Lyt til artiken:

For enden af en villavej ligger Holstebro Baptistkirke. Næsten som om den ikke vil forstyrre. Hvis du søger på Google Streetview, får du et billede af krattet foran kirken. Indenfor er der varme, kaffe og den særlige ro, som opstår, når folk kender hinanden. Formand Hanna Ringgaard og menighedsrådsmedlemmerne Leif Christensen og Allan Thing har kaffen klar – og fastelavnsbollerne.

Talen falder hurtigt på det tætte fællesskab, for netop dér ligger også sårbarheden: Når man er få, kan den enkelte ikke gemme sig i mængden. Ordene vejer tungere. Accept af hinanden betyder alt.

Fra venstre: Hanna Ringgaard, Leif Christensen og Allan Thing (Foto: Henrik Andersen

I den lille menighed er reglerne få. Når noget bliver svært, folder de hænderne i Holstebro. “Der er fokus på bønsfællesskabet,” fortæller Allan og fortsætter: ”Til gudstjenesterne har vi altid et punkt, hvor vi beder sammen – og under ordet frit, beder vi også tit for hinanden.”

Mange menigheder venter på, at verden udenfor opdager deres arbejde. For enden af villavejen i Holstebro er det ikke nemt at blive opdaget. Derfor har menigheden valgt at gå ud: støtte det, der allerede virker – og være med i det tværkirkelige arbejde i Holstebro. I Kirke Care og Kirkernes Sociale Arbejde møder menigheden mennesker, der aldrig ville tage turen til enden af villavejen. Baptistkirken gør det sammen med andre kirker, fordi ressourcerne er få, og fordi de fælles initiativer rækker ud i lokalsamfundet.

Bøn fylder meget i det lille fællesskab i Holstebro. På menighedens Facebookside er der ugentligt ord til opbyggelse.

Samtidig er der drømme for fremtiden: at flytte tættere på livet i midtbyen – måske med et enkelt, åbent sted, hvor man kan komme forbi på en hverdag og få en kop kaffe. Men mellem drøm og virkelighed står en betalt kirkebygning på gratis grund – og et lille fællesskab, der både er stærkt og sårbart. Er det muligt at realisere drømmen uden at miste hinanden af syne?

Den omvendte strategi?

I Holstebro er der cirka 40 medlemmer. Menighedens medlemmer er geografisk meget spredt og det er svært at samle mere end 20 medlemmer til arrangementerne. Selv om der tit dukker andre end medlemmerne op, slider det ikke meget på kirkebænkene. For den lille menighed vil ”refleksen” ofte være at bruge kræfterne i fællesskabet i stedet for udenfor fællesskabet. Men ikke i Holstebro!

Hanna fortæller: ”Vi havde en samtale om, at vi skulle gøre noget ude i byen. Og i den snak kommer vi så ind på, at det kunne være noget for de unge om natten, så de ikke falder i åen!” Latteren breder sig rundt om bordet og Leif fortsætter: ”Det er rigtigt! For jeg har altid ment, at vi skulle gå ud ad døren i stedet for kun at gå ind ad den!”

Allan griber tråden: ”Du vil gerne være konkret. Og da Kirke Care henvender sig, er du allerede klar og så får du trukket os andre med! Vi kan sætte alt muligt i gang, men hvad er sandsynligheden for succes? Så hellere hjælpe der, hvor der allerede sker noget. ”

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Fredag aften i gågaden

Det er fredag aften i Holstebro. Festen har allerede været i gang et stykke tid på barerne og diskotekerne i gågaderne omkring Nørregade og Store Torv. For nogle er festen allerede ved at være forbi: Lidt for meget alkohol, en tabt telefon eller kærestesorger. Ude på gaden er der hjælp at hente fra Kirke Care. Et team på tre voksne med et karakteristisk logo på ryggen.

”Vi er fire fra kirken med i Kirke Care. Vi evangeliserer ikke, men møder de unge med omsorg og kærlighed. Der står jo Kirke Care på vores tøj, så det er tit de unge gerne vil tale om tro, eller bare fortælle os, at de kan både fadervor og trosbekendelsen” forklarer Leif, ”Det er rigtig godt at være med i udadvendt arbejde som menighed.”

Menigheden i kirken for enden af villavejen venter ikke på at blive fundet. Den går ud og møder mennesker.

Når frikirke og folkekirke bygger sammen

Samtalen om Kirke Care fører naturligt videre, da Hanna siger: ”Vi møder jo også mange fra de andre kirker gennem Kirke Care…”. Allan er hurtig til at samle tråden op: ”Det er virkelig en del af vores tværkirkelige fællesskab her i Holstebro: Vi går sammen og taler sammen med folk fra andre kirker. Det danner bånd, skaber netværk og bryder barrierer ned.”

”Det er en gave, Gud har givet os! Vi søgte det og det kom til os,” siger Hanna, ”på sådan en iskold nat kan man nå at få mange gode snakke med de andre!”

Rundt om bordet fremhæver alle tre det tværkirkelige samarbejde. Ikke kun fordi baptisterne får ros for at stille med ti procent af menigheden til Kirke Care, men fordi samarbejdet med andre styrker sammenholdet indadtil. Når kirken ikke kun er en adresse for enden af villavejen, men lever i hele byen, er det nemmere at samle energi. Der er oplevelser om tro og fællesskab, der kan deles, når ordet er frit til søndagsgudstjenesten.

Læs mere om Holstebro Baptistkirke:

På web: https://holstebrobaptistkirke.dk/
På Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=100070428941705#
Om Kirke Care på landsplan: https://www.kirkecare.dk/
– og lokalt: https://www.facebook.com/kirkecareholstebro

Det virker – men det fylder ikke kirkebænkene

Der bliver en smule stille, da Hanna, Leif og Allan reflekterer over, at den udadvendte indsats ikke får flere til at søge baptistkirken.

”Måske er vi kommet til at acceptere, at vi er en husmenighed, hvor vi tager os af hinanden. Selv om vi gerne vil være mange flere,” reflekterer Hanna, ”For vi er jo heller ikke en stærk menighed, hvis man kan udtrykke det sådan. Vi har mange gode værdier, vi har mange gode kræfter, men vi har også mange, der internt bruger meget energi på samtaler med hinanden. Der er mange, der kæmper.”

Der er enighed om, at det tætte og nære liv i den lille menighed gør det nemmere at tage fat i hinanden og invitere hinanden med ud og opleve fællesskabet med andre kirker.

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Tæt på hinanden – og derfor sårbare

Samtalen fortsætter om det tætte fællesskab. Man tager sig af hinanden, hjælper hinanden med stort og småt. Sikkert også noget, som fællesskabet slet ikke hører om. Men især en ting kan give udfordringer, fortæller Leif:
”Det er svært at tage de alvorlige snakke, fordi vi kender hinanden så godt. Det er svært at sige noget negativt, og det er en kæmpe udfordring i den lille menighed. Det bliver meget hurtigt personligt.”

”Der skal ikke meget til, før man får hjertebanken,” fortsætter Allan, ”det er jo ikke en fjern relation, der sidder ved siden af. Det er faktisk en, jeg gerne vil være sammen med.”

På spørgsmålet om, hvordan menigheden håndterer konflikterne, er der ikke meget tvivl i svarene. Allan samler op med et smil: ”Der er ikke noget, der er for stort eller for småt – det skal bedes væk!”

De vildeste drømme: Café i midtbyen!

Det tager lige et øjeblik og kræver en smule tilløb før Leif tør præsentere sin vildeste drøm for menighedens fremtid:
”Det er simpelthen, at vi skal… af med det her sted og så skal vi ned og bo midt i byen.”

Hanna falder ind: ”Så skal vi jo have den der lille café, der har åbent lørdag formiddag.”

Der er enighed om, at udfordringen ved de vilde fremtidsdrømme ikke er om menigheden har lyst til at drømme med. Men om menigheden har ressourcer til at realisere drømmene. Ligesom i mange andre frivillige fællesskaber er det svært at finde frivillige nok til at drive fællesskabet. Når driften også omfatter en ældre bygning med utæt tag, er det ofte ”Tordenskjolds soldater”, der møder op.

Leif peger på, at der en drøm, der overskygger alle andre:
”Den vigtigste drøm er nok at finde nogle, vi kan give stafetten videre til. Så tror jeg, at dem, der kommer, vil drømme nye drømme.”

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter?…” (Foto: Henrik Andersen)

En betalt kirke på gratis grund

Store og vilde drømme kan også komme med en pris, hvis de skal realiseres.

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter? Skal vi vælte huset, så vi efterlader en bar grund? For mig er det sådan noget, det handler om,” siger Hanna.

De andre er enige. Der er udfordringer ved at drømme vildt og stort. Og flere udfordringer ved at realisere drømmen. Samtalen vender tilbage til omdrejningspunktet: den lille menighed, da Allan siger: ”Det ville også kræve lidt flere hænder at drive kirke i midtbyen…”

Det lille fællesskab giver mulighed for at være kirke tæt på menneskers hverdag. Men det er også de vilde drømmes begrænsning.

En levende menighed

I BaptistKirken har vi lukket små menigheder, fordi livet langsomt er ebbet ud. I Holstebro er der et livgivende bønsfællesskab i den lille menighed. Når de ikke beder, går de ud ad døren og møder verden i fællesskab med andre kirker.

De giver sig selv lov til at drømme vilde drømme. Krattet på Google Streetview får ikke lov til at blive det sidste billede: De drømmer om at flytte kirken for enden af villavejen til livet i midtbyen.

Relateret

• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Lyt til artiklen:

I maskinrummet, den såkaldte lokalkomite, for Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde trækker kirkefolk med forskellige tilhørsforhold i trådene, så planlægning og logistik kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt for komiteen, at alle kristne overbevisninger og konfessioner samarbejder om give hinanden fællesskaber, der kan opmuntre, bevæge og udfordre med respekt og i dialog.

Kurt Sørensen er næstformand i lokalkomiteen og medlem af baptistkirken i Silkeborg.
”Vi forsøger at lægge det specifikke på hylden og understreger det fælleskirkelige. Vi ser på mennesket først, og inviterer til fællesskab i en splittet verden, hvor egoismen råder, og intet er i dag, som for få år siden.”

Kurt Sørensen trives i det fælleskirkelige, og det er blevet et slags dogme for ham, at nok kan baptistkirken i Silkeborg være uenig med andre om fx dåbssyn, ”men jeg er først og fremmest kristen i Silkeborg, ligesom så mange andre, og så kommer jeg tilfældigvis i baptistkirken.”

Kurt Sørensen, som er tidligere direktør i Krifa Forsikring, sidder i lokalkomiteen på et mandat fra FrikirkeNet, som er de pentakostale kirker i Danmark. Omkring bordet sidder også præst ved Metodistkirken i Aarhus, Maria Thaarup. Hun finder arbejdet i lokalkomiteen ærefuldt, fordi sagen er væsentlig.

”Det økumeniske arbejde er vigtigt. Vi skal mødes på tværs af kirkesamfund og være i bøn og have fællesskab. Hvis vi ikke formår at tage os tid til at være én kirke, bare en gang imellem, så har vi for travlt med det jordiske. Efter min mening er Himmelske Dage stedet, hvor vi bør mødes, høj som lav fra hele Kirke-Danmark.”

Lokalkomiteen

for Himmelske Dage i Silkeborg består af ni medlemmer fra folkekirken, baptistkirken (repræsentant for FrikirkeNet), Den Katolske Kirke, Oasekirken, Metodistkirken.

De ni indholdsudvalg har følgende arbejdstitler:
Eksistens og tro. Musik, lovsang og koncerter. Grøn og pilgrim. Børn og familier. Unge. Diakoni og samfund. Den globale kirke, økumeni og migrantmenigheder. Teologi. Gudstjenester og andagter.

Se mere på http://www.himmelskedage.dk

Fællesskab uanset kirkers størrelse og retning

Formand for lokalkomiteen, provst i folkekirken Jacob Duevang Krogh Rasmussen, fortæller, at det ligger i dna’et for Himmelske Dage, at alle er inviteret med omkring bordet, når retningen for kirkernes folkemøde tager form. En stor inspirationsdag for efterhånden længe siden blev startskuddet til årets tema, ”løfter blikket”, og til organiseringen af det ret så store arrangement over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene.

Lokalkomiteen får hjælp af ni indholdsudvalg, som har arrangeret foredrag, koncerter, gudstjenester mm. ud fra ni arbejdstitler (se nedenfor). Alle interesserede kirker og bevægelser har kunnet byde ind og bidrage med forslag, egne arrangementer og gudstjenester i udvalgene, så den økumeniske bredde er repræsenteret.

Foto: Julie Fischer

Generalsekretæren i Danske Kirkers Råd, Emil Bjørn Hilton Saggau, bakker op om fremgangsmåden, som lokalkomiteen har lagt for dagen sammen med indholdsudvalgene.
”Der er kirkeligt økumenisk repræsentativitet i Himmelske Dage gennem Danske Kirkers Råd. Det vigtige er, at der er et økumenisk perspektiv i de mange arrangementer.  Det oplever jeg, at der er i mange af de mere end 240 arrangementer og gudstjenester. Det økumeniske skal ikke gøres op i kvantitet, da kirkernes folkemøde netop er et møde mellem meget forskellige kirkelige organisationer og kirker. Derfor er det en skøn blanding, hvor noget er mere folkekirkeligt, noget er katolsk og andet mere frikirkeligt.”

Danmarks bredeste, kirkelige mødested

Det bredeste kirkelige mødested i Danmark, Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde, støttes af over 50 kirker, kirkelige organisationer og bevægelser. Det er lige fra de største kirker, med folkekirken som den største, til mindre baptistkirker, pinsekirken, metodistkirken, katolikker og bevægelser som fdf og Indre Mission.

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde afholdes hvert tredje år, og i år i Kristi Himmelfartsdagene lægger Silkeborg By rum og gæstfrihed til den store begivenhed med omkring 30.000 besøgende.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde

Find flere

“Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.” Romerbrevet, kapitel 12, vers 4-5

Det er vigtigt, at vi samarbejder med vores brødre og søstre i ånden. På tværs af kirkeretninger, alder, lokation osv!

Jeg er ansat som volontør med fokus på børne- og ungdomsarbejde i missions- pinse- og baptistkirken på Bornholm, som har skabt et fællesskab på tværs af kirkeretninger. Hver uge mødes over 100 børn og unge med fokus på den vigtigste og sejeste far! Og siden 2009 har kirkerne lavet et stort gratis event – MAXDAG – en kæmpe legedag, hvor kirkerne sammen med over 200 frivillige fra hele Danmark tjener og giver en gave til øen. I år deltog omkring 2000 børn og op mod 4-5000 mennesker.

Det er en kæmpe glæde at kunne give og tjene sammen og opleve, hvordan vi er ét legeme med mange forskellige styrker og svagheder.

Derfor vil jeg gerne udfordre dig! Hvordan kan du komme tættere på dine brødre og søstre? Bevæge dig tættere på ét legeme og undgå, at vores forskelligheder (i form af kirkeretninger mm) bliver en begrænsning, men nærmere en styrke?

Relateret

• 30. jun. 2026 - Når et stille liv bærer mere, end man tror
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere