Lyt til artiklen:

Da Jimmy Singerholm, projekt- og gruppeleder for Holbæk- og RegstrupSpejderne, fik besked om hæderen, troede han knap sine egne ører. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 5.000 lokalforeninger med 600.000 medlemmer blev Holbæk- og RegstrupSpejderne kåret som Årets Ungdomsforening – for anden gang på syv år! “Det er jo lidt stort,” siger Jimmy og fortæller videre om projektet ved Jerndalslejren i Hvalsø, ”Vi ville gøre udendørsfaciliteterne mere brugbare, både for spejderne selv, men også for folk med funktionsnedsættelse, fordi vi synes, at det taler godt ind i spejderværdierne.”

Smilet i telefonen rækker på tværs af Danmark, da Jimmy fortsætter: ”Vi hjælper fortsat gamle damer over vejen, men vi syntes, vi kunne gøre noget mere.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Fra gammel barak til fornyet vision

Jerndalslejren i Hvalsø er en gammel husvildebarak fra 2. verdenskrig.

“Den er skilt ad i Holbæk og bygget op igen ude i Hvalsø,” fortæller Jimmy. I flere årtier har drømmen om en ny hytte rumsteret hos spejderne, men økonomien er ikke fulgt med.

Alligevel voksede et andet projekt frem blandt spejderne: visionen om at gøre udearealerne handicapvenlige, så mennesker med begrænset mobilitet også kunne opleve friluftslivets glæder. “Det handlede om at hjælpe nogen, der ellers ikke kommer ud og oplever naturen,” forklarer Jimmy.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Skovens Portal – friluftsliv for alle

Det blev startskuddet til projektet ”Skovens Portal”. Over en periode har spejderne fundraiset cirka 1,1 million kroner fra fonde som f.eks. Nordea-fondens “Her gror vi”-pulje, Jascha Fonden, Louis-Hansen Fonden, Friluftsrådet og Brand af 1848 Fonden.

Holbæk- og RegstrupSpejderne

er en kreds i Danske Baptisters Spejderkorps. Kredsen arbejder ud fra Kløvermarkskirken i Holbæk. Siden begyndelsen af 1970’erne har der også været spejdermøder i Regstrup: Et arbejde, der i dag har udviklet sig til projektet ”Grønne Hjerte”, der skal styrke fællesskabet i lokalsamfundet. Om sommeren kan du også møde spejderne på havnen og fjorden, når de tager på kajakture. Følg arbejdet på spejdernes webside eller på deres Facebook-side.

Følg med på Facebook: Grønne Hjerte og Jerndalslejren (Skovens Portal).

Baptist.dk vender tilbage senere med mere om Holbæk- og Regstrupspejderne.

Pengene gjorde det muligt at skabe konkrete, funktionelle løsninger som blandt andet:

• en shelter med hejs, konstrueret så kørestolsbrugere kan køre helt ind
• stier med jævne overflader, der forbinder bålhytten, shelteren og handicapparkeringen
• bålhytte med flisegulv, der gør det nemmere at færdes
• en wc/badvogn med ramper
• et nyt depot- og redskabsskur med grej til lejerne
• klatrepæle og en ny klatretrailer fyldt med grej, der gør aktiviteterne mere tilgængelige og varierede

Resultatet er et udendørsområde, hvor børn, unge og ældre, der normalt ville være forhindret i at deltage, kan færdes trygt. Jimmy formulerer det: “Det handler om, at alle får samme muligheder for at opleve fællesskab i naturen.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Prisen gives for at hjælpe andre

DUF’s dommerpanel har vurderet et rekordstort antal indstillinger i år. På LinkedIn skriver DUF:

’I år er dommerpanelets valg faldet på Holbæk- og RegstrupSpejderne, der vinder prisen for på forbilledlig vis at vise, hvordan stærke fællesskaber, ansvar og kreativitet kan gå hånd i hånd med lokalt engagement.

Med projektet Skovens Portal har de skabt et enestående initiativ, der kombinerer kreativitet, handlekraft og lokalt samarbejde.’

“Vi får ikke prisen, fordi vi har brugt mange penge,” griner Jimmy i telefonen, ”vi får den fordi vi hjælper andre.” Netop spejdernes fokus på at række ud over egne behov, er ifølge ham nøglen til prisen. For kredsen blev det endnu et bevis på, at spejderarbejde kan gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) overrakte prisen til spejderne, der havde taget turen fra Midtsjælland til DUF’s Delegeretmøde i Vejle. Med hæderen fulgte 10.000 kroner til videreudvikling af aktiviteter.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Drømme, der rækker fremad

Skovens Portal er klar til brug, men visionerne er langtfra udtømte. “Vi vil også gerne have en ny handicapvenlig bygning i stedet for den gamle ombyggede barak, så stedet bedre kan bruges om vinteren,” fortæller Jimmy.

Spejderværdier i praksis

For Jimmy og resten af spejderkredsen er prisen ikke målet i sig selv. Men den er fortællingen om, at de klassiske spejderværdier kan bruges til at løse tidens udfordringer: At tage ansvar. At se dem, der står udenfor. At åbne naturen for flere.

”Vi vælger at hjælpe nogle andre end os selv,” siger Jimmy. Det netop derfor, ”Skovens Portal” ikke bare blev et smart byggeri til 1,1 million kroner – men et bevis på, at spejderarbejdets friluftsliv og fællesskab har plads til alle.

Relateret

• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 05. maj. 2025 - Førerstævne 2025: Lad os flytte et fyr

Find flere

Lyt til artiklen:

På synoden i Sæsing fortalte sociolog Thomas Willer, hvordan ”platformskulturen” gør os til usikre mennesker og hvor svært det er at rive sig fri af gamle traumer. Teolog og projektleder Louise Bylund tog os med ind i et børneunivers, hvor der mangler et sprog for tro både blandt børnene og de voksne.

Mål for menneskers værdi

Thomas Willer indledte med personlige refleksioner fra sin opvækst i BaptistKirken: Fra det første kys, EM-finalen i 1992 til et budskab om, at han aldrig ville blive forkynder. Erfaringer, der ligger til grund for Thomas spørgsmål: Hvordan reagerer kirken i en kultur, hvor menneskers værdi måles i synlighed og andres anerkendelse?

Thomas pegede på et paradoks i dansk kirkeliv. På trods af mange menneskers åbenlyse åndelige længsel – fra den succesrige familiefar, der føler sig åndeligt tom til narkomanen Hassan, som i desperation råber til Gud på gaden – oplever frikirkerne ingen vækst. De seneste 100 år har frikirkerne ikke tiltrukket flere medlemmer – tværtimod. Thomas påstod, at kirkens budskab ikke når ind i hverdagslivets dybeste længsler.

”Platformskulturen”

Thomas fortalte, at en af de vigtigste årsager til udfordringen er “platformskulturen.” En kultur, hvor menneskers værdi konstant vurderes ud fra andres reaktioner. Resultatet er skrøbelige individer, der er fanget i en evig jagt på synlighed og bekræftelse.

“Vi bliver afhængige af ’likes’ og opmærksomhed på sociale medier. Vi lever i en vedvarende kamp for anerkendelse,” forklarede Thomas.

Ifølge Thomas er det næsten umuligt at bryde med platformskulturen: Behovet for andres accept er dominerende.

Thomas Willer på synode 2025

Kirkens alternativ

Den gode nyhed er – ifølge Thomas – at kirken kan tilbyde et radikalt andet perspektiv. Evangeliet fortæller en anden historie om menneskets værdi og identitet:
“Vi er altid allerede elsket ubetinget af Gud. Vores værdi afhænger ikke af egne præstationer eller andres meninger.” Budskabet er, at den kristne identitet rummer potentialet til at frigøre os fra platformskulturens konstante usikkerhed.

Selverkendelse er nødvendig

”Det kræver imidlertid ærlig selverkendelse at nå dertil”, påpeger Thomas. Han fortæller, hvordan hans egen selvforståelse blev formet: Som ung forkynder fik han af sin leder og mentor at vide, at han ikke havde evnerne til at forkynde. Denne afvisning blev til et traume, der påvirkede ham i mange år.

Thomas forskning viser, at mange kristne forkyndere ubevidst handler ud fra egne traumer og smertepunkter i livet. Selvindsigt er afgørende for at forstå, hvad der driver os.

Afslutningsvis understregede Thomas, at selvindsigt og strategi ikke alene skaber forandring:
“Vi må invitere Helligånden ind i vores liv og fællesskaber. Kun Ånden kan samle de knogler, som Ezekiel taler om, og skabe nyt liv.”

Løsningen på kirkens og menneskets dybeste længsler findes ikke i flere ’likes’ – men i at finde hvile i Guds ubetingede kærlighed.

Kun 4,7 procent af danske unge taler med deres forældre om tro

Troen mangler et sprog

”Kun 4,7 procent af danske unge taler med deres forældre om tro. Det er på niveau med samtaler om sex og porno – og det er et problem,” mente Louise Heldgaard Bylund.

“Tro er blevet en privatsag,” forklarede hun, “og derfor er det ikke et naturligt samtaleemne i hjemmet.”

Blandt jævnaldrende er tro også et sjældent samtaleemne. Ifølge bogen ’Jagten på frirum’ [1]taler kun 1–2 procent af de unge om tro med venner.

“De mangler sprog for at tale om tro. Det skal vi som voksne hjælpe dem med at finde,” sagde Louise.

Louise Bylund på synode 2025

Behov for udvikling af det åndelige sprog

Louise fortalte om psykolog Dorte Toudal Viftrup, der har undersøgt børn og unges behov for åndelig udvikling. Hun finder, at der er et behov – på linje med behov for sproglig og fysisk udvikling. Mens vi har talepædagoger og fysioterapeuter til at hjælpe med at udvikle sprog og fysik, står de unge ofte alene, når det handler om tro. De lærer sjældent det åndelige sprog i hjemmet eller skolen – det kræver en mere aktiv formidling.

“Vi skal ikke være eksperter eller mini-præster,” understregede Louise med erfaring fra sit job som projektleder i ´Det med Gud’ og fortsatte:
“Vi skal bare være voksne, der deler det, vi selv tror på – og turde sige, når vi ikke forstår alting.”

En ærlig og menneskelig tilgang, der åbner mulighed for, at børn og unge kan spejle sig i voksne og finde deres egne ord og erfaringer.

Vi skal bare være voksne, der deler det, vi selv tror på

’Det med Gud’

I projektet ’Det med Gud’ [2]arbejder Louise med fire enkle principper:

• Andagter kan formes på mange måder
• Forkyndelse må aldrig opleves som en sur pligt
• Man behøver ikke være ekspert
• Man deler det, man selv tror på

Louise mindede også om betydningen af de sekundære voksne – bedsteforældre, ledere og andre voksne i de unges liv.

Mange unge møder ikke længere voksnes tro i hverdagen, og derfor bliver de sekundære voksnes stemmer endnu vigtigere.

Bliv en sekundær voksen!

Louise sluttede sit indlæg på synoden med et spørgsmål og en opfordring.
”Hvor og hvordan kan vi være de voksne, der ikke viger udenom troens samtale – men møder de unge i den?” spurgte Louise og fortsatte:
“Hvor og hvordan kan du være en sekundær voksen, der deler liv og tro med børn og unge?”

[1] ”Jagten på frirum” af Simon Haugegaard & Søren Østergaard. Forlag: Ungdomsanalyse. ISBN 9788797088913

[2] https://www.detmedgud.dk/ – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden

Find flere

Lyt til artiklen her:

Købnerkirken på Amager er en gammel spejdermenighed, men spejderkredsen blev lukket for mange år siden. Unge mennesker er siden kommet til menigheden. Nogle som selv har været spejdere hele deres unge liv – i Tølløse, Herlev og Vrå. De brændte for at lave spejderarbejde, men det skulle ikke være en døgnflue. Der skulle være ledere nok til, at det blev holdbart. Det var der i 2021.

Signe Lund Christensen, 40, Johanne Kofoed Lundegaard, 27, og Emma Boeriis, 25, er tre af de syv ledere i den nye spejderkreds, der nu tæller 23 spejdere. En storby-spejderkreds, som holder til på Skotlands Plads, et grønt område lige op til et stort socialt boligområde og lige ved siden af Købnerkirken.

Spejderne er for nylig blevet delt i flok og trop, så nu har de små nogle at se op til: ”Det er noget af det svære ved at starte fra scratch. Der er ikke nogle større spejdere, der kan vise de yngre, hvordan man gør.”

Fordele ved byspejderi

”Vi er meget synlige i bybilledet. Mange kommer forbi Skotlands Plads, mens vi holder spejdermøde torsdag aften. Når vi laver snobrød, dukker der ofte nogle børn op. De kan se os fra altanerne. Det er sjældent, man er så synlige som spejdere”, siger Signe og tilføjer, at selvom de er i byen, har de mange muligheder. De har fx været på Naturcenter Amager Strand for penge, de fik fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Herfra fik de også penge til to fine, nye telte. Men de mangler et sted, hvor de kan have rafter, så det kniber med at træne pionering.

Signe fortsætter: ”Vi propper ikke vildt meget natur ind i børnene, men på weekends bruger vi naturen mere. Og så elsker spejderne at samle skrald.” Og Johanne tilføjer: ”Og netop skraldeindsamling er en af de måder, hvor vi kan lære spejderne, hvordan man passer på naturen og klimaet.”

Signe fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og menigheden

Johanne synes, det har været sjovt at starte noget nyt: ”Købnerkirken var en menighed, der savnede den energi, der er i spejderarbejdet. Mange har selv været spejdere og ledere, også her på Amager.” Signe, der også er menighedsrådsformand, fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og nogle forældre deltager nu i familiegudstjenesterne, Lucia-optoget står spejderne for, ligeså fastelavn. Alle er oplagte anledninger, hvor børnene kommer i kirken. Er det dårligt vejr, er mødet indenfor i kirken.

Menigheden donerede fra starten to bålfade og 30 spejdertørklæder. Så var de ligesom i gang. Siden har det ikke været nok at have tørklæder. Spejderne er stolte af deres uniformer, som der helst skal være lige så mange mærker på, som der er på Emmas. Den er helt plastret til.

Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.

Taler ikke så meget tro

Talen falder på forkyndelse. Signe er hurtig: ”Vi er nok ikke den spejderkreds i landet, der har været bedst til at holde andagt. Vi taler ikke så meget om at tro, men handler på vores tro. Vi slår hårdt ned på dem, der taler grimt til hinanden. Her tilbyder vi et fællesskab til børn, der virkelig har brug for at være spejdere. Jeg gør mig umage med at sige til alle børnene, at jeg er sindssygt glad for at se dem, alle sammen. De skal have krammere. Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.” Flere af børnene er muslimer, kun tre er fra menighedshjem.

Johanne har en bog, ”Gud, ord og himstregimser”[1], som de er begyndt at læse i som afslutning på hvert spejdermøde. Det er i et hverdagssprog på børneniveau: ”Spejderne synes, det er hyggeligt. Ikke alle er kristne. Vi italesætter, at det ikke kun er rigtigt at være kristen. Hvis man ikke tror på bøn, så er det vigtigt, at man bare er stille.”

Johanne fortsætter: ”Vi gør meget ud af at være tydelige om, hvor vi hører til. Der skal ikke være nogen, der føler, at de bliver narret ind i et kristent fællesskab.” Og de synger altid spejdersangen ”Kære far” til slut – en bøn i sig selv.

Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.

Levende tro

Johanne fortæller, at hun igennem sit liv har oplevet kirken som et sted, hvor hun hørte om Jesus: ”Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.”

Signe tilføjer: ”Vi gør meget ud af, at alle børn er noget værd og kan noget. Til spejder kan alle bidrage. Selv de børn, der ikke tror, de kan noget, tror vi på. Når de oplever, at de faktisk godt kan sove hjemmefra, vokser de 10 cm. Vores mål er at få proppet noget selvværd ind i børnene. Nogle børn bliver kun set på, at de ikke kan sidde stille, høre en besked til ende. Samtidig er det vigtigt, at man skal prøve at være stille… – alle skal synes, det er rart at være her. Også de voksne. Ofte, når vi er færdige med et spejdermøde, siger vi voksne til hinanden: ’Tak for i dag! Hvor er det vidunderligt at lave spejder sammen med jer!’”

Johanne har slutreplikken: ”Det har virkelig været en positiv oplevelse at starte sin egen spejderkreds. Sammen med voksne, vi kan lide at bruge tid sammen med. Vi går også til spejder. Det er en hobby, vi har valgt. Det skal også være sjovt at være voksen hér.”

Læs også Grønne Hjerte i Regstrup.

[1] Merete Bandak: ”Gud, ord og himstregimser”, Lohse 2022

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiklen her:

Mennesket har en unik position og værdi i skaberværket. Som det eneste væsen er vi skabt i Guds eget billede. Alle mennesker! Noget af det revolutionerende ved Jesus er, at han giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden. Børnene sætter han i centrum flere gange og siger, at vi skal tage imod Guds rige ligesom et lille barn.

Jesus giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden.

Kvinderne i Jesus’ selskab bliver fremhævet af Lukas: ”Sammen med ham (Jesus) var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.”[1]

I Det Gamle Testamente er det kun få kvinder, der fremhæves – tydeligvis grundet en patriarkalsk kultur. Ruth blev kong Davids oldemor. Luderen Rahab hjalp israelitterne ind i Jeriko. Dommeren Debora var i praksis en profet og leder. Tendensen er, at børn og unge har en værdi, hvis de kan blive ledere – det gælder også mændene.

Lad ingen ringeagte dig

I Det Gamle Testamente bliver flere unge – ja endda børn – fremhævet. Samuel[2] bliver som dreng afleveret i templet for at vokse op og blive tempeltjener. Han viser sig at være profet, og som dreng eller helt ung mand taler Gud til ham. Han får senere en fremtrædende rolle som den, der bl.a. salver David til konge.

Det er ikke alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til.

Netop David bliver udpeget som konge, mens han er en stor hyrdedreng[3]. Han er den yngste af sønnerne, og det er uventet, at det er ham, Gud peger på. Derved viser Gud, at det ikke er alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til. Som dreng bliver David sendt til sine brødre, der er i krig. Det ender med, at David slår en af fjenderne – en kæmpe ved navn Goliat – ihjel med sin stenslynge.

Profeten Jeremias bliver kaldet som ganske ung. Gud siger til ham: ”Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå”.[4]

I Det Nye Testamente hører vi om Jesus’ første påskerejse til Jerusalem som 12-årig. Børn kom ikke med på den lange rejse fra Nazareth, men de 12-årige kunne både klare rejsen og forstå, hvad der foregik. Lukas fortæller endda, at Jesus kunne stille de skriftlærde i templet begavede spørgsmål: ”Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav.”[5]

Timotheus var en ung mand, der fulgte apostlen Paulus på nogle af hans rejser. Han var tydeligvis en betroet medarbejder og to af Paulus’ breve i Det Nye Testamente er skrevet til Timotheus. Han skriver bl.a.: ”Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung.”[6]

Teenage-disciple

Hvordan så med Jesu tolv disciple, som ofte har været skildret i kunsthistorien som voksne mænd med skæg. Hvor gamle var de mon? Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd. Undtagelserne er nok Peter, der var gift, og Matthæus – eller Levi – der var tolder. Flere af de andre var fiskere sammen med deres fædre, hvilket også indikerer, at de var ganske unge. Oftest var det store drenge, der blev disciple – eller lærlinge – af en jødisk lærer.

Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd.

Jesus vælger selv sine disciple. Nogle har temperament – to bliver kaldt tordensønnerne og en tredje har formentlig været med i den jødiske oprørsbevægelse zeloterne. De har vel været 10-15 år yngre end Jesus, som var 30 år, da han begyndte at samle lærlingene omkring sig. Overleveringen vil vide, at flere af dem døde både 30 og 50 år efter Jesus’ død. De havde altså mange års tjeneste i den unge kristne kirke.

Guds strategi

At være ung og formbar har tydeligvis været en af Guds strategier. Bibelens personer er dog aldrig perfekte. Den store kong David får slået en af sine soldater ihjel for at skjule, at han var været i seng med soldatens kone. Første-disciplen Peter svigter Jesus, men genvinder sin status som leder ved Guds tilgivelse og genoprejsning. Klogere på sig selv end før.[7] Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Det er også en bibelsk lærdom, at de unge har mentorer, som er med til at vejlede og forme dem. Vi synes vel, at de tolv disciple er heldige, at de oplæres af Mesteren selv. Hvilken kristen er ikke lidt misundelig på dem? Timotheus har Paulus, både når de er sammen på rejser, og når de er adskilt igennem breve og vejledninger. Heller ikke vejlederne er perfekte. Samuels leder Eli og hans slægt udslettes. Det er netop Samuels første profeti.[8]

Giv dem plads

Hvis vi vil have unge mennesker med potentiale til at blive ledere i Guds rige, skal vi altså bruge tid med dem, men også lade dem gøre tingene på deres måde. Hvis vi lærer dem at skelne Guds stemme fra alle andre stemmer, vil Gud vejlede dem til at være ledere i en tid, hvor vi gamle kan have svært ved at følge med. De skal lære traditionen – også baptisternes – at kende, men ikke være bundet af vores og fortidens tankegang.

[1] Lukas-evangeliet kap.8, vers 1-3

[2] 1. Samuels Bog kap.2

[3] 1. Samuels Bog kap. 16

[4] Jeremias Bog kap. 1, vers 6-7

[5] Lukas evangeliet kap. 2, vers 47

[6] 1. Timotheus brev kap. 4, vers 12

[7] Johannes-evangeliet kap. 18 og 21

[8] 1. Samuels Bog kap.3, vers 11

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen her:

Også på Tølløse Privat- og Efterskole må vi forholde os til, at trivslen hos nogle unge er under pres i en grad, så det kalder på handling. Men før det kommer dertil, er det vigtigt at fastholde og arbejde ud fra, at trivsel er den bedste forebyggelse af mistrivsel. Derfor må fokus først og fremmest være på trivsel og på at fremme det, der danner det gode ungdoms- og menneskeliv.

Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler

Du er værdifuld

Det menneske- og livssyn, som skolens arbejde bygger på, er i denne sammenhæng afgørende. Vores grundlæggende opfattelse er, at alle mennesker er forskellige, men lige værdifulde – og det er de alene ved at være mennesker, og ikke på grund af særlige egenskaber, præstationer eller vellykkethed. Og det er vores opfattelse, at livet altid indeholder både lys og mørke, godt og skidt, det vellykkede og det mislykkede – og at det er ok, at det er sådan. Det er både vores holdning og vores erfaring, at mennesker trives, når de bliver en del af meningsfulde og forpligtende fællesskaber med plads til både forskelligheder og fejl.

Mennesker trives, når de bliver en del af meningsfulde og forpligtende fællesskaber.

På denne grund forsøger vi så at bygge rammer og fylde dem ud – både på privatskolen og på efterskolen – så der bliver mulighed for at opleve en sådan broget virkelighed. Opleve både succeser og fejltagelser, det afslappende ved at være sammen med nogen, som ligner mig, og det berigende ved fællesskab med andre, som er helt forskellige.

Trivsel og fællesskab

Vi har mange muligheder for at lade det grundlæggende menneskesyn skinne igennem og præge.

På privatskolen foregår arbejdet i en ramme af skolearbejde, hvor det, man basalt er sammen om, er undervisning og læring. Alligevel er der mange muligheder for at lade det grundlæggende menneskesyn skinne igennem og præge både form, organisering og måden, hvorpå vi taler og er sammen. På efterskolen, hvor eleverne er døgnet rundt, er der endnu flere muligheder, men udfordringen bliver også større, hvis elever – trods rammerne – alligevel havner i mismod og mistrivsel.

Derfor er der også en hel række konkrete tiltag, som både forebyggende skal styrke trivslen og forsøge at afhjælpe mistrivsel. I de senere år har skolen brugt Me&We, som er støttet af bl.a. Maryfonden og Efterskoleforeningen. Me&We består af aktiviteter, øvelser og fortællinger, som gennem styrkelse af sociale kompetencer, sociale relationer og fællesskaber modvirker mistrivsel i form af stress, pres og ensomhed.

Henrik Kristiansen byder et nyt elevhold velkommen.

Skolens struktur med små familiegrupper med ca. otte elever kan både forebygge og løse udfordringer. Og i samme spændingsfelt mellem forebyggelse og problemløsning har skolen samtalelærere, u-vejleder, trivselsgrupper, gudstjenester og skolepsykolog, foruden masser af forskelligartede fællesskabsaktiviteter.

At være der for de unge

Vi er særligt opmærksomme på det vigtige i ’blot’ at være opbakkende til stede – frem for at kræve hurtige løsninger.

Når det så alligevel bliver svært, er vi særligt opmærksomme på det vigtige i ’blot’ at være opbakkende til stede – frem for at kræve hurtige løsninger med forventning om mistrivslens snarlige opløsning. Unge har brug for voksne, som lytter, og som er der. Voksne, som ikke går i panik eller lader sig rive med ned i de sorte huller. Voksne, som kender til og accepterer, at det tunge og svære er en del af livet, der ikke bare kan betragtes som fejl, som hurtigst muligt skal rettes – enten af den unge selv eller af omgivelserne.

Denne væren-der for de unge skal naturligvis ikke stå alene, men spille sammen med de oven for nævnte rammer for trivsel, som på længere sigt vil være det, der kan mindske mistrivslen og dens magt over oplevelsen af livet.

Jesus talte ikke ind i eller var fortaler for en perfekt verden – men han er den, der redder mennesker fra at bukke under i mødet med mørket. Samme opgave har vi.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere