Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”

Find flere

Lyt til artiklen her:

I en nybygget blå og rød kirke i Binh Long i det sydvestlige Vietnam er Erik Løvind Andersen gæst sammen med sin ven gennem mange år, Blung Dieu, fra den vietnamesiske menighed i Slagelse. Det er fredag den 3. maj. Den nye kirke på næsten 1.100 kvadratmeter skal indvies og kirken er fyldt til sidste plads: Flere end 1000 mennesker har fået plads i kirkesalen på første sal. 600 kirkegængere fylder stueetagen. Udenfor i seks telte i festivalstørrelse, venter flere end 2.000 gæster sammen med menighedens to store kor. Mændene sidder i kirkens højre side. De er uden undtagelse klædt i lyse skjorter og slips og mange har jakke på i varmen. Kvinderne sidder til venstre og foran dem sidder myndighedsrepræsentanterne: Politimesteren, viceborgmesteren og flere partifunktionærer. Flere af dem i storternede skjorter: Der må være grænser for, hvor meget respekt kommunister behøver vise religionen.

1000 mennesker samlet i kirkesalen til indvielse (Foto: Binh Long Association Church)

Erik kigger på Blung. Det er et højtideligt øjeblik for menigheden og de ved begge, at det her er en kirkeindvielse, de vil huske meget længe.

Invitationen

Erik fortæller om oplevelsen en sommerdag i hjemmet i Rødhus. Vi sidder på kontoret på første sal og ser billeder af begivenheden. På computerskærmen kører den PowerPoint-præsentation, Erik er ved at lave til sit foredrag om turen til Vietnam.

Eriks lange venskab med Blung Dieu og hans familie går tilbage til dengang Erik var ansat som præst i Midtsjællands Baptistmenighed i 1990’erne:
”Blung havde gennem længere tid sagt: ’Erik, du skal med til Vietnam’. Og så kom den her indbydelse til kirkeindvielsen med 2000 inviterede gæster i Binh Long. Så måtte vi afsted.”

Når staten bestemmer alt

Efter et par dages rejse når Erik sammen med Blung og hans familie til Binh Long. Det er tydeligt, hvem der har magten i landet. Overalt er der symboler med hammer og segl. Erik fortæller, at der er styr på tingene. Undervisning, sundhed og infrastruktur fungerer og det virker som om, befolkningen er tilfreds:
”Befolkningen virker ikke særlig kommunistisk. Så længe styret gør det, de skal og holder igen med korruptionen, så er det accepteret. Det virker som om kommunisterne er idealister. Noget der går helt tilbage til Ho Chi Min (premierminister 1945 – 1955 og præsident 1955 – 1969 i den kommunistiske ’Demokratiske republik Vietnam’, red.), der var en betydningsfuld personlighed, som stadig mindes med stor ærbødighed.”

I hverdagen fylder partiet dog en del. Erik beretter om en oplevelse på hotellet i Binh Long:
”Hver morgen klokken fem blev vi vækket af revolutionær musik udenfor efterfulgt af morgengymnastik. Det stod på i tre timer!”

Ordentligt klædt på i kirken!

Inden afrejsen havde Erik modtaget vejledning af sin ven Blung:
”Du skal have sort jakkesæt med, Erik! Og så skal du være forberedt på, at du bliver spurgt om at prædike og undervise – i lange baner.”

Erik undrede sig over den melding. De protestantiske menigheder i Vietnam er generelt i vækst. Det virker ikke som om, de har brug for vestlige undervisere. Men undervejs blev Erik gentagne gange opfordret til at prædike og undervise. Alle steder blev der lyttet og reflekteret med stort engagement.

Erik og Blung på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – dog uden jakker! (Foto: Privat)

Erik viser et billede af sig selv i sort jakkesæt på podiet i kirken i Binh Long:
”Det var varmt! Så jakkesættet er sendt til rensning. Jeg er ikke sikker på det lykkes, så jeg har købt et nyt sæt,” ler Erik og fortsætter: ”Men alle går op i at være ordentligt klædt på i kirken. Kvinderne er i festlige kjoler og mændene har jakker på – eller i det mindste skjorte og slips.”

Kirkeindvielsen i Binh Long

Allerede tre kvarter før gudstjenesten skal begynde er alle 4.000 gæster på plads i kirken og i teltene udenfor. Erik fortæller om festen: Menighedens to kor med hver 180 medlemmer sang, der var taler og hilsner og den lokale formand for Den Vietnamesiske Evangeliske Kirke prædikede over teksten om Kong Salomos tempel.

Ungdomskoret synger til indvielsen i Binh Long (Foto: Binh Long Association Church)

Det vigtigste element ved indvielsen var overdragelsen af kirken fra den bygningsansvarlige til menigheden. Erik fortæller:
”De lægger meget vægt på overdragelsen. Blandt andet for at fortælle myndighederne, der sidder nede i kirkesalen, at det her er et Guds hus. Ikke bare en bygning, som myndighederne kan få hånd- og halsret over. Der kørte virkelig et spil mellem kirke og myndigheder der.”

Baggrunden

Menigheden i denne historie finder vi i Binh Long-området cirka 120 kilometer nord for Ho Chi Minh City (tidligere Saigon). Her tilhører en stor del af befolkningen den etniske gruppe Stieng-folket.

Erik og Blung i plantagen, der er etableret med støtte fra BaptistKirken (Foto: Privat)

Menigheden har flere end 60.000 medlemmer og 100 mødesteder. Den er en del af Hội Thánh Tin Lành Việt Nam – frit oversat: Den Vietnamesiske Evangeliske Kirke. BaptistKirken havde et udviklingssamarbejde med menigheden i Binh Long fra 1997 til omkring 2004. Der blev samarbejdet om projekter på lokalhospitalet i Binh Long, en gummiplantage og en fælles præsteuddannelse, hvor præsten Huynh Dieu var en af lærerkræfterne igennem mange år.

I midten af ”nullerne” var Vietnams økonomi blevet så stærk, at Danida ikke længere støttede udviklingsprojekter. Den danske regering ønskede i stedet at bruge midlerne på at fremme demokratisering og god regeringsførelse i Vietnam. Samarbejdet mellem BaptistKirken og menigheden i Binh Long ebbede ud og i 2007 var der sidste gang besøg i Vietnam.

De danske relationer til den evangeliske kirke i Vietnam går tilbage til 1975, hvor den danske journalist Henning Becker bragte 214 forældreløse vietnamesiske børn til Danmark. Efter et kort ophold på Livø i Limfjorden kom 150 af børnene til Roskilde Højskole, hvorfra de flyttede ud til andre dele af Sjælland. Mange kom til Slagelse- og Sorø-området, hvor de kom i kontakt med lokale menigheder i Missionsforbundet og BaptistKirken. Den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse er grundlagt af ”Beckerbørn”.

Menigheden i Binh Long i dag

Huynh Dieu ved indvielsen af den nye kirke (Foto: Binh Long Association Church)

I dag er Huynh Dieu fortsat leder af menigheden. Han var fængslet af kommunisterne i 13 år frem til 1988. Under fængselsopholdet døde Huynh Dieus kone. Da han blev frigivet, var der ikke meget tilbage af menigheden. Men siden begyndelsen af 1990’erne har menigheden oplevet vækst, ligesom andre kirker i området.

Det virker som om de kristnes forhold i Vietnam er blevet forbedret siden BaptistKirkens engagement ophørte for snart 20 år siden. Ifølge Erik skyldes det også kirkernes evne til at ”spille med” og ikke provokere myndighederne. Huynh Dieu udtrykte det sådan, da Erik spurgte ham, hvordan han hele tiden fik myndighederne overbevist om kirkens ret til at eksistere: ”Jeg tænker bare som en kommunist!”

Hverdagen er ikke uden problemer

Generelt anerkender myndighederne i dag kirkens positive indflydelse i samfundet i Vietnam. Huynh Dieu har endda fået et fint diplom med anerkendelse. Alligevel er hverdagen ikke uden besværlige bump fortæller Erik:
”I forbindelse med kirkeindvielsen siger politiet pludselig: ’Det der med så mange mennesker, det går ikke. Der er risiko for optøjer.’ Hyunh Dieu fik afværget yderligere problemer ved at sige til politiet, at han havde ansvaret på kirkens område. Så kunne politiet tage sig af lov og orden på gader og veje.”

Myndighederne har udpræget respekt for præsten Huynh Dieu. Selv siger Huynh, at det skyldes, at han er gammel, allerede har været fængslet i lang tid – og så tilhører han minoriteten Stieng-folket. Men måske skyldes det også, at han de facto er leder af en større befolkningsgruppe. Så længe kirken holder folket i ro, giver det ikke myndighederne problemer.

Søndagen efter kirkeindvielsen i Binh Long står Erik på talerstolen i den nye kirke sammen med Blung Dieu. Igen er kirken fyldt til sidste plads. Ligesom i Danmark er myndighederne i Vietnam ikke begejstrede for udenlandske prædikanter, så Erik må kun bringe en hilsen. Men hilsner kan jo også være inspireret af Guds ord.

Den nye kirke i Binh Long med den imponerende trappe (Foto: Privat)

Om troen

Under sit besøg i menigheden i Binh Long oplevede Erik både troendes dåb og nadver:
”Det er stille og rolige mennesker. Men der er ingen tvivl om deres gudsforhold. De lægger virkelig vægt på deres tro, som er meget jævn og ligetil. I flere af kirkerne stod der ’Lovpris Herren’ i korbuen. Det virkede som om, det var et motto for de synger rigtig meget. Og de kan alle sangene udenad.”

Erik har reflekteret meget over oplevelserne i Vietnam:
”Det er ikke den dybe teologi, der præger menighederne. De glade for, at vi kommer fra vesten og måske giver budskabet lidt mere dybde. Men de har en missionsforkyndelse, som jeg synes, vi mangler.”

Netop vietnamesernes missionsengagement gjorde stort indtryk:
”Der var simpelthen ingen slinger i valsen. Det handler om at vinde mennesker for Jesus. Uden tvivl.”

Erik fortæller videre om det fællesskab, han oplevede og især sammenholdet mellem præsterne. Noget som Erik savner i BaptistKirken i dag, hvor han synes, menighederne lukker sig som sig selv:
”Måske skyldes det også kulturen i Vietnam, hvor man respekterer den gamle præst, der har en samlende rolle. Ikke som en slags dirigent, men mere en kultur, hvor man finder løsninger hen ad vejen. Man beder meget for hinanden og tager sig af hinanden.”

Erik sammenligner situationen i Vietnam med det, de første kristne oplevede i Romerriget: Langsomt blev de kristne og deres værdier accepteret og over tid kom det til at dominere samfundet. Som Erik siger: ”Myndighedspersonerne er også begyndt at læse i bibelen og komme i kirkerne.”

Meget flot dekoration af røde roser fra menigheden i Slagelse til kirkeindvielsen i Binh Long (Foto: Erik Løvind Andersen)

Hvad kan vi lære af vietnameserne?

Erik er ikke i tvivl om, at vi har meget at lære af vietnameserne:
”Vi tænker altid dybt over tingene og arbejder ofte med komplekse løsninger. Nu er det aktuelt med processen omkring at finde en generalsekretær. Vietnameserne synes at have en praktisk tilgang til tingene: Har vi en person, der kan holde sammen på det hele, fordele arbejdsopgaverne og finde løsninger? Og så er de fokuseret på kernen i evangeliet som Paulus fortæller om det i 1. Korintherbrev, kapitel 15. Her siger Paulus, at han overgav til os, hvad han selv modtog. Hvis vi kunne få den samme glæde og begejstring ind i vores fællesskab som vietnameserne oplever, så vil vi være nået langt. Det er fint med teologisk eftertanke, men den umiddelbare glæde over troen må ikke gå tabt.”

Kaffen er drukket, der blev ikke tid til at spise kagerne. Emnet fyldte alt for meget. Men inden vi skal på havevandring har Erik en sidste refleksion: ”Alle kristne drømmer om at have oplevet pinsebegivenheden den allerførste gang. Når man kommer til Vietnam og oplever de ting, jeg oplevede, så er det næsten ligesom den første pinse.”

Links til mere information om menigheden i Binh Long og samarbejdet med BaptistKirken

Læs mere om BaptistKirkens engagement i Vietnam i ”Otte foredrag om danske baptisters internationale mission 1965-2004 – Fortalt af Jørgen Krabbe-Sørensen i Tølløse baptistkirke 2018-2020.” (side 121 til 139). Dokumentet findes på websiden https://www.baptisthistorie.dk/.
Læs mere her.

Menigheden i Binh Long har en webside, der kan oversættes online fx i Googles Chrome-browser. Her kan du læse om og se billeder af kirkeindvielsen. Se websiden her.

Blung Dieu og Erik Løvind Andersen anbefaler tre videoer på Youtube fra kirkeindvielsen:

• THẦM TẠ ƠN CHÚA – NHẠC THÁNH TIN LÀNH (BAN HÁT CHI HỘI BÌNH LONG) (med ungdomskoret og dronebilleder af både kirken og teltene)
• NHẬT KÝ LỄ CUNG HIẾN NHÀ THỜ TIN LÀNH CHI HỘI BÌNH LONG-BÌNH PHƯỚC og
• LỄ CÔNG HIẾN NHÀ THỜ CHI HỘI BÌNH LONG

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse
• 21. jan. 2025 - Ny kirkebygning i Sæby – bygget af levende sten

Find flere

Bao Ninh:

• teknikumingeniør, arbejder med telekommunikation
• sjælesørger for vietnamesere
• medarrangør af konferencer for Den Vietnamesiske Kirke i Europa

Bao har været troende siden barndommen, hvor familien var katolikker. Da kommunisterne overtog Saigon, Vietnam, i 1975 måtte Bao forlade universitetet og leve med undertrykkelse og forfølgelse fra regimet. Efter adskillige flugtforsøg alene og også sammen med sin kone Mai lykkedes det ham endelig i 1983 at komme af sted. Bao efterlod Mai og sønnen An på 1½ år i Vietnam. De var 39 bådflygtninge, der blev reddet af skibet Elisabeth Mærsk midt i en voldsom storm en aften i oktober 1983: ”Mine oplevelser på vej ud af Vietnam var med til at bringe min tro tættere på Guds ord. Flugten fra undertrykkelse var også en flugt fra religion til et fællesskab med Gud.”

Menigheden delte troens sprog

Med en baggrund i fattigdom og afsavn og en barsk flugt med farlige og skræmmende oplevelser drømte Bao ikke om umiddelbar materiel velstand, men længtes efter at fortsætte den uddannelse, der var gået tabt i 8 år i Vietnam, og efter et sted, hvor hans sind kunne finde hvile: ”Jeg længtes efter et sted, hvor der ikke er nogen racediskrimination og ingen klasseskel. Et sted, hvor der er Helligåndens fællesskab og brødre i Herren.”[1]

Men senere fandt jeg under den kolde facade både kærlighed og trofasthed.

Bao fandt Odense Baptistkirke og var vedholdende med at blive en del af menigheden. Der er ikke nemt at lære en ny kultur at kende: ”Jeg var i starten overrasket over den store forskel på, hvordan man udtrykker sine følelser. I begyndelsen kunne jeg ikke finde et varmt udtryk, som fyldt af solskin, men senere fandt jeg under den kolde facade både kærlighed og trofasthed. Jeg overvandt udfordringerne med at komme ind i menigheden, fordi vi delte troens sprog”.

I en dansk menighed

Bao fortæller, at han har lært meget af danskerne i forhold til tilgivelse, mildhed og tålmodighed. Han fik gode støtter i menigheden, og i 1986 kom Mai også til Danmark sammen med sønnen An. Efterfølgende er der kommet to børn mere.

Jeg har lært meget af danskerne i forhold til tilgivelse, mildhed og tålmodighed.

”Vi har altid taget vore børn med til gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter i Baptistkirken i Odense, og det har betydet, at det var naturligt for dem at komme i en etnisk dansk kirke i forbindelse med deres studier i en anden del af landet.”

At bringe vietnamesere til tro

At vælge at ville tilhøre en etnisk dansk menighed er ingen hindring for at arbejde blandt vietnamesere i Danmark, ja hele Europa. Bao og Mai har udover at opbygge en ny tilværelse og en karriere i et nyt land også igennem 30 år tjent den vietnamesiske kirke i Europa, blandt andet med at forberede store konferencer, og i grupper i Danmark med det formål at bringe vietnamesere til tro på Gud.

Hvis jeg overlever, vil jeg arbejde for Gud.

Bao fortæller, at han under flugten aflagde et løfte: ”Hvis jeg overlever, vil jeg arbejde for Gud”. Bao prædiker ikke selv, men præsterne fra forskellige kirker har prædiket til de vietnamesiske samlinger, og han har også efter aftale oversat nogle af præsternes prædikener til brug ved vietnamesernes gudstjenester forskellige steder. Når vietnamesere har brug for Bao og Mai, tager de af sted.

Odense Baptistkirke er familiens kirkebase: ”Min kone og jeg har tilhørt menigheden i hele 38 år. Det er kærligheden, der som fuldkommenhedens bånd forener os med kirken.”

[1] Kolossenserbrevet kap. 3, vers 11

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde

Find flere