Lyt til artiklen

Fra den 23.-25. september deltog jeg i et seminar i Rwanda om diakoni og om, hvordan de rwandiske kirker kan styrke deres indsats på dette område. Seminaret, der er finansieret af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, samlede medarbejdere, teologer, præster og ledere for at reflektere over det teologiske grundlag og den praktiske udmøntning af diakoni.

Undring?
Undrer du dig også over teksten på den store plakat bag deltagerne? “TOTS” betyder training of trainers. Deltagerne i seminaret er ledere, der uddanner andre ledere.

Hvad er diakoni?

Ordet diakoni stammer fra græsk og betyder egentlig tjeneste. Tjeneste forstået som den opgave og det kald, vi som kirke og kristne har: At omsætte troen til handling. Diakoni er derfor mere end sociale aktiviteter; det er selve kirkens måde at være til på, hvor Guds kærlighed bliver synlig gennem omsorg, fællesskab og retfærdighed i mødet med næsten. Som en af oplægsholderne formulerede det: ”Uden diakoni ville kirken ikke leve i overensstemmelse med sin identitet i Kristus.”

Diakoni er troens handling – deltagere i seminaret (Foto: Jado)

Teologiske refleksioner om diakoni

På seminaret lagde den lokale teolog Nathan Ndyamiyemenshi en stærk ramme for forståelsen af diakoni. Han pegede på, at diakoni er dybt forankret i Bibelen: Profeten Jeremias’ ord om at ”gøre ret og retfærdighed”, Jesu egen tjenende rolle, og beretningen i Apostlenes Gerninger, kapitel 6, om omsorgen for enkerne. Diakoni udspringer altså af selve Guds mission og er både en åndelig og en praktisk tjeneste. Diakoni er ikke blot et tillæg til kirkens arbejde, men en integreret del af kirkens væsen og mission. Det er både profetisk – hvor kirken konfronterer uretfærdighed – og tjenende, hvor den viser Guds kærlighed i praksis. Diakoni rækker både indadtil i menigheden og udadtil i samfundet.

Praktiske eksempler

Der blev delt praktiske eksempler og konkrete erfaringer fra projekter og menigheder. Spare- og lånegrupper var et eksempel, der kunne hjælpe familier med at betale skolepenge eller købe husdyr. Andre nævnte køkkenhaver, der giver mad til forældreløse børn. Menigheder, der har taget initiativ til forsoningsdialoger i landsbyer præget af gamle sår. Disse eksempler viser, at diakoni ikke kræver store midler, men vilje til at handle med de ressourcer, som allerede findes i lokalsamfundet.

Diakoni er troens handling – deltagere i seminaret (Foto: Jado)

Begrebet diakonale aktiver er her centralt. Hver menighed rummer allerede værdifulde ressourcer. Det kan være åndelige aktiver, som bøn og tro, menneskelige aktiver, som viden, evner og lederskab, sociale aktiver, som relationer og netværk, materielle aktiver, som adgang til jord, bygninger, redskaber og økonomi, og endelig kan man tale om kulturelle aktiver, som fortællinger og sange.

En kortlægning af disse ressourcer er nødvendig for, at der kan ændres fokus og skabes udvikling indefra: ”Diakoni begynder med, hvad folk allerede har, ikke med hvad de mangler”.

Værdier har også betydning

Diakoni bygger også på værdier. Værdierne former, hvordan man tænker og handler i mødet med næsten. Centralt står værdighed, hvor hvert menneske ses som skabt i Guds billede; retfærdighed, hvor kirken søger at udligne uligheder og stå på de svages side; og fællesskab, hvor ingen overlades til at stå alene. Hertil kommer tjeneste – at følge Kristi eksempel som den tjenende Herre – og håb, som driver menigheden til at arbejde for forvandling – også under svære vilkår.
Diakonale værdier giver både retning og legitimitet i arbejdet. De sikrer, at diakoni ikke reduceres til projekter, men forbliver en livsholdning, hvor troen omsættes til kærlighed i handling.

Morten Kofoed gav også et indlæg på seminaret (Foto: Jado)

Fra mangel til muligheder

En af de stærkeste indsigter fra seminaret var nødvendigheden af at ændre tankegang. Alt for ofte fokuseres på mangler – og dermed fastholdes fokus på fattigdom, begrænsninger og afhængighed af udefrakommende ressourcer.

I stedet opfordres vi til at se på, hvad vi allerede har. Når vi begynder at identificere de diakonale aktiver – tro, relationer, jord, viden og kulturelle traditioner – åbner der sig helt nye muligheder for handling. Et skifte i mindset er grundlæggende: Fra at se knaphed til at opdage Guds overflod midt iblandt os.
Som det blev sagt på seminaret: ”Diakoni starter ikke med det, vi mangler, men med det, vi har.”

Sidste del af seminaret handlede om konkrete handlingsplaner for de mange engagerede deltagere.

Seminaret understregede, at diakoni er kirkens DNA. Det handler om at bruge de ressourcer, Gud allerede har givet os, og om at planlægge ud fra det, der allerede findes. Når kirken ser på, hvad den har – tro, fællesskab, land, viden, relationer – og sætter det i spil, skabes der håb, værdighed og forvandling.

Diakoni er med andre ord tro i handling – en levende og synlig tjeneste, hvor evangeliet får hænder og fødder i verden.

Dialog på seminaret Diakoni er troens handling (Foto: Jado)

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Få gang i samtalen

”Lad os tale om tro” handler om at få gang i samtaler om tro. Samtaler mellem to mennesker, samtaler i læsekredsen, cellegruppen eller i den gruppe, du mødes med i fitnesscentret – eller samtaler i kirken: Over kirkekaffen eller ved et særligt ”Lad os tale om tro”-arrangement.

Kampagnens formål er at sætte gang i samtalen. Det kan for eksempel ske ved, at:

1. Se en video fra websiden https://www.ladostaleomtro.dk/ med det emne, der er interesse for
2. Dele videoen med de mennesker, du ønsker at tale med
3. Sætte gang i samtalen ud fra de spørgsmål, I ser sidst i alle videoklippene

Der er ingen facitliste, ingen rigtige eller forkerte svar. Du skal bare tage mod til dig og dele en af videoerne med den eller dem, du ønsker at tale med.

Fakta

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke.

”Hvad sker der i videoerne?”

For at være helt ærlig: Ikke ret meget! Alle videoerne viser to mennesker, der taler sammen om et emne. En række ”kendisser” taler sammen om tro og en række helt almindelige danskere taler sammen om tro, håb, lykke og kærlighed. Der er citater fra biblen til alle videoerne, men forvent ikke en opskrift på vækkelse i din omgangskreds. Videoerne viser helt almindelige mennesker (”kendisserne” virker også helt almindelige), der inspirerer hinanden gennem samtale.

Plads til overraskelser

På webmediet kirke.dk har sognepræst Jacob Bjorholm anmeldt ”Lad os tale om tro”-konceptet. Han skriver blandt andet:
”Min favorit er til min egen overraskelse en samtale om tro mellem Alex Vanopslagh og Frederik Vad. For det første er det en fornøjelse at se to, som jo politisk er ret uenige, finde et fælles fodfæste i deres nysgerrige omgang med kristendom og kirke. Det i sig selv understreger jo en smuk evangelisk pointe. For det andet møder vi her to, som gør sig overvejelser, der, tror jeg, matcher noget, som rigtig mange yngre mennesker kan genkende.”

Jacob Bjorholm er en smule forbeholden overfor at bruge videoerne som grundlag for en samtale mellem to mennesker:
”Jeg kunne derimod let have mod på at kaste mig ud i at bruge en video til en samtalesalon. For det er faktisk nogle ret gode film.”

Foto: “Lad os tale om tro”

Mere positiv omtale

Det er ikke kun Jacob Bjorholm, der synes godt om ”Lad os tale om tro.” Initiativtagerne bag kampagnen har medvirket i stærke og positive indslag i udsendelserne ”News & Co.” og ”Go’ aften Live”. Kampagnen har også fået en del positiv omtale i Kristeligt Dagblad.

Her kalder Peter Lodberg, professor emeritus i teologi, i en artikel den 19. september samtalerne for ”en mosaik af forskellige tilgange til kristendom med et klart præg af en moderne pietisme.” Det må ikke opfattes negativt, pointerer han: ”… i den mediebårne virkelighed, vi har i dag, er det måske måden at invitere folk til at forholde sig til tro på, fordi man oplever, at andres fortælling kan gøre det lettere at tænke over og tale om sin egen tro.”

Der kommer til at ske endnu mere

Troels Nymann, ansvarlig for kampagnen på sociale medier fortæller:
”Kampagnen fik en dundrende start. Vi kan glæde os over en rækkevidde på vores annoncekonti på mere end 1,4 million. De første såkaldte ”reels” (små videoklip, red.) rammer nok 500.000 visninger i løbet af første uge i oktober. Der har vi kun brugt 1/5 af vores annoncebudget!

Kampagnen fortsætter frem til nytår. I begyndelsen af 2025 beslutter organisationerne bag ”Lad os tale om tro”, hvordan kampagnen skal fortsætte.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Få karnevalsstemningen med og lyt til artiklen her:

De færreste forbinder karnevallet i Aalborg med kirken. Ikke desto mindre har fri- og folkekirker siden 2011 mødt karnevalsgæsterne på gaden. Initiativet hedder Englevagt, og formålet er netop at være engle og stå vagt om de mange karnevalsgæster. Især dem, hvor den gode oplevelse går i stykker undervejs.

Et tværkirkeligt initiativ fra begyndelsen

Kasper Rahbek Pedersen er præst i Aalborg Menighedscenter og formand for foreningen Englevagt. Kasper fortæller:
”Det var David og Michelle Lundsteen, præstepar i Apostolsk kirke, der startede Englevagt. Det var deres hjerte og vision, der blev taget med ind i Præstenetværket. (Et netværk af præster fra folke- og frikirker i Aalborg, red.) Derfor var Englevagt allerede fra begyndelsen tænkt som et økumenisk initiativ. Det har altid været DNA’et. Englevagt har været en af de samlende ting i Præstenetværket og måske også været med til at skubbe andre gode ting i gang.”

Kasper Rahbek Pedersen (tv.) og Jakob Martens (th.) (Foto: Henrik Andersen)

”Fordi mennesker har værdi!”

Sammen med Jakob Martens, næstformand og til daglig børne- og teenageleder i Bethelkirken, har Kasper fundet fem minutter i den stramme tidsplan. Mens sambarytmerne og tusinder af menneskers jubel får vinduerne til at vibrere ud mod Nyhavnsgade, finder de to formænd et roligt hjørne i det store mødelokale hos Kompas Hotel. Kasper og Jakob fortæller, at de er engageret i Englevagt, fordi mennesker har værdi. Det er derfor, det giver det så god mening at passe på dem!

”Forpligtelsen til at passe på hinanden gik for alvor op for mig, da jeg fik børn. Da jeg var yngre var jeg en del af et fællesskab, hvor man ofte glemte at passe på sig selv og hinanden. Jeg vil gerne opleve, at vi har en sikker by under karnevallet,” siger Jakob og fortsætter: ”Det er for nemt bare at stikke af. Jesus gik gennem Samaria! Han gik ikke udenom. Der er brug for, at vi som kirker tager ansvar for livet i byen.”

Kasper supplerer:
”Man får en glæde ved at hjælpe andre. Man bliver glad, når mennesker på gaden vil give ”high fives” og når man oplever at være ønsket i gadebilledet.”

Peter Würtz – praktisk mand på Englevagt (Foto: Henrik Andersen)

”Filialerne” i Guds kirke mødes til karnevallet

I et tilstødende lokale forsøger Peter Würtz at overdøve endnu en karnevalsvogn, denne gang med sømandstema og fri bar. Peter skal have dirigeret morgenbrød, kaffe, ost og Nutella på plads på buffeten. Kompas Hotel leverer ikke bare lokaler til Englevagt, de sponserer også forplejningen.
”Det er slet ik’ så ringe,” lyder det fra vendelboen Peter. Sømandsrytmerne vandt første omgang, men da lydniveauet er faldet et par decibel, er Peter klar til at erklære sin begejstring for det tværkirkelige engagement i Englevagt:
”Jeg vild med økumenien. At vi er her fra en masse af byens kirker. I min optik har Gud kun en kirke, men så er der forskellige filialer. I dag er vi samlet fra en række af filialerne og tjener sammen. Det er jeg helt vild med!”

Engelvagterne holder pause inden næste tur (Foto: Henrik Andersen

Peters glæde over at mødes på tværs af Vorherres filialer betyder, at han får mulighed for at leve sin tro ud i praksis: At være Jesus’ hænder og fødder. Hvor det at følge Jesus ikke blot er ord i en bog eller noget man siger ved passende lejligheder:
”Mit yndlingssted i Bibelen er Jakobs brev: Englevagt er sådan en dag, hvor vi lever Jakobs Brev ud (Kapitel1, vers 22:  Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv, red.).”

Forventningens glæde inden det går løs ”på gaden”

Ved et af bordene er Iben Kragh Nørlund og Søren Berg Pedersen ved at gøre sig klar til at ”gå på gaden”. Englevagterne er inddelt i grupper, der igen er inddelt i tomands-teams: ”Ingen Englevagt går alene” – man passer på hinanden. Iben fortæller om planen:
”Klokken 11 tager vi sandwich og vand og bliver briefet. Så tror jeg Bønneteamet beder for os og så går vi på gaden. Vi derude i et par timer og så kommer vi hjem, og tanker op igen.”

Søren Berg Pedersen og Iben Kragh Nørlund (Foto: Henrik Andersen)

Iben er er ligesom formændene og Peter i køkkenet glad for at mødes på tværs af kirkerne i Aalborg:
”Det er fedt at være med i det tværkirkelige fællesskab. Jeg har været med i mange år og de første par år sad jeg lidt alene for mig selv. Men så blev jeg en del af det her store tværkirkelige fællesskab som skaber netværk, inspiration, motivation til at blive brugt af Jesus.”

Kærligheden gør en forskel

Søren er glad for at være ”på gaden” for dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Og for at bidrage med noget, der har værdi for andre:
”Den ubetingede kærlighed: At vi får sået den og får vist den. Så tror jeg, at ungdommen kan stå bedre både i forhold til uddannelse, digitale medier, mistrivsel og meget andet. Hvis vi kan plante nogle gode værdier, så kan det måske gøre en forskel.”

Englevagt har værdi for mennesker

Ligesom Søren har Iben også fokus på, at Englevagterne er med til at give livet mere værdi, for dem de hjælper:
”Jeg elsker karneval. Den store fest, hvor mennesker bare er glade sammen. Jeg elsker at være et redskab, hvor jeg kan hjælpe, så festen ikke kun ender i druk. Ungdommen hungrer efter noget, og den ved ikke hvad det er! Jeg kan være et redskab. Jesus kan bruge mig til at så noget der, hvor ungdommen hungrer efter mening.”

Fest i gaden – karneval i Aalborg (Foto: David Dahl)

Dagens første oplevelser ”fra gaden”

Mens Iben og Søren gør sig klar til at tjekke ud fra ”basen” dukker Claus Knudsen op ved buffeten og forsyner sig med sandwich og drikkevarer. Han er lige blevet færdig med sin første vagt ”på gaden”. Det var gennem Nyhavnsgade sammen med paraden fra øst.  Claus har allerede høstet dagens første erfaringer med de rigelige mængder alkohol, der flyder i karnevallet. Han fortæller om en karnevalsdeltager, der trængte til hjælp:
”Vi fik lige stoppet ham og spurgt om han var okay og givet ham nogle vådservietter og noget vand. Han var ved godt mod, men også glad for, at vi var der. Så har vi talt med nogle, der stod alene og efterladt og nogle, der havde mistet kontakten til deres venner. Ellers er der er en fed stemning, folk har det godt og de værdsætter vores tilstedeværelse.”

Uddeling af kildevand og masser af kærlighed til karnevalsgæster (Foto: Iben Kragh Nørlund)

”Næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har”

Som de andre Englevagter finder Claus stor tilfredsstillelse ved at stille sig til rådighed og hjælpe andre. Uanset at de ofte selv er skyld i at have bragt sig i en udsat situation: Måske beruset, uden mobiltelefon og uden kontakt til de venner, der havde lovet at passe på dem. Claus siger:
”Jeg synes, at næstekærlighed er noget af det vigtigste, vi har. Jeg synes, det er vigtigt at vise mennesker, at de er elsket i den verden, vi lever i. Englevagt er et sted, hvor vi kan møde mennesker, der har sat sig i en situation, der ikke er fordelagtig for dem. I stedet for at fordømme, så kan vi vise dem kærlighed og at de er værdifulde – selv om det bare er med en flaske vand.  Jeg får at vide af mange af dem, at det fylder mere end man skulle tro. Det er også flere af dem, der går med store smil, når de går fra os.”

Claus vender formiddagens oplevelser med de andre ved bordet. ”Debriefing” er nok det moderne ord for det, de unge Englevagter gør, når de passer på hinanden, beder for hinanden og deler oplevelserne på gaden med hinanden.

Rikke Rismøller (tv.) og Sanne Würtz (th.) fra Forbønstemaet (Foto: Henrik Andersen)

Bøn giver fokus på opgaven og på hinanden

Lidt nede ad hotelgangen står der ”stillerum” på et flot messingskilt. Her holder forbønsteamet til. Det ligger dybt i Englevagtkonceptet, at man ikke blot kaster sig hovedkulds ud i opgaven. Man beder for hinanden og man beder for dem, man skal hjælpe.

Rikke Rismøller og Sanne Würtz holder frokostpause. Men ikke mere end at der er tid til at fortælle om den oplevelse, man kan have ved at bede sammen. Rikke sætter ord på tankerne:
”Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke skulle med i år. Men til lovsang og bøn i går følte jeg, at Helligånden prikkede til mit hjerte og sagde at jeg skulle være med på bønneteam. Det er virkelig fedt at bede for hvert enkelt gadeteam, der skal gå ud. Vi står sammen i bøn inden de går ud og vi beder for dem i stillerummet.”

Forbøn i fællesskab inden team’sne går “på gaden” (Foto: David Dahl)

Sanne forklarer lidt mere om forbønskonceptet:
”Vi er så heldige, at vi er syv på teamet i år. Det er rigtig dejligt, sidste år var der kun tre. Vi har fået en skabelon til måder, vi kan gøre det på. Den har vi brugt som vejledning.  Vi deler oplevelser og erfaringer med hinanden.”

Rikke supplerer og fortæller, at man får noget ud af det på det personlige plan, hver gang man beder sammen:
”Vi opmuntrer hinanden og man har et fællesskab, når man beder sammen.”

Oprydningen begynder

Ude på Nyhavnsgade er paraden forbi. Det tog et par timer. Stilheden nydes et øjeblik. Til hverdag er Nyhavnsgade en af de mest trafikerede indfaldsveje mod centrum i Aalborg. Nu er der helt stille og karnevallet høres kun i baggrunden. Stilheden varer indtil de første entreprenørmaskiner dukker op for at skrabe affaldet sammen. Hurtigt begynder fejemaskinerne at patruljere frem og tilbage.

Der pakkes inden teams’ne går “på gaden” (Foto: Jakob Martens)

Englene vender tilbage

Mens Englevagterne følger karnevalsoptogene hele vejen op til festen i Kildeparken, er Sanne og Rikke på vej tilbage til stillerummet og forbøn for det næste hold ”på gaden”:
”Vi glæder os til at høre nogle beretninger senere i dag fra dem, der har været ude. Vi plejer at få nogle gode meldinger: Hvordan de har mærket, at Gud var der i situationen og gav dem ord i rette tid.”

Der er karneval i Aalborg igen til næste år. Og englene er klar til at stå vagt igen – med kildevand og Guds kærlighed og en praktisk hånd til unge mennesker, der trænger.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke

Find flere