Lyt til artiklen:

Fra den 1. januar 2026 træder en ny revision af Trossamfundsloven i kraft. Lovændringen blev vedtaget den 22. maj 2025. Den indeholder primært tekniske justeringer, men enkelte ændringer kan påvirke livet i din menighed. Derfor er der grund til at følge med i folketingets arbejde med Trossamfundsloven.

Kirkeministeriet har aktivt inddraget trossamfundene i revisionen af loven. BaptistKirken har været engageret i processen og har afgivet høringssvar til lovforslaget.

Tidligere formand for BaptistKirken Per Beck orienterede om lovændringen i BaptistKirkens menighedsforsendelse den 28. maj 2025. Per er nyudnævnt formand for Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ”Frihed og Lige Vilkår”, der bl.a. beskæftiger sig med trossamfundsloven og kirkers forhold til myndighederne.

I det følgende ser vi på de væsentligste ændringer og deres betydning for BaptistKirken og menighederne.

Vielsesforrettere: Skriftlig prøve erstatter kursus

Det er i dag et krav, at vielsesforrettere i anerkendte trossamfund skal gennemgå et todages kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fra 2026 kan dette kursus erstattes af en skriftlig prøve. Formålet er at sikre samme faglige indhold og niveau som hidtil, men med mindre tidsforbrug og færre udgifter.

BaptistKirken støtter i sit høringssvar fuldt ud denne ændring. Den letter byrden betydeligt, især for danske præster, som sjældent har fået nyt udbytte af kurset. Andre frikirker støtter også ændringen og Danske Kirkers Råd tilføjer i sit høringssvar, at omkostningerne ved prøven skal være proportionale, så mindre menigheder ikke oplever unødvendige økonomiske byrder.

Forlænget frist for indberetning af regnskaber og medlemstal

Detaljen er ikke en del af lovændringen, men Kirkeministeriet har stillet i udsigt, at fristen for indberetning af årsregnskaber og medlemstal forlænges med tre måneder, så deadline fra 2026 bliver den 31. august frem for den 31. maj. Ændringen tager hensyn til, at mange kirkesamfund afholder årsmøder og generalforsamlinger i sommermånederne, hvor regnskaberne traditionelt bliver godkendt. Ændringen vil sandsynligvis blive gennemført i forbindelse med den opdatering af ”Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret” (BEK nr. 1644 af 8. december 2023), der må følge af lovændringerne.

BaptistKirken er glad for den mulige justering. Siden trossamfundsloven blev indført, har det været en udfordring, at BaptistKirkens regnskab først blev godkendt på Landskonference 1 i juli måned: Regnskabet skal efter bekendtgørelsen afleveres senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. ved udgangen af maj måned. Det betyder, at BaptistKirken ikke længere behøver at søge dispensation. Problemet er mindre for menighederne, der typisk holder årsmøder inden udgangen af maj måned.

Krav om ekstern revisor: Fra obligatorisk til situationsbestemt

Et tidligere forslag om et obligatorisk krav til alle menigheder om ekstern revision er ikke gennemført i den vedtagne lovtekst. Fremover kan Kirkeministeriet kun kræve ekstern revision, hvis der gentagne gange er konstateret væsentlige fejl og mangler i regnskaberne. I sådanne tilfælde vil ministeriet varsle menigheden om muligheden for at pålægge ekstern revision i en begrænset periode.

BaptistKirken er tilfreds med ændringen, da et generelt krav om ekstern revision ville medføre store økonomiske byrder, især for mindre menigheder. Danske Kirkers Råd fremhæver i sit høringssvar, at fejl typisk skyldes misforståelser snarere end forsøg på snyd, og opfordrer ministeriet til at øge rådgivning og vejledning frem for at indføre strengere sanktioner.

Ny betingelse om den nationale sanktionsliste

Fra 2026 vil det være et krav, at anerkendte trossamfund ikke ”må facilitere prædikener eller taler afholdt af personer”, som er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Overtrædelser kan føre til tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

Denne bestemmelse får næppe betydning for menighederne i BaptistKirken. Alligevel er det vigtigt fortsat at have fokus på emnet og forståelse for den bredere kontekst. Udlændingestyrelsen oplyser, at ”en udlænding, der virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller tro, kan blive optaget på den nationale sanktionsliste”, hvis: ”Udlændingen, i sit virke som religiøs forkynder, har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark…. Adfærden kan bestå af ytringer eller handlinger. Adfærden kan være udvist i udlandet eller i forbindelse med tidligere ophold i Danmark…” Der findes ikke klare regler for, hvad vi opfatter som ”en trussel mod den offentlige orden”.

Skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere

Det var foreslået at skærpe oplysningspligten for anerkendte trossamfund i forhold til aflønning af religiøse forkyndere, som modtager løn fra udenlandske organisationer, foreninger eller stater. Hensigten var at skabe større transparens omkring økonomiske forhold og sikre bedre kontrol med indirekte udenlandsk finansiering og indflydelse. Ændringen er dog ikke en del af den vedtagne lovændring.

Det er varslet, at myndighederne strammer op på dette punkt gennem bekendtgørelser. Det kan måske få konsekvenser for enkelte menigheder, der fx har en udenlandsk ungdomsmedarbejder ansat, hvor pengene til lønnen kommer fra den unges menighed i hjemlandet.

En særlig lettelse

BaptistKirken har i et par tilfælde oplevet udfordringer med Kirkeministeriet i forhold til menigheder, hvor al aktivitet er ophørt, uden at menigheden har nedlagt sig selv i overensstemmelse med vedtægterne. Problemet har været, at lovgivningen ikke tog højde for situationen. I fremtiden bør dette ikke være et problem, da lovteksten fra den 1. januar 2026 klart siger: ”Anerkendelsen af en menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ophører, hvis menigheden eller trossamfundet anmoder herom…”

BaptistKirken og den fortsatte dialog

Efter justeringerne per 1. januar 2026 udestår fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Ifølge Per Beck afventer vi fx stadig afklaring af, hvordan myndighederne vil håndtere social tvang i religiøse ægteskaber i forhold til anerkendte trossamfund. En tværministeriel arbejdsgruppe arbejder med emnet under overskriften ”Styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer”.

Der er også brug for fortsat at arbejde på en mere smidig håndtering af mindre donationer og finde administrative lettelser omkring registrering af donationer. Det sidste uafklarede punkt handler om samkørsel af registre, så registrering af donationer i fremtiden kun skal indberettes til en styrelse. Det vil lettere det lokale arbejde.

Både BaptistKirken og Danske Kirkers Råd foreslår en ”smiley”- eller akkrediteringsordning, så trossamfund og menigheder, der ikke har problemer med at overholde reglerne, bliver mødt af færre krav end fx nye menigheder og trossamfund. Tanken er, at myndighederne skal bruge ressourcerne på vejledning, hvor der er behov, i stedet for på kontrol, hvor der ikke er behov.

BaptistKirken følger aktivt udviklingen og fortsætter sammen med andre kirkesamfund og Danske Kirkers Råd dialogen med myndighederne for at sikre gode rammer for menighedernes arbejde.

Relateret

• 01. jun. 2024 - Kirkepolitisk topmøde med ministerbesøg i Danske Kirkers Råd
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?
• 30. nov. 2017 - Hvad kommer den nye Trossamfundslov til at betyde?
• 29. nov. 2017 - Trossamfundsloven og religionsfrihed
• 29. nov. 2017 - Tanker fra Landskonference 2

Find flere

Lyt til artiklen:

Onsdag den 5. februar 2025 havde politikerne i Kirkeudvalget og Retsudvalget og interesserede borgere mulighed for at lytte til både en kristen og en muslimsk aktørs synspunkter på den kommende revision af trossamfundsloven. Yderligere bidrog tre eksperter til politikernes oplysning inden den fortsatte behandling af ”Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken.”

Et muslimsk synspunkt

Urfan Zahoor Ahmed, talsmand for Dansk Muslimsk Union, indledte med en vision for fremtidens Danmark i 2050, hvor tros- og livssynssamfund er fuldt integrerede i samfundsdebatten og bliver anerkendt for deres bidrag. Han understregede vigtigheden af en lovgivning, der balancerer ansvar og frihed og fremmer samarbejde mellem trossamfund, stat og civilsamfund. Urfan Zahoor Ahmed påpegede, at der er en tendens til, at trossamfund mødes med mistænkeliggørelse og kontrol i stedet for samarbejde og støtte.

De centrale punkter i den nuværende lovrevision for Dansk Muslimsk Union er:

• Skærpelse af kravene til anerkendelse.
  Her var der skulderklap fra muslimerne til Danske Kirkers Råd for arbejdet med at afbureaukratisere de administrative byrder for trossamfundene.
• Den nationale sanktionsliste.
  Urfan Zahoor Ahmed udtrykte bekymring over den nationale sanktionsliste: Der mangler gennemsigtighed i, hvem der er på listen og hvilke kriterier, der lægges til grund for listen. Han argumenterede for, at trossamfund kan komme til at overtræde reglerne utilsigtet og efterlyste en klar proces for, hvordan listen administreres.
• Økonomisk transparens.
  Dansk Muslimsk Union støtter krav til økonomisk gennemsigtighed i lovrevisionen, men understregede at kravene skal være proportionale.

Ligeledes var der en opfordring til at styrke samarbejde mellem trossamfund og myndigheder. Urfan Zahoor Ahmed ønskede mere synliggørelse af, hvordan trossamfund aktivt bidrager til integration og socialt arbejde.

Løsningerne burde bygge på forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse

Urfan Zahoor Ahmed opfordrede politikerne til at “skrue lidt ned for retorikken og i stedet arbejde på reelle løsninger sammen”. Han mente, at løsningerne burde bygge på “forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse”. Han understregede, at politikerne burde “snakke med os i stedet for at snakke med alle andre om os.”

Et kristent synspunkt

Michael Wandt, generalsekretær i FrikirkeNet og repræsentant for Danske Kirkers Råd, startede med at udtrykke forståelse for skærpelserne i lovforslaget vedrørende penge fra udlandet og hadprædikanter, men fremhævede, at det ikke er ændringer, som påvirker frikirkerne i særlig stort omfang. Han bakkede op om de dele af forslaget. der skaber større tydelighed og enkelthed.

Michael Wandt understregede vigtigheden af at undgå dobbeltkontrol ved donationer, især donationer der allerede er kontrolleret af SKAT via paragraf 8a og 12b i ligningsloven. Han foreslog, at disse donationer kunne skrives som en enkelt linje i årsregnskabet.

Danske Kirkers Råd var bekymret over pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne fejl, da det kan påføre små trossamfund store udgifter. I stedet foreslog Michael Wandt en mellemkategori med skærpet tilsyn og mentorordninger for at støtte de trossamfund, der har svært ved at navigere i loven. Han efterspurgte desuden større fleksibilitet i samspillet mellem trossamfund og Kirkeministeriet og pegede på de meget lange sagsbehandlingstider.

Wandt fremhævede også det positive i, at spørgsmål om skilsmisse- og ægteskabskontrakter for mindreårige er rykket over i et tværministerielt udvalg, da de problematikker primært ligger udenfor trossamfundsloven.

Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste

Michael Wandt sluttede sit indlæg ved høringen med at sige, at:
”Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste.” Han sagde også, at man skal være ”enormt taknemmelige for, at vi har trossamfund, som er med til at bidrage til det danske samfund og sikre borgeransvar og demokrati”. Michael Wandt understregede, at det kun er et fåtal af trossamfund, der modarbejder disse værdier.

Et ekspertsynspunkt

Lene Kühle, professor i religionsvidenskab, fremhævede, at trossamfundsloven er en betydningsfuld lovgivning, og at det er vigtigt at diskutere, hvad man ønsker fra trossamfund i Danmark. Hun henviste til, at man i Norge har haft en dyb diskussion om trossamfundenes rolle i samfundet og aktivt støtter tros- og livssynssamfund. I Sverige har man lagt vægt på, at staten skal være opmærksom på risici, men også se trossamfundene som en ressource.

Kühle opfordrede politikerne til at overveje, hvad formålet er med trossamfundsloven: Er det primært at få indsigt i det religiøse landskab? Sikre overholdelse af lovgivningen? Give privilegier til trossamfund eller åbne for samarbejde? Hun mente også, at det var vigtigt, at lovgivningen stemmer overens med internationale normer for religionsfrihed.

Kühle fremhævede de administrative byrder, som trossamfundene står over for og mente, at man burde overveje, om der er noget unødvendigt i loven. Hun efterlyste også, at man tog den indirekte økonomiske støtte gennem ligningsloven med i overvejelserne.

Der var flere eksperter

Ud over de tre indlægsholdere, der er refereret her, var der indlæg fra Hans Gammeltoft Hansen, der var formand for det første udvalg vedrørende Trossamfundsloven og Niels Reeh, lektor, medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende trossamfund.

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside for at få alle detaljer med.

Stof til eftertanke

Som afslutning på høringen bemærkede Søren Espersen, formand for Folketingets kirkeudvalg, at det havde været en god høring med oplægsholdere, der havde givet stof til eftertanke forud for det kommende arbejde med revisionen af trossamfundsloven.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen:

Morten Dahlin tog udgangspunkt i sit besøg i Ukraine og talte om kirkernes betydning for mennesker i svære situationer. Han pegede især på det uegennyttige arbejde, kirkerne udfører og den betydning arbejdet har for sammenhængskraften i et samfund.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) på talerstolen (Foto: Torben Andersen)

Ministerfokus

Ministeren kom også ind på revisionen af trossamfundsloven. Han pegede på følgende områder:

Loven må strammes i forhold til (muslimske) vielsesforrettere, der tillader brug af såkaldte skilsmissekontrakter. Ingen på mødet var uenige i, at der skal gribes ind overfor skilsmissekontrakter, men der var uenighed om reguleringen udelukkende skal foregå i straffeloven eller både i straffeloven og i trossamfundsloven.

Ministeren pegede på, at anerkendelse som trossamfund er en frivillig sag. Man kan fungere udenfor loven, hvis det ønskes. Der er religionsfrihed, men med en anerkendelse følger både rettigheder og pligter.

Der må rettes op på vielseskurser, hvor nogle deltagere sidder og stirrer ud i luften, ikke forstår noget, og ”sidder den af”, mens andre stort set ved alt, hvad der undervises i på forhånd. Det er værd at overveje en prøvemodel, der viser om deltagerne har tilegnet sig viden, og måske give andre en mulighed for at tage prøven uden at gennemføre kurset.

Ministeren var positiv overfor et forslag om et fast kommunikationsmøde mellem ministeriet og DKR. Ministeren tog forslaget med tilbage i ministeriet.

Den udtalte frygt for mere stat og mindre tro blev også vendt. Ministeren præciserede, at det ikke var hans intention med lovgivningen og heller ikke lovgivningens formål, at trossamfundene bruger kræfter på administration og kontrol i stedet for at være kirke og forkynde det glade budskab.

Ministeren gav udtryk for, at han gerne vil inddrage personer og erfaringer fra trossamfundene i forbindelse med revision og implementering af loven (ved den første trossamfundslov blev trossamfundene ikke inddraget i udvalgsarbejdet)

Ministeren sluttede med en sætning, som vi kun kan være enige i, og håbe vil præge holdningen i ministeriet: ”Langt det meste religiøse liv i Danmark er rigtig sundt”.

DANSKE KIRKERS RÅD

Danske Kirkers Råd er et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark. I Danske Kirkers Råd samles ledere af de mange forskellige kristne kirkesamfund, menigheder og organisationer i Danmark til samtale, dialog og samarbejde.

Hver kirke og organisation deltager med sin særlige identitet, erfaring og prioriteter i en fælles søgen efter kristen enhed. Danske Kirkers Råd giver kirkerne og organisationerne mulighed for at bygge relationer, dele erfaringer og diskutere diakoni, mission og teologi. Danske Kirkers Råd er en ressource for kirkerne og de kirkelige organisationer.

Ved årsmødet den 25. maj 2024 hos FDF i Rysensteensgade i København deltog Pia Duebjerg Andersen, Torben Andersen og Per Beck fra BaptistKirken og Anne Marie Møller fra Kvindenetværket.

Kirkepolitisk topmøde

Kirkeministeren deltog som sidste punkt på det kirkepolitiske topmøde, hvor der var fokus på trossamfundsloven og den revision af loven, der er under forberedelse.

Ved topmødet var der oplæg, kommentarer og taler fra:
Generalsekretær Emil Saggau, Danske Kirkers Råd
Lektor i religionsret, Niels Valdemar Vinding, Københavns Universitet
Professor i religionssociologi Lene Kühle, Aarhus Universitet
Professor emeritus Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet
Professor emerita Lisbeth Christoffersen, Roskilde Universitet og Københavns Universitet
Tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen (formand for det første udvalg omkring trossamfundsloven)
Generalsekretær Erhard Hermansen, Norges kristne Råd
Kirkeminister Morten Dahlin.

Når der skal refereres fra en længere debat, så bliver noget taget med og andet skåret væk. Det følgende er de synspunkter, der har størst interesse for BaptistKirken og menighederne:

Trossamfundsloven har ikke opfyldt at støtte trossamfundene, men er snarere blevet en administrativ belastning for trossamfundene.

Når noget etableres, kan der været en tilbøjelighed til at være for detaljeret – tiden er kommet til at ”pendulet” svinger tilbage mod en mindre restriktiv praksis.

Danske Kirkers Råd foreslår en akkrediteringsmodel, hvor kontrollen med trossamfundene indrettes forskelligt. Veletablerede trossamfund, der har vist, at man kan klare kravene, kontrolleres mindre og sjældnere (mere selvkontrol), mens nye trossamfund følges tættere, og får bedre støtte fra ministeriet eller andre (f.eks. Danske Kirkers Råd).

Forholdet mellem stat og kirke har op gennem historien været reguleret, men altid med staten som den, der bestemmer. Overvejelserne har været forholdet mellem religionsfrihed og statens sikkerhed. Det har svinget frem og tilbage om trossamfundene (fra statens side) har været set som medspillere eller modspillere.

Panelet til kirkepolitisk topmøde (Foto: Torben Andersen)

Med erfaring fra Sverige blev det fremført i debatten, at trossamfund kunne ses som risici eller en ressource, hvor trossamfundenes opfattelse er, at holdningen er for meget det første og for lidt det sidste.

Ved revision af trossamfundsloven bør alt gennemgås, og man må spørge: Er det nødvendigt? Hvad skal vi bruge det til? Holdningen er nødvendig for ikke at lægge unødige byrder på trossamfundene i loven og udmøntningen af denne, og for at udvise større fleksibilitet, hvor dette har betydning for trossamfundene.

Blandt de emner som typisk trækkes frem i debatten (vielsesbemyndigelse og kursus for vielsesforrettere, visum til gæster fra udenlandske kirker og økonomiske vilkår), vil de økonomiske vilkår blive det dominerende fokusområde fremover. Det er urealistisk at forestille sig, at der ikke vil være en form for kontrol eller tilsyn fra statens side.

Staten bør give mulighed for at også trossamfund udenfor folkekirken kan få opkrævet kirkeskat af skattemyndighederne, hvis trossamfundet ønsker dette.

Norske tilstande!

Generalsekretæren i Norges Kristne Råd orienterede om forholdene i Norge. Her har man en lov for tros- og livssynssamfund, der omfatter alle, og alle behandles ens. Mindretalskirkerne får tilskud fra staten efter medlemstal på sammen måde som den Norske Kirke (folkekirken). Det er bemærkelsesværdigt, at man genfinder begrebet folkekirke (Norske Kirke) i den norske grundlov. Norske Kirke understøttes af staten som i den danske grundlov § 4, men i Norge har man godt kunnet finde ud af at ligestille trossamfundene (og livsynssamfund)!

Det gennemsyrer forholdene i Norge, at man primært ser kirker og trossamfund som en ressource af stor værdi for samfundet.

Metodistkirkens biskop, der dækker bl.a. Danmark og Norge udtalte, at han godt vidste, hvor han helst vil være kirke, og det var ikke i Danmark. Vi kan håbe og arbejde på, at vi i Danmark får eller nærmer os norske tilstande.

Danske Kirkers Råds årsmøde

Inden topmødet og ministerbesøget var formiddagen afsat til den formelle del i form af årsmøde.

Til Forretningsudvalget genvalgtes Tonny Jacobsen, Mosaik og nyvalgtes Christian Alsted, biskop i Metodiskkirken, der afløser Jørgen Thaarup, Metodistkirken.

Til Landskomiteen for Danske kirkedage valgtes sognepræst Simon Kangas Larsen, FDF.

Årsberetning og regnskab blev godkendt med en påpegning af, at kontingentindtægterne må øges for at fremtidssikre DKR’s arbejde. Baptistkirken betaler årligt et fastlåst beløb, der er noget højere end det, medlemstallet kræver.

2023 har været et år, hvor arbejdsgrupper og sekretariat har løst opgaverne på trods af, at Mads Christoffersen sidst på året fratrådte som generalsekretær og den nye generalsekretær, Emil Saggau, først tiltrådte den 1.2.2024.

Danske kirkedage – Himmelske dage – Kirkenes Folkemøde, kært barn har mange navne, er et af flagskibene i Danske Kirkers Råd. Næste gang, der er Himmelske Dage, er i Silkeborg fra den 29. maj til den 1. juni 2025. Vi kan allerede se, at der er forberedt et spændende program, så sæt krydser i kalenderen og vær med i Silkeborg.

Kirkernes Folkemøde i 2028 bliver i Hillerød, Helsingør stift.

Relateret

• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 27. nov. 2025 - Kommunalvalgets skampletter
• 03. jul. 2025 - Revision af trossamfundsloven: Hvad betyder ændringerne for din menighed?

Find flere

Trossamfundsloven giver alle anerkendte trossamfund rettigheder og pligter. Blandt rettighederne er skattefradrag og vielsesbemyndigelse, blandt pligterne er optagelse i Trossamfundsregistret og aflevering af et digitalt regnskab. Medlemmer i en menighed får ikke skattefradrag uden at menigheden står i registeret.

”Kirkerne er generelt ikke velansete i samfundets institutioner. Vi betaler højere renter i bankerne, større bidragssatser i kreditforeningerne og har højere risikovurdering. Helt galt er det for frikirkerne,” påpegede Manfred Hansen, Bethelkirken i Aalborg, på Landskonference 2 d. 24. november 2018. Han fortsatte: ”Indtil videre er kravene fra statens side rimelige, men hvor går vores grænse? Hvad vil vi acceptere for at kunne kalde os anerkendte og få skattefradrag?”

”Vi har et valg”, påpegede Bent Hylleberg. ”Vi kan vælge at lade os optage i Trossamfundsregisteret, opfylde vores forpligtelser og få del i goderne. Vi kan også vælge, at menighedernes liv ikke er et offentligt / statsligt anliggende, og derfor undlade at lade os registrere som trossamfund. Så er vi stadig på lovens grund, men vi har ingen pligter, men heller ingen særrettigheder.”

Per Beck slog fast, at ledelsens holdning er, at så længe love og regler ikke er i konflikt med evangeliet, kan vi være godkendt og registreret. Hvis der opstår en konflikt, vinder evangeliet.

Relateret

• 06. feb. 2025 - Trossamfundsloven til revision: Balance mellem kontrol og frihed
• 01. jun. 2024 - Kirkepolitisk topmøde med ministerbesøg i Danske Kirkers Råd
• 26. okt. 2022 - En blåstempling
• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 12. okt. 2022 - Besværet værd at være registreret?

Find flere

Vi har gennem hele året skrevet om lovarbejdet. Denne gang har vi bedt tre eksperter om at kommentere loven. De har svaret på de samme to spørgsmål.

Hvordan vurderer du den nye Trossamfundslov? Havde du ventet andet – og i så fald: Hvad kunne du ønske?  

Lisbeth Christoffersen:

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret, Roskilde og Københavns Universiteter

Det er et fagligt særdeles velunderbygget og godt gennemarbejdet forslag. Jeg er lidt usikker på den aktuelle tolkning af grundloven. Men alle andre ser ud til at være enige, så derfor har jeg ikke tidligere udtalt mig om lovforslaget.

Lovforslaget rammer ganske fint, rent politisk, ved at fastholde en skelnen mellem anerkendelse af trossamfund og så forholdet til øvrig lovgivning (om fx skat).

Den store fordel er, at der lovfæstes krav om gennemsigtighed, klarhed og organisatorisk ansvarlighed som forudsætning for at modtage samfundets anerkendelse og få adgang til vielsesbemyndigelse og – efter yderligere krav – til (indirekte) finansiel støtte. Det har jeg længe syntes var en nødvendighed.

Afvejningen af kollektiv religionsfrihed overfor krav om ligebehandling af kvinder og mænd i trossamfundene – udenfor det direkte gejstlige embede – er en næsten uløselig konflikt. Jeg tror ikke, det sidste ord er sagt i den sag.

Hans Raun Iversen:

Loven bliver til på det hidtil værst tænkelige tidspunkt. Den nationalistiske flertalspolitik har ingen sans for vigtigheden af at behandle mindretallene godt.

Folkekirkekristne og ærlige ateister må græmmes over, at de ikke tog kampen for en religionssamfundslov op i tide. I dag handler det i bedste fald om at regulere, men i det politiske flertals verden om at kontrollere de religiøse mindretal.

Ofte går er uskøn blanding af islamismefrygt sammen med en bedrevidende sekularisme, så man helt negligerer, hvad de små trossamfund står for og bidrager med i Danmark.

Peter Lodberg:

Peter Lodberg, professor i teologi, Aarhus Universitet. Medlem af Trossamfundsudvalget.

Jeg betragter loven som et positivt skridt i retning af, at Folketinget og dermed den danske befolkning bekræfter og fornyer sit tilsagn om, at trossamfund spiller en vigtig rolle i det danske samfund, og at der skal være vide rammer for religionsfriheden.

Jeg synes, det er bedre, at vi får en sådan lov i stedet for, at der slet ikke skal være lovgivning på området. Danmark er nok et sekulært samfund med en dominerende trosretning og en række mindre trossamfund, men ikke et sekularistisk samfund.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at loven havde åbnet for muligheden for en religionskat opkrævet til trossamfundene via skattevæsenet, men en sådan mulighed var på forhånd udelukket fra udvalgets kommissorium.

Bliver loven en ’vinder’ i den forstand, at trossamfundene søger om ’anerkendelse’ med rettigheder og pligter?

Lisbeth Christoffersen:

Jeg tror, trossamfund kommer til at benytte denne vej til at få adgang – via yderligere krav – ikke alene til vielsesbemyndigelse, som jo er en tabersag af helt andre årsager, men især til økonomiske og organisatoriske rettigheder.

Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi, Københavns Universitet, dr. theol. h.c.

Hans Raun Iversen:

De dominerende politiske kommentarer til lovforslaget går på, om der nu er kontrol nok. Problemet er øjensynligt alene, om loven er restriktiv nok. Derfor tror jeg ikke, at loven bliver en succes. Det er jeg meget ked af.
Min drøm har i mange år været, at de små trossamfund kunne få en position og et samvirke med staten, så folkekirken efterhånden kunne gå i deres spor og få en lignende placering. Det håb er det svært at holde fast ved, som situationen er nu.

Peter Lodberg:

Det håber jeg, men det er ikke sikkert. Loven gælder kun for de trossamfund, der søger om anerkendelse, og staten kan ikke tvinge trossamfund, der ikke ønsker det, til at søge om anerkendelse. Det er vigtigt at betone, at det ikke er kontrol, der er i centrum, men hensynet til at opfatte trossamfund som en naturlig del af det danske samfund.
Jeg håber, at elementet af ’officialisering’ af trossamfundene vil virke så inspirerende, at det vil få trossamfund til at søge om anerkendelse.

Læs mere

Lisbet Christoffersen uddyber i sit svar til redaktionen, hvorfor hun ikke tidligere har deltaget i debatten om trossamfundsloven. Se hele hendes svar i artiklen Trossamfundsloven og religionsfrihed.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid

Find flere

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret, Roskilde og Københavns Universiteter

Det er faktisk første gang, jeg udtaler mig om dette lovforslag. Jeg har ikke skrevet høringssvar, hverken til betænkningen eller til lovudkastet. Det skyldes nok, at jeg har en helt grundlæggende usikkerhed overfor den aktuelle tolkning af grundloven, en tolkning, alle andre ser ud til at være enige om. Samtidig har jeg i mit virke som professor i religionsret gennem snart mange år argumenteret for, at der burde ske en lovgivning, som indenfor grundlovens rammer fastlagde rettigheder og pligter for trossamfundene.

Jeg vil imidlertid understrege, at der er tale om et meget velformuleret og fagligt særdeles vel gennemarbejdet forslag. Samtidig tror jeg, at lovforslaget rammer ganske fint, rent politisk, ved at fastholde en skelnen mellem trossamfund uden for området for anerkendelse – anerkendelse af trossamfund – og så forholdet til øvrig lovgivning (skatteministeriet, undervisningsområdet mv).

Lovforslagets fordele

Der er tale om et meget velformuleret og fagligt særdeles vel gennemarbejdet forslag.

Den store fordel i lovforslaget er, at der lovfæstes krav om gennemsigtighed, klarhed og organisatorisk ansvarlighed som forudsætning for at modtage samfundets anerkendelse og få adgang til dels vielsesbemyndigelse og dels – efter yderligere krav – adgang til (indirekte) finansiel støtte. Det har jeg længe syntes var en nødvendighed. De indsamlings-etiske retningslinjer i ISOBRO har bestemt ledt os alle et godt skridt på vejen; mange trossamfund har af sig selv givet de nødvendige oplysninger på hjemmesider mv – nu kommer alle, der vil have samfundets stempel, med.

Afvejningen af kollektiv religionsfrihed overfor krav om ligebehandling af kvinder og mænd i trossamfundene – udenfor det direkte gejstlige embede – er en næsten uløselig konflikt. Jeg tror ikke, det sidste ord er sagt i den sag.

Grundlaget for lovgivning

Grunden til, at jeg ikke har sagt noget før nu, er at finde i lovforslagets indledende bestemmelser. Der er ikke nogen klar sondring mellem de rettigheder, trossamfund har efter grundloven, og de rettigheder, lovgivningsmagten giver til eller pligter man pålægger trossamfund. Det anføres i lovforslaget (pkt. 2.2.1.1.) at ”Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. Men i næste sætning anføres, at ”… lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger”.

I kirkeministerens fremsættelsestale er det præciseret, at formålet med lovforslaget er at ”samle og tydeliggøre” trossamfundenes rettigheder og pligter – men der er forskel på at samle og tydeliggøre. Forskellen ligger, når det tydeliggørende også er begrænsende. Heldigvis er det i de særlige bemærkninger til § 2 anført, at der er tale om en konstaterende bestemmelse. Og jeg tilføjer: konstatering af den religionsfrihed, borgerne allerede har efter grundloven.

Religionsfrihed er en af de helt få egentlige frihedsrettigheder.

Religionsfrihed er en af de helt få egentlige frihedsrettigheder. Grundideen i den type frihedsrettigheder er, at de er en grænse, ikke blot for administrationen, men også for lovgivningsmagten. I lovforslaget udtrykkes denne grænse med formuleringen, at ”Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn”. Jeg er glad for, at de særlige bemærkninger tilføjer væsentlighedskriterier og proportionalitetsprincipper.

Så længe vi lever i et retssamfund

Teoretisk kunne man jo godt give sig til at opfinde problemer i disse formuleringer. Imidlertid, mig bekendt har alle trossamfund sagt ja til de formuleringer, der er lagt frem i og i tilknytning til de indledende bestemmelser, og som også er bakket op af det yderst sagkyndige udvalg bag betænkningen. Så længe vi lever i et retssamfund, er der vel heller ikke noget problem i retning af, at lovgivningsmagten kunne finde på at forbyde religionsudøvelse, der forfatningsretligt og international-retligt må og skal være lovlig. Så hvorfor skulle en professor i religionsret give sig til at opfinde teoretiske problemer, der øjensynligt ikke findes i den virkelige verden?

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid

Find flere

Sådan skriver Paulus til menigheden i Korinth[1]. Det var vel ikke alt det, der kom i brug, men gennem hele samværet var der en følelse af samhørighed. Vi ville alle det bedste for det kirkesamfund, som vi er en del af, da vi mødtes på Rosborg Gymnasium i Vejle den 18. november.

Ordstyrerne gik til tjenesten med et smil, selv om det ikke altid var lige let at styre de talelystne. Basisbudgettet blev enstemmigt vedtaget, selv om det ender med et underskud på 166.700 kr. Det er voveligt af vores ledelse at komme med sådan et budget. Men den gør det vel i tillid til, at menighederne – det er os – vil stå bag. Ved en gudstjeneste blev der bedt om, at Gud ville sende nogle penge. En rejste sig med ordene: Det er ikke noget at bede Gud om. Det kan vi klare selv. Er det rigtigt?

Dagens ordstyrere: Pia Duebjerg Andersen og Ebbe Holm

baptist.dk var også på dagsordenen, men da det behandles særskilt, kommer det ikke med her.

Præster og menigheder

Sådan lød punkt 4 på dagsordenen. Det har været et tilbagevendende emne på adskillige årsmøder: ‘Skal vores præster have en uddannelse – i så fald hvilken?’ Det resulterede i en Prædikantskole under forskellige former.

Æraen med selvstændig baptistisk teologisk uddannelse sluttede med skolen i Tølløse. Jeg havde selv glæden af at få en grundlæggende uddannelse på den skole (1963-1966). Men det har også været givende at få lidt bygget ovenpå, da vores ‘egen’ uddannelse ‘kun’ kvalificerede til tjeneste i baptistmenigheder og eventuelt i andre frikirker.

Gennem de mange år med ‘selvstændig’ præsteuddannelse først i Jylland og senere på Sjælland har Prædikantskolen stået på Baptistsamfundets budget som en nødvendig udgift. Undervisningen var gratis ligesom logi, hvis man kunne og ville bo på skolen. ‘De gamle’ havde visioner og vilje til at gennemføre dem.

3K-uddannelsen dækker ikke det teologiske behov. Det ses tydeligt af de mange baptister, der søger universitetets teologiske uddannelse.

‘SALT’-æraen var et forsøg på at skabe en fælles frikirkelig teologisk undervisning. Det lykkedes ikke. 3K-uddannelsen dækker ikke det teologiske behov. Det ses tydeligt af de mange baptister, der søger universitetets teologiske uddannelse.

Punktet var en fortsættelse af samtalen på årets sommerstævne om muligheden for at knytte de teologistuderende nærmere til en menighed. Blandt andet ved at bruge de studerende til gudstjenester, og ved at menigheden ser på sig selv som en uddannelsesmenighed. Den omtalte gruppe, som måske sigter på en tjeneste i vores fællesskab, tæller ca. en halv snes. Deres navne fremgår af Håndbogen 2017.

Skal vi bindes for stramt på grund af anerkendelsen, så må vi sige farvel og tak til den. Jesus’ menighed kan leve – måske endda bedre – uden statsanerkendelse.

Trossamfundsloven

Lovgivningen for ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’ var også oppe at vende. Den kan i yderste fald komme til at skabe store vanskeligheder for os. Jeg tror, at de rette personer retter de rette indsigelser på de rette tider til de rette ministerier.
Skal vi bindes for stramt på grund af anerkendelsen, så må vi sige farvel og tak til den. Jesus’ menighed kan leve – måske endda bedre – uden statsanerkendelse.

Rejsekost

De senere år har vi sluttet konferencen med at deltage i nadveren som rejsekost til hjemrejsen. Det er godt at vide sig omsluttet af Guds kærlighed, men det skurrer i mit ører, i mit sind og i min teologi, at det bydes med ordene: ’Det er Jesu legeme og blod’. Er vi ved at se på nadveren som et sakramente og ikke et mindemåltid?

[1] 1. Korintherbrev kap. 14, vers 26

Relateret

• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 03. jul. 2025 - Revision af trossamfundsloven: Hvad betyder ændringerne for din menighed?
• 06. feb. 2025 - Trossamfundsloven til revision: Balance mellem kontrol og frihed
• 12. jun. 2024 - SCMT lukker: Seks års økumenisk samarbejde om præsteuddannelse slutter
• 01. jun. 2024 - Kirkepolitisk topmøde med ministerbesøg i Danske Kirkers Råd

Find flere

§ 1: ‘Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer’.

Betænkningen fra Trossamfundsudvalget kan læses hos Kirkeministeriet, http://www.km.dk. 

Nu lægges der op til at lovgive om trossamfund i Danmark. Ifølge Grundloven kan trossamfund fortsat leve uden at være ‘anerkendt’, men hvis vi ønsker ‘anerkendelse’ med de rettigheder, det medfører, skal vi søge Kirkeministeriet om det. Til gengæld vil vi blive underlagt statens tilsyn og kontrol. Resten af denne artikel handler om vilkårene for en sådan ‘anerkendelse’.

Definition af trossamfund

Med lovforslaget får vi for første gang en definition af et ‘trossamfund’. Udgangspunktet er ‘fællesskabet’. Det betyder, at anerkendelsen gælder alle menigheder, der tilhører eller tilslutter sig BaptistKirken. Der er et krav om 50 myndige medlemmer for trossamfundet som helhed. Anerkendelsen tildeles på baggrund af en ansøgning, der ligner den nuværende. Der skal fx redegøres for vedtægter og medlemstal, og trosgrundlag og ritualer skal beskrives.

Trossamfundsudvalgets formand Hans Gammeltoft-Hansen.

Rettigheder og pligter

Vi mener, at pligter, som et trossamfund pålægges ved en anerkendelse, bør være nøje afstemt med de rettigheder, der opnås. De to vigtigste rettigheder er for os at se vielsesbemyndigelse og skattebegunstigelse.

Det er trossamfundet, der søger om bemyndigelse til at vie med borgerlig gyldighed. Af dem, der skal forrette vielser, kræves der kendskab til det danske sprog og et bestået kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Hertil kommer et ‘dekorum’-krav[1] samt et løfte om at ville overholde dansk lovgivning. Alt papirarbejde afskaffes, idet ministerialbøgerne udfases over fem år. Her viste vi vist vejen!

I forhold til skat vil der være følgende pligter: Hvert tredje år skal vi indsende et revideret årsregnskab til ministeriet. Ministeriet har ret til – ved besøg i trossamfundet – at få forevist en liste over antallet af myndige medlemmer, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis forudsætningerne for anerkendelsen bortfalder, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen.

Trossamfund, der ikke ønsker anerkendelse, kan ansøge om samme skattebegunstigelse, der gives, hvis midlerne anvendes i ‘almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer’.

Frihed – eller tvang?

Udvalget deler sig i flertal og mindretal, når det angår krav til et trossamfunds organisationsform. Flertallet ønsker, at anerkendelsen betinges af, at trossamfund organiseres efter ‘principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene’.  Mindretallet ønsker ikke denne betingelse for anerkendelse med henvisning til den danske frihedstradition.

Er rettigheder og pligter af en sådan art, at vi i BaptistKirken ønsker anerkendelsen?

Til flertallets krav har vi to indvendinger. Her gribes ind i et trossamfunds indre anliggender. Det gælder fx for Den katolske Kirke, der teologisk definerer sig selv ud fra embedet på en måde, så kirken ikke kan opnå anerkendelse. Men det gælder i princippet også os. Vi definerer ikke vores kirkesyn på demokratiets vilkår. Vores selvforståelse som kirke bygger på, at vi alle er ét i Kristus i kraft af dåben. Derfor tjener vi på lige vilkår – mænd som kvinder, unge som gamle, sorte som hvide. At det flugter med en populær tanke om ‘demokrati’, som flertallet ønsker, er blot en tilfældighed!

Dernæst er det en selvmodsigelse, at ‘anerkendelse’ for et trossamfund skal hvile på tvang til demokratisk ligestilling. Bør man med en religionslov indføre demokrati ved tvang?

Hvad skal vi vælge?

Er rettigheder og tilsvarende pligter af en sådan art, at vi i BaptistKirken ønsker ‘anerkendelsen’, hvis eller når den nye Trossamfundslov træder i kraft? Det bør vi samtale om – og afklare.

[1] De, der forretter vielser, må ikke udvise en adfærd, der gør dem uværdige til at udøve offentlig myndighed.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Et flertal af Folketingets partier blev enige om ’Enighedspapiret’ i 2016. Det førte til vedtagelse af flere love, der findes på Folketingets hjemmeside (www.ft.dk). De handler bl.a. om obligatorisk kursus m.v. for religiøse forkyndere (L 30) og om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring (L 18).

Måske skulle der snarere have stået, at Danmark er ’et luthersk land’? Folkekirken er i Grundloven den privilegerede kirke i Danmark. Og når der argumenteres blandt politikere for, at Folkekirkens præster ikke rammes af de omtalte love, viser det, at imam-lovens formål er forskelsbehandling, og at lovgiverne lukker øjnene for, at også en folkekirkepræst er en religiøs forkynder.

Kirkerne rykker sammen

Betyder denne lovgivning nu, at politikerne får held til at sætte yderligere skel imellem Folkekirken og andre kristne kirker? Det er der heldigvis intet, der tyder på. Måske tværtimod. På baggrund af det sidste års intense fokus på nye religionslove er kirkerne rykket tættere sammen. Det er sket på flere måder.

Danske Kirkers Råd (DKR), der repræsenterer 15 kirker fra de ortodokse til pinsekirken og nogle internationale kirker, er gået i front for at forsvare ytrings- og religionsfriheden. Samtidig ser det ud til, at nogle af kirkerne bevidst har opprioriteret Rådets arbejde, idet forretningsudvalget netop nu er bemandet med to lutherske biskopper, den katolske biskop, formanden for FrikirkeNet og BaptistKirkens generalsekretær. Det er ikke sket tidligere.

Vi får forhåbentlig en definition, der klart skelner mellem et trossamfunds ydre og indre forhold.

I DKR står man last og brast og samarbejder imod den lovgivning, der foregår for øjeblikket. Med rådets formand, biskop Henrik Stubkjær, i spidsen skærpes solidariteten. Det sker i et godt samarbejde med jøderne, men desværre uden repræsentanter fra muslimerne.

Trossamfundsudvalget

I marts forventer vi den endelige rapport fra Trossamfundsudvalget. Udvalget blev nedsat af den tidligere ’røde’ regering, men det har fortsat sit arbejde under begge ’blå’ regeringer. Udvalget er imidlertid blevet overhalet indenom af de omtalte religionslove, der er vedtaget af et flertal fra begge sider i Folketinget.

Trossamfundsudvalgets rapport vil indeholde et oplæg til lovgivning, der skal udfylde den ene af Grundlovens løfteparagrafer – den, der handler om ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’, dvs. frikirker, jøder, muslimer og alle andre trossamfund. Her får vi formentlig for første gang en definition på et trossamfund. På sigt kommer en sådan definition også til at omfatte Folkekirken.

Vi får forhåbentlig også en definition, der trækker klare grænser mellem et trossamfunds ydre og indre forhold. På den måde bliver politikerne tvunget til at skelne mellem dét, de eventuelt kan blande sig i – de ydre forhold (fx relationerne til staten og økonomiske privilegier) – og dét, de skal blande sig uden om – de indre forhold (teologi og etik, fx kvindelige præster).

Hvis det går som i de øvrige nordiske lande, er det kun et spørgsmål om tid, før Folkekirken bliver et trossamfund på linje med alle andre. Derfor vil en fastlagt definition af grænsen mellem ydre og indre forhold også komme til at gælde Folkekirken. Folkekirken har gode grunde til at stå solidarisk med os andre.

Om rapporten vil indeholde en korrektion til eller en forlængelse af imam-lovgivningen? Det vides ikke endnu. Vi kan håbe det første!

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere