Lyt til artiklen her:

Temaet var gennemført ved alle gudstjenester og de store taler. Hvad sker der, når Jesus inviterer os til at spise sammen, nyde nadveren sammen og rykke sammen? Og hvem er i det hele taget til stede ved bordet? Hvem er velkommen – og er der nogen, der ikke er det?

Artiklens forfatter, Lone Møller-Hansen på talerstolen ved BWAs årsmøde i Toronto, Canada. (Foto: Jeff Peck).

Over 500 baptister fra 65 lande deltog, og 435 var til stede, da Baptist World Alliance holdt årsmøde på Tyndale University i Toronto i begyndelsen af juli under temaet: ’At the table of Christ, one gospel, many people’, på dansk ’Ved Jesu bord, ét evangelium, mange mennesker’.

Generelt var opfordringen, at alle var velkomne ved bordet. I hvert fald fra talernes side. Men når man så diskuterede rundt i de små grupper, kom det frem, at der er menigheder, hvor kun menighedens medlemmer kan modtage nadver – eller hvor man skal have bekendt sin tro på Jesus offentligt, før man kan modtage nadver.

Konservativ eller liberal?

Vi er en meget sammensat verdenskirke. Det er helt klart, at den voksende kirke i Afrika er ret konservativ, og at amerikanerne er splittede i mange teologiske spørgsmål. Alligevel siges det, at BWA er for liberal, fordi vi anerkender kvinder som præster og ledere. Sydstatsbaptisterne, som ikke er med i BWA længere, har netop taget en beslutning om, at det ikke er bibelsk! I BWA er vi enige om, at Jesus skal være i centrum. Og han spiste netop med alle dem, ingen andre ville være sammen med! Og kvinderne var jo de første prædikanter, der kunne fortælle om hans opstandelse. På prædikestolen i Toronto var der stort set lige mange mænd og kvinder.

Lone ved den røde stol sammen med Valérie Duval-Poujol, der er BWAs ambassadør i kampen mod vold mod kvinder. (Foto: Jeff Peck).

”Den røde stol”

Den nye struktur i BWA indebærer blandt andet, at der kan udnævnes ambassadører til specifikke emner. Foreløbig er der tre BWA-ambassadører: Én til Mellemøsten, én til forkyndelse og voksende kirker, og én til kampen mod vold mod kvinder. Valérie Duval-Poujol fra Frankrig er den sidstnævnte. Hun gør en indsats for de kvinder, der bliver slået ihjel af én af deres nærmeste. Hver eneste dag bliver 137 kvinder slået ihjel af en partner eller et familiemedlem. Baptist-kvinderne har hvert år et projekt, de kalder ’den røde stol’. I det offentlige rum placeres en rød stol; det kan være en helt almindelig stol med et rødt klæde over. Stolen symboliserer de kvinder, der kunne have siddet med om bordet og i snakken, men som er blevet slået ihjel af nogle af deres nærmeste. Og så handler det om at opdrage ikke mindst vores drenge og unge mænd til, at vold ikke er i orden. At der er andre løsninger end at slå hende ihjel. Og at de, der slår kvinder ihjel, skal retsforfølges. Den undervisning skal starte hjemme, men den skal støttes i kirken. Vold mod kvinder er bare ikke i orden. Det er vold mod mænd selvfølgelig heller ikke.

BaptistKirken som rollemodel! Mange var interesserede i at høre om vores arbejde med Acts2Movement og Bibel-app’en. (Foto: Jeff Peck).

Vi er rollemodeller

Et andet stort tema på årsmødet i Toronto var selvfølgelig kampagnen Acts2Movement. Det er et fokus på missionale tiltag frem mod 2000-året for Jesu død og opstandelse, Helligåndens komme over mennesker og kirkens opståen. Året er 2033. Ikke kun baptistkirker sætter sig for, at det er nu, vi skal prøve at opfylde Missionsbefalingen (Mattæusevangeliet, kapitel 28, vers 18-20). At budskabet om Jesus skal ud i hele verden.

Andre verdenskirker arbejder mod samme mål. Måske lykkes det denne gang.

Det viste sig, at vi i BaptistKirken bliver set som en rollemodel. Jeg fik lov til at præsentere, hvad vi har gjort så langt: oversættelse af Acts2Movement-korset, det lille hæfte, der er sendt ud til alle kirker, som skal klæde ikke mindst menighedernes ledere på til at fortælle om Acts2Movement, som vi også kalder ’Tro i bevægelse’.

Lone sammen med Julio fra USA ved den smukke nadverceremoni, der afsluttede årsmødet. ( Foto: Jeff Peck).

Oplægget til syv prædikener om den bibelske baggrund for Acts2Movement, og den bibel-app, som alle opfordres til at downloade inden 30. august. Med den og din bibel kan du komme igennem hele Bibelen – eller Det Nye Testamente og udvalgte tekster i Det Gamle Testamente i løbet af to år – alt efter om du vil læse to eller et kapitel om dagen. Bibelappen vakte interesse i flere delegationer, så måske er der potentiale for, at andre vil købe den af Michael Frost, der har udviklet den. Det afgørende i denne app er, at du kan få en læsegruppe, der kan støtte dig til at holde ud, og som du kan dele dine læseoplevelser med.

I øvrigt vil vi gerne have en Acts2Movement-ambassadør i alle menigheder …

Chad Pillon ledte forsamlingen i lovsang i det smukke kapel på Tyndale University (Foto: Jeff Peck).

Rørt til tårer

Der var meget varierende musik og sang ved dette årsmøde. Mest rørende var det, da en musiklærer i kørestol, Chad Pillon, ledte forsamlingen i det smukke kapel på Tyndale University. Universitetet har i øvrigt tidligere været et kloster. Vi sang, mens vi græd, og hårene rejste sig på armene.

Og så er der alle de små samtaler, møderne med gamle og nye venner, opmuntring og forbøn. Helligånden var i den grad til stede.

Næste år er årsmødet i Caribien. Vi må vente til 2030. Da er der verdenskonference i Europa. Inden næste sommer ved vi, hvor.

Læs mere på BWA’s webside: https://baptistworld.org/annual-gathering/table-of-christ/

Den smukke klosterkirke er fra 1961. Klosteret blev overtaget af Tyndale universitet i 2003 (Foto: Lone Møller-Hansen).

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

I mange kulturer er vold mod kvinder stadig et stort problem. Det kan være fysisk vold i hjemmet, men det kan også være psykisk vold, en sproglig ringeagt for det kvindelige eller marginalisering af kvinder i kirkeliv, kulturliv og samfundsliv. I BaptistKirken arbejder vi på at ændre det!

Vi redder hinanden

I Burundi har BaptistKirken og vores partnerorganisation Dutabarane et stort familieprojekt, ‘Families for Life’, som bekæmper GBV (Gender Based Violence)[1] og opbygger gode relationer og værdighed i familielivet for tusindvis af familier.

“Dutabarane betyder ‘vi redder hinanden’, og i alle de familier, som er involveret i familieprojektet, fortæller de, hvordan de er blevet reddet ved at gå fra en voldskultur til en kærlig familiekultur. Familien bliver genoprettet som et kærligt fundament for de voksnes og børnenes liv”, fortæller Claudine, projektleder i Dutabarane.

‘Families for Life’ åbner mændenes øjne for voldens ødelæggende natur. Mændene forstår, erkender og søger tilgivelse for deres voldelige adfærd og manglende respekt for kvinder. De begynder at opbygge en bedre relation, hvor kvinderne ikke bare er mindreværdige tjenere for mændene, men de bliver venner i et fælles bedre liv.

’My dear’

I Rumonge i det sydlige Burundi besøgte vi en af de mange landsbyer, hvor BaptistKirken og Dutabarane bekæmper kvindevold og arbejder for bedre familieliv. Og vi mødte fire par, som fortalte vidnesbyrd.

Den ene hustru fortalte, hvordan hjælpen ændrede hendes mands syn på kvinder, så han stoppede med vold og tvungen sex og begyndte at behandle hende med respekt, som ligeværdig, og fx delte de økonomiske forhold med hende.

‘Families for Life’ lærer mændene, at de skal gøre deres koner til deres bedste ven; i samtaler, i økonomi, i sengen og i forhold til børnene. Målet er, at de går fra et instrumentelt forhold, hvor konen er til for manden, til et ligeværdigt forhold.

”Min mand gav mig en mobiltelefon og begyndte at ringe hjem og sige ’My dear’[2] til mig,” sagde kvinden med glædestårer i øjnene. Hun fortalte også, hvordan hun nu kunne glæde sig til, at han kom hjem og glæde sig til at sove sammen.

Kvinder er verdensmål

Ifølge FN er vold mod kvinder udbredt: 35% af alle kvinder i verden oplever fysisk og/eller seksuel partnervold eller seksuel vold af en ikke-partner i deres liv.

FN har derfor gjort ’ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af alle kvinder og piger’ til et af de såkaldte 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af jorden.

Kirken som kvindeundertrykker?

De fleste kristne vil i dag tage stærkt afstand fra kvindeundertrykkelse, men kirken har ulykkeligvis historisk set spillet en medvirkende rolle til at forkynde og udbrede et nedværdigende syn på kvinder.
“I Afrika er en traditionel stammekultur, med manden som den dominerende, mange steder blevet blandet med en kristendom, hvor missionærer også udbredte en kristendom med et forvrænget syn på kvinder, seksualitet og ægteskab”, fortæller Vicomte, leder af Dutabarane.

Kirken har derfor ifølge Vicomte et ansvar for og en forpligtelse til at forkynde det frisættende budskab om, at alle mennesker er skabt af Gud og i Guds billede, i frihed og værdighed, og skabt til at leve i ligeværdige og kærlige relationer i ægteskabet.

Det er en stor opgave og kulturkamp: “Men vi kan jo alle starte med at gøre vores ægtefælle til vores bedste ven”, lyder det opfordrende fra projektleder Claudine.

[1]    ‘Familie for livet’ bekæmper vold baseret på køn

[2]    ‘My dear’: Min kære

Relateret

• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 05. okt. 2026 - Formandstalen 2026
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm

Find flere