Tro eller ikke tro på Gud? Det er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål for det menneske, der kender til kristendom. Her er det ikke længere noget udefinerligt religiøs, der er sat til overvejelse, men den personlige opfattelse af Gud, som vi kender fra Bibelen. Kan jeg tro, at Gud er til, og at Gud vil mig det godt, eller må jeg afvise det som tankespind? Og dernæst: Tror jeg på Gud, fordi Gud har udvalgt mig – eller fordi jeg har valgt Gud til?

Det første, Bibelen fortæller os om at være menneske, er, at Gud har skabt os. Vi er altså resultat af Guds skabervilje og skaberkræfter. Efter skabelsen så Gud på sit værk, og ‘Gud så at det var godt’[1]. Mennesket er altså godkendt, og mennesket er elsket[2]. Det er vores livsbetingelse, og det er basis for menneskets forhold til Gud. Grundlæggende er mennesket skabt til fællesskab med Gud, elsket og accepteret af Gud.

Guds kærlighed til trods

Lige såvel som Guds kærlighed til mennesket er en livsbetingelse, er menneskets syndighed et af livets grundvilkår. Det gælder Adam og Eva[3], og det gælder os. Paulus lægger ikke fingrene imellem: ’Der er nemlig ingen forskel på folk, alle har syndet og er langt fra Gud’[4]. Hver for sig har vi sagt fra overfor Gud og insisteret på at tilgodese vores egne ønsker. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Mennesket er altså godkendt, og mennesket er elsket.

I Bjergprædikenen[5] gennemgår Jesus en række bud fra Det gamle Testamente. Jesus påpeger, hvordan vi går imod Guds vilje, og hvad konsekvensen er. Det er én lang analyse af synden og dens konsekvenser. Med udgangspunkt i de enkelte bud etablerer Jesus dernæst et nyt ideal for menneskers liv. Et ideal, der svarer til Guds rige. Når det efterleves, er Guds rige nær, og skabelsesordenen bliver genoprettet midt i en verden præget af synd.

På Guds initiativ

Fordi mennesket sætter sig op mod Guds vilje for verden, bryder relationen til Gud sammen. Det tillidsfulde, åbne forhold mellem mennesket og kærlighedens Gud er ikke længere muligt. Ind i den virkelighed lyder Guds kald til omvendelse. Gud udfordrer mennesket til at opgive sin egoistiske livsstil, vende sig bort fra synden og åbne sig for Gud på ny, så relationen til Gud kan genetableres.

Gud kalder ikke kun en gang, men gang på gang. Udfordringen til at ‘tage sit kors op og følge Jesus’ lyder konstant, og Gud stiller ingen betingelser – udover ønsket om at høre Gud til og følge Jesus efter.

Valget er frit

Konfronteret med Guds vilje for vores liv og udfordret af Gud til endnu engang at gå ind i en kærlighedsrelation til Gud kan mennesket gøre, som det vil. Vores vilje er fri og ubundet. Det, vi vælger at gøre, er op til os. Vi er udvalgt til et liv i Guds nærhed, men vi vælger selv, om vi vil.

Vi er udvalgt til et liv i Guds nærhed, men vi vælger selv, om vi vil.

Vi ser det klart i evangelierne. Mennesker reagerer forskelligt på Jesus Kristus. Nogle afviser ham som farisæerne og de skriftkloge[6], andre er ikke imod, men heller ikke for, og endelig er der dem, der tager imod kaldet. De kommer til tro og bekender Jesus som Kristus.[7]

Igen, igen – og en gang til

Guds kærlighed til mennesket er konstant, men mennesket må vælge at leve i den. Hver gang vi vender os til Gud, genetableres den frie kærlige relation til Gud, og Guds verden bliver igen menneskers virkelighed. Guds rige er på ny blevet virkeliggjort, og skabelsesordenen, hvor alt er ‘såre godt’, er genoprettet – indtil mennesket atter vender sig væk fra Gud.

Men Guds kærlighed er konstant. Hver gang tager Gud sit elskede menneske til nåde igen – og det er ganske gratis!

1 1. Mosebog kap. 1, vers 31

2 1. Johannes-brev kap. 4, vers 19

3 1. Mosebog kap. 3

4 Romerbrevet kap. 3, vers 23-24 (DNA)

5 Matthæus-evangeliet kap. 5-7

6 Lukas-evangeliet kap. 11, vers 53-54

7 Markus-evangeliet kap. 8, vers 27-30

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 23. dec. 2024 - Kærlighedens magt over kærlighed til magten
• 25. aug. 2024 - Når krigen bliver menneskers virkelighed

Find flere

12. maj 2009 rangerede Time Magazine det såkaldte ’New Calvinism’ som en af ’10 Ideas Changing the World Right Now’ – dvs. én af 10 idéer, der ændrer verden just nu. Denne ’New Calvinism’ går tilbage til den franske teolog og reformator, John Calvin (1509-64), men det essentielle i udvælgelseslæren går længere tilbage til mange andre, blandt andet Martin Luther (1483-1546) og endda helt til kirkefaderen Augustin (354-430). Sammen med bl.a. Luther var Calvin med til at vælte den daværende verden med reformationen. Derfor kaldes denne ellers oldgamle teologi også ofte for ”reformert” teologi.

Alt for få svar

I dag er strømningen tilbage til Calvin og de andre utrolig stor, særligt blandt unge. Dette skyldes primært indflydelsen fra amerikanske prædikanter og forfattere som John Piper, Timothy Keller og Mark Driscoll, hvoraf John Piper nok er vigtigst. Gennem internettet har de fået spredt deres budskab til tusindvis af mennesker over hele verden, ja, selv til et lille baptistsamfund i Danmark.

Vi ønsker at vide, hvad Guds Ord siger.

Men hvorfor gider unge baptister lytte til disse prædikanter? Får man ikke nok i kirkerne? Sandheden er, at mange af os unge i dag ikke har følt os tilfredsstillet i vores kirker. Vi er en generation, der er vokset op med, at den ældre generation har revet systemer ned og stillet spørgsmålstegn ved alt. Det er blevet for meget. Der er alt for mange spørgsmål og alt for få svar, hvilket frustrerer os unge.

Tørst efter bibelsk sandhed

Nu vil vi bygge noget op. Vi søger svar på vores teologiske, etiske og personlige spørgsmål. Vi ønsker at vide, hvad Guds Ord siger. Mange svar kan findes hos prædikanterne fra USA, der netop tør give svar. Her kan man få slukket sin tørst efter bibelsk sandhed.

Det er altså essentielt, at denne bevægelse kommer ud fra en længsel efter at komme tilbage til Bibelen. Dette er kernen af Den Nye Calvinisme: En jagt efter sandheden – at være reelle kristne. Hvis calvinisten møder en sandhed i Bibelen, der ikke stemmer overens med hans egne tanker og følelser, antager han derfor, at det er ham selv, der er noget galt med, ikke Skriften.

Dette høje bibelsyn er blandt andre ting grundlag for calvinismens fem punkter. De opstod under en debat mellem Calvins og Jakob Arminius’ efterfølgere (arminianerne) efter de to teologers død. De to sider var uenige i de fem punkter, som for calvinisterne hedder:

• ‘fuldkommen fordærvelse’ – du kan ikke vælge Gud til i dig selv
• ‘ubetinget udvælgelse’ – Gud vælger ultimativt, hvem der skal frelses; det sker ikke pga. noget, du har gjort
• ‘begrænset forsoning’ – Jesus døde alene for disse udvalgte på en frelsende måde
• ‘uimodståelig nåde’ – du kan ikke sige nej tak, når du bliver mødt af Guds frelsende nåde
• ‘de helliges udholdenhed’ – Gud vil aldrig lade de udvalgte miste deres frelse.

For arminianerne hedder det derimod det modsatte, nemlig at du ultimativt bestemmer alting.

Vi er vant til at vælge

Den calvinistiske tankegang ligger utrolig fjernt fra os. Vi er vant til, at vi er de ultimative herrer i livet, at vi bestemmer over vores penge, tid og kræfter. Vi lever i en tid uden respekt for autoriteter, hvor vi får at vide, at ’du er din egen lykkes smed’, og at du kan, hvad du vil. At Gud ultimativt bestemmer over os, ligger altså fjernt fra vores kultur.

Grunden til, at unge reformerte som jeg selv er kommet frem til, at disse sandheder alligevel må være rigtige, er skriftsteder som: ”Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed”[1], og ”I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt”[2] og ”… alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro”.[3]

Er vi ikke nødt til at læse Bibelen med Bibelen?

Nogle vil sige, at det ikke giver mening, at Gud vælger nogle og ikke andre, eftersom ’Gud er kærlighed”[4]. Men hvem er vi, at vi vælger dette skriftsted over de andre? Er vi ikke nødt til at læse Bibelen med Bibelen? Er vi ikke nødt til at danne vores forståelse ud fra alle skriftstederne? Hvis min definition af kærlighed ikke stemmer overens med den bibelske, må det nødvendigvis være min definition, der er noget galt med. Det er altså mig, der må ændre mit syn.

Rasmus Jonstrup Hansen, teenageleder og lægprædikant i Bethelkirken, Aalborg. Rasmus er også en af lederne på ONE.

Det fantastiske er, at man kan være sikker i sin frelse, for Kristus mister aldrig et af sine får. Det afhænger ikke af mig, og derfor går al æren i mit liv til Gud. Intet kan jeg prale af, end ikke mit valg om at følge Jesus, for selv det var af Guds nåde, ja, af Guds nåde alene.

Men lyt ikke blot til, hvad jeg eller nogen anden siger, men tjek det selv i Guds ord. Lad os gå tilbage til Bibelen!

1 Romerbrevet kap. 9, vers 16

2 Efeserbrevet kap. 1, vers 11

3 Apostlenes Gerninger kap. 13, vers 48. Se fx også Johannes evangeliet 5:21; 6:37; 15:16; Romerbrevet 8:30; 9:11-12; 2. Mosebog 33:19; Titusbrevet 1:1; Malakias 3:17; 2. Timotheus 1:9; Efeserbrevet 1:4-5; 2:5; Apostlenes Gerninger 18:9-10.

4 1. Johannes’ brev kap. 4, vers 8

Relateret

• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere