Lyt til artiklen her:

Vidste du, at (reserve) bedsteforældre betyder meget for trivsel?[2] At der er en markant stigning i alvorlige symptomer på forskellige former for afhængighed blandt teenagere, herunder de sociale medier?[3] Men skærmen kan ikke beskyldes for al mistrivsel! Og gudstjenesten om søndagen er heller ikke alene løsningen.

Også vores ansvar

Blad nr. 5, 2023 sætter fokus på, hvordan menigheden deler liv med teenagere. Ifølge Lone Møller-Hansen sætter Jesus fokus på børn og unge, og Det Gamle Testamente peger i retningen af, at Gud ønsker at forme de unge ved hjælp af uperfekte voksne – dig og mig!

Bladets skribenter kommer med deres bud på positive løsninger på mistrivsel! Hos headspace Danmark, Me&We og digmigogvitro.dk kan både teenagere og voksne hente hjælp og inspiration. Jeg valgte for nyligt at tage et kursus i TeenTrivsel Kompasmodellen TM, fordi vi alle har et ansvar for teenageres trivsel. God læselyst og god jul!

Links til inspiration:

• headspace Danmark: https://headspace.dk/
• Me&We: https://meandwe.dk/
• Anne Klitgaard Thompson: Dig og mig og vi tro. http://digogmigogvitro.dk/
• Susanne Søndergaard: TeenTrivsel. https://www.teentrivsel.dk/

Ressourcer til videre læsning:

Hansen, Lærke Nord (19. april 2023), TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig.

Jokszies, Eilis (24. juni 2022). Udfordringen.nu. ”Også kristne unge er udfordrede”. Hentet den 02.11.2023 på  https://udf.nu/2022/06/24/ogsaa-kristne-unge-er-udfordrede/.

Kierkegaard, L., L.M. Pommerencke, S. Flensburg, C.T., Bonnesen, K.R. Madsen, S.W. Pant & A.M- Thorhauge (2020). Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge – En litteraturgennemgang. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge.ashx.

Ottosen, M.H. & A.G. Andreasen (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://pure.vive.dk/ws/files/4329812/301613_B_rn_og_unges_trivsel_og_brug_af_digitale_medier_A_SIKRET.pdf.

Ottosen, M.H., A.G. Andreasen, K.M. Dahl, M. Lausten & S.B. Rayce & B.B. Tagmose (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861.

[1] Bugge, Nanna & Suzette Munksgaard (2022). Sådan har vi det! Center for Ungdomsstudier for AdamogEva.dk. Hentet den 02.11.2023 på https://adamogeva.dk/fileadmin/user_upload/Rapport_Unge_i_kristne_faellesskaber_ONLINE.pdf

[2] BørnsVilkår. ”Børns vigtige relation til bedsteforældre”. Hentet den 02.11.2023 på  https://bornsvilkar.dk/cfb-artikel/boerns-vigtige-relation-til-bedsteforaeldre/#:~:text=B%C3%B8rn%20og%20%C3%A6ldre%20kan%20styrke,i%20familier%20med%20enlige%20fors%C3%B8rgere

[3] Hansen, Lærke Nord (19. april 2023). TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig

Relateret

• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church
• 01. feb. 2024 - Vores unge mistrives
• 30. dec. 2023 - Unge har brug for at tale med nogen om deres problemer

Find flere

Lyt til artiklen her:

Mennesket har en unik position og værdi i skaberværket. Som det eneste væsen er vi skabt i Guds eget billede. Alle mennesker! Noget af det revolutionerende ved Jesus er, at han giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden. Børnene sætter han i centrum flere gange og siger, at vi skal tage imod Guds rige ligesom et lille barn.

Jesus giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden.

Kvinderne i Jesus’ selskab bliver fremhævet af Lukas: ”Sammen med ham (Jesus) var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.”[1]

I Det Gamle Testamente er det kun få kvinder, der fremhæves – tydeligvis grundet en patriarkalsk kultur. Ruth blev kong Davids oldemor. Luderen Rahab hjalp israelitterne ind i Jeriko. Dommeren Debora var i praksis en profet og leder. Tendensen er, at børn og unge har en værdi, hvis de kan blive ledere – det gælder også mændene.

Lad ingen ringeagte dig

I Det Gamle Testamente bliver flere unge – ja endda børn – fremhævet. Samuel[2] bliver som dreng afleveret i templet for at vokse op og blive tempeltjener. Han viser sig at være profet, og som dreng eller helt ung mand taler Gud til ham. Han får senere en fremtrædende rolle som den, der bl.a. salver David til konge.

Det er ikke alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til.

Netop David bliver udpeget som konge, mens han er en stor hyrdedreng[3]. Han er den yngste af sønnerne, og det er uventet, at det er ham, Gud peger på. Derved viser Gud, at det ikke er alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til. Som dreng bliver David sendt til sine brødre, der er i krig. Det ender med, at David slår en af fjenderne – en kæmpe ved navn Goliat – ihjel med sin stenslynge.

Profeten Jeremias bliver kaldet som ganske ung. Gud siger til ham: ”Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå”.[4]

I Det Nye Testamente hører vi om Jesus’ første påskerejse til Jerusalem som 12-årig. Børn kom ikke med på den lange rejse fra Nazareth, men de 12-årige kunne både klare rejsen og forstå, hvad der foregik. Lukas fortæller endda, at Jesus kunne stille de skriftlærde i templet begavede spørgsmål: ”Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav.”[5]

Timotheus var en ung mand, der fulgte apostlen Paulus på nogle af hans rejser. Han var tydeligvis en betroet medarbejder og to af Paulus’ breve i Det Nye Testamente er skrevet til Timotheus. Han skriver bl.a.: ”Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung.”[6]

Teenage-disciple

Hvordan så med Jesu tolv disciple, som ofte har været skildret i kunsthistorien som voksne mænd med skæg. Hvor gamle var de mon? Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd. Undtagelserne er nok Peter, der var gift, og Matthæus – eller Levi – der var tolder. Flere af de andre var fiskere sammen med deres fædre, hvilket også indikerer, at de var ganske unge. Oftest var det store drenge, der blev disciple – eller lærlinge – af en jødisk lærer.

Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd.

Jesus vælger selv sine disciple. Nogle har temperament – to bliver kaldt tordensønnerne og en tredje har formentlig været med i den jødiske oprørsbevægelse zeloterne. De har vel været 10-15 år yngre end Jesus, som var 30 år, da han begyndte at samle lærlingene omkring sig. Overleveringen vil vide, at flere af dem døde både 30 og 50 år efter Jesus’ død. De havde altså mange års tjeneste i den unge kristne kirke.

Guds strategi

At være ung og formbar har tydeligvis været en af Guds strategier. Bibelens personer er dog aldrig perfekte. Den store kong David får slået en af sine soldater ihjel for at skjule, at han var været i seng med soldatens kone. Første-disciplen Peter svigter Jesus, men genvinder sin status som leder ved Guds tilgivelse og genoprejsning. Klogere på sig selv end før.[7] Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Det er også en bibelsk lærdom, at de unge har mentorer, som er med til at vejlede og forme dem. Vi synes vel, at de tolv disciple er heldige, at de oplæres af Mesteren selv. Hvilken kristen er ikke lidt misundelig på dem? Timotheus har Paulus, både når de er sammen på rejser, og når de er adskilt igennem breve og vejledninger. Heller ikke vejlederne er perfekte. Samuels leder Eli og hans slægt udslettes. Det er netop Samuels første profeti.[8]

Giv dem plads

Hvis vi vil have unge mennesker med potentiale til at blive ledere i Guds rige, skal vi altså bruge tid med dem, men også lade dem gøre tingene på deres måde. Hvis vi lærer dem at skelne Guds stemme fra alle andre stemmer, vil Gud vejlede dem til at være ledere i en tid, hvor vi gamle kan have svært ved at følge med. De skal lære traditionen – også baptisternes – at kende, men ikke være bundet af vores og fortidens tankegang.

[1] Lukas-evangeliet kap.8, vers 1-3

[2] 1. Samuels Bog kap.2

[3] 1. Samuels Bog kap. 16

[4] Jeremias Bog kap. 1, vers 6-7

[5] Lukas evangeliet kap. 2, vers 47

[6] 1. Timotheus brev kap. 4, vers 12

[7] Johannes-evangeliet kap. 18 og 21

[8] 1. Samuels Bog kap.3, vers 11

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden

Find flere

Søren Østergaard er centerchef i CUR, som er et forskningscenter, der forsker i ungdomskultur, værdier og foreningsliv. Han er vokset op i BaptistKirken, som bl.a. ungdomsleder og har været landssekretær for BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

”Kirken kan noget unikt, når det handler om børn og unge,” begyndte Søren Østergaard, da han holdt oplæg på årets Sommerstævne i Lindenborg. Han tog lidt revanche, da han til manges fortrydelse i allersidste øjeblik måtte melde afbud til Lederkonferencen i februar, fordi han strandede på Københavns Hovedbanegård.

Nu var han både opmuntrende og udfordrende:

”Kirken er en vigtig øvebane for børn og unge. Noget af det, kirken kan, er at skabe trygge rammer og relationer. Og det er et enestående fællesskab på tværs af generationer. Dem findes der ikke mange af.” Søren selv indså først mange år senere, at han havde været heldig at være en del af en kirke i sin ungdom.

Ingen berøringsangst

Søren har selv været ung og leder i BaptistKirken og husker, at der også ”var nogen, der sagde, når det var noget lort, det vi lavede.” De voksne var ikke kun støttende, men også korrigerende.

Tidligere var det vennernes forældre, der var sekundære voksne. Nu er de unge sammen på sociale medier, så de har brug for andre sekundære voksne. Her kommer kirken ind – og bedsteforældrene. Og vi må ikke være berøringsangste.

”De unge forventer alligevel ikke, at I ved noget som helst. Så I må gerne spørge ind til, hvad der sker i deres liv. I skal være nysgerrige og tale om det, der er vigtigt. Forældrene skal kontinuerligt spørge ind til, hvad der sker på de sociale medier. Det er de unges verden.”

Sørens siger også på baggrund af undersøgelser på CUR, Center for Ungdomsstudier, at de unge, der vokser op nu, opfører sig eksemplarisk. I 1995 drak de unge mere, røg mere, var mere kriminelle og alt muligt andet. De unge i dag er langt mere disciplinerede.

De lever i spændingsfeltet mellem at ligne de andre og skille sig ud. På samme måde har de brug for et præstationsfrit rum. De har brug for både tryghed og intensitet. Og for at blive set som det menneske de er, også selvom de måske har en diagnose.

Sæt rammer

De unger lever i et præstationsræs. Den højt besungne frihed betyder også, at man aldrig når i mål. Søren fortalte om dette med udgangspunkt i sin egen datter.

”Man kan altid gøre lidt mere. Når der ikke er konkrete mål, når man aldrig rigtig i mål. De oplever, at der er idealer i stedet for regler, og det betyder, at de konstant må spørge: Hvornår er jeg god nok? Så når min datter kom med en opgave til skolen, spurgte jeg, hvor lang tid har læreren sat af til denne opgave? Hvis hun svarede fire timer, så satte vi uret, og efter fire timer havde hun fri. Det at skrive er et håndværk, og du skal bare lære at gøre dit bedste på den tid, der er sat af.

Vi har alle brug for konkrete og tydelige forventninger for at have noget at leve op til. Men de unge oplever tværtimod, at tingene flyder sammen, faglige præstationer og ’er jeg god nok’.

At jeg er dårlig til tysk, gør ikke mig til et dårligt menneske.”

At turde lave fejl

Søren opfordrede til, at vi skal få ungdomsgenerationen i kirken til at tage chancer, som de ikke tør tage i skolen, fordi de er bange for at dumme sig. De vil ikke risikere at gå fra et 12-tal til et 10-tal. Derfor spørger de ikke. Vores opgave er at lære dem at turde lave fejl. At turde række hånden op.

Netop den læring øver Søren i praksis i Køge Boldklub, hvor han træner piger i fodbold. Formålet er ikke i første omgang, at de skal blive gode til fodbold, men at de skal turde række hånden op. Og samtidig er de blevet vanvittig gode fodboldspillere; kvinderne er blevet danske mestre to gange og spiller i Champions League.

”Der er rigtig meget af det, der sker i kirken, som kan give rigtig god mening i livet udenfor.

Hvis man går til en fritidsaktivitet, bliver man bedre på mange områder. En bedre kammerat.

Vi skal som voksne turde italesætte vores erfaringer. Det vil sige, at vi skal turde være udenfor vores komfortzone, stille de svære spørgsmål – ikke nøjes med de nemme, fortælle om situationer, hvor vi selv har fejlet og er kommet videre.”

Tal om tro, sex og porno

Han sagde også, at pigerne taler mindst med deres forældre om tro, sex og porno (det gør drengene sikkert også). Hvem skal de så tale med om det?

”Vi skal skabe rum til både individuel og kollektiv refleksion. I skal være ambitiøse på det analoge fællesskabs vegne (– til forskel for de digitale fællesskaber). I behøver ikke være eksperter, men I skal tale med de unge om det vigtige.”

Han sluttede med at citere bandet Minds of 99, som synger ’Alle skuffer over tid.’

”Men heldigvis skuffer alle ikke altid. Der skal ikke så meget til, for at Kirken begynder at overraske.”

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 30. jun. 2026 - Når et stille liv bærer mere, end man tror
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt

Find flere