Lone Møller-Hansen,
Der er for øjeblikket en indsamling af underskrifter på et borgerforslag om at fjerne personregistrering fra Folkekirken. Argumenterne er de velkendte, ønsket om adskillelse af kirke og stat. Det har baptister markedsført så sent som i 2005, hvor nogle baptist-forældre nægtede at lade deres små børn registrere i Folkekirken.
Dette konkrete borgerforslag rummer en frygt for, at Folkekirken bruger sin indsigt til at missionere. ”Og det er baptister vel ikke så forskrækkede for længere,” siger Ole Lundegaard, præst i Korskirken i Herlev og tidligere underviser på Baptisternes Teologiske Seminarium.
Det er ikke vores kamp at få staten løsnet fra Folkekirken. Det er Folkekirkens egen opgave.
Han har for nogle år siden slået til lyd for en anden holdning end den traditionelt baptistiske:
”Det er ikke vores kamp at få staten løsnet fra Folkekirken. Det er Folkekirkens egen opgave, hvis den vil det. Vi som baptister skal først og fremmest være den kirke, vi tror, vi skal være.
Fronten er nemlig ikke længere mellem os som kirker – Folkekirken mod frikirkerne. Det er det religiøse verdenssyn, der er under pres i dag. Fronten står mellem dem, der tror og dem, der ikke tror.”
Denne front viser sig oftere og oftere i dag, hvor trossamfundsloven og den varslede lov om oversættelse af prædikener er eksempler på et politisk ønske om at styre de religiøse kræfter i samfundet. Uanset at lovgivningen indimellem kan være på kant med den grundlovssikrede religionsfrihed. Og uanset at man skyder med spredehagl og pålægger bl.a. kirkerne store ekstrabyrder.
Borgerforslaget slår på, at samfundet er sekulært, og det handler om at vriste personregistreringen, og dermed staten, ud af kirkens klør. En formulering i borgerforslaget lyder: ”I særligt religiøse områder er det svært for nye forældrepar, og øvrige, at bryde fri af kirkens kontrol, når præsten løbende kan følge med i eksempelvis dåbs- og skilsmissestatus.” Læs hele borgerforslaget her.
Folkekirken kan være et brohoved for alle kirker og religioner i kampen om retten til at være religiøs.
Ole Lundegaard mener stadig, at blandingen af kirke og stat i princippet ikke er nogen god løsning. ”Hvis man lavede en stat i dag, ville man aldrig få hverken folkekirke eller monarki. Men når vi nu har en folkekirke, så kan der også være fordele ved det. Jeg vil i stedet for appellere til Folkekirken; gå nu foran os andre. Folkekirken kan være et brohoved for alle kirker og religioner i kampen om retten til at være religiøs.”
På spørgsmålet om han vil støtte dette borgerforslag siger han: ”Ja, lige præcis den del, der handler om personregistrering, har jeg altid syntes, var en besynderlig konstruktion. Så den del vil jeg godt støtte bliver fjernet fra Folkekirken.”
Generalsekretær i BaptistKirken Torben Andersen siger: ”Adskillelse af stat og kirke er et komplekst område, selvom mange baptister nok synes, at selvfølgelig skal stat og kirke adskilles. Det har vi jo altid stået for som baptister. Min holdning er, at det gør vi stadig, men der er også privilegier ved at have en stærk folkekirke ”understøttet” af staten, som Grundloven siger det. Vi samarbejder med fordel i mange sammenhænge og vil gerne medvirke til, at kirkens enhed bliver manifesteret iblandt os, og at kristen tro ikke bare er en privat sag, men også hører hjemme i det offentlige rum, som religion i almindelighed gør det. Her har vi en fælles opgave som kirke bredt forstået. Jeg tror dog alligevel, at kirken i Danmark også har brug for dem, der taler for adskillelse af stat og kirke, og her har en frikirke som BaptistKirken en vigtig stemme.
Hvad har dette med det konkrete borgerforslag at gøre?
For mig at se bør personregistrering i det 21. århundrede ikke handle om kirke og kirkelige opgaver, men netop være en af statens naturlige opgaver – eventuelt gennem kommunerne. Sådan foregår det allerede i Sønderjylland og flere kommuner ønsker det, bl.a. Københavns Kommune. Det er et levn fra fortiden og indretningen af samfundet dengang, at kirken tager sig af et lands personregistrering. Det enkelte kirkesamfund har naturligvis brug for en medlemsliste, men det er noget andet end at selve personregistreringen i Danmark hører hjemme i Folkekirken. Jeg finder det derfor naturligt at skrive under på det fremsatte borgerforslag, men at det er op til den enkelte baptist at afgøre, hvad man gør. Jeg mener faktisk, at man godt kan skrive under på forslaget, selvom man eventuelt har en nuanceret holdning til hele spørgsmålet om forholdet mellem stat og kirke.”
Det er et levn fra fortiden og indretningen af samfundet dengang, at kirken tager sig af et lands personregistrering.
Borgerforslaget debatteres selvfølgelig også i Folkekirken, og der er modstand – også fordi der er arbejdspladser på spil. I flere sogne er der ansatte kordegne udelukkende til personregistrering.
Kordegn Lisa Bak Nielsen har udtalt til kirke.dk: ”Kloge hoveder har før regnet på, hvad det ville koste, hvis registreringen skulle overgå til det offentlige. Det viser sig, at det er for dyrt. Det tror jeg næppe, at borgerforslagsstillerne har nogen viden om. Omvendt anerkender jeg forslagsstillernes anke, at det i alle tilfælde ikke altid giver mening, at registreringen varetages af kirken.”
Det går noget trægt med indsamling af underskrifter, pt. er der 5.438 underskrifter – og der kræves 50.000 for at et borgerforslag skal tages op i Folketinget.
URL: https://baptist.dk/skal-stat-og-kirke-adskilles/