Lyt til artiklen:

Hvad gør en menighed, hvis unge mennesker kommer til tro, men ikke ønsker medlemskab? Hvad betyder det, hvis de unge fortæller, at de har været til gudstjeneste – men taler om en oplevelse online, et møde i cellegruppen eller kristent indhold på sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 rejser. Rapporten har sat gang i samtalen om unge, tro og kirke. Den peger på markant større åbenhed over for kristendommen – især blandt unge mænd. Men flere kritikere advarer mod at bruge tallene som dokumentation for en vækkelse.

For BaptistKirken rejser Trosanalysen 2026 spørgsmålet: Hvordan møder vi de unge, der ikke finder vej til kirken ad de traditionelle veje, men alligevel søger mening, tro og fællesskab?

Tallene, der vakte opsigt

Der er noget i bevægelse. Det er en af de tendenser, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 peger på. Rapporten undersøger danskernes forhold til Gud, tro, kirke og Bibelen.

Rapporten bygger på en nationalt repræsentativ stikprøve på 2.000 respondenter. Derudover har undersøgelsen inddraget 1.000 ekstra respondenter i alderen 16–30 år. Konsulenthuset Holst Mouritzen har gennemført undersøgelsen, mens firmaet Bilendi har indsamlet data.

Rapporten peger på, at unge under 30 år virker mere åbne over for kristen tro og Bibelen end ældre generationer. Blandt de 16–30-årige svarer 48,6 procent, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. Næsten to ud af tre unge svarer, at de søger efter en følelse af mening med livet.

Trosanalysen 2026 kort fortalt

• Udgivet af Bibelselskabet i 2026.
• Gennemført af konsulenthuset Holst Mouritzen.
• Data er indsamlet af Bilendi.
• Rapporten bygger på 2.000 respondenter i en national stikprøve.
• Derudover indgår 1.000 ekstra respondenter mellem 16 og 30 år.
• 48,6 procent af de unge svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt.
• 41,3 procent af de unge vil gerne lære mere om Bibelen.
• 33,8 procent af unge mænd siger, at de har deltaget i gudstjeneste den seneste måned.
• Tallene skal læses med forbehold om fx selvrapportering og frikirkelig overrepræsentation.

Interessen for Bibelen er også markant. Ifølge rapporten vil 41,3 procent af de unge mellem 16 og 30 år gerne lære mere om Bibelen. For danskerne som helhed gælder det 21,8 procent.

Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, understreger i en pressemeddelelse, at rapporten ikke viser, at Danmark som helhed er blevet religiøst, eller at alle unge er på vej i kirke. Men rapporten kan, siger han, kvalificere samtalen om “tro, dannelse, kultur og fællesskab i Danmark”.

Unge mænd skiller sig ud

Tallene for unge mænd har vakt mest opsigt: 54,5 procent af de unge mænd svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. 36 procent siger, at religion er vigtig i deres hverdag.

Men det mest overraskende er, at 33,8 procent af de unge mænd mellem 16 og 30 år oplyser, at de har deltaget i en kristen gudstjeneste inden for den seneste måned – enten online eller fysisk.

Kritikken: En strømpil er ikke et bevis

Kristeligt Dagblad bragte samme dag som offentliggørelsen af undersøgelsen en kritisk artikel med Brian Arly Jacobsen, lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Han advarer mod at bruge rapporten som bevis for, at der er en særlig vækkelse blandt unge mænd.

“Ud fra denne rapport vil jeg være varsom med at konkludere, at der er en vækkelse blandt unge mænd,” siger Brian Arly Jacobsen til Kristeligt Dagblad.

Kritikken handler især om tre forhold: Undersøgelsen bygger på selvrapportering, data kommer fra et onlinepanel, og frikirkelige respondenter var oprindeligt overrepræsenterede i materialet.

Virksomheden Bilendi foretager markedsundersøgelser ved hjælp af spørgepaneler, hvor deltagerne selv har meldt sig. I rapporten står der, at metoden ”altid indebærer en risiko for bias”. Den oprindelige stikprøve havde samtidig en overrepræsentation af personer, der identificerede sig med frikirker, og en underrepræsentation af personer, der identificerede sig med folkekirken.

For at korrigere for skævheden blev respondenter, der primært identificerede sig med Adventistkirken, Baptistkirken, Apostolsk Kirke og Evangelisk Frikirke, sorteret fra. Rapporten vurderer, at frasorteringen giver “et langt mere repræsentativt udtryk”, men tilføjer, at rapporten “naturligvis” skal læses med dette forbehold.

Frikirkerne og den ømme pointe

Forbeholdet gør ikke rapporten ubrugelig. Men resultatet betyder, at den ikke kan bruges som bevis for frikirkelig fremgang. Derimod kan den bruges som anledning til at overveje, om unge i dag søger kristent fællesskab på måder, der ikke passer ind i fx BaptistKirkens traditionelle medlemsopfattelse.

Når “gudstjeneste” ikke nødvendigvis betyder søndag formiddag

Et andet centralt forbehold i kritikken handler om, hvad unge forstår ved “gudstjeneste”. Rapportens spørgsmål nævner både online og fysisk deltagelse. Derfor kan svarene ikke uden videre oversættes til ”unge på en kirkebænk søndag formiddag”.

I Kristeligt Dagblad bliver Jacob Holst Mouritzen spurgt, om det virkelig kan passe, at hver tredje unge mand har været i kirke inden for den seneste måned?

Han nævner flere mulige forklaringer på tallene: Unge følger danske eller udenlandske kirker på nettet. Ordet “gudstjeneste” kan blive fortolket forskelligt. Og nogle tæller måske noget “gudstjenesteagtigt” på TikTok med som en gudstjeneste. Han peger også på selvrapportering som forklaring.

På baggrund af rapporten vil det være “en fuldstændig forkert konklusion” at sige, at hver tredje ung mand har siddet på en kirkebænk den seneste måned, siger han til Kristeligt Dagblad.

Semper Magasin peger på samme forbehold. Kathrine Kjær Schmidt skriver, at ”selvforståelse og virkelighed er desværre to forskellige ting”. Pointen er, at tallene ikke nødvendigvis viser faktisk gudstjenestedeltagelse, men at det i sig selv er interessant, at unge mænd siger, at de går i kirke.

Kirke.dk: Skvulp eller tendens?

Hos kirke.dk læser Danske Kirkers Råds generalsekretær, Emil Hilton Saggau, rapporten som en indikation – ikke som en konklusion.

“Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse,” siger han til kirke.dk og henviser til anekdoter om unge mænd på trosrejser.

Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse

Men han tilføjer også et vigtigt forbehold:
“Udfordringen ved undersøgelsen er, at man ikke kan se, om det blot er et skvulp eller en reel tendens.”

Emil Hilton Saggau advarer også mod at tænke for fast i klassiske kirkelige kategorier. Når ældre generationer hører, at unge går i kirke, tænker de ofte på søndag formiddag. Men for unge kan kristen praksis også være bibelgruppe, onlinegudstjeneste eller Kristus-influencere.

“Når vi tænker, at de går meget i kirke, tænker vi automatisk på søndag formiddag. Sådan er det ikke nødvendigvis for de unge,” siger han til kirke.dk.

Hvad skal kirken gøre med nysgerrigheden?

Rapporten peger på en åbenhed hos de unge, som kirkerne bør tage alvorligt. Ikke så meget på grund af de absolutte tal i rapporten, som de spørgsmål, den rejser: For hvad er det, de unge søger, når de svarer, at tro, Bibel og gudstjeneste betyder noget for dem?

Søger de et fællesskab? Søger de en praksis? Søger de et sprog for mening, skyld, håb, identitet og retning? Søger de kristendom på nettet, i bibelgrupper, i frikirkelige fællesskaber, i folkekirken – eller på tværs af det hele?

For baptistmenigheder er spørgsmålet relevant: Baptister lægger vægt på det konkrete gudstjenestefællesskab, et stærkt frivilligt engagement i menighedens liv, det personlige ”ja” til Jesus som Herre og Frelser og dåben i den åbne dåbsgrav.

Derfor er det værd at spørge, om unge altid genkender disse værdier, når de selv taler om kirke og kristen praksis. For nogle søgende unge kan kirke være noget, man opsøger, prøver af og gør til sit eget i en kortere eller længere periode. ”At tilhøre en menighed” giver ikke altid mening på forhånd.

Derfor kræver samtalen ydmyghed. Det handler om at lytte til, hvordan de unge tænker kirke, før vi tæller dem på bænkerækkerne søndag formiddag.

Ikke vækkelse som facit – men heller ikke ingenting

Der er god grund til at læse Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 med forbehold. Rapporten bygger på selvrapportering og et onlinepanel, og datamaterialet er korrigeret på grund af en markant overrepræsentation af frikirkelige respondenter. De mest opsigtsvækkende tal om gudstjenestedeltagelse kan ikke oversættes direkte til mennesker på kirkebænkene søndag formiddag.

Alligevel er der grund til at læse rapporten.

…tallene kan ses som “en form for signal”

Brian Arly Jacobsen siger til Kristeligt Dagblad, at tallene kan ses som “en form for signal”. Emil Hilton Saggau kalder rapporten en indikation, ikke en endelig konklusion.

Den mest redelige konklusion er måske, at det er for tidligt at tale om vækkelse. Men det er ikke for tidligt at lytte til de unge.

Når unge søger efter mening, undersøger troen og læser Bibelen, er kirkens første opgave ikke at diskutere beviserne. Kirkens opgave er at spørge, om den er klar til at tage samtalen med de unge.

Efterskrift

Efter udgivelsen af denne artikel har Thomas Willer, forfatter på bibelselskabets rapport ”Gud og danskerne – Trosanalysen 2026,” skrevet en artikel på webmediet kirkeforalle.dk, hvor han gennemgår tallene i rapporten og kommenterer på rapportens forbehold. Den er værd at læse!

Kilder:

• Bibelselskabet: Gud og danskerne – Trosanalysen 2026.
• Bibelselskabet: “Unge søger mening: Ny analyse viser markant åbenhed over for tro og kirke”, pressemeddelelse, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
• Kristeligt Dagblad: “Ny undersøgelse fra Bibelselskabet: Flere unge søger mening i Bibelen og kirken”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
• Kristeligt Dagblad: “Ekspert er skeptisk over for undersøgelse, der viser eksplosion i mænds forhold til kristendom”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
• kirke.dk: “Er der en vækkelse blandt de unge? Omdiskuteret undersøgelse drøftes på årsmøde i Danske Kirkers Råd”, 29. maj 2026. (Kræver abonnement)
• Semper Magasin: “Hver tredje unge mand siger, at han har været til gudstjeneste den seneste måned”, 28. maj 2026.

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder

Find flere

Lyt til artiklen:

Det er en mærkelig tid at være kristen kirke i.

Fortællingen om kristendommen i Europa handler om øget sekularisering og faldende medlemstal. Målt på medlemskab alene, er det let konkludere, at alt bevæger sig én vej for kirkerne.

Men der er sprækker: Unge, der møder op. Unge, der vil tale om tro, Unge, der søger et sted, hvor man kan tale om tro uden at skulle spille en rolle. Beretninger om dåb, kirkegang og nye fællesskaber tegner et sammensat billede – især blandt unge.

Det ser ikke ud af meget. Ikke nok til overskrifter. Ikke nok til at vende en nedadgående medlemskurve. Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

”Den stille vækkelse”

Danske Kirkers Råd peger i notatet ”Den stille vækkelse” på en bevægelse, der også kan være i gang blandt unge i Danmark uden at den fylder i statistikkerne.

Notatet bygger på folkekirkens data om ind- og udmeldelser, konfirmationer og dåb. Tallene viser en faldende interesse for folkekirken blandt unge. Notatet peger på, at kirken overser, hvad der foregår i unges trosliv, hvis der kun er fokus på medlemskab. Der kan være gang i en bevægelse, uden at det kan aflæses i medlemstal.

”Den stille vækkelse” peger på en udvikling i de unges trosliv. Notatet indeholder ikke endegyldige beviser. Men mønstret findes også udenfor Danmarks grænser. I flere europæiske lande ser man den samme dobbelte virkelighed: tilbagegang i formelt medlemskab – og samtidig mere dåb, mere kirkegang og mere åndelig søgen blandt Generation Z[1].

Danmark: Dåben som bevidst tilvalg

I Danmark er et tegn på den stille vækkelse en stigende tilslutning til dåben i folkekirken blandt unge i alderen 13 – 15 år.

I 2014 blev 2.100 unge i alderen 13–15 år døbt. I 2024 var tallet 3.799 – næsten en fordobling selv om befolkningstallet for gruppen er svagt faldende. Det sker samtidig med, at færre generelt bliver døbt og meldt ind i Folkekirken i 2024 end i 2014.

Udviklingen peger på et aktivt tilvalg af dåben, ofte i forbindelse med konfirmationsforløbet. Dåben bliver andet og mere end blot en tradition.

Hvis Danmark viser små, måske utydelige tegn, så er der tydeligere tegn på vækkelse i Frankrig.

Frankrig: Dåbsboom i Europas sekulariserede udstillingsvindue

I et land med en stærk sekulær tradition viser tal fra den franske katolske bispekonference en markant stigning i voksendåb i forbindelse med påskefejringen[2]: fra 5.463 døbte i 2023 til 10.384 i 2025. Samtidig stiger antallet af teenagere (11-17 år), der bliver døbt også: fra 2.861 i 2023 til 5.025 i 2024.

Hele 84 procent følger kristne influencere online.

36 procent af de voksne døbte er i alderen 18–25 år og 65 procent kommer ikke fra en religiøs familie. De unge har selv fundet vej til troen, og de har selv valgt troen.

Kilder peger på sociale medier som en katalysator for de søgende unge. Blandt 900 unge, der i 2025 var under trosoplæring i den katolske kirke, fortalte 78 procent, at sociale medier spillede en rolle i deres trosrejse. Hele 84 procent følger kristne influencere online.

Tyskland: Udmeldelserne sætter rekord – men en vækkelse er på vej blandt de unge

I Tyskland ser paradokset anderledes ud: Rekordmange udmeldelser fra de store trossamfund og samtidig tegn på fornyelse og engagement blandt unge.

I 2023 lancerede Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på dåben. Kampagnen gav ungdomsvækkelsen synlighed gennem beretninger og billeder på de sociale medier. Et enkelt arrangement havde stor gennemslagskraft: Den 24. juni 2023 arrangerede omkring 1.000 menigheder udendørs dåbsfester med dåb i badesøer, skovsøer og ved flodbredder og i et springvand i Berlin.

Arrangementer som “Fire Festival” i Stuttgart og “Holy Spirit Night” og “Night of Hope” i flere tyske byer er også tegn på en stille vækkelse blandt unge i Tyskland.

England: “Den stille vækkelse” bliver et begreb

I Storbritannien udfordrer nye tal fortællingen om tomme kirkebænke.

Rapporten ”Den stille vækkelse: Generation Z fører an i stigningen i kirkegang” fra British Bible Society (2024) fortæller, at andelen af befolkningen, der går i kirke mindst én gang om måneden, er steget fra 8 procent i 2018 til 12 procent i 2024.

Blandt 18–24-årige steg andelen, der går i kirke mindst en gang om måneden, fra 4 procent i 2018 til 16 procent i 2024 – og blandt unge mænd fra 4 til 21 procent.

Udviklingen i frikirkerne

I Danmark er der de senere år kommet mere fokus på den kristne tro. Den succesrige ”Lad os tale om tro”-kampagne og flere ”kendissers” offentlige bekendelse af deres kristne tro, har trukket overskrifter og fået skærmtid. Det kan derfor være nærliggende at tro, at frikirkerne står med nøglen til “den stille vækkelse”.

Webmediet kirke.dk har søgt aktindsigt i de anerkendte trossamfunds årlige indberetninger af medlemstal til Kirkeministeriet. I artiklen ”Er frikirkerne i vækst? Ikke ifølge deres egne medlemstal” fortæller kirke.dk, at medlemstallet i kristne trossamfund generelt er faldet fra 2020 til 2024. Men for ”pentekostale og missionsk prægede menigheder” er der hverken tale om vækst eller tilbagegang: 31.708 medlemmer i 2020 og 31.624 medlemmer i 2024.

Oplevelsen af, at mange – især unge – søger fællesskabet i frikirkerne, forklarer Emil Rindom Nørholm, ledende præst i København Vineyard, i artiklen:
”Der er en større gruppe af søgende og kristne, der bevæger sig rundt mellem forskellige frikirker, og som bliver tiltrukket af frikirker, der har momentum. Kirker… som oplever, at Gud gør noget i deres fællesskab, som trækker folk til.”

Notatet ”Den stille vækkelse” støtter Emil Rindom Nørholms forklaring: Undersøgelserne betegner i dag unge voksne som “ikke-konfessionelle livsfasekristne”. De unge tilhører ikke nødvendigvis ét kirkesamfund, men bevæger sig på tværs mellem kristne fællesskaber – den ene dag gospelkor i en pinsekirke, den næste dag et tværkirkeligt ungdomsprojekt, den tredje dag gudstjeneste med en ven i folkekirken. Måske er de slet ikke medlemmer af et trossamfund, men blot i bevægelse mod tro og fællesskab.

Et skifte under radaren – hvad betyder det for BaptistKirken

På tværs af et sekulariseret Europa er der flere og nogle steder målbare tegn på en stille vækkelse blandt de unge. Vækkelsen er organisk og personlig. Selv om vækkelsen ofte er understøttet af digitale platforme søger de unge fysiske tilhørsforhold og autentiske fællesskaber.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer og deltagelse i enkelte arrangementer fra søndagsgudstjenesten til de unges fællesspisning og lovsang fredag aften.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer

Kristne trossamfund og menigheder, der fortsat insisterer på modeller for medlemskab og kommunikation, der ikke følger med tiden, risikerer at ”misse” en historisk mulighed for vækst.

Sporene ude fra Europa kan tjene som inspiration til at møde mennesker, der søger fællesskabet med:

• Et mere fleksibelt blik på tilknytning (relationer og kontaktpunkter frem for traditionelt medlemskab).
• En tydelig og varm “første-gang-i-kirken”-kultur, der inviterer til at komme igen.
• Digital tilstedeværelse og kommunikation generelt, der er autentisk og baseret på dialog frem for information om tro.
• Mulighed for at tale om tro og dåb uden at have et ”kirkesprog”
• Små, trygge fællesskaber, hvor der er plads til tvivl, spørgsmål og en tro, der kan vokse i eget tempo.

Det afgørende spørgsmål er: Hvad ser vi efter, når vi leder efter vækst? Hvilke døre gør vi lette at åbne? Den generation, kirken troede var på vej væk, kan vise sig at være den, der nu søger tilbage. Hvis det er rigtigt, er kirkens opgave at være det fællesskab, der kan tage imod den.

Efterskrift

Begrebet ”Den stille vækkelse” er vokset frem over de senere år. Ud over eksemplerne i denne artikel viser en simpel Google-søgning link til adskillige fortællinger om mere eller mindre spektakulære vækkelsesoplevelser: Fra et sydnorsk missionshus, der gik fra at være lukningstruet til at samle hundredevis af mennesker over studenterandagten på et universitet i Kentucky, der samler mennesker fra hele USA. Webmediet kirke.dk har flere artikler om emnet og i juni 2025 havde Zetland en artikel med overskriften: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst. Hvorfor tror så mange unge i Vesten pludselig på ham igen?”. Senest har Udfordringen i januar 2026 bragt artiklen: “Unge søger kirken: Er en vækkelse på vej?“, der både forsøger at forklare den stille vækkelse og give gode råd til, hvordan kirkerne møder de søgende.

Genkender I udviklingen I jeres kirke? Har I oplevet, at unge (mænd?) søger jeres fællesskab nu mere end tidligere? Eller er den stille vækkelse helt tavs, der hvor I lever? Skriv til webredaktion@baptist.dk, så vi kan dele oplevelserne til inspiration.

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Lyt til artiklen:

Siden 2023 har Roskilde Baptistkirke oplevet en åndelig vækkelse, der ikke er set i mange år. Folk med meget forskellig baggrund søger fællesskabet i kirken. I begyndelsen var det ofte mennesker med et socialt behov og et ønske om fællesskab, der dukkede op. Men hen over sommeren 2024 begyndte der at komme flere og flere mennesker, der havde oplevet et stærkt kald til at søge Gud.

Fælles for alle, der er begyndt at komme i menigheden, er en særlig oplevelse af et åndeligt fællesskab. Michael Frost sætter ord på fortællingerne:
”Folk beskriver, at de får en særlig oplevelse, når de kommer ind i kirken. Nogle beskriver det som om, de kan mærke Gud. Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred. Andre har sagt, at der er et eller andet særligt til stede…”

Michael Frost, præst i Roskilde Baptistkirke

En åndelig åbenhed?

Michael Frost peger på, at det de senere år er blevet mere almindeligt at tale om tro:
”Er der kommet en ny åndelig åbenhed? Der er ikke længere så meget tabu om kristendom og tro. Jeg kan huske, da jeg selv var barn, der var det jo sådan noget med, at man skulle pakke det kristne budskab ind. Der er sket en markant ændring. Nu kan vi opleve de kendte tale om tro i medierne. Hos os begyndte det at tage fart engang i 2023…”

Mødte Gud i en drøm

Michael fortæller videre om nogle af de mennesker, der har følt et kald til at opsøge et kristent fællesskab:

”Først dukkede der en kvinde op midt i sommerferien. Hun fortalte, at hun havde søgt efter Gud gennem lang tid og ikke vidste, hvor hun skulle lede. Og pludselig havde Gud talt til hende i en drøm. Og igennem den havde hun fået at vide, at hun skulle købe en bibel og begynde at læse i den. Hun følte, at hun fik besked på, at hun skulle finde et kristent fællesskab. Og så fandt hun os.”

Liv og glæde i Roskilde (Foto: Privat)

’Hvordan skal jeg læse den?’

Kvindens historie står langt fra alene. I Roskilde har menigheden oplevet en række lignende henvendelser det seneste år. Michael fortæller om ung mand, der dukkede op til gudstjeneste en søndag:
”En måned senere kommer der en ung fyr i kirken. Han er, tror jeg, midt i 30’erne. Han kommer en halv time før gudstjenesten, så jeg når lige at snakke med ham. Han fortæller, at han en måneds tid tidligere havde haft en drøm. Han har aldrig haft noget som helst med kirken at gøre. Aldrig følt trang til åndelig søgen. Han er en helt almindelig familiefar uden særlige udfordringer. En nat oplever han, at Jesus vækker ham og siger, at han skal begynde at søge efter ham. Det første, han skal gøre, er at købe en bibel. Han går på internettet, køber en bibel, og så går han på Google og spørger, ’Hvordan skal jeg læse den?’”

På et tidspunkt oplever han, at Gud siger til ham: ’Du skal finde en kirke.’

På internettet finder den unge mand ud af, at det er en god idé at begynde med det nye testamente. Han læser evangelierne, men forstår ikke det, han læser. Han søger videre på nettet for at forstå skriften:

”På et tidspunkt oplever han, at Gud siger til ham: ’Du skal finde en kirke.’ Det er en udfordring: ’Hvilke kirker findes der?’ Folkekirken har han kun besøgt en gang i mellem til højtiderne. Han søger igen på internettet og finder Roskilde Baptistkirke.”

Juleaftensgudstjeneste i Roskilde Baptistkirke (Foto: Privat)

Fra drømmesyn til omvendelse

Det er ikke hver søndag, baptistmenigheder oplever mennesker møde op til søndagsgudstjenesten efter at have mødt Jesus i en drøm. Michael lyder da også både glad over at dele budskabet og en lille smule forundret over Guds meget konkrete indgriben i et menneskes liv. En indgriben, der ikke bliver mindre i løbet af gudstjenesten, fortæller Michael:

”Da gudstjenesten går i gang, sidder den unge mand et eller andet sted bag mig. Jeg kan ikke se ham, men under lovsangen kan jeg fornemme, at der sker noget med ham. Uden at jeg kan forklare, hvad det var, så føler jeg, at han har et møde med Gud.”

Han græder og græder under hele lovsangen. Han græder ellers aldrig, fortæller han. Men et eller andet har rørt ham meget dybt.

Senere finder Michael ud af, hvad der er sket:
”Det viste sig, at da jeg fornemmer under lovsangen, at der sker noget med den unge mand, er han brudt sammen i tårer. Han græder og græder under hele lovsangen. Han græder ellers aldrig, fortæller han. Men et eller andet har rørt ham meget dybt. Bagefter var han så overvældet af oplevelsen, at han havde siddet halvanden time i sin bil for at finde sig selv igen.”

Michael forklarer, at den unge mand lige siden den første gudstjeneste er kommet fast til gudstjeneste og har engageret sig i kirkens liv.

Pernille Aalund og Michael Frost i samtale ved Adventsgudstjenesten i 2024 (Foto: Privat)

Adventsgudstjenesten førte også til omvendelse

I oktober 2024 kommer Michael i kontakt med forfatter, iværksætter, tidligere tv-vært og influencer Pernille Aalund. ”Lang historie kort,” siger Michael og fortæller, at han aftaler med Pernille Aalund, at hun deltager i et interview ved menighedens adventsgudstjeneste. Inden da når Pernille forbi kirken til en søndagsgudstjeneste.

”Pernille oplevede at blive berørt så meget af Guds kærlighed, at hun bagefter gik på et livestream til alle sine følgere. Hun har flere tusind følgere, som hun fortalte, hvordan hun havde været i Roskilde Baptistkirke, og mødt en kærlighed, som hun aldrig nogensinde havde oplevet før.”

Ved adventsgudstjenesten dukkede der adskillige af Pernille Aalunds følgere op. Flere af dem fortalte bagefter om en overvældende oplevelse af at møde Gud. En af dem, der mødte op, skal døbes i kirken til marts.

Dåb i Roskilde Baptistkirke (Foto: Privat)

Dåb smitter!

Michael fortæller om flere, der har ønsket dåb: En muslimsk mand kom for kort tid siden og fortalte, at han havde oplevet Gud tale til ham – nu ville han døbes. En mand, som er kommet ind i kirken gennem det sociale arbejde hører, at der skal være dåb og vil også døbes.

”Vi oplever mange af de historier for tiden,” siger Michael og fortsætter:
”Der sker virkelig noget. Jeg er helt målløs. Jeg troede ikke, det kunne ske i Danmark.”

Vækst gennem de seneste 10 år

Roskilde Baptistkirke har oplevet vækst de seneste 10 år. Gudstjenestebesøget er vokset fra cirka 100 til over 225 og medlemstallet er steget fra omkring 270 til 425. Meget har ændret sig, fortæller Michael:
”Jeg sad nede bagved en søndag, hvor jeg ikke havde andre opgaver og bare kiggede rundt på menigheden. Det er bare helt vildt, hvor forskellige baggrunde folk kommer fra: Der er folkekirkefolk, der er folk fra sekter, der er folk fra karismatiske baggrunde. Jeg tror, højt sat, at en femtedel af vores kirke er oprindelige baptister. Resten kommer fra alt muligt andet. Lige fra slet ikke noget kirke, fra helt ude på den ene fløj til helt ude på den anden fløj. Det skaber også noget ægthed og noget familie og noget liv, tænker jeg.”

Sker det i din menighed?

Sker der også spændende ting i din menighed? Så tøv ikke med at skrive til webredaktion@baptist.dk, så vi kan fortælle historien videre.

Det gælder om at stå mindst muligt i vejen for Guds arbejde

Når Michael reflekterer over, hvordan det er lykkedes at skabe et miljø, som mennesker føler sig velkomne i, fortæller han om en menighed, der har bilagt interne uenigheder og ser fremad i fællesskab:
”Vores indstilling og mentalitet som ledere og menighedsråd har været at prøve at stå mindst muligt i vejen for Guds arbejde. Når Gud har åbnet nogle døre, har vi forsøgt at gå igennem dem og været ydmyge. Vi vælger også at tage chancer, fx ved at invitere Pernille Aalund ind. Man kan måske sige, at vi tør at være nysgerrige på mennesker.”

Lovprisning! (Foto: Privat)

En menighed hvor alle er velkomne

For 10 år siden var menigheden i Roskilde med Michaels ord en menighed, hvor ”alle havde været der i en evighed, og alle var i familie med hinanden og kendte hinanden.” I dag er det svært at få overblik over, hvor mange, der er i kirke for første gang. Michael forklarer:
”Sidste søndag tror jeg, at jeg talte 30-40 stykker til en almindelig gudstjeneste, som jeg aldrig har set før.”

Det sker i Roskilde: ”Nogle beskriver det som om, de kan mærke Gud. Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred.”

Følg menigheden på

Roskilde Baptistkirkes Facebookgruppe
Roskilde Baptistkirkes Facebookside
Roskilde Baptistkirkes webside

… eller følg med på baptist.dk: Vi planlægger en artikel om Roskilde Baptistkirkes sociale arbejde.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

I Nordjylland var der for ti år siden en enkelt chin-menighed. Efter uenighed delte menigheden sig i to: Chin Emmanuel Church (CEC) i Frederikshavn og Nordjylland Chin Church (NCC) i Sæby. Men siden nytår har menighederne oplevet forsoning og vækkelse.

Fra venstre: Za Lian, formand for NCC, Khin May Than, præst i NCC, Dr. Van Ram Oke, Sang Nawl, Phun Kung, formand for CEC, Tuan Cung præst i NCC

Ved årsskiftet tog Sang Nawl, der er præst i Chin Emmanuel Church (CEC) og hans kone Sarah initiativ til en uges fælles bibelkonference. Nordjylland Chin Church (NCC) blev inviteret og deltog med stort engagement. Siden har begge menigheder oplevet vækkelse og trang til forsoning. Sang Nawl fortæller, at menighederne siden nytår har haft fællesskab. I begge menigheder er der enighed om at lægge uenighederne bag sig.

Fælles bibelkonference i Sæby

I uge 19 oplevede de to menigheder igen et fælles kald til forsoning gennem en hel uges bibelkonference. Medlemmer fra begge menigheder deltog med bøn, vidnesbyrd og lovsang. Ægteparret Rev. Dr. Van Ram Oke og Dr. Sa Lian Kai fra Yangon var inviteret som hovedtalere. Parret besøgte Danmark første gang i 2010, hvor de underviste ved en ”bibelcamping for burmesere”, som JydskeVestkysten skrev.

Dr. Sa Lian Kai og Rev. Dr. Van Ram Oke fra Yangon

Deres forkyndelse er fokuseret på Guds rige blandt os med udgangspunkt i Jesus’ egen forkyndelse i evangelierne. Forkyndelsen tager afstand fra borgerkrigen i Myanmar. Præsteparret støtter ikke den voldelige opstand i Myanmar, men ønsker fred uden vold og drab.

Dr. Van Ram Oke underviste ugen igennem om at have fokus på retfærdighed, tilgivelse og lydighed i kristenlivet som vejen til at realisere Guds rige på jorden. Ligeledes har parret ugen igennem understreget, at der er brug for et paradigmeskift blandt de kristne chin’er og især de chin-flygtninge, som bor i ”den første verden”. Menighederne afsluttede bibelkonferencen med fælles gudstjenestefejring og – ikke mindst – fejring af Mors Dag!

Gospel Ministry International – et initiativ fra Nordjylland

Konferencen i Sæby var planlagt af Gospel Ministry International: En organisation grundlagt af Sang Nawl og Sarah i sommeren 2012 efter ægteparret havde oplevet en vision, et fælles kald fra Gud. Formålet med Gospel Ministry International er meget simpelt: Man vil række ud til alle folkeslag i skaberværket som Jesus siger i Markusevangeliet, kapitel 16, vers 15: ”… Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.”

Rev. Dr. Van Ram Oke og Sang Nawl

I dag rejser Sang Nawl og Sarah rundt i hele verden blandt chin-folk og forkynder evangeliet. På Gospel Ministry Internationals Facebookside prædiker chinprædikanter hver uge. Tilbage i 1993 arbejdede Sang Nawl med at bringe evangeliet til ”unåede” folk i den sydlige del af chinstaten.

Det er erfaringerne herfra Sang bringer ind i Gospel Ministry International. I første omgang er det chin-folk, der er målgruppen, men visionen er at udruste unge chin’er til at bringe evangeliet ud til alle folkeslag, der har brug for det. Sang Nawl og Sarah prædiker blandt andet, at den ældre generation – ”første-generations-indvandrerne” – har en opgave i at støtte de unge med bøn og økonomi.

125 år siden kristendommen kom til Hakha i Chin-staten

Chin-folket kan snart fejre, at det er 125 år siden de mødte kristendommen. Den 15. marts 1899 ankom Rev. Arthur E. Carson og Laura H. Carson fra American Baptist International Ministries til Hakha, Chin Hills med bibelens budskab. På trods af borgerkrig og overgreb i chin-staten og at mange lever som flygtninge rundt om i verden, har chin-folket et ønske om at forkynde evangeliet til alle.

Link til mere læsning

Artikel i JydskeVestkysten den 17. juli 2010, ”200 burmesere holder bibelcamping i Ølgod”

Gospel Ministry Internationals Facebook-side (se fx klip fra konferencen i uge 19)

Artikel på webmediet baptist.dk om Sang Nawl og Sarah: Kaldet af Helligånden | baptist.dk

Relateret

• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 13. nov. 2025 - Vor Herre er en forsoningens Gud
• 10. apr. 2025 - Tidsånden
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle

Find flere