Da vi læser om Jesus' indtog i Jerusalem palmesøndag, spørger vores datter på 6 år: ’Hvorfor valgte Jesus at ride ind i Jerusalem på et æsel?’ Et godt spørgsmål. Jeg forklarede, mens vi forsøgte at tegne og male scenen.
Stephen Sandoval, Bjarne Willer,
Stephen Quinn Sandoval:
- født 1983 i USA
- teologiske studier på University of Wales og Continental Theological Seminary i Bruxelles
- ordineret i 2007 i Kirken i Kulturcenter København
- præst i Kristuskirken-Regen med ansvar for undervisning
- overlevede i 2013 en beskadigelse af rygmarven under en operation
- herefter invalid, men glad for at fortsætte som præst
Det var begyndelsen af påskefejringen, hvor jøderne fejrede befrielsen fra slaveriet i Egypten. Egypterne bestemte ikke længere, men nu herskede romerne over Israel.
Håbet om Messias’ komme var stærkt. Jesus var blevet populær, og mange troede, at han var den nye konge, der skulle befri jøderne. Der var mange forskellige opfattelser af hvordan, hvornår og ved hvem befrielsen skulle komme. Håbet om befrielse var stort. Og Jesus forstod uden tvivl, hvilken slags konge, og hvilken slags magt hans landsmænd ønskede.
Når Pilatus dengang red ind i Jerusalem, foregik det på en mægtig stridshingst sammen med mange soldater. Mange jøder ønskede at tage magten fra Pilatus og smide romerne ud, så de kunne blive fri for at være underlagt kejserens magt.
Men Jesus valgte at ride ind i Jerusalem på et ungt æsel. Han ville ikke være en ‘magtkonge’, og han ville ikke o
prette den slags kongedømme. Lukas fortæller, at Jesus græder over byen: ’Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener din fred’.[1] Hos Matthæus siger Jesus: ’Jerusalem, Jerusalem! Du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke’.[2]
Det er sådan en konge, han vil være, og sådan et kongerige, han vil bringe. Men det var ikke det, de ønskede. Blot 40 år senere blev templet faktisk ødelagt på grund af oprør mod Rom. Jesus tilbød en anden vej.
Matthæus forbinder det, der skete, med et bibelcitat: ’Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl’.[3] Hvis vi læser et par vers mere, forstår jeg endnu bedre, hvad Jesus vil sige med det æsel: ’Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. For dit pagtblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand’.[4]
Jesus’ rige var ikke blot for Jerusalem, men et rige fra hav til hav, ja til verdens ende. Han ønskede, at de, der bød ham velkommen i Jerusalem, skulle vide, at han ikke ville gøre oprør mod romerne, og at hans rige ikke ville komme med magt. Den slags konge ville han ikke være.
Riget ville komme – som vi oplever det i påsken – med ydmyghed og offer, ikke med magt og styrke. Det vil være et dyrebart og smertefuldt offer – et offer, der gør alle andre ofre overflødige. Den lidende tjener og offerlammet vil blive døren. Gennem den dør proklameres frelsen indtil verdens ende. Jesus bliver fredsfyrsten for alle, der vil acceptere hans styre.
Vi kan have lyst til at deltage i det rige, der ville sætte os på toppen af magten.
Det er den jødiske Messias, der redder både den fromme og synderen, jøden og hedningen, slaven og den frie. Og han gør det med kærlighed, tilgivelse og ydmyghed. Vi kan have lyst til at råbe ’Hosianna!’ og vifte med vores palmegrene for at gøre ham til den konge, vi kunne tænke os, og til at deltage i det rige, der ville sætte os på toppen af magten.
Men Jesus kommer stille til os på det ydmyge æsel og proklamerer fred. Han vidste det, og han sagde det fem dage senere: ’Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd’.[5] Enhver form for vold i Jesus’ navn er ganske enkelt og bedrøveligt en misforståelse af budskabet.
Enhver form for vold i Jesus’ navn er ganske enkelt og bedrøveligt en misforståelse af budskabet.
Begyndelsen til den nye frelse kom den første palmesøndag på ryggen af et æsel. For at forstå påsken fuldt ud må vi først acceptere, hvad det var for en slags konge, der red ind i Jerusalem.
Glædelig palmesøndag!
1 Lukas-evangeliet kap. 19, vers 41 -42.
2 Matthæus-evangeliet kap. 23, vers 37
3 Zakarias’ bog kap. 9, vers 9.
4 Zakarias’ bog kap. 9, vers 10-11
5 Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 52
URL: https://baptist.dk/ikke-den-slags-konge-og-ikke-den-slags-magt/