Rapporten om børn og unge fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – er omfattende. Den behandler så forskellige emner som virkninger af covid-19-pandemien, interesse for politik og for lidt søvn og tandbørstning. Men det er alene emnet psykisk mistrivsel blandt unge, der har ryddet forsider og præget kommentarspor i medierne.

De kolde facts

Undersøgelsen konkluderer: ”… vi har ud fra en række trivselsindikatorer, som indgår i undersøgelsen, konstateret, at der fra 2009 til 2017 har været en vækst i andelene af især 15-19-årige, der oplyser, at de mistrives. I 2021 ser vi, at stigningen, der fortrinsvis drives af pigerne, er fortsat på flere af de inkluderede parametre: I andelene, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, som oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og blandt de 15-årige tillige i andelene med psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer…”

Udviklingen er trist, men endnu værre er det måske, at undersøgelsen ikke kan forklare udviklingen. Det fremhæves, at forskningen ikke kan give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere. Der er ”flere forklaringer er i spil” og mistrivslen er også af ”varierende karakter og dybde”.

Er der psykisk mistrivsel blandt unge i BaptistKirken?

Både Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har medlemmer, der aldersmæssigt er i risikogruppen for psykisk mistrivsel. Men emnet fylder ikke lige så meget i de to organisationer som i medierne.

Vicespejderchef Jakob Kjærside fortæller:
”Vi har ikke som sådan en målrettet indsats imod unges mistrivsel. Jeg er heller ikke bekendt med kredse eller menigheder, der har haft det som et specifikt fokusområde.”

Nicolas Fromsejer, formand for BBU, siger:
”Vi har ikke haft behov for at lave et egentligt opsamlingsarbejde på mistrivsel. Men generelt er det sådan, at emner, der fylder i samfundet, også fylder for vores medlemmer. Som organisation er vores fornemmeste opgave at understøtte de ledere, som i det daglige står med arbejdet.”

Der er ikke umiddelbart alarmklokker, der ringer eller røde lamper, der blinker, når talen falder på psykisk mistrivsel blandt unge i kirke- og spejderarbejde. Men hverken spejderne eller BBU mener, at de vender ryggen til problemerne.

Spejder- og kirkeligt foreningsarbejde gør en forskel for unges trivsel

Begge ungdomsorganisationer er en del af paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her har man arbejdet med at skabe ”frirum som et værn mod mistrivsel”. De unge, der har været involveret i processen, peger på flere perspektiver, der kan skabe frirum, blandt andre:

• Styrk de trygge fællesskaber med plads til gode og svære samtaler
• Skab mere åbne og mangfoldige fællesskaber
• Skab mere plads til at unge kan dyrke interesser og lave noget ’unyttigt’

Spejderchef Mikkel Nilsson påpeger:
”Igennem vores fællesskaber giver vi rum til, at man kan være med, som man er, og mange unge finder et fristed i det. I Herlev kreds har vi blandt andet et par unge, der har udfordringer med angst i større og mindre grad. De kommer fast hver onsdag, fordi de finder et frirum i at være til spejder. Og vi har i korpsrådet haft en del fokus på at arbejde med at gøre frivillighed i korpset til et frirum, hvor man får mere end man giver, så man oplever, at det kan styrke en at være med.”

Vicespejderchef Jakob Kjærside supplerer:
”Selv om vi ikke har en målrettet indsats mod unges psykiske mistrivsel, ser vi i samarbejde med de andre korps på noget af det her. Et eksempel er projektet ”Børnene tilbage i fællesskabet” i regi af SPEJDERNE.”

Projektet har til formål at starte og udvide spejdergrupper i udsatte områder for at få flere børn og unge med i fællesskabet efter covid-19-pandemien. Baptistspejderne arbejder bl.a. på at udvide aktiviteterne omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Nicolas Fromsejer fremhæver et konkret initiativ i BBU-regi, der understøtter gode og svære samtaler:
”Vi har for to-tre år siden fået udarbejdet nogle samtalekort i forskellige udgaver. De kan bruges ved samtale om specifikke emner, fx parforhold og familie. Men der er også mere generelle kort med spørgsmål, der giver anledning til refleksion og samtale.  Og så tror jeg bare, vi på en eller anden måde tager det i opløbet, fordi det at dele liv er en del af det at være kristen. Måske når problemerne ikke at blive så store?”

Er problemet mindre i kirken og hos spejderne?

Selv om lederne fra begge organisationer kender til unge, der ikke trives, forekommer problemet mindre end i det omgivende samfund.

Nicolas Fromsejer fortsætter:
”Det, tror jeg, bunder i vores værdier og i vores udgangspunkt. Og ikke dermed sagt, at der ikke er kristne unge, som har psykiske trivselsproblemer. Problemerne findes alle vegne. Men jeg tror grundlæggende, at der ikke er særlig mange af dem hos os. Fordi vores børn og unge hører, at du er skabt i Guds billede, du har værdi i dig selv, sådan som du er.”

Spejderne fortæller, at det er en grundlæggende tanke i spejderarbejdet, at man bidrager til et fællesskab og derved får værdi som menneske. Ingen kan klare sig alene – alle har brug for hinanden.

“Vi mangler det ‘kristne indspark'”

Nicolas peger på, at samfundet i stadig højere grad bygger på individets evne til at skabe egen succes:
”Det er her, de kristne organisationer har en helt afgørende rolle. Det vi har, som andre organisationer indenfor idræt- og kultur ikke har, er at vores fokus er et helt andet sted. Vores udgangspunkt er ikke i den enkelte. Vores udgangspunkt er, at vi tror på noget, der er større end os selv. Det er med til at fjerne det helt grundlæggende pres på den enkelte. Derfor er min påstand også, at kristne unge ikke kæmper med psykisk mistrivsel i lige så høj grad som andre. Vores udgangspunkt er et helt andet sted. Det, tror jeg, i høj grad vores samfund mangler i dag: Det der ‘kristne indspark’ ”

Efterskrift

Unges psykiske mistrivsel fylder fortsat meget i medierne. Hvor meget fylder det i din kirke? I din spejderkreds eller ungdomsforening? Hvad mener de unge selv? Er det rigtigt, at kristent foreningsengagement og spejderarbejde gør en positiv forskel for unges psykiske trivsel? Der er plads til kommentarer under artiklen – skriv gerne. På baptist.dk arbejder vi videre med andre vinkler på emnet.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse

Find flere

Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”

Find flere