baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Sat, 25 Jul 2026 08:25:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar! https://baptist.dk/fem-aar-efter-militaerkuppet-styrer-frygten-fortsat-bed-for-myanmar/ Mon, 02 Feb 2026 20:55:49 +0000 https://baptist.dk/?p=20765 Kuppet i 2021 blev begyndelsen på en national krise med væbnet konflikt, fattigdom, millioner på flugt og forfølgelse af religiøse mindretal


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/02/boen-for-myanmar-februar-2026.mp3

Den 1. februar 2021 blev Myanmars spæde demokratiske proces brat afbrudt, da militæret, anført af Senior General Min Aung Hlaing, tog magten ved et kup. Det, de fleste forventede ville blive kortvarigt, har udviklet sig til en langvarig national krise præget af vold, fordrivelse, stigende fattigdom og dybe traumer. Millioner er blevet berørt, og hele lokalsamfund er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Familier lever som internt fordrevne i skove, i midlertidige skjul og i lejre. De lever i stor usikkerhed uden regelmæssig adgang til mad, uddannelse eller sundhedspleje. Frygt er blevet en del af hverdagen for både børn og voksne.

Fordrevne i lejrene i indiske Mizoram (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Kuppet ramte demokratiet hårdt

De militære ledere begrundede kuppet i 2021 med valgsvindel ved det foregående valg, hvor militærets egne partier led et markant nederlag. Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint, var blandt de første, der blev arresteret sammen med en lang række folkevalgte politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Befolkningen reagerede prompte på militærets magtovertagelse. Titusinder gik på gaderne i fredelige demonstrationer over det meste af landet og mange offentligt ansatte deltog i civil ulydighed. Militæret besvarede de fredelige protester med ekstrem brutalitet, voldelige anholdelser og drab. Det fik modstanden til at ændre karakter. Det, der begyndte som fredelige protester, udviklede sig til en væbnet konflikt.

Udviklingen og situationen i dag

Siden kuppet er situationen i Myanmar kun blevet værre, og i dag taler mange NGO’er og hjælpeorganisationer om en humanitær katastrofe. Over 2,5 millioner mennesker er drevet på flugt internt i landet, og befolkningen kæmper med økonomisk kollaps og stærkt voksende fattigdom. For det kristne mindretal i Myanmar betyder militærstyret øget usikkerhed, restriktioner for kirkerne og blokering af internettet, hvilket gør det svært at samles til gudstjenester.

Siden efteråret 2023 har en alliance af etniske væbnede grupper vundet kontrol over store landområder, vigtige grænseovergange og over 30 byer. Det betyder, at militærjuntaen står svagere end nogensinde. Juntaen kontrollerer stadig de største byer og besidder overlegen luftstyrke, men moralen i hæren er dalende. I de befriede områder arbejder modstandsbevægelsen aktivt på at opbygge et føderalt demokrati nedefra.

I løbet af december 2025 og januar 2026 gennemførte juntaen et parlamentsvalg i flere etaper, der af blandt andre De forenede Nationer og Human Rights Watch betegnes som hverken frit eller retfærdigt, men snarere en skueproces for at fastholde magten.

Myanmars befolkning har de seneste år oplevet flere naturkatastrofer. I 2024 var det tyfonen Yagi og i 2025 var der flere meget kraftige og ekstremt destruktive jordskælv i området omkring Mandalay. Jordskælvene blev målt til henholdsvis 7,7 og 6,4 på Richterskalaen.

Skoleklasse i en af flygtningelejrene i indiske Mizoram i december 2024 (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet vokser blandt baptister

For nylig besøgte medlemmer fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) trosfæller i Myanmar. I en meddelelse skriver de: ”Vi blev mindet om, at bag hver eneste statistik er der virkelige mennesker: præster, familier, unge og børn, som fortsat står fast i troen. Den lokale kirke og baptistfamilien i Myanmar er blevet steder med tilflugt, modstandskraft og stille mod – og de tjener deres lokalsamfund med store personlige omkostninger.”

Repræsentanter fra Baptistkirken i Danmark har også besøgt landet, senest i december 2024. Missionssekretær Morten Kofoed fortæller:
”Behovene i landet er mange og til tider er vores samarbejdspartnere virkeligt udmattede over de forhold, de lever under og de overgreb, de bevidner. Når det så krydres med både tyfoner og jordskælv, er det virkeligt svært for dem. Men der er også håb. De motiveres både af vores finansielle støtte til fx indsatser efter tyfoner og jordskælv og ikke mindst af, at vi tænker på dem og beder for dem.”

Meddelelsen fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) fortsætter: ”Vi er privilegerede over at kunne gå sammen med vores baptistfamilie i Myanmar – lytte, lære, bede og reagere, hvor det er muligt. Vores tilstedeværelse kalder os ikke til at tale hen over dem, men til at stå sammen med dem og sikre, at de ikke bliver glemt.”

En opfordring til bøn

Asia Pacific Baptist Federation (APBF) opfordrer alle verdens baptister til at stå sammen med dem i bøn for Myanmar. En opfordring, vi som danske baptister gerne støtter op om. Det gør de med ordene:

Bed for Myanmars befolkning

  • om trøst, heling og håb for dem, der har lidt tab og traumer
  • om beskyttelse af børn, kvinder og de mest sårbare

Bed for fred og retfærdighed

  • om en ende på volden og åbning af veje til forsoning
  • om visdom og mod til fredsskabere og lokalsamfundsledere

Bed for de internt fordrevne

  • om sikkerhed, husly, mad, lægehjælp og uddannelse
  • om styrke til familier, der lever i langvarig uvished

Bed for kirken og baptistfamilien i Myanmar

  • om udholdenhed, enhed og beskyttelse
  • at kirken fortsat må være et lys, et fristed og en kilde til håb

Bed for fortalervirksomhed og global opmærksomhed

  • at det internationale samfund ikke bliver træt eller tavst
  • om vedvarende fortalervirksomhed, humanitær adgang og medfølende handling

Solidaritet med de udsatte i Myanmar

Ud over enkeltstående øjeblikke og kampagner forpligter de asiatiske baptister sig til vedvarende bøn, læring om og opmærksomhed for Myanmar. De lover deres søstre og brødre i Myanmar at huske frem for at glemme og udvise solidaritet frem for tavshed.

De skriver til baptister i andre dele af verden: ”Vi kan måske ikke ændre alt, men vi kan nægte at se væk. Må vores bønner føre til dybere medfølelse, trofast fortalervirksomhed og fortsat partnerskab, indtil freden får rod i Myanmar.”

Håbet består, selv i det mørke, der har sænket sig over Myanmar de seneste fem år.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Kuppet i 2021 blev begyndelsen på en national krise med væbnet konflikt, fattigdom, millioner på flugt og forfølgelse af religiøse mindretal


Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/02/boen-for-myanmar-februar-2026.mp3

Den 1. februar 2021 blev Myanmars spæde demokratiske proces brat afbrudt, da militæret, anført af Senior General Min Aung Hlaing, tog magten ved et kup. Det, de fleste forventede ville blive kortvarigt, har udviklet sig til en langvarig national krise præget af vold, fordrivelse, stigende fattigdom og dybe traumer. Millioner er blevet berørt, og hele lokalsamfund er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Familier lever som internt fordrevne i skove, i midlertidige skjul og i lejre. De lever i stor usikkerhed uden regelmæssig adgang til mad, uddannelse eller sundhedspleje. Frygt er blevet en del af hverdagen for både børn og voksne.

Fordrevne i lejrene i indiske Mizoram (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Kuppet ramte demokratiet hårdt

De militære ledere begrundede kuppet i 2021 med valgsvindel ved det foregående valg, hvor militærets egne partier led et markant nederlag. Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint, var blandt de første, der blev arresteret sammen med en lang række folkevalgte politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Befolkningen reagerede prompte på militærets magtovertagelse. Titusinder gik på gaderne i fredelige demonstrationer over det meste af landet og mange offentligt ansatte deltog i civil ulydighed. Militæret besvarede de fredelige protester med ekstrem brutalitet, voldelige anholdelser og drab. Det fik modstanden til at ændre karakter. Det, der begyndte som fredelige protester, udviklede sig til en væbnet konflikt.

Udviklingen og situationen i dag

Siden kuppet er situationen i Myanmar kun blevet værre, og i dag taler mange NGO’er og hjælpeorganisationer om en humanitær katastrofe. Over 2,5 millioner mennesker er drevet på flugt internt i landet, og befolkningen kæmper med økonomisk kollaps og stærkt voksende fattigdom. For det kristne mindretal i Myanmar betyder militærstyret øget usikkerhed, restriktioner for kirkerne og blokering af internettet, hvilket gør det svært at samles til gudstjenester.

Siden efteråret 2023 har en alliance af etniske væbnede grupper vundet kontrol over store landområder, vigtige grænseovergange og over 30 byer. Det betyder, at militærjuntaen står svagere end nogensinde. Juntaen kontrollerer stadig de største byer og besidder overlegen luftstyrke, men moralen i hæren er dalende. I de befriede områder arbejder modstandsbevægelsen aktivt på at opbygge et føderalt demokrati nedefra.

I løbet af december 2025 og januar 2026 gennemførte juntaen et parlamentsvalg i flere etaper, der af blandt andre De forenede Nationer og Human Rights Watch betegnes som hverken frit eller retfærdigt, men snarere en skueproces for at fastholde magten.

Myanmars befolkning har de seneste år oplevet flere naturkatastrofer. I 2024 var det tyfonen Yagi og i 2025 var der flere meget kraftige og ekstremt destruktive jordskælv i området omkring Mandalay. Jordskælvene blev målt til henholdsvis 7,7 og 6,4 på Richterskalaen.

Skoleklasse i en af flygtningelejrene i indiske Mizoram i december 2024 (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet vokser blandt baptister

For nylig besøgte medlemmer fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) trosfæller i Myanmar. I en meddelelse skriver de: ”Vi blev mindet om, at bag hver eneste statistik er der virkelige mennesker: præster, familier, unge og børn, som fortsat står fast i troen. Den lokale kirke og baptistfamilien i Myanmar er blevet steder med tilflugt, modstandskraft og stille mod – og de tjener deres lokalsamfund med store personlige omkostninger.”

Repræsentanter fra Baptistkirken i Danmark har også besøgt landet, senest i december 2024. Missionssekretær Morten Kofoed fortæller:
”Behovene i landet er mange og til tider er vores samarbejdspartnere virkeligt udmattede over de forhold, de lever under og de overgreb, de bevidner. Når det så krydres med både tyfoner og jordskælv, er det virkeligt svært for dem. Men der er også håb. De motiveres både af vores finansielle støtte til fx indsatser efter tyfoner og jordskælv og ikke mindst af, at vi tænker på dem og beder for dem.”

Meddelelsen fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) fortsætter: ”Vi er privilegerede over at kunne gå sammen med vores baptistfamilie i Myanmar – lytte, lære, bede og reagere, hvor det er muligt. Vores tilstedeværelse kalder os ikke til at tale hen over dem, men til at stå sammen med dem og sikre, at de ikke bliver glemt.”

En opfordring til bøn

Asia Pacific Baptist Federation (APBF) opfordrer alle verdens baptister til at stå sammen med dem i bøn for Myanmar. En opfordring, vi som danske baptister gerne støtter op om. Det gør de med ordene:

Bed for Myanmars befolkning

  • om trøst, heling og håb for dem, der har lidt tab og traumer
  • om beskyttelse af børn, kvinder og de mest sårbare

Bed for fred og retfærdighed

  • om en ende på volden og åbning af veje til forsoning
  • om visdom og mod til fredsskabere og lokalsamfundsledere

Bed for de internt fordrevne

  • om sikkerhed, husly, mad, lægehjælp og uddannelse
  • om styrke til familier, der lever i langvarig uvished

Bed for kirken og baptistfamilien i Myanmar

  • om udholdenhed, enhed og beskyttelse
  • at kirken fortsat må være et lys, et fristed og en kilde til håb

Bed for fortalervirksomhed og global opmærksomhed

  • at det internationale samfund ikke bliver træt eller tavst
  • om vedvarende fortalervirksomhed, humanitær adgang og medfølende handling

Solidaritet med de udsatte i Myanmar

Ud over enkeltstående øjeblikke og kampagner forpligter de asiatiske baptister sig til vedvarende bøn, læring om og opmærksomhed for Myanmar. De lover deres søstre og brødre i Myanmar at huske frem for at glemme og udvise solidaritet frem for tavshed.

De skriver til baptister i andre dele af verden: ”Vi kan måske ikke ændre alt, men vi kan nægte at se væk. Må vores bønner føre til dybere medfølelse, trofast fortalervirksomhed og fortsat partnerskab, indtil freden får rod i Myanmar.”

Håbet består, selv i det mørke, der har sænket sig over Myanmar de seneste fem år.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fem-aar-efter-militaerkuppet-styrer-frygten-fortsat-bed-for-myanmar/feed/ Jesus – fredens fyrste https://baptist.dk/jesus-fredens-fyrste/ Sat, 19 Oct 2019 11:19:07 +0000 https://baptist.dk/?p=7923 Det Gamle Testamente rummer både en positiv og en negativ opfattelse af vold, men Jesus gør op med tanken om vold som en positiv mulighed.


Ole Lundegaard:

  • præst i Korskirkens Baptistmenighed
  • indtil 2004 underviser på ‘Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi’ (SALT) i København og på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse
 

Den voldelige Gud 

I Det Gamle Testamente er der forskellige forestillinger om Gud. Nogle tekster beskriver Gud som en voldelig Gud. Det er fx historierne om syndfloden[1] og om Sodoma og Gomorra, der udslettes[2]. Der er drabet på de førstefødte i Egypten[3] og udryddelsen af kanaanæerne[4]. På samme måde får Saul besked om at udrydde amalekitterne – mænd, kvinder og børn. Ingen må overleve[5].

Men der er andre tekster i Det Gamle Testamente. Her er visionen et fredsrige, der skal omfatte alle folkeslag[6]. Hos Esajas hører vi om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste[7]. Visionen hos Esajas er universel og omfatter hele skaberværket. Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen[8]. Der skal ikke længere findes drab, ikke engang på dyr: ”Den, der slagter en okse, er en manddræber”[9].

Vold eller ikke-vold på Jesus’ tid

Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente. Begge traditioner levede gennem folkets historie og ind i Jesus´ tid, hvor zeloterne ønskede at gennemtvinge Israels befrielse fra romerne gennem en voldelig opstand. Måske tilhørte Judas Iskariot oprindelig den gruppering og angav Jesus til ypperstepræsterne, fordi han var skuffet over, at Jesus ikke ville tage magten med vold.

Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente.

Jesus afviser voldsanvendelse

I kristen tradition læser vi Esajas’ ord om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste, som ord, der går i opfyldelse med Jesus. Derfor læser vi hver jul Esajas’ ord sammen med englenes ord til hyrderne på marken: ”Fred til mennesker med Guds velbehag”[10]. Julen handler om Guds fred, der med fødslen af Marias barn, nu er kommet til verden.

Jesus afviser meget kategorisk vold.

Jesus afviser meget kategorisk vold[11]. Dermed undsiger han de elementer i Det Gamle Testamente, der handler om at indtage land med vold – eller anvende vold i det hele taget. ”Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd”, lyder hans forudsigelse[12], og fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes[13]. Det er de ikke-voldelige traditioner, bl.a. hos profeten Esajas, som Jesus stiller sig i forlængelse af. Det kommer bl.a. til udtryk i Bjergprædikenen, hvor Jesus klart siger: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn”[14]. Jesus gør fredsstiftelse til en kernesag for sine disciple – måske endda et sakramente.

Fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes.

Jesus’ død – den endegyldige dom over volden

Da Peter ved Jesus’ arrestation griber et sværd for at forsvare ham, siger Jesus, at han, hvis han ville, kunne bede sin Far sende tolv legioner engle til hjælp[15]. Men det ville være mere af det, verden allerede kender. Guds vej er en anden: Ikke-voldens vej. Jesus’ død på korset er tegnet på, at Guds vej til fred for mennesker, mellem mennesker samt mellem Gud og mennesker, ikke går gennem magt og voldsanvendelse, men gennem opgivelsen af magt[16].

Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.[17]

Hvad med os?

Nogle teologer mener, at det er forkert eller umuligt at basere en social etik på Jesus’ budskab, men det er det ikke. Fredens Fyrste kaldte disciple til at følge sig på fredens vej, og vi må gå den samme vej som han. Der er ikke brug for mere af det, verden allerede har set nok af: Magt og vold. Vores vej skal være at praktisere fred og forsoning i og ud fra vores menigheder: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Amen”.

[1] 1. Mosebog kap. 6-8

[2] 1. Mosebog kap. 18-19

[3] 2. Mosebog kap. 11-12

[4] 4. Mosebog kap. 21, vers 2-3; 5. Mosebog kap. 20, vers 16-17; Josvabogen kap. 6, vers 17 og 21

[5] 1. Samuels bog kap. 15

[6] Esajas´ bog kap. 2, vers 1-5

[7] Esajas´  bog kap. 9, vers 5

[8] Esajas´ bog kap. 65,vers 25

[9] Esajas´ bog kap. 66, vers 3

[10] Lukas-evangeliet kap. 2, vers 14

[11] Det samme gør hans forløber, Johannes Døber, se Lukas-evangeliet kap. 3,vers 14

[12] Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 52

[13] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 44

[14] Matthæus-evangeliet kap.  5, vers 9

[15] Matthæus-evangeliet kap.  26, vers 53

[16] Formand for Baptistkirkens Teologiske Forum, Johannes Aakjær Steenbuch har netop udgivet en bog, der bl.a. behandler dette, Guds rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt A/Politisk teologi, Fønix 2019. Bogen vil jeg anmelde ved en senere lejlighed.

[17] Hebræerbrevet kap. 12, vers 14

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det Gamle Testamente rummer både en positiv og en negativ opfattelse af vold, men Jesus gør op med tanken om vold som en positiv mulighed.


Ole Lundegaard:

  • præst i Korskirkens Baptistmenighed
  • indtil 2004 underviser på ‘Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi’ (SALT) i København og på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse
 

Den voldelige Gud 

I Det Gamle Testamente er der forskellige forestillinger om Gud. Nogle tekster beskriver Gud som en voldelig Gud. Det er fx historierne om syndfloden[1] og om Sodoma og Gomorra, der udslettes[2]. Der er drabet på de førstefødte i Egypten[3] og udryddelsen af kanaanæerne[4]. På samme måde får Saul besked om at udrydde amalekitterne – mænd, kvinder og børn. Ingen må overleve[5].

Men der er andre tekster i Det Gamle Testamente. Her er visionen et fredsrige, der skal omfatte alle folkeslag[6]. Hos Esajas hører vi om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste[7]. Visionen hos Esajas er universel og omfatter hele skaberværket. Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen[8]. Der skal ikke længere findes drab, ikke engang på dyr: ”Den, der slagter en okse, er en manddræber”[9].

Vold eller ikke-vold på Jesus’ tid

Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente. Begge traditioner levede gennem folkets historie og ind i Jesus´ tid, hvor zeloterne ønskede at gennemtvinge Israels befrielse fra romerne gennem en voldelig opstand. Måske tilhørte Judas Iskariot oprindelig den gruppering og angav Jesus til ypperstepræsterne, fordi han var skuffet over, at Jesus ikke ville tage magten med vold.

Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente.

Jesus afviser voldsanvendelse

I kristen tradition læser vi Esajas’ ord om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste, som ord, der går i opfyldelse med Jesus. Derfor læser vi hver jul Esajas’ ord sammen med englenes ord til hyrderne på marken: ”Fred til mennesker med Guds velbehag”[10]. Julen handler om Guds fred, der med fødslen af Marias barn, nu er kommet til verden.

Jesus afviser meget kategorisk vold.

Jesus afviser meget kategorisk vold[11]. Dermed undsiger han de elementer i Det Gamle Testamente, der handler om at indtage land med vold – eller anvende vold i det hele taget. ”Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd”, lyder hans forudsigelse[12], og fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes[13]. Det er de ikke-voldelige traditioner, bl.a. hos profeten Esajas, som Jesus stiller sig i forlængelse af. Det kommer bl.a. til udtryk i Bjergprædikenen, hvor Jesus klart siger: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn”[14]. Jesus gør fredsstiftelse til en kernesag for sine disciple – måske endda et sakramente.

Fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes.

Jesus’ død – den endegyldige dom over volden

Da Peter ved Jesus’ arrestation griber et sværd for at forsvare ham, siger Jesus, at han, hvis han ville, kunne bede sin Far sende tolv legioner engle til hjælp[15]. Men det ville være mere af det, verden allerede kender. Guds vej er en anden: Ikke-voldens vej. Jesus’ død på korset er tegnet på, at Guds vej til fred for mennesker, mellem mennesker samt mellem Gud og mennesker, ikke går gennem magt og voldsanvendelse, men gennem opgivelsen af magt[16].

Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.[17]

Hvad med os?

Nogle teologer mener, at det er forkert eller umuligt at basere en social etik på Jesus’ budskab, men det er det ikke. Fredens Fyrste kaldte disciple til at følge sig på fredens vej, og vi må gå den samme vej som han. Der er ikke brug for mere af det, verden allerede har set nok af: Magt og vold. Vores vej skal være at praktisere fred og forsoning i og ud fra vores menigheder: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Amen”.

[1] 1. Mosebog kap. 6-8

[2] 1. Mosebog kap. 18-19

[3] 2. Mosebog kap. 11-12

[4] 4. Mosebog kap. 21, vers 2-3; 5. Mosebog kap. 20, vers 16-17; Josvabogen kap. 6, vers 17 og 21

[5] 1. Samuels bog kap. 15

[6] Esajas´ bog kap. 2, vers 1-5

[7] Esajas´  bog kap. 9, vers 5

[8] Esajas´ bog kap. 65,vers 25

[9] Esajas´ bog kap. 66, vers 3

[10] Lukas-evangeliet kap. 2, vers 14

[11] Det samme gør hans forløber, Johannes Døber, se Lukas-evangeliet kap. 3,vers 14

[12] Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 52

[13] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 44

[14] Matthæus-evangeliet kap.  5, vers 9

[15] Matthæus-evangeliet kap.  26, vers 53

[16] Formand for Baptistkirkens Teologiske Forum, Johannes Aakjær Steenbuch har netop udgivet en bog, der bl.a. behandler dette, Guds rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt A/Politisk teologi, Fønix 2019. Bogen vil jeg anmelde ved en senere lejlighed.

[17] Hebræerbrevet kap. 12, vers 14

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/jesus-fredens-fyrste/feed/ Verdens lys https://baptist.dk/verdens-lys/ Thu, 15 Aug 2019 04:00:33 +0000 https://baptist.dk/?p=6903
Hvad er det der sker i vores samfund, som resulterer i flere bomber i København og masseskyderier i USA? Jeg savner svar på spørgsmål, til hvordan vi som samfund kan bekæmpe vold af den slags. Jeg sidder lidt magtesløs tilbage, når nyhederne kører på Tv’et. Hvad kan jeg dog gøre? Men jeg sidder tilbage med en følelse af at ville gøre noget. Sige noget. Det eneste jeg ikke vil gøre er, at lade magtesløsheden overtage. For passivitet er en sejr for volden. Selvom det virker småt, vil jeg prøve at elske min næste, der hvor jeg er. Vi må blive ved med at leve vores liv, måske tilsat lidt ekstra omsorg, og tro på, at selv det mindste lys kan bryde det dybeste mørke.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Hvad er det der sker i vores samfund, som resulterer i flere bomber i København og masseskyderier i USA? Jeg savner svar på spørgsmål, til hvordan vi som samfund kan bekæmpe vold af den slags. Jeg sidder lidt magtesløs tilbage, når nyhederne kører på Tv’et. Hvad kan jeg dog gøre? Men jeg sidder tilbage med en følelse af at ville gøre noget. Sige noget. Det eneste jeg ikke vil gøre er, at lade magtesløsheden overtage. For passivitet er en sejr for volden. Selvom det virker småt, vil jeg prøve at elske min næste, der hvor jeg er. Vi må blive ved med at leve vores liv, måske tilsat lidt ekstra omsorg, og tro på, at selv det mindste lys kan bryde det dybeste mørke.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/verdens-lys/feed/