Astrid Melkær Andersen,
I juletiden er jeg blevet mindet om enken i Markus kapitel 12, som gav alt, hvad hun havde, mens de rige blot gav af deres overflod.
I år vil jeg være mere som enken – for hvad holder mig tilbage? Jeg har mange dårlige undskyldninger, men heldigvis er mulighederne for at give mange.
Min menighed samler ind til julefest i Costa Rica, hos Baptistkirken i Danmark kan jeg give julegaver til familier i Burundi og Unicef kan sørge for, at mandelgaven går til verdens udsatte børn.
Internettet flyder over med tilbud fra organisationer, som kan omsætte min overflod til konkret hjælp til trængte i hele verden – også indtil jeg har givet alt.
Så lad i år være året, hvor jeg lærer at give alt og ikke blot af min overflod.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/giv-en-julegave-der-goer-en-forskel/