Det er konklusionerne i en ny undersøgelse fra forskere fra Syddansk Universitet. Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet har sammen med forskerkolleger fulgt 2987 danskere i perioden 2004 til 2018.  Linda Juel Ahrenfeldt fortæller:

”Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet.”

Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred.

Hvad er religiøs aktivitet?

Undersøgelsen definerer religiøs aktivitet meget enkelt. Deltagerne blev spurgt, om de havde ”deltaget i en religiøs organisation (kirke, synagoge, moské etc.)?” indenfor den seneste måned.

Forskerne bag undersøgelsen betragter deltagelse i gudstjenester som at have ”deltaget i en religiøs organisation.”

Lavere dødelighed, især for kvinder

Forskerne har sammenholdt de 2987 interviewpersoners religiøsitet både med senere indlæggelser på hospitalet og med deres dødelighed. Blandt deltagerne havde 176 oplyst, at de indenfor den seneste måned havde ”deltaget i en religiøs organisation”.

”Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

Når forskerne kiggede på hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt de, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.

En lignende forskel blev ikke fundet i antallet af indlæggelser for kvinder.  Forskerne kan ikke forklare forskellen mellem kønnene ud fra undersøgelsens resultater.

Der er forskel – men hvorfor?

Forskerne fortæller, at resultaterne overordnet peger på, at det gør en positiv forskel at være aktiv i et religiøst fællesskab. De henviser også til udenlandske undersøgelser:

”Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer,” siger Linda Juel Ahrenfeldt.

Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab

Sådan gjorde forskerne

I perioden fra 2004 til 2007 deltog 2987 danskere over 40 år i en stor europæisk undersøgelse om sundhed, aldring og pensionering. Den samlede undersøgelse viste allerede dengang en positiv sammenhæng mellem religiøs aktivitet og lavere forekomst af fx cancer og depression. Undersøgelsen viste også, at religiøst aktive røg mindre, drak mindre, var mere fysisk aktive og havde færre søvnproblemer end ikke-religiøse.

Forskerne fra Syddansk Universitet har nu sammenholdt data fra 2004 – 2007 med registerdata for alle deltagerne frem til 2018 for at undersøge forskellen i dødelighed og hospitalsindlæggelser mellem religiøst aktive og ikke-religiøse.

I det omfang det har været muligt, er data blevet ”renset” for indflydelse af fx uddannelse, social status, sygdomshistorie, ryge- og alkoholvaner, ægteskabelig status og vægt.

”Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredsmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

5,5% af mændene og 6,6% af kvinderne i undersøgelsen havde svaret, at de havde ”deltaget i en religiøs organisation” i perioden 2004 – 2007. Imidlertid er det ikke undersøgt, om den religiøse tilknytning er fortsat i årene efter.

Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere.

Flere undersøgelser er nødvendige

Niels Christian Hvidt, der er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har i mange år forsket i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbredet. Han har bl.a. fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme:

”Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.”

I undersøgelsens konklusion peger forskerne på at fremtidige undersøgelser bør se på sammenhængen mellem bestemte religiøse aktiviteter og dødelighed og hospitalsindlæggelser.

Læs mere

• Link til den videnskabelige artikel: Læs her
• Artikel om undersøgelsen hos Syddansk Universitet Læs her

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 20. feb. 2025 - Kroppen husker, men jeg har det rigtig godt
• 16. dec. 2024 - Min trælse vane
• 30. apr. 2024 - Gud og kampen om Guds køn og personlige pronominer

Find flere

Det var svært ikke at blive udfordret, da Mikael Jarnvig på sommerstævnet talte om kærlighed og klimaforandringer. For hvad skal vi gøre, og hvorfor skal vi gøre det? Det var nogle af de spørgsmål, Jarnvig stillede skarpt på. Svaret var klart, vi skal følge Jesu eksempel og handle næstekærligt og ansvarligt.

Videnskab og kristendom krydser hinanden i klimakrisen

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste.

Videnskaben er ikke i tvivl, klimaet forandrer sig. Og det går hurtigt. Klimaforandringerne er en kendsgerning og al usikkerhed om, hvorvidt mennesker og vores handlinger har en indflydelse på klimaet, er også for længst lagt i graven. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver og udfordringen er, hvad vi kan gøre ved det.

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste, og de er, stort set, genereret af de rige og vores overforbrug. Som Jarnvig ganske simpelt sagde det:

”Klimaproblemet bliver ikke stort i Danmark, når vi tænker på vores overlevelse. Andre steder i verden er man afhængig af, at regn kommer på bestemte tidspunkter og i bestemte mængder.”

Netop derfor slår klimakrisen ned i det kristne hovedspor. For Jesus stod altid på den fattiges side, og han tog altid den svages parti. Som kirke har vi været for tavs for længe.

Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne, der kan vælge det.

Det handler om forbrug

Alt, hvad vi foretager os, har et klimaaftryk, og derfor er det vores handlinger, vi må se på, hvis vi vil tage det alvorligt, at vores klode ikke har uendelige ressourcer. Hvis hele jordens befolkning skulle forbruge, som vi gør det i vesten, skulle vi have to ekstra kloder i reserve for at være dækket ind. Både som enkeltpersoner, som fællesskaber og som land har vi et ansvar, og der er ting, man kan foretage sig.

”Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne der kan vælge det,” siger Jarnvig for at illustrere, at der er flere niveauer i at sikre et mere bæredygtigt forbrug. Helt personligt kan vi tænke over, hvor meget tøj vi køber, hvor ofte vi kører i bil, hvilken type pærer vi bruger i vores lamper, og hvor meget mad vi ender med at smide ud.

Jarnvig opfordrede forsamlingen til at få et skilt med ”reklamer, nej tak” på postkassen, for, ”mange af de ting, vi fylder vores huse på med, køber vi, fordi det er billigt.” Og første skridt i den rigtige retning er at gøre op med det overforbrug, vi alle er en del af.

Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.

Vi har et valg

Hele klimaspørgsmålet kan, ifølge Jarnvig, koges ned til et simpelt spørgsmål. Hvad vægter vi højest, kortvarig økonomisk fordel for de allerede velstående, eller kærlighed til den fattige og til kommende generationer? ”Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.”

Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.

Hvis vi vil vælge at følge Jesu eksempel, at være næstekærlige og tage hånd om de fattige og svage, så koster det noget. Det koster noget af os, fordi vi bliver nødt til at gøre op med vores overforbrug, og dermed også være villige til at betale mere i skat, eje mindre og give mere.

Budskabet fra Jarnvig var klart, vi har et ansvar, som vi må tage på os. Også som kirke. ”Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.”

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 25. sep. 2023 - Religiøst aktive danskere lever længere og sundere
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket

Find flere

Vi vil aldrig blive færdige med at plukke frugt fra ’kundskabens træ’. Samtidigt regner vi heller ikke med nogensinde at finde hele sandheden. Vi indser vores egen begrænsning i det store univers, som vi er en mikroskopisk lille del af.

Når en fysiker ved Folkeuniversitetet slutter sit foredrag med at sige: ’Vi ved endnu intet om mere end 90 % af verdensrummet’, så er det jo ikke noget, han kan vide, men noget han antager. Og han ved også, at ingen kan bekræfte hans påstand videnskabeligt. Men han kan bruge den som rettesnor for sin opfattelse af livet.

Hvad er meningen med livet?

Egentlig er det vel det spørgsmål, som alle gerne vil have svar på, og vi forsøger at finde svaret ad flere veje. Et entydigt, videnskabeligt svar på et eksistentielt spørgsmål kan man ikke finde – her findes kun troens svar.

Gennem hele livet oplever vi forandringer – både i viden og i tro. En videnskabelig teori bevises eller modbevises og medfører måske en ny hypotese. Også kristentro er til diskussion i dag. Hvordan skal fx opstandelse opfattes? Eller næstekærlighed? Der er dog den afgørende forskel på tro og videnskab, at tro hverken kan eller skal bevises.

Tro kan ikke forklare videnskab, lige så lidt som videnskab kan forklare tro. Tro og videnskab har ikke et fælles sprog, og dog kan tro og videnskab supplere hinanden, så jeg ser det store i det små. Troen kan kun erfares personligt, men videnskabens afdækning af detaljer kan bestyrke både troen på en Skaber og troen på, at vi er ’mere end elektroner’.

Lad mig slutte med et par citater:

’Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav
tro er at sejle trods bølger
over en truende grav.’[1]

– Og

’Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig, Gud.’[2]

1 Jens Rosendal f.1932

2 Augustin (350-430)

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Casper Jonstrup Hansen:

• 23 år gammel
• læser til kandidat i psykologi ved Københavns Universitet
• lovsangsleder i re:gen, København

Casper er vokset op i et kristent hjem, og er kommet i baptistkirken hele sit liv, selvom han ikke altid følte, at det var lige relevant. ’Som barn syntes jeg, at kirke var lidt kedeligt, og i børnekirken var svaret altid Jesus!’, fortæller han.

Men det ændrede sig, da Casper var omkring 12 år gammel, og der kom to nye ungdomsledere fra USA til kirken. Han oplevede, at kirke pludselig blev spændende, fordi der skete noget. Samtidig gik familien igennem en svær tid med skilsmisse, og kirken blev for Casper også et sted, hvor folk bakkede ham op. Det – samt en fascination af at lære at spille guitar – gjorde, at Casper pludselig nød at komme i kirken.

Uanset, hvad ens evner er, er det vigtigt, at kirken får dem i spil.

Allerede som 14-årig blev han hevet med i lovsangsbandet. Han er ikke i tvivl om, at det var utrolig vigtigt, at han fik en tjeneste. Det gjorde, at han blev fastholdt i kirken: ’Uanset, hvad ens evner er, er det vigtigt, at kirken får dem i spil. Det er vigtigt, at man bliver set og hørt, og at man bliver taget med, så man kan opleve et møde med Gud og den efterfølgende forvandling, der sker’.

Personlig tro i et videnskabeligt miljø

Allerede som 19-årig begyndte Casper at læse psykologi på Århus Universitet. Her blev han kastet ud i et videnskabeligt miljø med professorer, der mente, at kristendom var fordummende. Det førte til en troskrise. Er der overhovedet en Gud? Er det bare levn fra gammel tid? Blot humbug og hallucinationer?

’I den krise fandt jeg netop min tro og oplevede Guds nærvær. Gud fortalte mig, at Han stadig havde noget for, at Han stadig havde noget i gang, og det skulle jeg være med til. Jeg har fået en videnskabelig uddannelse, og jeg er blevet skolet i at kritisere ting, men det er slet ikke det, kristendom prøver at være. Fejlen bliver netop begået, når folk prøver at gøre kristendom til videnskab, for det er den ikke. Biblen er jo ikke en fysikrapport’.

For Casper har videnskabelige beviser netop givet ham en bredere og dybere tro på Gud. At man kan se, hvad der sker i hjernen, når vi beder til Gud, ser han ikke som en udelukkelse af Gud, men som et bevis på, at sådan har Gud skabt os: ’Tro er tro, og videnskab er videnskab. Det er to forskellige ting, og de kan sagtens køre parallelt’.

Tro er tro, og videnskab er videnskab. Det er to forskellige ting, og de kan sagtens køre parallelt.

Digital overgang

Udover psykologi og lovsang går Casper også op i meget andet, heriblandt teknologi. Derfor var fristelsen for stor til, at han kunne sige nej, da han blev spurgt om at gå med i redaktionen og være med til at skabe en overgang til noget digitalt:

’baptist.dk er jo et gammelt, støvet medie efterhånden, og det er ærgerligt, for vi har brug for det i BaptistKirken! Vi er jo mange lokale kirker, og vi har brug for at kunne snakke sammen og høre hinandens holdninger. Det har vi manglet, og det har været med til at skabe en større fragmentering. Det vi har været uenige om, har fyldt alt for meget, og det har overskygget det, Jesus har kaldt os til: At være hans disciple. Det er min drøm, at baptist.dk bliver et levende medie, som alle generationer klikker sig ind på, og som bliver relevant for os igen. At det bliver et sted, hvor man kan dele holdninger og artikler, og som også de unge oplever som relevant og interessant’.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

David Jakobsen:

• BA fra Skive Lærerseminarium 2002
• cand. it. i multimedier, Aalborg Universitet
• ph.d. om ’Tidslogikkens historie’, Aalborg Universitet, 2013
• ekstern lektor ved Aalborg Universitet
• primært interesseret i analytisk filosofi, herunder Stærk Kunstig Intelligens og Viden om andre bevidstheder
• ansvarlig for Mariager Højskoles Teologi-linie; underviser i apologetik (trosforsvar)

Vi falder let for fristelsen til at bedømme datidens skabelsesberetninger med nutidens målestok. Slanger, der taler, og træer, der giver evigt liv, er normalt for dem. Når beretningen læses, som den skal, så er den ikke en videnskabelig afhandling om jordens alder, men en teologisk beretning om Skaberens indretning af Kosmos, som det tempel, han indviede den 7. dag.[1]

Skabelse eller tilfælde?

Bibelens skabelsesberetning indebærer en række påstande om universets historie, menneskets etiske status og rationelle evner. Videnskabelige opdagelser i det 20. århundrede bekræfter vigtige aspekter af Bibelens skabelsesberetning. Big-bang-teorien om universets udvidelse har på et afgørende punkt en tydelig parallel til skabelsen i 1. Mosebog: Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.

Også tyngdekraften og en række andre grundlæggende størrelser er indbyrdes afbalancerede i en grad, så det peger på skabelsen. Det er meget overraskende, at disse naturkonstanter har det indbyrdes forhold, de har. Spørgsmålet er, hvordan universet ville se ud, hvis de konstanter havde haft andre indstillinger? Flere forskere har påpeget, at det er meget usandsynligt, at naturkonstanterne ved et tilfælde har fået en værdi, der tillader eksistensen af kulstofbaserede livsformer som mennesket.

Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.

Menneskets natur, rolle og værdi

En naturalistisk udgave af Darwins udviklingslære synes at udfordre menneskets værdi. Biologen Richard Dawkins udtrykker det således: ’Universet, som vi observerer, har præcis de egenskaber, vi kunne forvente, hvis der helt grundlæggende ikke findes noget design, intet formål, intet ondt eller godt, blot blind ligegyldighed’.[2] Konsekvenserne for et kristent menneskesyn er store, og det er nødvendigt for kristne at tage afstand fra Richard Dawkins syn. Men der findes et filosofisk argument mod en naturalistisk version af evolutions-teorien, som Darwin selv kæmpede med. I et brev til sin ven, William Graham, skrev Darwin:

’Men så rejser sig altid hos mig den frygtelige tvivl, om overbevisningen hos mennesket, hvis ånd har udviklet sig af de lavere dyrs, er af nogen værdi eller overhovedet er til at stole på. Ville nogen stole på en abes overbevisning, ifald der er overbevisning hos en sådan?«[3]

Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd.

En naturalistisk model for menneskets skabelse kan ikke fjerne Darwins frygtelige tvivl. For evolutionen har ikke bekymret sig om, hvorvidt mennesker er i stand til at tænke sandt. Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd. Hvis det er tilfældet, så vil en naturalistisk tilhænger af evolutionsteorien altid have grund til fundamentalt at tvivle på sine evner til at erkende. For hvem stoler på en abes overbevisninger?

1 John Walton: The Lost World of Genesis One.

2 Richard Dawkins: River out of Eden

3 Brev til William Graham, 3. juli, 1881

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Peter Øhrstrøm

• dr. scient., professor ved Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
• forsker i videnskabsfilosofi og naturvidenskabernes historie, etisk argumentation, IT-etik og sundhedsinformatik
• tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret og Forskningscenter for Etik i Praksis
• har været folketingskandidat for Kristendemokraterne
• medlem af Det etiske Råd 2000-2010

Det naturvidenskabelige gennembrud i 1600-tallet var båret af kristne pionérer. For dem var troen en afgørende forudsætning for den videnskabelige aktivitet. De troede, at Gud har skabt verden og indrettet den på en rationel måde, således at vi har mulighed for at begribe afgørende træk ved den ved brug af vores iagttagelser og vores fornuft. Meget smukt blev det udtrykt af Johannes Kepler (1571-1630):

’Jeg ville opnå, at troen på, at verden er skabt, skulle forstærkes gennem denne ydre støtte, at Skaberens tanker skulle kunne genkendes, og at Hans uudtømmelige visdom skulle lyse stærkere fra dag til dag. Så vil menneskene til sidst kunne måle dybderne i Hans mægtige tanker og indse, at Gud, som grundlagde alt i verden efter en bestemt plan, også har udstyret menneskene med et sind, som kan forstå denne plan’.

Skabelsestro og naturvidenskab passer på den måde fint sammen.

Naturvidenskab – gudsdyrkelse

For videnskabens pionérer var sand naturvidenskab altså en slags gudstjeneste. De fremhævede, at Gud har skabt verden efter en sammenhængende plan og os med en forstand, der passer til verden på en sådan måde, at vi har mulighed for ved forskning at finde de principper (tanker), som Skaberen har nedlagt i naturen. Eksperimenter og observationer kan principielt foretages af alle mennesker med samme resultater uanset vilkår og baggrund. På den måde bliver naturen tilgængelig for den menneskelige erkendelse.

Det er en fremherskende opfattelse blandt videnskabshistorikere, at den kristne skabelsestanke virkede befordrende på videnskaben. Der er jo klart, at det giver mening at søge efter rationelle love i naturen, når man tager udgangspunkt i troen på en rationel lovgiver og skaber. Skabelsestro og naturvidenskab passer på den måde fint sammen. Sådanne betragtninger er mange gange blevet diskuteret og underbygget – senest bl.a. af Oxford-professor John Lennox.

To ‘bøger’ – én sandhed?

Klassisk set har man talt om ‘Naturens bog’, som kan ‘læses’ gennem de naturvidenskabelige metoder, som Skaberen har givet mennesket mulighed for at benytte sig af. De kristne anerkender naturligvis også Guds åbenbaring, som den kommer til udtryk i evangeliet – i Bibelen. Men hvad nu, hvis de to bøger strider mod hinanden?

Naturvidenskaben udelukker ikke, at Gud mirakuløst kan gribe ind i verden.

Det er en kristen grundantagelse, at det ikke kan ske i endegyldig forstand. Begge bøger kommer jo fra Gud. Hvis vi mener at ‘læse’ noget i den ene bog og det modsatte i den anden, bør vi gå vores læsning efter, og det vil vise sig, at vi har misforstået Naturens bog, Bibelens åbenbaring eller måske begge dele.

Miraklets mulighed

Debatten om mirakler er et godt eksempel. En firkantet tolkning af naturvidenskaben kan få folk til heri at se et argument for, at Bibelens udsagn om miraklers mulighed skal afvises, fordi de strider mod naturlovene. Herom skrev Kaj Munk:

’Den troende ved jo også om lovene; han tror ydermere, at Gud har skrevet dem, og når han grænseløst beundrer disse loves visdom og vælde, ærefrygter han altså Gud. Men den Gud, der har skrevet dem, står så tillige også over dem. Hvem ville forbyde urmageren at røre ved den lange viser med fingeren?’

Bedre kan det næppe siges. Naturvidenskaben handler om naturens gang, når Gud styrer verden gennem naturlovene, mens miraklerne er Guds ekstraordinære indgreb i verden. Naturvidenskaben udelukker ikke, at Gud mirakuløst kan gribe ind i verden. Naturens bog og Bibelens åbenbaring er ikke hinandens modsætninger, men derimod to forskellige kilder til sandhed og erkendelse – givet til mennesket af Skaberen.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Niels Henrik Gregersen

• professor i teologi på Københavns Universitet
• forsker i samtidsteologi samt ‘religion og naturvidenskab’
• har netop udgivet ’Den generøse ortodoksi’, 2015
• ulønnet hjælpepræst i Trinitatis Kirke, København

Videnskaben bruger vi til at få noget at vide om verden og om os selv. Visdom og religiøs indsigt bruger vi til overveje, hvordan vi skal leve, og hvad vi skal tro. Sådan var det også i middelalderen. Allerede i 400-tallet skelnede Augustin mellem viden og visdom.

Tro og viden er konkurrenter

En anden vaneforestilling er, at tro og viden i moderne tid er blevet hinandens konkurrenter. Hvor videnskaben går ind, dér går troen ud. Og omvendt: Hvor troen går ind, dér går fornuften ud. Igen kan der være noget om snakken. For hvis man tror, at man kan bruge Bibelen som udgangspunkt for geologi og naturhistorie, så har man selv bedt om konflikten. Og hvis videnskabsfolk siger, at et menneske ikke er andet end dets kemi (som man sagde i 1870’erne) eller ikke andet end dets gener (som man sagde i 1970’erne) – ja, så opstår der ligeledes en konflikt.

Også det ressourcesvage menneske er skabt i Guds billede.

Men det er i så fald ikke en strid mellem tro og viden, men med en videnskabelig ideologi der siger: ’Du er ikke andet end…’. Her kan troen have både almindelig fornuft og humanismen på sin side. For du og jeg er ikke illusioner, men hører faktisk med til virkeligheden. Nogle gange kan vi endda være ganske virkekraftige!

Religion er farlig

En tredje vaneforestilling er, at religion er farlig for samfundet. Og sandelig, der findes eksempler på religiøs fanatisme. Kig bare på Taleban og IS. Men hvor ville samfundet være henne, hvis vi ikke havde religiøse forestillinger om det enkelte menneskes uendelige værdi? Også det ressourcesvage menneske er skabt i Guds billede. Tabte vi den indsigt, ville vi få et bundløst tyranni, som vi så det i det 20. århundredes ateistiske statsdannelser.

I øvrigt har vi siden 1849 haft religionsfrihed. Mener nogen virkelig, at man ikke må sidde i folketinget eller være minister, fordi man er luthersk missionsk, grundtvigsk, baptist eller muslim? Ateismens tyranni lurede lige neden under debatten om, hvorvidt en folketingsmand, der tror, at verden er skabt, også kan være videnskabsminister. Den tro deler Esben Lunde Larsen i øvrigt med Newton og Darwin og mange andre videnskabsfolk. Fri os fra tanketyranniet!

Hvad med at prøve nye billeder?

Her er et alternativ: Hvad med at forestille os videnskaben og viden som en ballon, der til stadighed udvider sig? For det første bygger videnskaben på hypoteser. Den mest kreative del af videnskaben sender balloner op i luften for at se, om de kan skydes ned af virkeligheden selv. For det andet: Det mest fantastiske ved naturvidenskaben er, at den trods alle nedskydninger har oparbejdet en stadigt større viden om verden og dens forunderligheder. Det er faktisk godt gået!

Min pointe er altså ikke, at videnskabens ballon nu er ved at nå bristepunktet og derfor snart vil punktere. Jo, mange videnskabelige teorier er blevet punkteret undervejs i videnskabens udvikling. Men som regel kun for at give plads for mere præcise teorier. Min pointe er, at videnskabens balloner til stadighed udvider sig, når vor viden afdækker endnu mere af virkelighedens komplekse natur.

Ateismens tyranni lurede lige neden under debatten om videnskabsministerens tro på, at verden er skabt.

En ballon, der er vokset

Tag fx den genetiske revolution, der blev påbegyndt med opdagelsen af DNA i 1953. 20 år senere begyndte man at ideologisere DNA: Alt er bestemt af gener, og du er ikke andet end dit genom. I dag véd biologer, at miljøet som regel er med til at tænde eller slukke for genernes aktivitet. Vi har fået epi-genetikken – læren om alt det, der sker med generne gennem organismernes historie. Det vil som bekendt få stor betydning for forebyggelsen af genetisk disponerede sygdomme. I den forstand er vi tilbage ved samspillet mellem teoretisk viden og praktisk visdom, nu blot på et højere informationsniveau.

Videre horisonter

Men når ballonens rumfang efterhånden bliver større, bliver også ballonens radius større – og dermed horisonten for alt det, som vi endnu ikke forstår. Set på den måde producerer videnskab både viden og en ny sans for vores ikke-viden. Frit efter salmedigteren Thomas Kingo: ‘Viden og uvidenhed, de vandre til hobe’.

Virkeligheden har en større båndbredde, end vi kan indfange og kontrollere gennem naturvidenskaben alene.

Nødt til at tro

Ballon-billedet fortæller, at virkeligheden har en større båndbredde, end vi kan indfange og kontrollere gennem naturvidenskaben alene. Tor Nørretranders har sagt det på den måde, at vi i et informationsbåret univers er ‘nødt til at tro’. Det kan vi så kalde for tro, religion, religiøsitet, spiritualitet eller visdom.  Her begynder de ægte diskussioner mellem religiøse og ikke-religiøse tydninger af tilværelsen – både vedrørende det, vi véd, og alt det, som vi ikke véd.

Vi kommer i øvrigt ikke uden om den kendsgerning, at vi som mennesker er blivende konfronteret med det, vi godt véd, at vi ikke véd noget om – alt det, der er uden for ballonens radius. Oven i det hele har vi alt dét, som vi ikke engang véd, at vi ikke véd noget om. Men det er en anden historie. For nu begynder det at svimle!

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Som tvillinger har de fælles opvækst, og de har samme uddannelse, men har valgt forskelligt i forhold til tro.

Johan Fynbo er ansat som fysiker på Københavns Universitet

Hvad arbejder du med?
Jeg studerer egenskaberne og sammensætningen af galakser i det tidlige univers. Jeg har altid været fascineret af stjernehimlen. Derfor valgte jeg at studere fysik på universitetet i Aarhus. Min bror tog med. Han ville vist også være astronom på det tidspunkt.

Hvad betød kristendommen i din opvækst?
Mine forældres baggrund var i Indre Mission, men det fyldte ikke livet derhjemme. Vi gik i kirke et par gange om måneden, og så blev vi sendt i søndagsskole i missionshuset. Det blev de fleste af landsbyens børn. Det var ikke noget særligt. Med derfra fik jeg en ikke særlig dogmatisk tro – en simpel barnetro. Jeg prøver stadig at fastholde, at min tro ikke skal være alt for dogmatisk og at give det videre til mine børn. Jeg fortæller dem, hvad jeg tænker og har fået fortalt, og så kan de selv tage stilling.

Vi skal ikke sige, at nu ved vi, hvordan alting er. Det er hovmodigt over for hele den menneskelige situation.

Hvorfor ser nogen en konflikt mellem tro og videnskab?
Der kan være problemer på begge sider. De religiøse går for langt, når de kommer med naturvidenskabelige synspunkter baseret på bibelske udsagn om fx jordens alder og menneskets udviklingshistorie. På et tidspunkt bliver det latterligt. Jeg tror, det skyldes en misforstået ydmyghed over for Bibelen. De har en bestemt tolkning af Bibelen, som de mener er ufravigelig. Hvis de opgiver den tolkning, føler de, at de går på kompromis med, hvad de bør mene er sandt. Langt de fleste kristne mener, at det er en forkert måde at læse Bibelen på.

Modsat kan det også blive et problem, når folk tror, at videnskaben har afdækket, hvordan virkeligheden er: Først var der ingenting, så var der Big Bang, nogle partikelfelter, og for nylig kom der så liv. Der er ingen gud i den beskrivelse, så det er meningsløst at tale om, hvem eller hvad gud er. Men den tankegang er også for dogmatisk. Fysikkens resultater i løbet af de sidste to hundrede år er en fantastisk præstation, men vi skal ikke sige, at vi nu er færdige – nu véd vi, hvordan alting er. Det er hovmodigt over for hele den menneskelige situation.

Verden har mange flere aspekter og er meget dybere end det, vi tænker lige nu.

Vil videnskaben en dag pege på eksistensen af en gud?
Verden har mange flere aspekter og er meget dybere end det, vi tænker lige nu. Jeg har mit verdensbillede fra troen og mit professionelle liv. Det går ikke op i en enhed, hvor jeg kan redegøre for alt, men det bekymrer mig ikke. Hvis man forsøger at få det hele til at passe sammen, så ender man med at overfortolke. Det er der ikke grund til. Hvis man tror på, at der er en gud, så er der ikke behov for at forsvare ham.

Hans Fynbo er ansat som fysiker på Aarhus Universitet

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem kernefysik og astrofysik og studerer, hvordan de spiller sammen fx i vores egen sol. Hvor kommer solens energi fra og så videre?

Kristendommen er ikke en del af dit liv, men hvad betød den i din opvækst?
Vi var ikke en stærkt troende familie, men vi kom til tider i landsbyens missionshus. Og så gik vi i søndagsskole, indtil vi var omkring 10 år. Under konfirmationsforberedelsen begyndte jeg at tænke på ting som ‘hvor kommer det onde fra?’ Præsten havde spurgt, om noget dårligt ‘var Guds skyld’. Jeg rakte hånden op og sagde: ’Ja! Det er jo ham, der har skabt det hele! Men det var det så ikke, fik jeg at vide.

‘At tro’ betyder for mange at bekende sig til noget. Det kan jeg ikke se behovet for.

Det var vist en af de første gange, jeg tænkte over, hvordan det hele kunne hænge sammen. I den alder begynder man at tage sin holdning mere seriøst i stedet for bare at acceptere det, man har fået at vide, man skal tro på. Noget andet var at finde ud af, at folk i andre lande tror på noget andet. Så hvorfor tror jeg det, jeg tror, og hvorfor tror de det, de tror? Hvis det er kulturelt bestemt, hvad er sandheden så?

‘At tro’ betyder for mange at bekende sig til noget. Det kan jeg ikke se behovet for. Jeg tror på demokrati, fordi erfaringen viser, at det er den bedste samfundsform, men jeg kan ikke forstå behovet for at bekende sig til et verdenssyn eller en mytologi som en påstand. Det er en umyndiggørelse af mennesket – en fastholdelse af sig selv i et eller andet barnestadie.

Et andet aspekt, som jeg ikke bryder mig om, er den opdeling mellem Skaberen og det skabte. Det er ikke en frugtbar måde at tænke på. Som nysgerrigt menneske kan man ikke opdele virkeligheden og afvise at undersøge en del af den. Hvis påstanden er, at verden er skabt, er hele virkeligheden jo endnu større. Så må jeg finde ud af, hvad ‘det større’ er. Jeg kan ikke begrænse det til området, jeg kan undersøge med min metode.

Det nemmeste er at sige, at religiøse mennesker er dumme, men det er jo tydeligvis forkert.

Hvordan forholder du dig til, at mennesker, der står dig nær, er troende?
Det nemmeste er at sige, at religiøse mennesker er dumme, men det er jo tydeligvis forkert. Der er meget dygtige videnskabsmænd, der bekender sig som kristne, selv til en meget bogstavelig tro. Fx Francis Collins, der ledte projektet om opdeling af det menneskelige genom i sekvenser. Så rabiat er min bror jo ikke, men han kalder sig i hvert fald kristen. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad han mener med det. Det tror jeg, de færreste kristne vil kunne forklare detaljeret.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere