Henrik Andersen,
Åbn lyd i nyt vindueLangt de fleste af de ungdomsgrupper, der har oplevet tilbagegang, angiver Corona-epidemien som hovedårsag. Men Corona er ikke den eneste årsag. Flere nævner også, at udskiftning i lederstaben og generel mangel på ressourcer er medvirkende årsag til tilbagegang. Ungdomsgrupperne i ”mindre byer med færre end 10.000 indbyggere” angiver også urbanisering som årsag: De unge flytter væk for at studere og de kommer ikke tilbage.
Enkelte fortæller om ”Last-minute-cancellation”-kulturen som et stigende problem: De unge føler sig ikke længere forpligtet af fællesskabet. De er parate til at aflyse aftaler og ændre planer i sidste øjeblik, når mere spændende tilbud dukker op.
Undersøgelsen er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup, bibellærer på Mariager Højskole, har været projektleder.
FAKTA
Undersøgelsen ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022” er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup har været projektleder.40 ungdomsgrupper fra omkring 160 frikirker har svaret på, om gruppen af 16 – 25-årige er vokset eller gået tilbage i perioden 2019 – 2022. Grupperne er blevet bedt om at angive mulige årsager til vækst, stagnation eller tilbagegang.
Rapporten udkom digitalt i oktober 2022. Den kan hentes her.
Rapporten angiver endnu en mulig årsag til faldende tilslutning:
”En tredje årsag, som ikke nævnes (i svarene, red.), er hele det sekulære verdensbillede, som udfordrer unge kristne i troen på Gud. Det sekulære verdensbillede møder de unge på uddannelsessteder, i medier og gennem relationer…” Rapporten peger endvidere på, at det er vigtigt, at kirken imødegår sekulariseringen ”… med en italesættelse af, hvordan evangeliet er relevant i en post-kristen tid…”
Men hvad er det, det kirkelige ungdomsarbejde kan tilbyde unge i en sekulariseret verden?
Projektleder Rasmus Jonstrup trækker lidt på svaret og pointerer, at det ikke er noget, man har bedt ungdomsgrupperne svare på:
”Nu svarer jeg efter min egen fornemmelse,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg tror, mange unge længes efter autentisk fællesskab. Mange kloge hoveder nævner, at selv om man bliver meget mere ”connected” med hinanden via sociale medier, så bliver man mindre ”connected” i virkeligheden. De unge savner ægte sociale relationer.
Det peger undersøgelser fra CUR (Center for Ungdomsstudier, red) også på. Deres undersøgelser viser, at de unges fester betyder meget mere nu end nogensinde tidligere. Jeg tror, det er fordi, man længes efter et rum, hvor man er ”sammen-sammen”, fysisk sammen, hvor man lærer hinanden at kende. Her tror jeg virkelig, at kirkelige ungdomsgrupper kan noget…”
Efter lidt overvejelse tilføjer Rasmus:
”Det er jo ikke nyt, at vi kan skabe det rum i kirkerne. Men det er måske nyt, at det betyder så meget for de unge og deres trivsel.”
På baptist.dk har vi tidligere skrevet om de kirkelige tilbud til unge med psykisk mistrivsel. Det er også et emne, der optager Rasmus i forhold til tilbagegangen for ungdomsgrupperne:
”Der er rigtig mange unge, der har psykiske udfordringer. Jeg tror helt klart, at kirken kan bidrage med noget. Jeg tror faktisk på, at evangeliet kan virke frisættende på mange måder – også overfor psykisk mistrivsel.
I kirken behøver man ikke leve op til kravene i præstationssamfundet: Man er allerede accepteret. Man er allerede god nok. Man behøver ikke frygte, være angst, for der er allerede en Gud, der er der for en.”
På spørgsmålet om Corona-epidemien er blevet en nem forklaring på tilbagegangen trækker Rasmus længe på svaret. Undersøgelsen giver ikke statistisk belæg for den slags gætterier. Alligevel siger han:
”Der er i hvert fald en del, der angiver Corona som årsag. Når jeg fortæller om den gennemsnitlige tilbagegang på 9,45 %, er der mange, der siger: ”Nååå, kun…”. Mange havde forventet meget større tilbagegang. Jeg synes, det er stor tilbagegang: Man skal huske, at 21% af foreningerne har vækst. Der, hvor de er gået tilbage, er det i mange tilfælde med meget mere end gennemsnittet. ”
Rasmus påpeger en pudsighed i forhold til urbaniseringen:
”Det står ikke i rapporten, men det er interessant, at det er ungdomsgrupperne i de små og mellemstore byer, der ofte angiver urbanisering som årsag til tilbagegang. Men i de større byer, hvor ungdomsgrupperne vokser, nævner de ikke urbanisering som årsag til vækst. Årsagen til vækst er udelukkende det gode arbejde, man gør!”
I undersøgelsen angiver foreninger med vækst årsagerne som: ”Ansættelsen af en ungdomsleder…”, ”God energi omkring kirken…”, ”..der var brug for noget nyt” og ”Vi har nået en kritisk masse i gruppen som gør, at det tiltrækker flere unge til byen og kirken.”
Især det sidste udsagn indikerer, at ”kritisk masse” er et positivt begreb i de større byer. I de mindre byer betyder ”kritisk masse” i højere grad, at man ikke længere har unge nok til at opretholde arbejdet i ungdomsgruppen.
Rasmus slutter med at fortælle:
”Vi regner med at lave en undersøgelse igen i 2025, så vi kan lave statistik på udviklingen. Min fornemmelse er, at tilbagegangen i ungdomsgrupperne ikke kun skyldes Corona. Jeg har rejst en del rundt blandt ungdomsgrupperne før Corona. Jeg tror, tilbagegangen var begyndt allerede dengang. Og jeg tror, vi desværre kommer til at se det fortsætte.”
BaptistKirken tæller 54 menigheder. På bbunews.dk – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds (BBU) webside – kan man læse, at BBU har 25 lokalforeninger. Af disse deltog 4 i denne undersøgelse.
Læs mere om unge i artiklen “Det gode ungdomsliv.”
Ungdomsledernetværk (ULN) består af:
Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT)
Apostolsk Kirke, BaptistKirken, DanskOase og Vineyards initiativ, der har til formål at udruste teologistuderende, udvikle teologisk viden, bidrage til vitalt menighedsliv og etablering af nye trosfællesskaber.
URL: https://baptist.dk/ungdomsarbejdet-er-ramt-af-senfoelger/