Lyt til artiklen:

“Da jeg blev gravid, var min familie ikke glad. Jeg følte mig skamfuld og gemte mig derhjemme. Men nu vil jeg klare mig selv og tage ansvar for mit barn.” Sådan siger 26-årige Solange, der blev mor for 10 måneder siden. Hun er en af deltagerne i projektet for unge enlige mødre på centeret ”Let the Little Children Come to Me” (LLCCM) i Butare i Rwanda. Projektets mål er at hjælpe kvinderne tilbage i samfundet.

Mortens besøg på LLCCM-centeret

Morten Kjær Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken, besøgte centeret den 15. marts 2026. Morten fortæller:
”Da jeg var på besøg, var omkring 30 unge kvinder mellem 16 og 29 år tilknyttet projektet. De kom fra lokalsamfundet, og alle var enlige mødre. Hver af dem bar på en historie om social isolation, skyld og skam – men de havde et fælles håb om en ny begyndelse.”

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Et arbejde med rødder tilbage til 2016

I 2016 fik YEGO[i] sammen med partnerorganisationen AEBR Youth i Rwanda støtte af Dansk Ungdoms Fællesråd til projektet ”Young Single Mothers.” Det blev begyndelsen på det arbejde, der stadig hjælper unge enlige mødre, der ofte er udstødt af familie, venner og kirke. Samtidig skal projektet give kvinderne færdigheder og tro på egne evner, så de kan finde fodfæste i samfundet igen.

I dag er det BaptistKirken i Danmark, der driver ”Young Single Mothers”-projektet sammen med partnere i Rwanda. Projektet har modtaget støtte fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), men er i dag finansieret af indsamlede midler fra menigheder, spejderkorpset og engagerede enkeltpersoner.

Når tro bliver til konkret handling

Projektet på LLCCM bygger på Jesu ord om, at vi skal tage os af de mindste – samfundets marginaliserede og udstødte (Matthæus-evangeliet, kapitel 25, vers 40). For kvinderne har graviditeten fået store konsekvenser. De er blevet isoleret fra familie og fællesskab, og de fleste har samtidig måttet opgive deres skolegang. Men projektet giver dem en ny retning. Som en af deltagerne udtrykte det:
“Vi er glade for, at I kommer for at hjælpe – ikke bare som besøgende, men for at gøre en forskel.”

Fag, færdigheder og tro på fremtiden

Projektet gør en konkret forskel for kvinderne. Tilbuddet er helhedsorienteret og rettet mod reetablering i samfundet. Kvinderne får tilbudt uddannelse i seks måneder som syerske eller i tre måneder som frisør.

24-årige Claudine, mor til lille Fabrice på fire måneder, ser fremad og erklærer optimistisk:
“Jeg vil lære at sy, så jeg kan forsørge mig selv og min søn. Jeg vil ikke være afhængig af andre.”

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Værdighed, sundhed og ansvar for livet som forælder

Morten fortæller videre fra besøget:
”Det var ikke alle kvinderne, der havde været med i det oprindelige projekt. Derfor var der tilføjet kurser i almen sundhed, børns sundhed, ernæring og livet som forælder. Projektet rækker dermed ud over blot at give praktiske færdigheder. Det handler om værdighed, ansvar og nye muligheder – og om at give både mødre og børn en fremtid.”

Omsorg, råd og hjælp tilbage til familien

Et af de nyere tiltag i projektet er frivillige ”bedstemødre”. De fungerer både som brobyggere til de unge kvinders familier – hvor der ofte er opstået konflikter – og som støttepersoner, der tilbyder omsorg, råd og praktisk vejledning i hverdagen.

Régina på 52 år er en af bedstemødrene. Som motivation for at engagere sig siger hun:
“Jeg kunne ikke vende ryggen til min egen datter, da hun stod i samme situation. Nu vil jeg hjælpe andre unge kvinder, så de ikke står alene.”

Ingen hjælp uden formaning!

De lokale myndigheder bakker også op om indsatsen og har deltaget i udvælgelsen af deltagerne. Myndighederne forbeholdt sig dog ret til at ”løfte pegefingeren” over for kvinderne i forbindelse med starten på projektet: En såkaldt kønsansvarlig (”gender officer”) understregede vigtigheden af disciplin, respekt og at gribe muligheden:
“Når I får denne chance, må I ikke spilde den,” lød det fra myndighedsrepræsentanten.

Han blev bakket op af projektleder Leonard, som opfordrede kvinderne til ikke at havne i samme situation igen. Bemærkningerne viser, at det omgivende samfund fortsat har svært ved at slippe forestillingen om, at kvinderne selv bærer skylden for deres situation.

Unge enlige mødre på LLCCM (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet spirer – men det kræver opbakning

Morten slutter sin beretning fra besøget:
”Desværre er der fortsat mange unge mødre i Rwanda, der er i samme situation som de 30 kursister i Butare. Bare i LLCCM’s lokalområde er behovet langt større end projektets ressourcer kan dække i dag. Derfor er der fortsat brug for opbakning. Hver eneste gave – uanset størrelse – er med til at give en ung mor mulighed for at lære et fag, genvinde sin værdighed og skabe en fremtid for sit barn. Midt i alle udfordringerne spirer håbet. Men håbet bærer kun frugt, hvis det får næring.”

At støtte mødrene er også at tage imod børnene

I snart ti år har først YEGO og siden BaptistKirken støttet arbejdet blandt unge enlige mødre. Mange børn og mødre er blevet hjulpet til et bedre liv. Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvad fællesskab og vilje til at dele kan skabe på tværs af lande og livsvilkår. Hvis vi tager Jesu ord om de mindste alvorligt, så handler det også om at støtte deres mødre.

[i] Siden 2010 har Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) samarbejdet om projekter i Rwanda. Samarbejdet hedder YEGO, der betyder ”Ja” på kinyarwanda.  Projekterne har fokus på unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda.  Og YEGO er et ”Ja” til at nedbryde fordomme, skabe relationer til det globale syd og tage ansvar for den verden, vi lever i.

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen:

Da Chin Chin blev opfordret til at søge Arrow Lederskabskurset, ramte opfordringen ind i et liv, der længe havde balanceret mellem stort ansvar, hårdt slid og en gradvist faldende motivation. Hun havde i årevis påtaget sig ledelsesopgaver i både BaptistKirken og blandt chinfolk i Danmark. Ofte på bekostning af familie, venner og de relationer, der er nødvendige for alle, der arbejder med ledelse.

“Jeg har altid været en brobygger, en der går foran. Jeg brænder for mit folk, og jeg brænder for at tjene Gud, med de gaver Han har givet mig” fortæller hun. “Men når man har gjort det i mange år, og motivationen falder, er man nødt til at standse op. I travlheden kommer man nemt til at glemme sig selv,” siger hun.
“Jeg kunne mærke, at jeg var blevet træt. Jeg havde gjort rigtig meget for andre, men ikke taget vare på mig selv.”

Opfordringen til at finde ro og nyt fodfæste kom fra BaptistKirkens ledelse, som opmuntrede hende til at søge Arrow-uddannelsen. Økonomien kom på plads med støtte fra BaptistKirken og Chin Chins lokale menighed i Skjern, Chin Bethel Church. Men i sidste ende var det ikke forventningerne fra andre, der fik hende til at sige ja. Det var en indre erkendelse: “Jeg kunne mærke, at det var tid til at arbejde med min personlighed, med den jeg er.”

Chin Chin

hedder egentlig Biak Chin Par Lian. Hun kom til Danmark i 2004 som FN-kvoteflygtning fra Burma. Hun er uddannet sygeplejerske og har en kandidatuddannelse i diakoni fra Aarhus Universitet. Til hverdag aktiv i Chin Bethel Church i Skjern. Chin Chin har fået flere priser for sit arbejde med integration af burmesere i det danske samfund. Har både siddet i BaptistKirkens ledelse og været ansat som integrationskonsulent.

Læs mere om Chin Chin artiklen “Et hjerte og et ”jern”” på baptist.dk.

Nyt forløb tilpasset det moderne lederskab

Da Chin Chin begyndte på Arrow Lederskab, havde organisationen netop ændret uddannelsesforløbet. Tidligere varede det to år med fire internatkurser. Nu var det et år med tre kortere internatkurser og flere webinarer.

“Vi mødte mange, der sagde: ‘Jeg vil gerne, men jeg kan ikke være væk så længe,’” forklarer Peter Kofoed Herbst, teamleder hos Arrow Lederskab. “Derfor byggede vi forløbet om, uden at gå på kompromis med den karakterdannelse, som er kernen i Arrow.”

En anderledes lederuddannelse

Peter Kofoed Herbst fortæller videre om Arrow Lederskab. Et forløb, som på mange punkter adskiller sig fra traditionelle lederuddannelser, der typisk har fokus på kompetencer:
”Når vi siger, at karakterdannelse er Arrows særkende betyder det, at vi arbejder med forståelsen af mig selv som menneske og som kristen leder. Vi arbejder også med kompetencer. Men det vigtigste spørgsmål vi stiller i forhold til ledelse er: Hvad gør det ved mig at være leder? Hvad sker der med mig, når jeg rammer muren som leder? Eller når jeg skyder genvej og tager den nemme løsning frem for den, jeg ved, er den rigtige? Hvad stiller jeg op med mine nederlag? Hvordan håndterer jeg det på en god måde, når jeg kommer til kort eller ikke slår til som leder?”

Det er en forudsætning for at deltage på Arrow Lederskab, at deltagerne har ledelseserfaring. Peter Kofoed Herbst forklarer, at det faktisk er en kvalifikation at kende sin begrænsning og kende til skuffelsen ved ikke at slå til som leder.

Chin Chin besøger gerne menigheder og foreninger – holder foredrag eller prædiker (Foto: Privat)

“Jeg havde brug for at finde mig selv igen”

For Chin Chin blev Arrow Lederskab ikke bare et kursus, men en nødvendig pause i et liv med konstant ansvar og konstant udvikling. Hun beskriver det som et rum, hvor hun endelig kunne vende blikket fra alle dem, hun plejede at bære, til et forsøg på at løfte sig selv.

Arrow lægger vægt på arbejdet med skyggesider i ledelse, drivkræfter og motivation. Og selv om Chin Chin allerede havde arbejdet med personlighedsudvikling efter et stressforløb, blev kurset alligevel en øjenåbner.

“Under undervisningen, tænkte jeg: Har jeg virkelig sådan en skyggeside? Kan det være, at jeg gør noget godt for andre – men i virkeligheden kun gør det for min egen skyld?” siger hun. “Refleksionerne gav mig et sprog for ting, jeg godt vidste om mig selv, men ikke havde set klart.”

Når der er en at følges med: mentorens betydning

En af de stærkeste erfaringer for Chin Chin var mentorforløbet, som Arrow kalder programmets “livsnerve”.

“Det var som at have en mor eller far, der følger én,” siger hun. “Jeg er vant til at være den, der hjælper andre. Men her skulle jeg lære at tale om mig selv – og lade nogen bære mig.”

For Chin Chin blev mentorrelationen en træning i at tage imod omsorg, sætte ord på egne behov og mærke, at hendes indre liv også var værd at investere i.

“Man kan ikke klare alt selv. Arrow lærte mig, at det er i orden at søge støtte. Det er i orden både at bede om hjælp og acceptere at få den.”

Arrow Lederskab

Hvad er Arrow?
Arrow er et internationalt lederskabsprogram for kristne ledere med fokus på karakterdannelse, personlig modning og strategiske ledelseskompetencer. Formålet er at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.”

Læs mere på https://arrowlederskab.dk/

Varighed og indhold
Et-årigt forløb, der består af internater, undervisning, mentorforløb og hjemmeopgaver. Forløbet arbejder med selvforståelse, skyggesider, motivationsmønstre og bæredygtigt lederskab.

Målgruppe
Ledere med ansvar i kirke eller organisation.

Næste hold
Start: August 2026

Ansøgningsfrist
Den 1. maj 2026

At arbejde med udfordringer og styrker

Karakterundervisningen gjorde et særligt indtryk. Ikke fordi alt var nyt for Chin Chin — men fordi det satte hendes erfaringer i system og gav hende nye vinkler på sin egen ledelse.

“Jeg har altid været selvreflekterende,” siger hun. “Men Arrow lærte mig at se mig selv fra flere perspektiver, og tage det alvorligt, når noget i mig eller i min ledelse var i ubalance. Især nådens perspektiv betyder meget for mig: at Gud altid er der for mig uanset kald, arbejde og opgaver.”

Arrow taler for et holistisk menneske- og ledelsessyn. Tanken om et menneske i balance – fysisk, psykisk, åndeligt og socialt – talte direkte ind i Chin Chins faglige baggrund i sundhedssektoren.

“Vi tror nogle gange, at åndelighed ligger mellem himmel og jord,” siger hun. “Men åndelighed er en del af os. Åndeligheden er en del af vores fysiske krop. Vi er ét helt menneske.”

Værktøjer, der virker i virkeligheden

Selv om forløbet har fokus på karakterdannelse arbejdede deltagerne både med coaching, konflikthåndtering, strategisk tænkning og mission – i menigheds- og andre organisatoriske sammenhænge. For Chin Chin blev det tydeligt, at de praktiske værktøjer skal bruges i hverdagslivet som leder:

“Vi arbejder med mennesker. Derfor kan man ikke sige: ‘Det her bruger jeg kun her.’ Alt hænger sammen, og afhænger af, hvilken position man har, eller hvilken rolle man er i” forklarer hun.

Specielt konflikthåndtering, coaching og forandringsledelse er blevet værktøjer, som Chin Chin har haft glæde af i sit daglige virke.

En anbefaling

Hverken kirkelige eller verdslige lederuddannelser fokuserer på lederens karakter. Derfor mener Chin Chin, at Arrow rammer et behov.

“Kirkelig ledelse burde være bedre end verdslig ledelse,” siger hun. “Men ofte er vi bange for at lede, eller vi pakker tingene ind i fine ord. Arrow gør op med det.”

Både erfarne ledere, der er ved at miste modet, og yngre ledere, der endnu ikke er tynget af ledelsesudfordringer kan have glæde af Arrow.

“Er du udmattet, så kan forløbet hjælpe dig videre. Er du ung, så kan du forebygge at brænde ud. Det er en dannelsesrejse for alle ledere.”

Arrow ønsker at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.” Chin Chin lod sig overtale til at deltage. I dag står hun stærkere og mere rodfæstet i sin ledergerning.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 29. apr. 2025 - Påskefællesskab med undervisning

Find flere

Lyt til kronikken her:

Dansk kirkeliv har i en årrække set ind i stigende præstemangel, og SCMT har været et økumenisk samarbejde om denne udfordring. Baglandet for SCMT har bestået af Apostolsk Kirke, Baptistkirken i Danmark, Dansk Oase og Vineyard Danmark. Formålet med samarbejdet var at sikre, at teologisk uddannelse ikke blot var akademisk funderet, men også rodfæstet i menighedspraksis og bidrog til den personlige dannelsesproces af kommende præster og menighedsledere. Samarbejdet har haft rødder og vision tilbage til “Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi” (SALT) og har været båret af en tillid og vilje til at dele ressourcer og kompetencer. SCMT-samarbejdet har de seneste seks år vist, hvordan økumenisk samarbejde har et stort potentiale for at skabe ressourceeffektive teologiske læringsmiljøer for fremtidens præster.

Studiecenterleder Henrik Holmgaard (Foto: SCMT)

Et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring

I SCMTs bagland blev det i 2021 estimeret, at behovet for præster i fremtiden pegede på, at mere end 20 % af de nuværende præster gik på pension inden for de næste 10 år. Der var ligeledes enighed om, at de nuværende teologiske uddannelser i Danmark på universiteterne, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut bidrog med en solid akademisk uddannelse. Derimod vurderedes det, at disse uddannelser ikke bidrog nok til at skabe robuste rødder i de kirkelige traditioner, som indrammer SCMTs bagland med karismatisk teologi, ledelse og missional menighedspraksis. I stedet for at etablere en ny teologisk uddannelse blev vurderingen, at de nuværende teologiske uddannelser skulle suppleres med et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring.

Baseret på fremtidens præsteprofil

SCMTs bagland satte sig derfor sammen om at udarbejde en præsteprofil, som kunne være udgangspunkt for at imødekomme behovet for nye præster og ligeledes forme den ønskelige præsteprofil for fremtiden. Baglandets kirkelige bredde afspejlede en vis mangfoldighed i definitionen af præstens rolle, faglighed og kompetencer. For eksempel beskrev Apostolsk Kirke det således: “Det at være præst er først og fremmest at være leder, derefter er man præst ud fra den tjeneste/nådegave og den teologiske viden og kompetencer, man har.” Dansk Oase beskrev det: “Sognepræster er i mange tilfælde lige så meget pionerer som kirkeplantere; de skal kunne mange af de samme ting i forhold til kontekstuel mission.”

SCMT var med til at arrangere seminaret Åndbar Ungdom den 26. oktober 2023 (Foto: SCMT)

På trods af forskellighed var det muligt at udvikle en beskrivelse af en præsteprofil, som har formet SCMTs arbejde med facilitering af menighedsbaseret teologisk læring ud fra:

1. Bibelsk-teologisk faglighed, robuste rødder i egen tradition og missional forståelse,
2. Solide og sunde ledelsesmæssige kompetencer til at kommunikere, motivere og udvikle i fællesskab med andre,
3. Personlig gudserfaring, modenhed og evner til medvandring og discipelliv.

Samarbejde via fire strategiske omdrejningspunkter

På daværende tidspunkt vurderede SCMTs bagland, at ingen af de kirkelige bevægelser hver for sig havde en fungerende model og strategi for teologisk læring og dannelse, som sigtede hen imod den ønskede præsteprofil. Dette har været SCMTs udgangspunkt for samarbejde de seneste seks år via fire strategiske omdrejningspunkter:

• De studerende forankres i praksis og “mesterlære” i lokale menigheder ud fra præmissen: “følg andre gode præster for at blive en god præst.”
• De studerende samles i regionale læringsnetværk med fokus på identifikation af “kald”, teologisk læring og dannelse som reflekterende praktikere.
• Etablering af et nationalt akademisk netværk med fokus på at udvikle menighedsbaseret teologisk viden og bidrage med konferencer og supplerende kurser.
• Udvikle et samarbejde med danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner med fokus på menighedsbaseret teologi for at styrke de danske studerende.

Mette Holmgaard underviser de præstestuderende i den svære samtale under overskriften “Få det nu sagt” (Foto: SCMT)

Behovene ændrede sig – færre ressourcer

Som det så ofte sker, ændrer behovene sig, og over tid har der været færre ressourcer til samarbejdet. SCMTs bestyrelse ser tilbage på de seneste seks års med godt samarbejde. Formålet var at imødekomme den stigende præstemangel, og de seneste seks år har SCMT faciliteret menighedsbaseret teologisk læring for 64 teologistuderende og afholdt halvårlige seminarer, som har samlet en bred gruppe af præster og ledere på tværs af dansk kirkeliv.

Det handler ikke om konflikt

SCMTs bestyrelse glæder sig over, at nedlukningen af SCMT ikke er grundet i konflikt, men derimod at flere kirkebevægelser har udviklet egne platforme for teologisk uddannelse. Dermed er håbet, at de nye initiativer vil kunne imødekomme den fremtidige præstemangel.

SCMT stod bag den velbesøgte konference om “Åndbar ledelse” i foråret 2024 (Foto: SCMT)

Fortsat vigtigt at fastholde en teologisk akademisk ambition

SCMTs bestyrelse vil dog pege på vigtigheden af, at de kirkelige bevægelser, som har udgjort SCMTs bagland, fortsat vil fastholde en teologisk akademisk ambition. Det er en bekymring, hvorvidt der er vilje, ressourcer og kompetencer til dette, når mindre kirkelige bevægelser hver for sig skal udvikle og forankre teologisk faglighed.

Faglighed er både en ressourcekrævende og en langsommelig proces, som tager tid at opbygge. Derfor er håbet, at de kirkelige bevægelser vil fastholde og videreudvikle deres relationer til andre danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner.

64 teologistuderende oplevede et frugtbart økumenisk samarbejde

SCMT afslutter sin rejse med en taknemmelighed for seks år med frugtbart økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse. Frugten er de 64 teologistuderende, hvoraf en stor del i dag tjener som præster i danske kirker. Selvom SCMT lukker dørene, glæder vi os over, at de deltagende kirkebevægelser nu har udviklet egne uddannelsesinitiativer.

Vi ser frem til, at disse bevægelser må finde nye måder sammen at udruste præster, ledere og menigheder til den missionale opgave at forkynde evangeliet til danskerne, gøre disciple og etablere nye trosfællesskaber.

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave

Find flere

BASIS:

• to-årig teologisk grunduddannelse
• seks undervisningsdage om året
• etableret af BaptistKirken og Aarhus Baptistmenighed
• præst Lasse Åbom kan kontaktes på mail: lasseabom@gmail.com

Med sommerfugle i maven kørte vi fire kvinder fra Holstebro ind ad den lidt snævre indkørsel ved Immanuelskirken i Aarhus for at deltage i den første undervisning i BASIS. En måned før havde underviseren, Lasse Åbom, besøgt Holstebro Baptistmenighed. Efterfølgende besluttede vi fire os for at deltage i det to-årige teologiske grundkursus.

Nu var der undervisning for første gang, og alle var spændte. Vi blev mødt af et veldækket morgenbord og fik hilst på vores 11 skønne medkursister. Derefter dykkede vi direkte ned i teologiens verden, kirkehistorien og begreberne fra trosbekendelsen. Hvilken undervisning – vi fire havde i hvert fald skrivekrampe af at tage noter og var helt blown away.

Lasses enorme viden

Vi har fået en større forståelse for den kristne kirke, baptisternes historie og forkyndelse.

Efter første gang var vi fuldstændig overvældede, men nu efter fire gange har vi udviklet os og vores syn på Gud. Vi har fået en større forståelse for den kristne kirke, baptisternes historie og forkyndelse. Hver gang vi kører fra undervisning, glæder vi os allerede til næste gang, for stemningen er altid god, og der er plads til både grin og svære spørgsmål. Lasse Åbom deler helhjertet ud af sin enorme viden og møder alle vores spørgsmål med opbyggende dialog.

Med samkørsel fra Herning er der god tid i bilen til at drøfte undervisningen og livets store spørgsmål, men også til at lære hinanden og hinandens troshistorie og baggrund at kende. Vi mødes også altid imellem hver undervisningsgang for at drøfte sidste undervisning og den opgave, vi har fået med hjem, og hvad det ellers har kastet af sig af tanker. Altid med fokus på at støtte hinanden på den trosrejse, vi er på sammen.

Menighed uden præst

Holstebro Baptistmenighed er en kirke uden præst, og derfor forkynder vi alle fire i kirken ligesom mange af de andre medlemmer. Vi fire har valgt at deltage i BASIS i denne omgang, fordi vi alle er nysgerrige efter at lære Gud endnu bedre at kende. Vi får udvidet horisonten og bliver udfordret i vores tro og vores måde at forkynde på.

Vi får udvidet horisonten og bliver udfordret i vores tro og vores måde at forkynde på.

Vi deltager af personlige årsager, men mest af alt for at styrke vores menighed og blive endnu bedre til at videregive det gode budskab. Der er stor nysgerrighed omkring det, vi lærer, hos resten af menigheden. Vi prøver at dele det, vi har lært, så godt vi kan. Vi tror på, at BASIS er med til at styrke os som menighed og kirke. Det er en rejse, vi er på sammen.

Vores allerstørste læring er, at Gud ikke lader sig proppe ned i en defineret kasse. Han er så meget mere, end vi forstår og kan forklare, og derfor er det svært altid at finde ord, som dækker det, Gud arbejder med i os. Den næststørste er nok, at folk i gennemsnit kun kan holde koncentrationen i 18 minutter – det er også værd at huske, når man skal skrive sin næste prædiken.

Læs også Jakob Martens historie i artiklen ‘En vandring i tro‘.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. feb. 2026 - Normer
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig

Find flere

Under Kvindenetværkets tur til Rwanda i februar ’23 fik Lise Emming og Jette Bjørnestad mulighed for at dele nogle overvejelser om moderne børneopdragelse med en række unge enlige mødre i ”Ngirankugire” – Young Single Mothers-projektet. Mødet med de unge mødre og andre afrikanske kvinder efterlod et uudsletteligt indtryk hos Jette.

Rwandas kvinder er ved at rejse sig

Vi ser ofte afrikanske kvinder som undertrykte, som ofre for magtfulde mænds luner og som mennesker uden mulighed for at forbedre deres livssituation. I mange tilfælde er det også sandheden. Men i Rwanda er en stille revolution på vej.

Jette Bjørnestad

Jette Bjørnestad deler en personlig betragtning:
”De her kvinder: De bliver ikke regnet for noget. De bidrager ikke med noget. Mændene er ligeglade med dem: ”I kommer alligevel ikke med penge …”. Men de her kvinder – de rejser sig nu. De er slet ikke aggressive, men de rejser sig og de er stærke. Det gør stort indtryk på mig – også ud fra et kvindepolitisk synspunkt. Jeg synes, det er stort.”

Men de her kvinder – de rejser sig nu

De unge enlige mødre

Vi vender tilbage til den skjulte urkraft i de rwandiske kvinder. Men først skal vi en tur omkring Young Single Mothers projektet. Under besøget i Butare mødtes gruppen fra Kvindenetværket med 25 unge enlige mødre. Psykologen Esperance, der er tilknyttet projektet, havde på forhånd spurgt Lise og Jette, om de ville holde et indlæg om børneopdragelse for de unge kvinder. Børneopdragelse i Rwanda er ofte meget håndfast og fysisk afstraffelse er ikke usædvanligt. Det vil Esperance ændre.

En af deltagerne i Young Single Mothers-projektet

Jette fortæller:
”Esperance fortæller os, at hun aldrig slår sine børn: ”Jeg har aldrig gjort det. Jeg går ikke ind for det” fortæller hun. Og hun vil have os, der kommer udefra, til at fortælle, at man kan opdrage børn uden at slå dem.”

Konceptet, som Lise og Jette tog udgangspunkt i, hedder ”Positive parenting” – ”Positivt forældreskab”. Kort fortalt handler positivt forældreskab om at få det bedste frem i børnene ved at fokusere på deres styrker. I stedet for aktivt at forsøge at forhindre negativ adfærd, lægger man vægt på at anerkende og opmuntre positiv adfærd.

Jette siger:
”Min tilgang er ikke særlig videnskabelig. Det handler om, at man vejleder børnene ”med det gode”. Ikke med straf og slet ikke med fysisk straf. Man har en positiv tilgang til barnet. Man regner med, at barnet kan bidrage med noget positivt.”

Ufattelig barske vilkår

De unge kvinder har ikke mange forudsætninger for at forstå, at man kan opnå noget ”med det gode”. De bærer selv på historier om misbrug, voldtægt, uønsket graviditet og ofte også udstødelse af kirken og lokalsamfundet. Esperance har talt med kvinderne om at kunne sige ”nej”.

De unge mødre undervises

”Det er ikke noget man bliver opdraget til,” fortæller Jette og fortsætter:
”At sige nej er aldrig noget, man har talt med pigerne om. Hvis der kommer en voksen mand til dem og siger: ”Jeg synes du er dejlig, skal det ikke være os to,” så er ”nej” ikke en mulighed. Vi forstår det næsten ikke, for vi opdrager jo vores egne piger til at kunne sige ”nej” – hver gang! Men de her kvinders historier er fyldt med brudte løfter om ægteskab og guld og grønne skove. De bliver gravide, de er alene og de har mistet deres bagland.”

De bliver gravide, de er alene og de har mistet deres bagland

Mange af kvinderne er mellem 17 og 19 år. De har haft overvejelser om både at give børnene væk og selv begå selvmord. De er i den grad slået ud af kurs i livet.

Alligevel vil de gerne blive bedre til at tage sig af deres børn. Og de vil gerne lære om moderne børneopdragelse.

Et fantastisk forbillede

Lise og Jette bad de unge kvinder fortælle om deres liv. Fortælle om det, der gør det svært at være mor – og især enlig mor. De lyttede til kvindernes beretninger – og kvinderne lyttede til hinanden.

”Bagefter spurgte vi dem, hvem der var deres forbilleder. Hvem er det, der hjælper jer med at være gode mødre?” fortæller Jette og fortsætter: ”Og her fik de lov til at sige, at det jo ikke er de familier, der har forladt dem, der kan være forbilleder. Men hvor finder kvinderne så de forbilleder, der kan hjælpe dem med at blive gode mødre?”

De unge kvinder fik lov til at overveje spørgsmålet og tale med hinanden. Efter et stykke tid kom de tilbage med en overraskende melding.

Jette og Lise fortæller om “Positive Parenting”

”De kommer tilbage og peger på en af de unge kvinder i gruppen. Så siger de: ”Det er hende der, det er AnneMarie, der er vores forbillede. Vi kan se det på den måde, hun er sammen med sine børn. Sådan vil vi også gerne lære at tage os af vores børn,”” fortæller Jette om kvindernes overvejelser. Og hun fortsætter med at tale om AnneMarie: ”Hun fortæller selv, hvordan hun forsøger at løse konflikter mellem børnene. Det er så velovervejet og så modent for en ung kvinde i hendes situation. Det er helt fantastisk at kvinderne peger på en i gruppen og siger: ”Det er vores forbillede. Sådan vil vi også være!””

Undervisningen fortsætter med fokus på, hvad der er vigtigt for små børn: Mad, søvn, fysisk kontakt og øjenkontakt. Det er vigtigt for Lise og Jette at fortælle kvinderne, at de er rigtig gode mødre:

”Vi talte meget ind i, hvor dejligt det var at se, at de hele tiden lagde mærke til børnenes behov. De fulgte hele tiden børnene og lyttede til dem. Og så fortalte AnneMarie lidt om, hvordan hun talte med sit barn,  og vi fortalte lidt om en god øjenkontakt. Og at man godt kan signalere til et barn, at ”her er det stop” uden at gribe ind fysisk.”

”På den måde blev det meget mere en samtale end et foredrag,” siger Jette. Hun fortæller videre: ”Vi fortalte dem, at vi kan se på jeres børn, at de ved, de kan regne med jer. Vi kan se, at I giver dem alt det, de har brug for. Alt det I gør, er rigtigt. Det anerkender vi. Hold fast i det! Vi ved og I ved, at I er gode nok! Og lad ikke nogen komme og sige, at I ikke er gode mødre!”

Urkraften

Begejstring over LEGO fra Danmark

Vi skal tilbage til den skjulte urkraft i de rwandiske kvinder. Jette fortæller, at Kvindenetværket flere gange blev mødt af den samme historie fra de kvinder, de besøgte:
”Vi var modløse, vi var dovne, vi var snavsede, vi magtede ikke noget. Men nu er vi sammen, nu kan vi noget. Så rejser de sig op og synger. ”Vi kan sammen, vi er stærke sammen”. Det er næsten et kampråb!”

Jette er begejstret over mødet med en kvindekultur, hvor man glæder sig på hinandens vegne. Hvor man kan sige, at AnneMarie er vores forbillede, uden at det bliver mærkeligt eller akavet. Og hvor man ønsker den kvinde, der får solgt en flettet kurv, tillykke med salget og fortæller hende, at hun er dygtig til at flette!

Hvad er det med de her folk? Hvordan kan vi blive en del af deres fællesskab.

Kvindernes samarbejde og deres evne til at skabe økonomiske resultater og bedre liv for deres familier påvirker også samfundet. Man hjælper dem, der er økonomisk trængt, man passer markerne, hvis nogen bliver syge: Man tager sig af hinanden. Jette siger:

”Det er også et vidnesbyrd, der får folk til at spørge: ”Hvad sker der, i den her kirke?”. Det er på en eller anden måde helt oldkirkeagtigt, at mennesker ser på de her kristne kvinder og siger:
”Hvad er det med de her folk? Hvordan kan vi blive en del af deres fællesskab.”

KVINDENETVÆRKET
Danske Baptisters Kvindenetværk er et kristent netværk, hvor kvinder inspireres, opbygges og udrustes i tro og tjeneste.

“Et sted hvor kvinder i et ligeværdigt fællesskab tør være sig selv, udvikle selvværd og lade glæden blomstre.”

Kvindenetværket arbejder ud fra baptistmenigheder og samarbejder med Baptistkirken og andre kristne og humanitære grupper om nationale og internationale projekter.

Som i mange andre frivillige fællesskaber er nye og især unge medlemmer velkomne.

Med Jette Bjørnestads ord: “Vi har lidt forpligtet os til at formidle det (oplevelserne i Rwanda, red.) til især yngre baptistkvinder. Der må være mange flere, der synes vores arbejde giver mening.”

Se også Kvindenetværkets webside.

Jette slutter med at fortælle, at der sker noget særligt mellem kvinderne. De har en særlig kærlighed til hinanden. Jette siger:

”Det er fantastisk, at de her kvinder er ved at ændre samfundets opfattelse af kvinder. Og af de kirker, de kommer fra. Det får mennesker omkring dem til at sige: ”Det her er et sted, der er godt være, de tager sig af hinanden.””

Stærke kvinder giver #metoo en ny dimension

De fleste danskeres viden om Rwanda er begrænset til den politiske debat om ”fjernplacering” af danske asylcentre, folkedrabet i 1994 og måske en historie om gorillaer.

Det er nok de færreste danskere, der har fantasi til at forestille sig, at rwandiske kvinder i disse år er ved at give #metoo-begrebet en hel ny dimension: Mændene bliver overladt til sig selv og gennem stærke, positive fællesskaber, hvor man hjælper hinanden i alle livets forhold, skaber kvinderne økonomisk vækst og bedre leveforhold for deres familier.

Læs mere her:

På baptist.dk finder du artiklen:

• Lises rejsedagbog fra Rwanda

På volontørerne Oline & Jakobs blog er der også historier om stærke kvinder og Ngirankugire-projektet:

• Forældretræning: om tid, tale og tilgivelse
• Stærke kirker ledt af stærke kvinder – Portræt af Pastor Dusabimana Laetitia
• Reproduktiv Sundhed, NGIRANKUGIRE

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

I sommeren 2022 besluttede Michael at gøre noget ved de manglende tyve procent. Prædikenserierne skulle forbedres og nøgleordet i Michaels idé var samarbejde. Et helt nyt og uprøvet samarbejde.

Fra idé til handling

baptist.dk fanger Michael på telefonen, mens han venter på børnene i svømmehallen. Selv gennem et kor af hvinende og glade børnestemmer kan Michaels begejstring for projektet høres:

Michael Frost, Roskilde Baptistkirke

”Jeg havde længe gået med tanken om, at det kunne være spændende, hvis man nu kunne arbejde sammen med andre ligesindede. Vi har forskellige kompetencer: Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster? Men også dele ansvaret for hele prædikenserier. Så skal man måske kun forberede sig ”fra bunden” til halvt så mange søndage i fremtiden. Det var grundtanken.”

Michael fortæller, at Roskilde Baptistkirke altid har arbejdet med prædikenserier. Han har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer:
”I et par har jeg gået og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster?

I sommeren 2022 besluttede Michael at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde et bestemt træk til fælles: De arbejdede alle med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde.

Samarbejdet skaber allerede begejstring

Lars Midtgaard, Bethelkirken

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller:
”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars’ begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af:
”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg bare, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, man laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

.. så synes jeg bare, det er fedt!

Lars fremhæver, at han på grund af orlov ikke var med i den indledende fase. Alligevel kan han nu høste frugterne af de andre deltageres arbejde:
”Det er vel det, der kendetegner det gode samarbejde: At alle får mere ud af det, end de hver især bidrager med?”

Samarbejde med flere formål

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan:
”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen, eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

Den første prædikenserie er ude i menighederne

”Pilgrim”, den første prædikenserie i samarbejdet, er netop nu på vej ud i kirkerne.

”Det er lidt en testrunde” forklarer Michael og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen:
”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år før serien skal starte. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der med, arbejder et par stykker videre med detaljerne: Uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan Og vi blev også enige om, at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Michael fortæller:
”I Odense har de en dygtig grafiker og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nogle gange er det bare sjovere at mødes…

Michael er et begejstret og engageret menneske. På den støjende telefonforbindelse fra svømmehallen taler han sig helt varm på ideen om en introduktionsvideo til samarbejdet:
”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted og en der er dygtig til at klippe det andet sted og en der kan lave lyd det tredje sted.”

Til inspiration for mange

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ”genbruge” materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten.

Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse.

 BONUSINFO OM PRÆDIKENSERIEN “PILGRIM”

Vi er alle på en pilgrimsvandring gennem livet. Den kan være fysisk eller åndelig, indre eller ydre. På det ydre plan bevæger pilgrimmen sig afsted: Flytter sine fødder, søger den bedste rute, oplever kroppens behov og begrænsninger. På det indre, åndelige plan arbejder pilgrimmen med nogle af livets store spørgsmål: Hvor er mit liv på vej hen? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvad er mit formål og hvor er min plads i denne verden?

Bibelen er fuld af fortællinger om vandringer: Både ydre opbrud og indre trosvandringer. De første kristne blev kaldt ”de, der følger vejen”. De var mennesker i bevægelse, de rejste for og med hinanden. De oplevede, at tilværelsens vigtigste relationer var på spil: Relationen til Gud, til mig selv, til mine medmennesker og til hele skaberværket.

Prædikenserien er en kronologisk gennemgang af Bibelens store historie om at begynde som flygtning og udvikle sig til pilgrim. Bibellæseplanen, der følger serien, giver inspiration til den daglige bibellæsning.

Skriftsteder til “Pilgrim”-serien

“Kainsmærket”, 1. Mosebog, kapitel 3, vers 24 til kapitel 4, vers 16
“Josef – Pilgrimsfærd for forsoning”, 1. Mosebog, kapitel 50, vers 15 – 21
“Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder”, 2. Mosebog, kapitel 16, vers 1-8
“Eksilet – Bevar håbet i mørket”, Ezekiels Bog, kapitel 36, vers 16-38
“Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’”, Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 13-15
“Pilgrimsfærd som ‘skole’”, Lukasevangeliet, kapitel 9, vers 1-6
“Pilgrimsfærd som åndelig søgen”, Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 1-13
“Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden”, Brevet til Hebræerne, kapitel 11, vers 13-16

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Støt BaptistKirkens arbejde

Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde har støttet med ca. 800.000 kr. og BaptistKirken og Bethelkirken har ligeledes bidraget. Støt arbejdet ved at sende et beløb til konto 3201 10042879 eller Mobile Pay 911 118 mærket “Timotheus”. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

På en menighedstur til Rwanda blev Lars Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg så inspireret af tankegangen i Paulus’ udfordring til Timotheus om at undervise andre i det, han selv er blevet undervist i, at han henvendte sig til BaptistKirken, for ’vi må da kunne gøre noget’. Nu har vi i fællesskab afviklet to forløb og uddannet over 200 kirkeledere i Rwanda.

Vores fokus er på at opbygge en ny og inkluderende lederskabskultur, der bygger på kvalifikationer, engagement og samarbejde mere end på køn, alder og tradition. Kvinder og unge mennesker involveres i beslutningsprocesser og tager ansvar i arbejdet og ikke mindst i lokalsamfundets udvikling, fordi det at være kirke rækker ud over kirkens egne rammer. Derfor har de deltagende kirker etableret projekter, der kan udvikle de lokalsamfund, de er en del af.

Øget selvværd

Projektforløbet understøttes af spare-lånegrupper. Her kan kvinder og unge udøve praktisk ledelse. Forventningen er, at kvinder ’skal tie i forsamlingen’, men her får de styrket deres selvværd og lyst til at tage ordet. I spare-lånegrupperne kan deltagerne spare op og fx låne til såsæd eller etablering af små virksomheder. Bankerne tilbyder sjældent ydelser til de fattige, så spare- og lånegrupperne udfylder et behov, og de er en stor succes. Vi ved fra lignende projekter, at selv efter seks-otte år fungerer grupperne fortsat.

Privilegium at vandre med

Lars Midtgaard, der er primus motor i forløbet, fortæller: ”Det var et stort privilegium at bygge videre på de kompetencer, som deltagerne i forvejen havde. Vi kunne bidrage med at give perspektiv fra vores verden og kultur samt med synspunkter og værktøjer. Personligt har jeg fået bekræftet, at vi har noget, der kan gives videre til velsignelse og inspiration for andre, og at ’Gud har et folk og han er ligeglad med farven!’”

Der er så meget mere, der samler, end der skiller os.

Han fortsætter: ”Der er så meget mere, der samler, end der skiller os. På den baggrund er kærligheden til folket, kirken og Rwanda vokset stille og roligt i forløbet – også fordi jeg oplever, at vi har fået så meget den anden vej i engagementet. For mig er det blevet tydeligt, hvor vigtig den diakonale del af missionen er. Forkyndelse er selvsagt supervigtig for en kirke, men det giver ikke mening, at vi skal lære vores søstre og brødre, hvordan de skal forkynde evangeliet for deres egne. Det er de så meget bedre til end os!”

Unge og kvinder

Timotheus-projektet har forandret de deltagende kirker meget. En præst siger: ”Tidligere stod jeg alene med ansvaret, nu arbejder jeg sammen med fx børne- og kvindeledere i menighed og lokalsamfund. Det løfter arbejdet, når folk med de rigtige evner og med passion får ansvar. Selvom tradition stadig vægtes højt, ændres holdninger.” Lars Midtgaard supplerer: ”I det daglige mødes de i teams og deler, hvordan man kan udvikle arbejdet. Uddelegering har rykket menighederne. Det er de mest konkrete ændringer. Der er stor forståelse for at lede gennem andre ledere.”

Uddelegering har rykket menighederne.

Kvindernes situation er klart blevet forbedret, og de er blevet mere involverede, men Lars Midtgaard fornemmer, at der stadig er plads til forbedringer: ”De var der. De var med. De bød ind alt det, de kunne. Men jeg fornemmede også, at de skulle kende deres plads. På den måde er der desværre stadig mange traditionelle ledere, der overser lighed i skabelse, frelse og tjeneste. Vi så nok kun en brøkdel af kvindernes potentiale på seminarerne. Omvendt gav de udtryk for, hvor meget træningen havde givet dem – i deres trosliv og i deres rolle i menighed og lokalsamfund.”

Relateret

• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 26. maj. 2025 - Fra håbløshed til håb: Unge enlige mødres kamp for en ny fremtid
• 12. jun. 2024 - SCMT lukker: Seks års økumenisk samarbejde om præsteuddannelse slutter

Find flere

Jan Kornholt og Lars Midtgaard er to af de præster, der tjener BaptistKirken på hvert deres område. Jan som ny konsulent for menighedsudvikling. Lars som formand for et team, der arbejder med menighedsplantning. Begge indledte deres oplæg i Vejle med at sige, at de ikke havde troet, at de skulle stå på den scene, men at Gud har kaldet dem begge til den tjeneste, de står i – og har helet tidligere sår, som de har fået i fællesskabet. En tredje, Finn Günther fra Holbæk, har været meget skuffet over, at BaptistKirken ikke var der med hjælp, da deres præst, Finn Basnov var død. Men også han bekendtgjorde, at han har genfundet troen på BaptistKirken.

Det var livgivende at høre.

Menighedsudvikling

Vi fik en præsentation af tre af de områder, hvor BaptistKirken tilbyder hjælp til menigheder. Jan Kornholt tilbyder menighedsudvikling. Han satte et smukt billede på det at være menighed; En mælkebøtte: ”Den har dybe rødder, er livskraftig og vokser de mest utrolige steder.”

Han tilbyder hjælp til at menighederne, menighedsråd og ledere kan drøfte, hvordan de kommer videre.
”Nogle taler om, at vi har en præstekrise. Det vil jeg godt tilbagevise. Vores krise er, at vores menigheder ikke ved, hvordan de skal foretage eller fastholde ansættelser. Det er muligt med de økonomiske ressourcer, vi har, at få den ansættelse, vi har brug for. Lyngby fik 14 ansøgninger til en halvtids-stilling,” sagde Jan og fortsatte:

”Jeg vil opmuntre menighederne til at se det positive. Vores erfaringer hænger tit fast i det negative. Vi skal have mere urealistiske planer. Vi skal tro på, at den lokale menighed er byggestenen i Guds rige og så skal vi have fokus på Jesus – den uudryddelige kærlighed.” Og så så vi igen mælkebøtten, som er lige så uudryddelig.

Jan har en toårig ansættelse en dag om ugen og han kontakter alle menigheder efter nytår. Hvor hans kompetencer ikke slår til, vil han henvise til andre ressourcer.

Jan Kornholt brugte en mælkebøtte som billede på menigheden.

Opgradering af Mission i Danmark

Jans tilbud koordineres med Innovativ Kirke, hvor Charlotte Willer og Mette Holmgaard stadig tager rundt til menigheder og tilbyder en proces, hvor menigheden finder deres kald og ressourcer. Lige nu er Charlotte gået i gang i Midtsjællands menighed, og Mette er i gang i Sindal og Vrå. Fremover, når Jan, Charlotte og Mette indgår nye aftaler, vil det koste 500 kr. pr. besøg. Generalsekretær Torben Andersen er gratis at få på besøg, men han har begrænset tid. De fire, Jan, Charlotte, Mette og Torben udgør fremover Mission i Danmark-teamet.

Formand Per Beck kommenterede dette med: ”Kære menigheder. Vi opgraderer Mission i Danmark med de penge, vi har arvet. Men økonomien er ikke fulgt med”, med henvisning til, at de fleste menigheder ikke er meget for at betale for andre menigheders mission.

Kulturen skal ændres

Lars Midtgaard kunne fortælle om det team, der skal arbejde med menighedsplantning. Teamet består desuden af Anders Hyldgård fra Pandrup og Scot Tuminello fra Kristuskirken/Regen, som selv er amerikansk missionær i Danmark. De skal komme med et forslag til en strategi til ledelsen. Første udfordring er kulturen i BaptistKirken.

”Vi har ingen kultur, der understøtter menighedsplantning. Vores ressourcer allokeres til eksisterende menigheder. Det er en uholdbar situation. Min fordom er, at hvis vi trykker alle præsterne på maven, så vil mange svare: ’Det er en god idé, men det skal ikke være i min by og ikke med mine medarbejdere.’ Den kultur skal udfordres.”

Anden udfordring er strategien.

”Hvor skal vi plante menigheder? Skal vi sende teams ind i eksisterende menigheder og starte forfra indefra? Hvor meget må det koste? Hvis vi skal have flere nye menigheder i det baptistiske landskab, skal pengetanken ikke kun åbnes på klem,” sagde Lars Midtgaard.

Et forslag er, lige som Missionsforbundet, at tilbyde en menighedsplantningspakke, som går ud på at støtte nye fællesskaber både med coaching og økonomi.

Teologisk uddannelse

Torben Andersen er blevet formand for SCMT (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi), og han fortalte, at man stadig mangler det fjerde kirkesamfund, som vil være med. Han er dog stadig stolt af, at vi som kirkesamfund er fødselshjælper til dette netværk for studerende og teologilærere fra frikirkerne.
Endelig fortalte Lasse Åbom, præst i Aarhus Baptistmenighed, om tilbuddet om grundkursus i teologi, BASIS, hvor andet hold starter efter nytår. Her er plads til ca. 20 deltagere.

Uden børnearbejde dør menigheden

Lise Willer fra Kvindenetværket fortalte, hvad de i første omgang vil bruge den store arv til, som de har arvet efter Holger og Grethe Bogh i Svendborg.

De vil investere 100.000 kr. til kvindearbejdet i menigheder eller distrikter. Ansøgningsfrist er 15. marts 2020. Det kan handle om at få yngre med, noget tværkulturelt, bøn for alle generationer, tilbud til storbykvinder eller kvinder i nærmiljøet. Nyt arbejde eller revitalisering.

Afrikanske gæster

Der var to prominente gæster fra Burundi: formanden for Baptistkirken i Burundi Jean Jacques Masabo og formanden for Dutabarane, Vicomte Nkunda. Begge er i Danmark i forbindelse med kurser. I Burundi har de forstået det med menighedsplantning. Her er der nu 140 kirker og 115 datter-kirker. 55.000 medlemmer og 65.000 børn. Hele landet er dækket af baptistkirker nu. De fokuserer på børnene, og siger: ”En menighed uden et børnearbejde er en døende menighed.”

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen

Find flere

Jeg ved ikke hvad det er, og det behøver ikke udmunde sig i uddannelsesskift el.lign. for alle andre, men jeg tror, at der kommer til at ske store ting i Jesu navn, nu og fremadrettet. Og jeg tror BaptistKirken kan være en værdifuld medspiller, hvis vi vil.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Spejderhjælpen

• i uge 38 vil spejdere i hele landet samle penge ind til Spejderhjælpen
• pengene går direkte videre til projektet i Rwanda
• se mere på http://www.spejderhjaelpen.dk – her findes bl.a. aktivitetsmateriale, som kan bruges af spejdere eller andre
• Følg også Spejderhjælpen på Facebook. Der kommer nyt i løbet af efteråret som optakt til spejderhjælpsugen.

Spejderhjælpen har siden 2016 haft et projekt i Rwanda kaldet ‘Uddannelse for alle’. Projektets formål er at hjælpe børn med handicap til at gå i skole og få en uddannelse på lige fod med andre børn i Rwanda. Projektet er et samarbejde mellem Spejderhjælpen og Danske Handicaporganisationer. Projektet arbejder med at udvikle såkaldte ‘modelskoler’, som kan vise – helt konkret – hvordan man kan integrere børn med handicap i undervisningen, og hvordan man kan gøre skolerne rummelige for alle børn. Projektet skal sikre læring og sociale fællesskaber, der også omfatter børn med handicap.

Projektet er et samarbejde mellem Spejderhjælpen og Danske Handicaporganisationer.

Emmanuel fortæller, at efter han er begyndt i skole igen, er det hele blevet meget bedre. De andre børn driller ham ikke længere, og han har mange gode venner i skolen. Faktisk er han også en af de bedste i sin klasse.

Med Spejderhjælpen i Rwanda

Mit navn er Axel Duebjerg Andersen. Jeg er 16 år gammel, og jeg er baptistspejder i Aalborg 1. I maj rejste jeg og tre andre unge spejdere med Spejderhjælpen til Rwanda, netop for at besøge projektet ‘Uddannelse for alle’. Vi så nogle af projektets modelskoler, og det, der på de enkelte skoler er blevet gjort, for at alle børn kan få en chance for at gå i skole og uddanne sig.

På mange af skolerne er der blevet lavet ramper og stier, så børn med kørestole kan komme omkring på skolen.

Bedre fysiske rammer

På mange af skolerne er der blevet lavet ramper og stier, så børn med kørestole kan komme omkring på skolen. Flere steder endda med tag over, så de også kan komme tørre frem og tilbage. Derudover er der også på de fleste af skolerne blevet lavet handicaptoiletter, så alle har en chance for at komme på toilettet i løbet af dagen. Endelig er tavlerne i klasselokalerne kommet længere ned mod gulvet, så man kan nå dem fra en kørestol.

Videreuddannelse af lærere

Udover alle de fysiske forbedringer på skolerne er lærere blevet uddannet i, hvordan de bedre kan integrere børn med fysiske og psykiske handicap i undervisningen. Nogle er fx blevet uddannet i tegnsprog og kan dermed undervise døve børn. Andre er blevet uddannet i, hvordan børn med psykiske lidelser opfører sig i forskellige situationer, og de har derfor bedre mulighed for at tilpasse undervisningen efter børnenes forskellige behov.

Det fedeste på turen

For mig var det vildt fedt at se, hvad projektet har gjort for rigtig mange børn. Jeg fik lov til at snakke med flere af dem og deres familier.

Den oplevelse, der ramte mig mest, var en eftermiddag, hvor vi var så heldige at få lov at besøge nogle af børnene derhjemme. Vi gik op og ned, gennem bjerge og dale, for at komme hjem til Theofilus, som har et fysisk handicap, og derfor har svært ved at gå langt – skulle man tro. Vi gik i rigtig lang tid. Det var varmt, og det var hårdt. Den vej går Theofilus hver eneste dag for at komme frem og tilbage til skole – og han har endda et handicap. Det, synes jeg, er mega sejt, og det var vildt fedt at se og opleve! 

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere