Lyt til artiklen:

“Da jeg blev gravid, var min familie ikke glad. Jeg følte mig skamfuld og gemte mig derhjemme. Men nu vil jeg klare mig selv og tage ansvar for mit barn.” Sådan siger 26-årige Solange, der blev mor for 10 måneder siden. Hun er en af deltagerne i projektet for unge enlige mødre på centeret ”Let the Little Children Come to Me” (LLCCM) i Butare i Rwanda. Projektets mål er at hjælpe kvinderne tilbage i samfundet.

Mortens besøg på LLCCM-centeret

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, besøgte centeret den 15. marts 2026. Morten fortæller:
”Da jeg var på besøg, var omkring 30 unge kvinder mellem 16 og 29 år tilknyttet projektet. De kom fra lokalsamfundet, og alle var enlige mødre. Hver af dem bar på en historie om social isolation, skyld og skam – men de havde et fælles håb om en ny begyndelse.”

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Et arbejde med rødder tilbage til 2016

I 2016 fik YEGO[i] sammen med partnerorganisationen AEBR Youth i Rwanda støtte af Dansk Ungdoms Fællesråd til projektet ”Young Single Mothers.” Det blev begyndelsen på det arbejde, der stadig hjælper unge enlige mødre, der ofte er udstødt af familie, venner og kirke. Samtidig skal projektet give kvinderne færdigheder og tro på egne evner, så de kan finde fodfæste i samfundet igen.

I dag er det BaptistKirken i Danmark, der driver ”Young Single Mothers”-projektet sammen med partnere i Rwanda. Projektet har modtaget støtte fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), men er i dag finansieret af indsamlede midler fra menigheder, spejderkorpset og engagerede enkeltpersoner.

Når tro bliver til konkret handling

Projektet på LLCCM bygger på Jesu ord om, at vi skal tage os af de mindste – samfundets marginaliserede og udstødte (Matthæus-evangeliet, kapitel 25, vers 40). For kvinderne har graviditeten fået store konsekvenser. De er blevet isoleret fra familie og fællesskab, og de fleste har samtidig måttet opgive deres skolegang. Men projektet giver dem en ny retning. Som en af deltagerne udtrykte det:
“Vi er glade for, at I kommer for at hjælpe – ikke bare som besøgende, men for at gøre en forskel.”

Fag, færdigheder og tro på fremtiden

Projektet gør en konkret forskel for kvinderne. Tilbuddet er helhedsorienteret og rettet mod reetablering i samfundet. Kvinderne får tilbudt uddannelse i seks måneder som syerske eller i tre måneder som frisør.

24-årige Claudine, mor til lille Fabrice på fire måneder, ser fremad og erklærer optimistisk:
“Jeg vil lære at sy, så jeg kan forsørge mig selv og min søn. Jeg vil ikke være afhængig af andre.”

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Værdighed, sundhed og ansvar for livet som forælder

Morten fortæller videre fra besøget:
”Det var ikke alle kvinderne, der havde været med i det oprindelige projekt. Derfor var der tilføjet kurser i almen sundhed, børns sundhed, ernæring og livet som forælder. Projektet rækker dermed ud over blot at give praktiske færdigheder. Det handler om værdighed, ansvar og nye muligheder – og om at give både mødre og børn en fremtid.”

Omsorg, råd og hjælp tilbage til familien

Et af de nyere tiltag i projektet er frivillige ”bedstemødre”. De fungerer både som brobyggere til de unge kvinders familier – hvor der ofte er opstået konflikter – og som støttepersoner, der tilbyder omsorg, råd og praktisk vejledning i hverdagen.

Régina på 52 år er en af bedstemødrene. Som motivation for at engagere sig siger hun:
“Jeg kunne ikke vende ryggen til min egen datter, da hun stod i samme situation. Nu vil jeg hjælpe andre unge kvinder, så de ikke står alene.”

Ingen hjælp uden formaning!

De lokale myndigheder bakker også op om indsatsen og har deltaget i udvælgelsen af deltagerne. Myndighederne forbeholdt sig dog ret til at ”løfte pegefingeren” over for kvinderne i forbindelse med starten på projektet: En såkaldt kønsansvarlig (”gender officer”) understregede vigtigheden af disciplin, respekt og at gribe muligheden:
“Når I får denne chance, må I ikke spilde den,” lød det fra myndighedsrepræsentanten.

Han blev bakket op af projektleder Leonard, som opfordrede kvinderne til ikke at havne i samme situation igen. Bemærkningerne viser, at det omgivende samfund fortsat har svært ved at slippe forestillingen om, at kvinderne selv bærer skylden for deres situation.

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet spirer – men det kræver opbakning

Morten slutter sin beretning fra besøget:
”Desværre er der fortsat mange unge mødre i Rwanda, der er i samme situation som de 30 kursister i Butare. Bare i LLCCM’s lokalområde er behovet langt større end projektets ressourcer kan dække i dag. Derfor er der fortsat brug for opbakning. Hver eneste gave – uanset størrelse – er med til at give en ung mor mulighed for at lære et fag, genvinde sin værdighed og skabe en fremtid for sit barn. Midt i alle udfordringerne spirer håbet. Men håbet bærer kun frugt, hvis det får næring.”

At støtte mødrene er også at tage imod børnene

I snart ti år har først YEGO og siden BaptistKirken støttet arbejdet blandt unge enlige mødre. Mange børn og mødre er blevet hjulpet til et bedre liv. Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvad fællesskab og vilje til at dele kan skabe på tværs af lande og livsvilkår. Hvis vi tager Jesu ord om de mindste alvorligt, så handler det også om at støtte deres mødre.

[i] Siden 2010 har Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) samarbejdet om projekter i Rwanda. Samarbejdet hedder YEGO, der betyder ”Ja” på kinyarwanda.  Projekterne har fokus på unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda.  Og YEGO er et ”Ja” til at nedbryde fordomme, skabe relationer til det globale syd og tage ansvar for den verden, vi lever i.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør

Find flere

Lyt til artiklen:

Uddannelse af flere kvinder kan støttes ved indbetaling på MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ’Unge mødre’.

Unge enlige mødre udgør en af de mest udsatte grupper. Mange kæmper med stigma, fattigdom og isolation. I Butare i det sydlige Rwanda har Ngirankugire-projektet formået at vende mørke til lys for over 300 kvinder. De har gennem forløbet fået ny selvrespekt, økonomisk selvstændighed og håb for fremtiden.

Min søster – min stolthed

En vigtig indsats i projektet har været skolekampagnen ’My Sister – My Pride’. Psykolog i projektet Esperance Nyigema fortæller, at både piger og drenge har lært om ligestilling, respekt og forebyggelse af tidlige graviditeter. ”Vi gør op med den forestilling blandt unge mænd, at unge kvinder er mindre værd og blot skal efterkomme mændenes ønsker.” Esperance stiller de unge mænd spørgsmålet: ”Hvad nu, hvis det var din søster, som en ung mand ville i seng med?” Det bryder de sig ikke om.

Hvad nu, hvis det var din søster, som en ung mand ville i seng med?

Esperance fremhæver også elevklubber, hvor engagerede elever mødes for at udtrykke sig gennem drama, digte og sange. Det er med til at ændre de unges holdninger, når budskaber om ligestilling og forebyggelse af tidlige graviditeter formidles på denne måde. Mange unge mænd har haft en forkvaklet forståelse af, hvad et nej betyder. Det har ført til dybt nødvendige samtaler om samtykke, grænser og respekt. Nu tager de unge mænd aktivt del i dialogerne, og der opstår en ny form for medansvar i elevfællesskabet.

Forældrenes roller

Nu lærer fædrene af deres børn, at køn ikke bestemmer værdien.

Men indsatsen rækker ud over klasselokalerne. Også forældre er nu engageret i børnenes opdragelse med et nyt fokus på respekt, ansvar og ligeværd. Fædre, som tidligere opfattede piger som underlegne, har ændret holdning. Nu lærer de af deres børn, at køn ikke bestemmer værdien – drenge og piger har lige rettigheder og potentiale.

Blandt de voksne har forandringerne sat dybe spor. Gennem programmet ’Families for Life’ har over 100 forældrepar til de unge mødre lært at styrke deres forhold gennem gensidig respekt, kærlighed og åben dialog. Par, som tidligere var separeret, er nu genforenet. Hver søndag samles parrene, hvor mænd og kvinder hver for sig diskuterer familieroller, seksualitet og alkohol – og de mødes for at udveksle perspektiver. Det skaber rum for ærlig samtale og gensidig forståelse og bidrager til en mere harmonisk hverdag i hjemmene.

Spare- og lånegrupper og håndværksuddannelse

En vigtig aktivitet i projektet er oprettelsen af spare- og lånegrupper, hvor kvinderne lærer at spare op og tage små lån. Der er nu 128 grupper med mere end 3.000 medlemmer. For mange har det betydet farvel til afhængighed og goddag til en mere stabil tilværelse. Mere end 300 kvinder er blevet uddannet som enten frisør eller syerske, og yderligere 30 er under optræning. Sammen med adgang til lån har det ændret deres liv. En af de unge mødre arbejder nu som sælger på markedet. Hun havde sparet over 10.000 kr. op fra sit arbejde på en restaurant, investerede dem i en tøjbutik og kan nu betale skolepenge for sin søn. En anden kvinde, Clemence (se billede), har købt sin egen symaskine gennem opsparing og driver nu en lille systue.

Farvel til afhængighed og goddag til en mere stabil tilværelse.

Ud af de 300 unge mødre arbejder 96 nu selvstændigt som frisører eller skræddere, 40 kvinder har små butikker, og derudover er 39 kvinder valgt som ledere i deres spare- og lånegrupper – et tegn på stigende selvtillid og samfundsengagement. Andre er tilbage i skole – eller er blevet gift!

Håb

Ngirankugire betyder ’hjælp mig’. Projektet har lært kvinderne at hjælpe både sig selv og hinanden. Deres rejse fra håbløshed til håb er ikke blot en individuel sejr, men et skridt mod et mere inkluderende og ligestillet samfund, hvor kvinders position stille og roligt ændres til det bedre.

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

Med hele tre mastergrader inden for monitorering og evaluering, udviklingsstudier samt internationalt samarbejde og nødhjælp kombinerer Jean-Marie akademisk viden med et stort hjerte for lokalsamfundene i sit hjemland.  Han bor i en forstad til Bujumbura i Burundi med sin kone, Eddyne Yamuremye, som arbejder som universitetslærer og oversætter. Sammen har de to børn, Perla Chevanne på snart 4 år og Steen Joan på næsten 2 år.

Jean-Marie go Eddyne med børnene Perla og Steen (Foto: Privat)

Efter Lise Emming Weber-Hansens hjemrejse fra Burundi i sommeren 2024 har BaptistKirken ikke haft udsendte medarbejdere. I stedet har vi ansat Jean-Marie som lokal medarbejder. Han skal assistere os med nogle af de ting Lise tog sig af, da hun var der. Vi har fået Jean-Marie til at fortælle om sit liv, arbejde og drømme.

Vejen til samarbejdet med Baptistkirken i Danmark

Jean Maries forbindelse til Baptistkirken i Danmark startede tilbage i 2006, hvor han som ganske ung mødte vores daværende udsendte Susi Baggesen. Susi hjalp den forældreløse Jean-Marie med støtte til en universitetsuddannelse. Det blev begyndelsen på en stærk relation til vores arbejde.

Under sin studietid blev han tæt knyttet til flere danske familier: Familierne Spanner, Hylleberg og Norgaard Mortensen samt Morten Kofoed. Jean-Marie arbejdede som guide og tolk under deres ophold og besøg i Burundi og blev hurtigt en del af kirkens udviklingsarbejde. I 2013 var Jean-Marie praktikant for Baptistkirken i Danmark og samme år også en tur i Danmark, hvor han blandt andet besøgte vores sommerstævne på Lindenborg. Siden 2015 har han haft flere projektlederjobs og fungerer nu som lokal medarbejder for BaptistKirken i Burundi.

Jean-Marie har både praksis og teori på plads (Foto: Privat)

Et kald til at skabe forandring

Jean Marie brænder for at hjælpe de udsatte i samfundet. En passion, der stammer fra hans opvækst i et land præget af konflikt og fattigdom. Som barn oplevede han at se sin mor blive dræbt i nogle af de mange uroligheder, landet har oplevet. Jean-Marie føler et stærkt ansvar for at give tilbage og har derfor arbejdet både frivilligt og lønnet hos vores burundiske partnere gennem årene.

Burundi står fortsat over for store udfordringer. Jean-Marie peger på fattigdom, politisk ustabilitet, arbejdsløshed og begrænset adgang til uddannelse og sundhed. Fødevareusikkerhed og følgerne af klimaforandringer er også noget befolkningen i et af verdens fattigste lande dagligt må forholde sig til.

Jean-Marie ser kirken som en afgørende aktør i arbejdet med at løse landets mange problemer. Kirken kan gå foran i fredsskabelse, tale for retfærdighed og støtte økonomisk udvikling blandt udsatte befolkningsgrupper. Jean-Marie mener også, at kirken har en mulighed og forpligtelse til at bruge sin profetiske stemme i samfundet, selvom det ofte er vanskeligt. Vigtigst af alt er kirkens mulighed for at formidle Guds kærlighed og indgriben i den enkeltes liv. Når kirken tilbyder et møde med Jesus og åndelig vejledning fremmer det også fred, retfærdighed og social udvikling, mener Jean-Marie.

Drømmen om et bedre Burundi

Jean Marie drømmer om et Burundi, hvor mennesker lever i fred, værdighed og økonomisk stabilitet. Han ønsker, at kirken fortsat skal være en stærk drivkraft for både åndelig og varig social forandring. Jean-Marie drømmer om flere bæredygtige projekter, der kan udvikle landet og han ønsker, at de unge bliver uddannet til ledere, der kan og vil tage ansvar og aktiv del i landets fremtid.

BaptistKirken har gennem årene iværksat mange udviklingsprojekter i Burundi, og nogle af de mest betydningsfulde er de landbrugs- og fødevaresikkerhedsprojekter, hvor Jean-Marie har spillet en vigtig rolle. Siden 2015 har BaptistKirken – med hans hjælp – introduceret metoden Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation, RIPAT (Se mere https://recoda.or.tz/ripat/ ).

Jean-Marie på besøg i Batwa-landsbyen sammen med den lokale projektleder Peter (Foto: Privat)

RIPAT kombinerer udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder med mikrofinans og forbedrer på den måde fødevareproduktionen og øger de mange småbønders indkomst.  Mange familier, der tidligere levede på sultegrænsen, oplever større høstudbytte og en mere stabil økonomi. Projekterne har også styrket fællesskabet, da landmændene danner kooperativer, som giver dem bedre adgang til markeder og ressourcer.

Ud over landbrugsprojekterne har Jean Marie også arbejdet med fredsopbygning og dialog mellem konfliktramte samfund samt Ubuntu-projektet, der støtter de marginaliserede Batwa-folk gennem uddannelse og økonomiske muligheder.

Selv ser han sin rolle som brobygger mellem kirken og lokalsamfundenes udviklingsindsatser, så de mest udsatte får en reel mulighed for at ændre deres livssituation til det bedre. Jean-Marie ønsker også at formidle de mange gode historier til hans danske bagland.

Forbøn, åndelig støtte og opbakning fra Danmark giver styrke til os, der arbejder i felten, og til dem, vi hjælper.

Hvordan kan Danmark støtte arbejdet i Burundi?

Jean-Marie mener, at dansk støtte kan gøre en stor forskel på flere måder. Økonomisk og praktisk støtte til udviklingsprojekter er afgørende, men det er også vigtigt at skabe opmærksomhed om Burundis udfordringer. De bliver ofte glemt i den internationale debat, der for tiden er optaget af helt andre dagsordener.

Afslutningsvis understreger Jean-Marie, at forbøn er det vigtigste. “Forbøn, åndelig støtte og opbakning fra Danmark giver styrke til os, der arbejder i felten, og til dem, vi hjælper. Med Guds hjælp og en fælles indsats kan vi skabe varige forandringer i Burundi,” slutter Jean-Marie.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Oline Norgaard Mortensen har tidligere boet i Rwanda med sin familie

Jakob Sandahl Ørskou er i Rwanda for første gang

De er volontører i Rwanda for at oplyse om BaptistKirkens arbejde.

Se mere:

• https://www.instagram.com/bidirwanda
• https://www.bidirwanda.com[/facts%5D

Fordi en tidlig, uønsket graviditet er ilde set, bliver unge, ugifte kvinder ofte ekskluderet fra samfundet, skolen, kirken og familien. De mister deres sociale liv og deres fremtidsmuligheder. Derfor er Ngirankugire-projektet etableret. Gennem træning og undervisning i sundhed, gode forældrevaner og opbygning af selvtillid, psykologisk og økonomisk rådgivning samt spare-lånegrupper søger projektet at løfte kvinderne ud af fattigdom og mod et mere værdigt liv.

Projektet søger at løfte kvinderne ud af fattigdom og mod et mere værdigt liv.

Ngirankugire skaber inklusion

I alt 300 unge enlige mødre fra 16 forskellige landsbyer i det sydlige Rwanda deltager. Aktiviteterne foregår primært i LLCCMs[1] center nær Butare, men der bliver også gjort en stor indsats gennem hjemmebesøg og i kirken. Medarbejderne ønsker at udvide projektet og i fremtiden inkludere flere kvinder og også tilbyde fx håndværkeruddannelse. Alene i ét område skulle man udvælge 89 kvinder ud af 1.500 mulige. Det vidner om et massivt problem i samfundet, og det er netop drivkraften.

Målrettet træning

”Vi er vildt imponerede over den undervisning, kvinderne modtager, og det engagement, de møder op med. Træning og undervisning af kvinder foregår oftest på projektkontoret. Kvinderne møder op, og programmet for dagen er nøje planlagt. Der er tænkt over hver eneste detalje, og ofte er der inviteret professionelle udefra til at medvirke til træningen – fx en sygeplejerske fra det lokale hospital til sundheds- og hygiejnetræning. Det medvirker til, at kvinderne er positive og undervisningsparate. De er glade og vil gerne undervises, og de deltager aktivt både i plenum og i gruppearbejde”, fortæller Jakob.

Kvinderne er positive og undervisningsparate.

Begyndelsen til et nyt liv

Oline fortsætter: ”I forbindelse med undervisningen i reproduktiv sundhed talte vi med Vanessa. Hun blev gravid som 16-årig som følge af en voldtægt begået af en bekendt, hun var på besøg hos. Manden flygtede, inden sagen kom for retten, og i dag ved hun ikke, hvor han befinder sig. Siden graviditeten har Vanessa været deprimeret, og hun har haft svært ved at se, hvordan hendes og datteren Ellas liv nogensinde skulle blive godt. Men projektet og især den undervisning, hun har modtaget, er et lyspunkt for hende.”

Ngirankugire-projektet – ’Young Single Mothers’

• støttet af CISU[2] fra 2022-2024 med ca. 2,3 mio. kr.
• BaptistKirken bidrager også

Støt arbejdet på konto 3201 10042879 eller MobilePay 911 118 mærket ’YSM’.

Vanessa fortæller: “Ngirankugire har lært mig, at det er vigtigt at være positiv. Jeg har fået mere tro på mig selv, og jeg er begyndt at drømme om i fremtiden at kunne hjælpe unge piger med at undgå at blive gravide. Og hvis de bliver gravide, kan jeg hjælpe nu, for jeg har lært, at det kræver mod at være gravid. Det er det vigtigste.”. Da vi snakker om fremtiden og muligheden for at blive gift og stifte mere familie, svarer Vanessa hurtigt og præcist: “Jeg kan ikke tænke på familie nu. Jeg kan kun tænke på Ella og mig selv. Når jeg har fået mere styr på min egen situation, kan jeg måske overveje det.”

En ny verden

”Ngirankugire har givet os indblik i en helt anden verden end den, vi kender. Folk lever fra dag til dag, og har – set fra et dansk synspunkt – ikke særligt meget at glæde sig over. Men de har alligevel gåpåmod og vil et bedre liv med rigere muligheder for deres børn. Vi ser frem til – med stor beundring – fortsat at følge de stærke og modige kvinder i Ngirankugire, også efter vi er rejst hjem i slutningen af maj”, slutter Oline og Jakob.

[1] LLCCM-organisationen tog oprindelig hånd om børn, der var forældreløse pga. aids, men arbejder nu mere generelt med at hjælp udsatte i Butare i det sydlige Rwanda.

[2] CISU er Civilsamfund i Udvikling, se https://www.cisu.dk/

Relateret

• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Demens kan fratage mennesker deres værdighed. De gør helt uforståelige, ufornuftige, nogle gange uhyggelige ting. Nogle mister evnen til at kende forskel på en ostemad og en papirserviet, en lænestol og et toilet, en hjælpende hånd og et farligt angreb.

Et menneske med demens stiller store krav til omverdenen. Om at blive set som jeg ER, ikke hvad jeg gør. Om at blive rummet, selv om jeg falder udenfor normalen. Om at nogen vil tage sig tid og ro til at være nysgerrig på, hvad der er vigtigt for mig. Men er det egentlig store krav?

At finde værdi i et liv med demens er at finde værdi i de små ting. At vi tager os god tid til at se blomsterne, smage sildemadden, dufte kaffen, mærke den andens varme hånd.

Og er det egentlig ikke blændværk, når vi andre bilder hinanden ind, at det er os med effektive, travle liv, der har fundet meningen med det hele?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere