessen for at finde afløseren og oplevede i den periode at få flere bønnesvar, der bekræftede, at Gud havde en plan for ham: ”Andre tager over, når nogen må gå. Et kald rammer altid flere! Jeg tænker tit på David, der ligger i dyndet, og råber på Gud og får lov til at blive løftet op. Det fik jeg lov at opleve.”. Jakob blev opfordret til at søge stillingen og blev ansat, først på deltid, nu på fuld tid.
Så kom coronaen, som trods alle de frustrationer, der også fulgte med, var god for Jakob og familien. Der blev tid til at arbejde – og tid til familien: ”Jeg fik ro til at finde mig selv, og jagten på anerkendelse, som jeg kendte så godt fra tidligere, stoppede.”. Ideerne udviklede sig, og Jakob er nu synlig i alt i kirken, hvor der er børn og unge til stede.
Flokken af børn er vokset siden ledelsens investeringer i ansættelse og i indretning af børnelokaler. Børnefamilierne føler nu, at der er plads til dem i kirken. Der er gode stabile medarbejdere, og en stor del af Jakobs arbejde består i at organisere og skabe kontakter, også via de sociale medier. Nogle familier, som ellers ikke kommer så meget i kirken, kommer nu til legestue, events, juniorklub samt Messy Church, som er alternative gudstjenester med fællesspisning. Et nyt initiativ er en legestue – 50 har allerede tilmeldt sig. Jakob har ansvaret for, at der er et stærkt team omkring legestue og juniorklub: ”Jeg skal vise de unge, at det er en gave at tjene andre.”.
Børnene får et sprog for troen, og samtalen om tro i familien styrkes.
Jakobs spejderbaggrund har stor betydning for ideerne og evnen til at organisere, og Jakobs motivation er klar: ”At pege på Jesus.”. Et kursus om børns åndelighed og tro har været en uvurderlig inspiration[2], og Jakob har fået mere mod til at pege på vigtigheden af investering i børn og unge. Børnene er de fremtidige ungdomsledere – og fremtiden for menigheden. Det frivillige arbejde kan ikke undværes, men Jakob er overbevist om, at ansættelse betyder større synlighed og flere muligheder. Og børnene inspirerer: ”Børnene får et sprog for troen, og samtalen om tro i familien styrkes. Børnefamilierne er pressede, men vi oplever, at presset løftes fra deres skuldre. Det er blevet lettere at være en kristen familie, der går i kirke.”.
Jakob vil gerne udvikle sig, være den bedste far for sine nu tre børn, og først af alt ønsker han, at Gud sætter aftryk på mennesker gennem ham.
[1] Prøvefri efterskole beliggende i Mariager, tilknyttet Mosaik
[2] Arrangeret af B-M-K, børnemedarbejderkonferencen, se www.b-m-k.dk
URL: https://baptist.dk/en-vandring-i-tro/