Staina Ghoemeh, 33, fra Yangon i Myanmar, har været tre måneder på kursus på Diakonhøjskolen i Aarhus dette efterår.
Henrik Andersen,
Det var en god oplevelse, men Staina fik også gjort sig mange tanker om det danske velfærdssystem.
Hun fik tilbuddet, fordi hun er ansat i Myanmar Baptist Convention som projektkoordinator, og hun er meget taknemmelig for at have fået denne chance.
En af de største oplevelser for hende var, da hun sammen med en gruppe skulle lave en video ud fra et selvvalgt emne. Hendes gruppe havde valgt ensomhed. Det var med stor forundring at hun erfarede, at der også er ensomhed og hjemløshed i Danmark.
”Det er jo et af de mest veludviklede lande, så det overraskede mig meget,” fortæller hun.
De besøgte bl.a. Café Parasollen i Viby, og interviewede både en ældre person, der kom dér jævnligt og en ung, der var hjemløs. Hun havde aldrig arbejdet med video før, men sammen stod gruppen for manuskript, interview, optagelse, lyd og klipning og hun er ikke så lidt stolt at resultatet.
Noget andet, hun fremhæver, er det danske uddannelsessystem, som hun oplevede på egen krop:
”I Myanmar undervises der – endda på universitetet – ved udenadslære. Jeg var glad for at prøve et undervisningssystem, der udfordrer til selvstændig, innovativ tænkning. Her skal man finde sine egne løsninger. Det er meget anderledes end derhjemme.”
Hun misunder også de danske forældre, der ikke skal bekymre sig om, om de har råd til at give deres børn en uddannelse. ”Så højt et niveau og så er det gratis”, funderer hun. ”Det må være det bedste system i verden til at udvikle talentfulde og ressourcestærke medborgere.”
Hun var også på studiebesøg i København og hørte bl.a. om den danske indsats for menneskerettigheder. Og så besøgte de Christiania. Det var ret kontroversielt, med sådan et samfund i samfundet, tænker hun.
Endelig bemærkede hun cykelkulturen i Danmark. Hun cykler selv derhjemme, fordi det er mest grønt… ”men her cykler I selv i de mørkeste, koldeste og regnvåde dage. Det overraskede mig.”
I løbet af de tre måneder havde hun en uge til at lære BaptistKirken at kende, og var bl.a. på besøg på Bornholm. Hun deltog også i gudstjeneste i flere menigheder.
”Det undrer mig, at det mest er ældre mennesker, der kommer til gudstjeneste i Danmark. Derhjemme har vi aktiviteter for alle aldre, børn, unge, kvinder og mænd, bibelkurser og kirkeskoler. Men ligesom i Myanmar arbejder burmeserne i Danmark for samfundet og for kirken. Og så er jeg glad for, at forældrene sørger for, at børnene stadig kommer i kirke.”
Hun tog hjem i slutningen af november med tankerne fulde af nyt mod. ”Jeg har et mere positivt indtryk af, hvordan et samfund kan fungere,” siger hun.
Men hun erkender også, at hendes folk er i en meget vanskelig situation. Der er arbejdsløshed og fattigdom som konsekvens af krisen i Myanmar.
”Men kirkerne går heldigvis foran i at hjælpe befolkningen med deres behov” fortæller hun og tilføjer, at netop kurset i Danmark har åbnet hendes øjne for behovet for samarbejde mellem kirkesamfund – for at påvirke det omgivende samfund.
”Jeg tror, jeg kan være mere professionel i mit arbejde nu. Det vil helt klart hjælpe mig til at hjælpe menighederne og vores samarbejdspartnere i MBC, de regionale konventioner. Men mange steder mødes man slet ikke i kirkerne længere, dels pga. den nationale krise, men også pga. Covid-pandemien. Så holder menighederne gudstjeneste online.
Hvis situationen fortsætter, bliver det ikke nemt at overleve som burmesisk folk. Jeg håber bare, at konflikten snart slutter.”
URL: https://baptist.dk/i-har-ogsaa-hjemloese-i-danmark/