baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 29 Apr 2026 04:00:30 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Men vi må ikke overvurdere vores egen indsats!  https://baptist.dk/men-vi-maa-ikke-overvurdere-vores-egen-indsats/ Fri, 10 Jun 2022 11:34:00 +0000 https://baptist.dk/?p=12395 Guds rige afhænger ikke af vores indsats.


Hvor mange af jer får stadig håndskrevne kort? De her hyggelige kort, som man måske får til sin fødselsdag eller ved særlige anledninger. Særligt skattede jeg de kort, som jeg fik fra mine bedsteforældre. Jeg er opvokset i en kristen familie, og der var derfor ofte et lille bibelord med i kortene. På et tidspunkt i min ungdom begyndte min mormor at skrive: ”Vær en velsignelse”. Det var hendes ønske for mig.

Min mormor havde den flotteste håndskrift. Hun gik til porcelænsmaling og malede fine ting, så jeg fik sågar en platte, hvorpå der stod: ”Vær en velsignelse” – med min kære mormors nydelige håndskrift. Jeg holdt meget af min mormor. Men i årevis har jeg haft lyst til at smadre den!

Præstationskrav 

For den symboliserede for mig en forventning om præstation. En uopnåelig forventning – en forventning om at være til velsignelse for andre såvel som for Gud. Vi kan så let komme til at tro, at det hele kun afhænger af os og vores arbejdsindsats, vores formåen! Med risiko for at vi kommer til at overvurdere vores egen indsats på godt og ondt.

Et Guds mirakel

Jesus fortæller en lignelse[1] om en mand, der går ud og sår. Han aner ikke, hvordan det sker, men alligevel spirer og gror kornet i jorden og vokser op og bærer frugt. Deri ligger, at væksten er noget underfuldt, ja ligefrem en hemmelighed, som bonden ikke kan gennemskue. Men selvom han ikke kan gennemskue, hvordan det sker, sker det.

For det, der sker i Guds rige, er underfuldt og skjult for mennesker. Det er underfuldt – det er et Guds mirakel. Jesus tegner et billede af Guds rige, som er fuldt af håb og sætter os fri. Fri fra at opfatte ”Vær en velsignelse” som en tung og urimelig byrde, og fri til at høre det som en opmuntring og en invitation til at gå ud og sprede Guds rige sædekorn.

Nu ville jeg ønske, at jeg ikke havde smadret platten …

[1] Matthæusevangeliet kap. 13, vers 1-9.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Guds rige afhænger ikke af vores indsats.


Hvor mange af jer får stadig håndskrevne kort? De her hyggelige kort, som man måske får til sin fødselsdag eller ved særlige anledninger. Særligt skattede jeg de kort, som jeg fik fra mine bedsteforældre. Jeg er opvokset i en kristen familie, og der var derfor ofte et lille bibelord med i kortene. På et tidspunkt i min ungdom begyndte min mormor at skrive: ”Vær en velsignelse”. Det var hendes ønske for mig.

Min mormor havde den flotteste håndskrift. Hun gik til porcelænsmaling og malede fine ting, så jeg fik sågar en platte, hvorpå der stod: ”Vær en velsignelse” – med min kære mormors nydelige håndskrift. Jeg holdt meget af min mormor. Men i årevis har jeg haft lyst til at smadre den!

Præstationskrav 

For den symboliserede for mig en forventning om præstation. En uopnåelig forventning – en forventning om at være til velsignelse for andre såvel som for Gud. Vi kan så let komme til at tro, at det hele kun afhænger af os og vores arbejdsindsats, vores formåen! Med risiko for at vi kommer til at overvurdere vores egen indsats på godt og ondt.

Et Guds mirakel

Jesus fortæller en lignelse[1] om en mand, der går ud og sår. Han aner ikke, hvordan det sker, men alligevel spirer og gror kornet i jorden og vokser op og bærer frugt. Deri ligger, at væksten er noget underfuldt, ja ligefrem en hemmelighed, som bonden ikke kan gennemskue. Men selvom han ikke kan gennemskue, hvordan det sker, sker det.

For det, der sker i Guds rige, er underfuldt og skjult for mennesker. Det er underfuldt – det er et Guds mirakel. Jesus tegner et billede af Guds rige, som er fuldt af håb og sætter os fri. Fri fra at opfatte ”Vær en velsignelse” som en tung og urimelig byrde, og fri til at høre det som en opmuntring og en invitation til at gå ud og sprede Guds rige sædekorn.

Nu ville jeg ønske, at jeg ikke havde smadret platten …

[1] Matthæusevangeliet kap. 13, vers 1-9.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/men-vi-maa-ikke-overvurdere-vores-egen-indsats/feed/ Tiende er en naturlig ting https://baptist.dk/tiende-er-en-naturlig-ting/ Sun, 26 Sep 2021 05:00:09 +0000 https://baptist.dk/?p=11334 Familien Mang fra Bornholm har også en regel om at betale hele den første løn til Gud – og det gælder også børnene.


Familien Mang:

  • David (46) og Zung Then (45), Sunday (21), Rai (18) og lillebror Phun (16) kommer fra Matupi i Chin-regionen i Burma og bor nu i Rønne på Bornholm
  • David kom til Danmark den 25. juli 2006, resten af familien den 23. februar 2007
  • medlemmer af Baptistkirken Bornholm, hvor Zung Then er med i menighedsrådet, og David er formand for den lokale Matupi-gruppe, der bliver kaldt Bornholm Matu Christian Fellowship

Sunday var 16 år, gik i 7. klasse og havde fået fritidsarbejde i Netto. Den første måned tjente han 5.000 kr. ”Jeg arbejdede rigtig meget”, fortæller han. Og han havde ikke lige fanget, at forældrene forventede, at han betalte hele sin første løn til Gud. En tradition, som forældrene havde lært af Sundays farfar hjemme i Burma.

Dels betaler hele familien som noget naturligt tiende. De samler alle de penge, der skal gives til kirken, den sidste søndag i måneden. Kontanterne ligger på bordet, og så lægger alle hænderne på pengene og beder for dem under deres morgenandagt. Så er de klar til at tage til gudstjeneste. Og dels giver de altså også det første af alting til Gud.

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle betale alle pengene til kirken.

Så er vi tilbage ved den dag, hvor Sunday får sin første løn fra Netto: ”Jeg syntes, det var uretfærdigt. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle betale alle pengene til kirken eller noget andet med Gud. Vi diskuterede rigtig længe, men så accepterede jeg det. I dag synes jeg, det er en god idé.” Både han og søsteren Rai giver som noget naturligt tiende – og har tænkt sig, at de vil lære deres børn det, når eller hvis de engang skulle få nogle.

Belønnet

Zung Then, moderen i familien, fortæller, at det også var en ny tradition for hende, da hun giftede sig med David. De havde betalt tiende i hendes familie hjemme i Matupi i Chin-regionen i Burma. Men ikke dette med ’førstegrøden’.

Hun følte sig så rigeligt belønnet.

Efter at have haft nogle løse jobs med rengøring i Rønne fik hun elevplads som SOSU-hjælper. Hun havde klaret ikke at få nogen løn i flere måneder, så det var ikke svært for hende at give sin første elevløn til Gud. Og hun følte sig så rigeligt belønnet, da hun et par måneder senere blev gjort opmærksom på, at hun faktisk var voksen-elev og derefter fik voksenløn – med tilbagevirkende kraft. Forskellen var 5.000 kr. udbetalt om måneden.

Familien rummer også Rai Mawi, som fik sit første job i Meny: ”Jeg tjente ikke så meget som Sunday den første måned – og det var ikke bevidst”, forsikrer hun. Lillebror Phun er professionel fodboldspiller i Esbjerg og garanteret den af børnene, der har den højeste løn. Sunday er nyudsprungen student og har et sabbatår, mens Rai nu går i 3.g.

Farfars stemme

David, der er formand for menighedens chin-gruppe, er i øvrigt meget taknemlig for at få lov til at fortælle om deres traditioner med at give til kirken. Han synes vist, at vi danskere kunne give mere – og det er ikke løgn.

Rai oversætter det, hendes far fortæller: ”Farfar, der stadig bor hjemme i Chin, har stor betydning for familien. Han har lært os, at når man får løn, så lægger man en tiendedel til side, inden man bruger pengene. Det er til Gud. Der er et sted i Malakias’ Bog[1], som altid er inkluderet i andagten, hvor der står, at man skal give en tiendedel til Gud, og så vil himlen åbne sig og velsignelsen vil regne ned over dem.”

Det bibelvers har siddet i David lige siden, så han har altid givet, uanset hvor han har været i verden.

Stort ansvar

Jeg kan stadig høre min fars stemme.

”Jeg kan stadig høre min fars stemme”, siger David.  ”Lige meget hvilken kirke du kommer i, skal du give tiende til den kirke. For den, der er præst, kommer til at bede for dig, ligegyldigt om du har det godt eller dårligt, og den præst vil altid være der for dig.” Jeg føler – som Davids og familien Mangs præst – pludselig et stort ansvar.

På besøg i Burma

Hele familien var i Burma for et par år siden. Rai fortæller: ”De var i gang med at bygge en ny kirke. Den gamle var rigtig, rigtig gammel med jordgulv og af træ og havde ikke megen plads. Den nye kirke skulle laves af mursten, højere, bedre og finere. Jeg var overrasket over, hvor meget de gav. De byggede selv. Sunday og jeg var med til at lave gulv. Vi rørte cement. Det var fantastisk. Det overraskede mig, hvor gode de er til at give af både tid og penge.”

Her i landet kan man nok godt leve meget fint, selvom man giver tiende.

Hun fortsætter: ”Det giver faktisk bedre mening her i Danmark at give tiende. Dernede (i Burma) har de mega-lidt tilbage. Her tjener vi rimelig godt, så det burde være nemmere at give. Det er en lidt omvendt tankegang. Her kan man nok godt leve meget fint, selvom man giver tiende. Dernede føles en tiendedel som halvdelen af din løn. Man betaler for ret meget; skolegang, sundhedshjælp – man skal betale for alting. Til gengæld betaler man ikke skat.”

Brutto eller netto

Og så er vi ved spørgsmålet om, hvad man betaler tiende af: Bruttoløn eller nettoløn? Før eller efter man har betalt skat? I Burma er det tydeligvis brutto.

Det er nok et samvittighedsspørgsmål. Lige som det at betale tiende i det hele taget er et spørgsmål om forholdet mellem Gud og den enkelte. En god samvittigheds pagt.

[1] Malakias kap. 3, vers 10

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Familien Mang fra Bornholm har også en regel om at betale hele den første løn til Gud – og det gælder også børnene.


Familien Mang:

  • David (46) og Zung Then (45), Sunday (21), Rai (18) og lillebror Phun (16) kommer fra Matupi i Chin-regionen i Burma og bor nu i Rønne på Bornholm
  • David kom til Danmark den 25. juli 2006, resten af familien den 23. februar 2007
  • medlemmer af Baptistkirken Bornholm, hvor Zung Then er med i menighedsrådet, og David er formand for den lokale Matupi-gruppe, der bliver kaldt Bornholm Matu Christian Fellowship

Sunday var 16 år, gik i 7. klasse og havde fået fritidsarbejde i Netto. Den første måned tjente han 5.000 kr. ”Jeg arbejdede rigtig meget”, fortæller han. Og han havde ikke lige fanget, at forældrene forventede, at han betalte hele sin første løn til Gud. En tradition, som forældrene havde lært af Sundays farfar hjemme i Burma.

Dels betaler hele familien som noget naturligt tiende. De samler alle de penge, der skal gives til kirken, den sidste søndag i måneden. Kontanterne ligger på bordet, og så lægger alle hænderne på pengene og beder for dem under deres morgenandagt. Så er de klar til at tage til gudstjeneste. Og dels giver de altså også det første af alting til Gud.

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle betale alle pengene til kirken.

Så er vi tilbage ved den dag, hvor Sunday får sin første løn fra Netto: ”Jeg syntes, det var uretfærdigt. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle betale alle pengene til kirken eller noget andet med Gud. Vi diskuterede rigtig længe, men så accepterede jeg det. I dag synes jeg, det er en god idé.” Både han og søsteren Rai giver som noget naturligt tiende – og har tænkt sig, at de vil lære deres børn det, når eller hvis de engang skulle få nogle.

Belønnet

Zung Then, moderen i familien, fortæller, at det også var en ny tradition for hende, da hun giftede sig med David. De havde betalt tiende i hendes familie hjemme i Matupi i Chin-regionen i Burma. Men ikke dette med ’førstegrøden’.

Hun følte sig så rigeligt belønnet.

Efter at have haft nogle løse jobs med rengøring i Rønne fik hun elevplads som SOSU-hjælper. Hun havde klaret ikke at få nogen løn i flere måneder, så det var ikke svært for hende at give sin første elevløn til Gud. Og hun følte sig så rigeligt belønnet, da hun et par måneder senere blev gjort opmærksom på, at hun faktisk var voksen-elev og derefter fik voksenløn – med tilbagevirkende kraft. Forskellen var 5.000 kr. udbetalt om måneden.

Familien rummer også Rai Mawi, som fik sit første job i Meny: ”Jeg tjente ikke så meget som Sunday den første måned – og det var ikke bevidst”, forsikrer hun. Lillebror Phun er professionel fodboldspiller i Esbjerg og garanteret den af børnene, der har den højeste løn. Sunday er nyudsprungen student og har et sabbatår, mens Rai nu går i 3.g.

Farfars stemme

David, der er formand for menighedens chin-gruppe, er i øvrigt meget taknemlig for at få lov til at fortælle om deres traditioner med at give til kirken. Han synes vist, at vi danskere kunne give mere – og det er ikke løgn.

Rai oversætter det, hendes far fortæller: ”Farfar, der stadig bor hjemme i Chin, har stor betydning for familien. Han har lært os, at når man får løn, så lægger man en tiendedel til side, inden man bruger pengene. Det er til Gud. Der er et sted i Malakias’ Bog[1], som altid er inkluderet i andagten, hvor der står, at man skal give en tiendedel til Gud, og så vil himlen åbne sig og velsignelsen vil regne ned over dem.”

Det bibelvers har siddet i David lige siden, så han har altid givet, uanset hvor han har været i verden.

Stort ansvar

Jeg kan stadig høre min fars stemme.

”Jeg kan stadig høre min fars stemme”, siger David.  ”Lige meget hvilken kirke du kommer i, skal du give tiende til den kirke. For den, der er præst, kommer til at bede for dig, ligegyldigt om du har det godt eller dårligt, og den præst vil altid være der for dig.” Jeg føler – som Davids og familien Mangs præst – pludselig et stort ansvar.

På besøg i Burma

Hele familien var i Burma for et par år siden. Rai fortæller: ”De var i gang med at bygge en ny kirke. Den gamle var rigtig, rigtig gammel med jordgulv og af træ og havde ikke megen plads. Den nye kirke skulle laves af mursten, højere, bedre og finere. Jeg var overrasket over, hvor meget de gav. De byggede selv. Sunday og jeg var med til at lave gulv. Vi rørte cement. Det var fantastisk. Det overraskede mig, hvor gode de er til at give af både tid og penge.”

Her i landet kan man nok godt leve meget fint, selvom man giver tiende.

Hun fortsætter: ”Det giver faktisk bedre mening her i Danmark at give tiende. Dernede (i Burma) har de mega-lidt tilbage. Her tjener vi rimelig godt, så det burde være nemmere at give. Det er en lidt omvendt tankegang. Her kan man nok godt leve meget fint, selvom man giver tiende. Dernede føles en tiendedel som halvdelen af din løn. Man betaler for ret meget; skolegang, sundhedshjælp – man skal betale for alting. Til gengæld betaler man ikke skat.”

Brutto eller netto

Og så er vi ved spørgsmålet om, hvad man betaler tiende af: Bruttoløn eller nettoløn? Før eller efter man har betalt skat? I Burma er det tydeligvis brutto.

Det er nok et samvittighedsspørgsmål. Lige som det at betale tiende i det hele taget er et spørgsmål om forholdet mellem Gud og den enkelte. En god samvittigheds pagt.

[1] Malakias kap. 3, vers 10

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tiende-er-en-naturlig-ting/feed/ Giv en julegave, der gør en forskel https://baptist.dk/giv-en-julegave-der-goer-en-forskel/ Thu, 10 Dec 2020 05:00:54 +0000 https://baptist.dk/?p=10273
I juletiden er jeg blevet mindet om enken i Markus kapitel 12, som gav alt, hvad hun havde, mens de rige blot gav af deres overflod.

I år vil jeg være mere som enken – for hvad holder mig tilbage? Jeg har mange dårlige undskyldninger, men heldigvis er mulighederne for at give mange.

Min menighed samler ind til julefest i Costa Rica, hos Baptistkirken i Danmark kan jeg give julegaver til familier i Burundi og Unicef kan sørge for, at mandelgaven går til verdens udsatte børn.

Internettet flyder over med tilbud fra organisationer, som kan omsætte min overflod til konkret hjælp til trængte i hele verden – også indtil jeg har givet alt.

Så lad i år være året, hvor jeg lærer at give alt og ikke blot af min overflod.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
I juletiden er jeg blevet mindet om enken i Markus kapitel 12, som gav alt, hvad hun havde, mens de rige blot gav af deres overflod.

I år vil jeg være mere som enken – for hvad holder mig tilbage? Jeg har mange dårlige undskyldninger, men heldigvis er mulighederne for at give mange.

Min menighed samler ind til julefest i Costa Rica, hos Baptistkirken i Danmark kan jeg give julegaver til familier i Burundi og Unicef kan sørge for, at mandelgaven går til verdens udsatte børn.

Internettet flyder over med tilbud fra organisationer, som kan omsætte min overflod til konkret hjælp til trængte i hele verden – også indtil jeg har givet alt.

Så lad i år være året, hvor jeg lærer at give alt og ikke blot af min overflod.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/giv-en-julegave-der-goer-en-forskel/feed/