Det har i mange år været populært at blive mentor eller coach. Den personlige kontakt mellem to mennesker, måske over år, vinder frem.
Lone Møller-Hansen,
Vi hører om unge mennesker, der har haft en vanskelig start på livet, som får en mentor – måske igennem et offentligt system – og de kommer på ret køl. Det er en opgave, som også kristne har følt sig kaldet til, selvom det sikkert siges, at vi ikke må være forkyndende i en sådan rolle.
Mange kristne ledere har også taget en coach-uddannelse, så de i den sekulære verden har fået en rolle som vejledere for andre. Her lærer man, at mennesker på vandring i livet ikke har brug for svar, men for gode spørgsmål. Det lærte vor Herre Jesus Kristus os også. Hvordan er Åndelig Medvandring så anderledes end at være mentor eller gå til en coach i livets krydsfelter?
Gunni Bjørsted gør i artiklen ”Åndelig medvandring: En hjælp til at relatere til Jesus i alle ting” opmærksom på, at vi ikke skal adskille vores ’åndelige’ liv fra vores ’virkelige’ liv. Det er en farlig dualisme.
I samtalerne mellem to åndelige medvandrere øver vi os derfor i ”at tale sandt om, hvordan vi i virkeligheden har det, og om, hvilke erfaringer, vi gør os, og hvad vi længes efter. Så der bliver et livssamfund, en erfaret kontaktflade mellem Jesus Kristus og os. … Det er ikke en eksamen, hvor der skal fremvises flotte produkter; det er et fællesskab, hvorudfra der typisk gror frugter.”
Det kan der sikkert også gøre i mentorskab eller ved coaching, men forskellen er, at den, der vil være en åndelig medvandrer, spørger: ”Hvad har Gud sagt til dig om dette?” Det vil en coach eller mentor ikke kunne gøre.
Den åndelige medvandrersamtale har til formål at få øje på, hvor Gud er i gang med noget i vores liv. Det er noget mere end sjælesorg. Og meget mere end coaching og mentorskab – for Helligånden inddrages aktivt af begge parter. Og det gør en kæmpe forskel.
URL: https://baptist.dk/medvandrer-mentor-eller-coach/