Thea Lillebæk måtte igennem et opgør med ”purity culture”, før hun fandt sig til rette som ung kristen – og baptist.
Lone Møller-Hansen,
Thea Lillebæk, 23 år
Jurastuderende
Bor på Østerbro i København
Medlem af Baptistkirken Bornholm
Theas blog: https://www.detsomikkeses.com
Link til ”Ekkokammeret” her
I mange baptistmenigheder er der tavshed, når det handler om sex – også når det gælder sex før ægteskab.
I andre menigheder og især på ungdomslejre, er der undervisning, som i Amerika kaldes ”Purity Culture”. Det går ud på, at sex før ægteskabet gør dig uren og mindre attraktiv som ægtefælle. Der bliver brugt illustrationer, som at man har givet sine roser bort til andre. Eller at man er som to stykker papir, der er limet sammen og revet fra hinanden – altså at man er gået i stykker.
Thea Lillebæk (23) er en af dem, der hæver røsten imod det, hun har lært som teenager. Hun gør det dels på sin egen blog, og dels inviteret ind i en podcast ”Ekkokammeret”, som er lavet at to unge mænd med rødder i Indre Mission.
Hendes stemme er ikke mindst aktuel i den kirkelige selvransagelse, som bl.a. har vist sig i forbindelse med konferencen ’Når kirken svigter’.
Og Thea tager afstand fra ”Purity Culture”. Hun siger:
”Det er en kultur, som stammer fra USA, hvor man prædiker afholdenhed fra sex, hvilket en masse anerkendt research har vist, direkte medfører, at (særligt) kvinder oplever mindre nydelse i deres seksuelle voksne liv, samt at de oplever skam omkring deres seksualitet og mange andre psykiske følgevirkninger.”
I danske baptistmenigheder har det også været forventningen, at sex hørte hjemme i ægteskabet. At det ikke altid var virkeligheden, viser de mange graviditeter – som tidligere har ført til eksklusion fra menigheden.
Thea fortæller: ”Jeg er vokset op i en klassisk baptistfamilie. Vi gik i kirke, især på Bornholm (hvor familien har sommerhus), og blev døbt som 13-årig. Jeg havde dengang en mere fundamentalistisk tro, som jeg havde fået ved de ting, jeg har hørt i kirken og på sommerlejrene.
Så kom jeg i gymnasiet. Det var et kreativt gymnasium med mange typer, andre kønsidentiteter og unge, der levede alternativt. Jeg tog afstand fra kirken, udviklede mig med fester og alt muligt og kom i tvivl, om jeg havde lyst til at være en del af kirken. Jeg var stadig troende, det er en stor del af min identitet. Men jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne være i det.
Jeg er sådan skruet sammen, at jeg griber det videnskabeligt an, så jeg begyndte at studere Bibelen så godt jeg kunne på grundsprogene. I dag vil jeg kalde mig progressiv kristen.”
På sommerlejrene på Lindenborg var hun blevet undervist fortrinsvis af unge mænd om bl.a. forholdet til sex.
Hjemme i menigheden var undervisningen fraværende. Man talte ikke om sex. Heller ikke om man skulle afholde sig fra sex før ægteskab, og så kom undervisningen på Lindenborg til at stå alene.
Som kvinde oplever Thea stadig, at der er stor forskel på, hvad der er tabubelagt i vores kredse og i samfundet generelt.
”En ung mand, der fortæller om sin pornoafhængighed anses for at være modig. En ung kvinde, der snakker om at have haft sex, anses for at være mere farlig. Det er indenfor det samme område, men der bliver forskelsbehandlet. Jeg anser onani og porno for at være lige så privat som et seksuelt forhold.”
Hun tænker, at der er en indlejret forskel på, hvad man ser som mest skamfuldt – både i vores samfund generelt, men også i kirken. Derfor mener hun, at kirken skal være særligt opmærksom på ikke at fodre en kultur, der har risiko for at kunne frembringe seksuel skam. Der er få kristne, der tør fortælle ærligt om deres seksuelle rejse, og specielt ikke kvinder. Måske fordi der er en større risiko for at blive stigmatiseret. Men hun tør:
”Jeg havde en indre konflikt, om jeg skulle have sex med min kæreste. Det valgte jeg så. Derefter fik jeg traumereaktioner. Jeg skulle hele tiden i bad, bad hele tiden om tilgivelse. Jeg var konstant bange for at være gravid på magisk vis – vi havde beskyttet os. Jeg følte, at jeg ikke kunne være en del af troen længere.”
”Jeg måtte finde en anden teologisk måde at læse Bibelen på. Så det gjorde jeg historisk-kritisk.
Og så gik jeg altså videnskabeligt til værks og så på, hvordan Purity Culture påvirker særligt kvinder i deres fremtidige seksuelle liv. Det er direkte skadeligt.
Samtidig lavede jeg i gymnasiet et studie i transkønnedes mentale helbred. De havde mere angst, depression og flere selvmord. De snævre rammer, vi lægger ned over dem, påvirker dem psykisk. Det måtte jeg gøre op med. Så blev jeg feminist. Læste om opgøret med Purity Culture og kunne genkende mig selv fuldstændig i det.”
I dag hviler Thea i sin kristne tro, læser i Bibelen, snakker med venner udenfor kirken om tro og har ikke meget skam tilbage. ”For jeg ved, at Gud elsker mig, som jeg er.”
Hun spørger i dag til ungdomskulturen i BaptistKirken: ”Hvem bestemmer, hvad der skal til for at være leder? Hvorfor er det vigtigere, om man bor sammen med en kæreste, end om man f.eks. lyver, sladrer, mobber eller snyder?
Jeg tænker, at efter den seksuelle frigørelse, er det med sex før ægteskabet kommet til at fylde for meget.”
Artiklen har været forelagt både Nicolas Fromsejer, formand for BBU, som fortæller, at BBUs ledelse er i gang med samtaler om bl.a. dette emne og at det er for tidligt for dem, at svare på de spørgsmål, Thea rejser.
Hun opfordrer BaptistKirkens ledelse til at lave nogle etiske retningslinjer for, hvordan der tales om sex i kirken. ”Vi skal være sikre på, at vi ikke underviser unge mennesker i noget, som kan medføre skam. Unge ledere har ikke kompetencer til at undervise unge mennesker i så sensitive emner uden at have nogle helt konkrete retningslinjer for, hvordan den undervisning skal foregå. Ledelsen bør ikke alene overlade det her til Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, hvis BaptistKirken for alvor vil tage ansvar for alt det, der følger med ’Når Kirken Svigter’. Undervisningen af børn og unge er i den debat fuldstændig centralt og enormt vigtigt, og jeg mener, at så mange som muligt skal tage ansvar i den sammenhæng.”
Endelig slår hun på, at kirken skal være bedre til at leve op til samfundets generelle krav til seksualundervisning, hvis det er noget, som vi vil praktisere. ”Kirken skal være bedre til at følge med samfundsudviklingen, hvis de ønsker at beholde deres mere progressive medlemmer,” siger hun og slutter med at glæde sig over, at ”der er så mange gode ting, der tales om i kirken; Klima, flygtninge, integration – hvordan man er overfor andre.”
URL: https://baptist.dk/sex-uden-skam/