Poetisk genklang gennem kirkeåret

ADVENT – JUL – HELLIGTREKONGER – FASTE – PÅSKE – PINSE – TRINITATIS

Kirkens år forløber i sin egen rytme, der fastlægges af højtiderne. Kirkeåret er uafhængigt af årstiderne, men sætter sit præg på menighedens liv. Serien omhandler den fase i kirkeåret, der er relevant ved udgivelsen af det enkelte nummer af baptist.dk.

Anne Marie (Rie) Andersen,  

Ord vind kød

– poetiske tekster til kirkeåret

Af Dorte Kappelgaard, Elli Kappelgaard og Marija Krogh Iversen
Forlaget Eksistensen

Tre yngre poeter kommer i “Ord vind kød – poetiske tekster til kirkeåret” med en ærlig respons på søndagens tekst. De små, fine tekster er stemningsbilleder og refleksioner over kirkeårets bevægelse.

Hver søndag læses de samme prædiketekster i folkekirken. Det tager gudstjenestens deltagere gennem kristendommens store temaer. Den bevægelse kan fremstå som en række uigennemskuelige gentagelser fra julens mysterium til fastetidens forenkling, påskens tour de force gennem død og opstandelse og pinsens fejring af Helligåndens demokratisering.

Og så er der den lange trinitatistid, hvor livet vokser og leves. I bogens anden halvdel tager de tre forfattere hverdagens kristenliv i hånden gennem en poetisk respons:


Jeg begriber dig ikke, men forstår, at du er større end
Kattegat og finansloven. For du sjusker med regnen,
Gud, og lader sneen skvulpe over. Jeg forstår ikke din
fordeling af sol og vind i verden, herfra mit næs, hvor jeg
dagligt bedriver tro, håb og beregning.

“Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.”

4. søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække: Matthæusevangeliet kap. 5, vers 43-48.


Stem vores klange
gør os til salte toner ned gennem sitrende hud.

“Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen?”

2. søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække: Lukasevangeliet kap. 14, vers 25-35.


Hvem ved om min første besked gik igennem?
Denne gang har jeg soveposen med
har lagt mig til rette foran din fordør.
Jeg holder øje med steder hvor du kunne snige dig ud
beder om forstærkning hos hæk og gelænder
råber sammen med genboens larmende fest
så forbarm dig dog, Herre.

”I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!”

9. søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække: Lukasevangeliet kap. 18, vers   1-8


Hvem er du som færdes ad skjulte nervebaner
og stopper i nødsporet for at hjælpe.
Hvem er du som sukker himlen åben
og beder havet tie
når det går i stykker.
Hvem er du som går afsides og misser momentum
en spytklat fra fame and glory.

”Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen.”

12. søndag efter trinitatis, 1. tekstrække: Markusevangeliet kap. 7, vers 31-37


Jeg leder i sommerdækkene samtaler
i skoven mellem husene.
Nattens blå striber jager mig ud over sletterne
frem mod det sted jeg ikke kan huske.

Det er et råb, forstår du.

”Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!””

14. søndag efter trinitatis, 1. tekstrække: Lukasevangeliet kap. 17, vers 11-19


Hvis jeg en dag må vælge om jeg står
ved hans duft af forår
og derved mister hjem og liv
hvad gør jeg da?

“Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.”

Alle helgens dag, 1. tekstrække: Matthæusevangeliet kap. 5, vers 1-12

URL: http://baptist.dk/poetisk-genklang-gennem-kirkeaaret/