Henrik Krak Søndergaard, præst i Baptistkirken Odense,  25. september 2021

I 2013 var bidragene nok til præstens løn og kirkens øvrige udgifter. Men hele ungdomsmedarbejderens løn måtte vi tage af vores opsparing. Om få år måtte vi altså opgive at have en lønnet ungdomsmedarbejder, hvis der ikke skete ændringer i menighedens økonomi.

Synlig økonomi

Derfor besluttede vi at gøre noget for at hæve menighedsbidragene.

Derfor besluttede vi at gøre noget for at hæve menighedsbidragene – selv om det for nogen er grænseoverskridende at tale om penge:

• i 2014 sendte vi en folder om økonomi til alle medlemmer
• i 2015 sendte vi et uddybende hæfte til alle medlemmer og i efteråret brugte vi en gudstjeneste på at tale om penge
• alle nye medlemmer fik udleveret folder og hæfte ved en økonomi-snak med præsten

Menighedsbidrag

2014                  854.164
2015               1.038.810
2016               1.102.142
2017*
2018               1.140.428
2019               1.153.791
2020               1.509.679

*Ingen sammenlignelige tal, da vi ændrede regnskabsår

Menighedsbidraget voksede

Det er altid svært at bestemme årsager til ændret adfærd. Skyldes ændringen vores anstrengelser, eller var det andre faktorer? Det overraskede os, at vi ikke registrerede, at flere begyndte at bidrage, men alligevel voksede indtægterne. Dem, der bidrog, gav altså mere efter vores indsats.

Dem, der bidrog, gav altså mere efter vores indsats.

Gudstjeneste om penge og økonomi

Prædikenen handlede meget direkte og konkret om fire måder at tænke penge og kirke på. De fleste af os får penge ind på kontoen sidst på måneden. Lad os forestille os, at vi lægger dem i en stor skål. Nogle af pengene går til faste udgifter, men der er en rest tilbage, som vi skal fordele i små skåle.

Det kan vi gøre ud fra fire forskellige holdninger:

• Pengene er mine, men jeg giver til Gud:

Jeg betragter pengene som mine, og fordeler dem bevidst eller ubevidst i mine forskellige skåle: ’faste udgifter’, ’mad’, ’tøj’, ’ting’. Der er også en ekstra skål ’luksus’: Det ekstra, der giver glæde i livet (en tur i biografen, kager, et kursus, en rejse…)

Jeg har også hjerte for andre, så jeg har en skål mærket ’nød’. Da jeg er kristen, giver jeg også til kirken, men løn-skålen er ved at være tom, så det bliver ikke det store, jeg lægger i skålen ’kirke’… Jeg tænker, at Gud bliver glad, når jeg også giver lidt til ham.

• En tiendedel er Guds:

Bibelen taler om tiende. 9/10 er mine penge og 1/10 er Guds. Når jeg får løn, tager jeg Guds tiendedel og lægger i hans skåle: ’nød’ og ’kirke’. Bagefter fordeler jeg 9/10 i mine skåle.

’Tiende’ skal ikke nødvendigvis tages bogstaveligt. Det kan også være 5% eller 25%. Ny Testamente er ikke så præcis som Gammel Testamente.

• Alle mine penge er Guds:

Det er Guds ære, at jeg er i live og kan tjene penge. Alle mine penge er i virkeligheden Guds. Men Gud siger til mig: ’Jeg vil give dig 9/10 af mine penge. Det er kun 1/10, som er reserveret til mig’. Jeg lægger 1/10 i ’nød’ og ’kirke’”, men også de 9/10 af pengene forvalter jeg efter bedste evne ud fra de ting, Jesus har sagt.

• Alt tilhører Gud:

Gud har skabt verden, og alt tilhører ham. Ikke bare mine penge, men også jeg og alt, hvad jeg har, tilhører Gud. Jeg forvalter mine penge, min tid, mine ressourcer, mine tanker…  – alt lægger jeg frem for Gud og beder ham vise mig, hvordan det hele skal fordeles.

Alle mine penge er i virkeligheden Guds.

Forvaltertanken

Den første holdning kan vi ikke bygge kirke på, og den forklarer nok mange af nullerne – skålen var tom, når der skulle gives til kirken. De tre sidste holdninger bygger på et vigtigt bibelsk princip: At vi ikke er ejere, men forvaltere af det, Gud har betroet os. Vi må hver især tale med Gud om, hvordan vi skal forvalte vores ressourcer. For mange vil tiende være et godt udgangspunkt.

URL: https://baptist.dk/hvem-tilhoerer-pengene/