Lyt til artiklen:

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

• Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
• Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
• Rammerne for trosfrihed i kommunerne
• Religionens rolle i det offentlige rum
• Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”

Find flere

Lyt til artiklen her:

Tidligere formand i BaptistKirken, Per Beck, fortæller, at BaptistKirken har tilsluttet sig støttekredsen for Foreningen Åndsfrihed, ”fordi det svarer helt til vores DNA.”

DNA-test på foreninger

Nu er det svært at DNA-teste foreninger for at se, hvor stor del af arvemassen der er fælles. Men på Foreningen Åndsfriheds webside, kan man blandt andet læse, at:
”Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.”

Per Beck siger:
”Det var netop det, vi som baptister kæmpede for op i 1830’erne og 1840’erne. Som baptister ønskede vi frihed til at praktisere vores tro og dele den med andre. Men vi har aldrig ønsket at påtvinge andre den samme tro. Andre mennesker har samme ret til frihed som os.”

Grundlovssikret åndsfrihed eller…

Grundloven af femte juni 1849 satte troen fri med ordene: ”Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller i den offentlige Orden.”

Per Beck peger på, at friheden til at tro og tænke frit de senere år har været under pres. For eksempel  havde baptister og andre trossamfund i mange år efterlyst, at Grundlovens §69, ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov” blev realiseret. Det skete med Trossamfundsloven i 2017. En lov, der har det klare politiske formål at kontrollere i stedet for at sætte fri.

Åndsfrihed contra sindelagskontrol

Foreningen Åndsfrihed mener i deres grundlag, at ”det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol, dvs. at staten eller en anden magt forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror.” Videre hævder foreningen, at ”Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers uafhængighed, men er også forudsætning for et frit fællesskab.”

Åndsfrihed er mange ting

Det er måske sat på spidsen, at Trossamfundsloven er et forsøg på sindelagskontrol. Men på Foreningen Åndsfriheds webside findes links til artikler og udgivelser, der behandler og kommenterer en række tiltag i samfundet, der efter foreningens mening begrænser åndsfriheden. Foreningen dækker et bredt spektrum. Det handler ikke kun om politik men fx også om ”at søge viden de steder, der ikke bekræfter dig” og være opmærksom på at udbredelsen af ”fake news”, ”alternative fakta” mv. også er med til at begrænse åndsfriheden.

27 forslag til åndsfrihed

Tilbage til foreningens 27 forslag om mere åndsfrihed. Du finder dem på foreningens hjemmeside. De spænder fra krav om at maskeringsforbuddet skal afskaffes: ”I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig” til krav om, at navnelovgivningen skal liberaliseres, ”så navne ikke er bundet til køn”. Der er forslag om mere åndsfrihed i friskoler, på ungdomsuddannelser og universiteter. Og krav om at techgiganter som Google og Meta ”skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed.”

Foreningen Åndsfrihed er et for forum for idealister. Men også et forum, hvor meninger kan brydes: ”Åndsfrihed giver ikke frihed fra at blive modsagt og kritiseret, herunder gennem satire.”

Et godt tilbud – men du skal være hurtig!

Foreningen Åndsfrihed inviterer til samtale om ånd og frihed i det offentlige rum tirsdag den 30. januar 2024, kl. 14-17 på Vartov i København. Der er enkelte ledige pladser. Tilmelding kan ske til Per Beck på per.beck@baptisk.dk eller mobil 24477668. Tilmeldingsfristen senest den 27. januar 2024.

Programmet har overskriften:
” Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum.”

Kl. 14.00

• Velkomst v. Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed
• Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum. Samtale mellem Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, og Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed.
  Moderator: Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed.
• Drøftelse: Hvad betyder bevægelserne i opfattelser af ånd og frihed i det offentlige rum i de sammenhænge vi er i og arbejder i?

Kl. 15.30

• Kaffe og noget. Tid til at møde hinanden.

Kl. 16.00

• Orientering om initiativer i 2024 i Foreningen Åndsfrihed inden for foreningens tre ben: Forskning, Formidling & Debat v. næstformand Michael Agerbo Mørch
• Tid til diskussion, spørgsmål, input til foreningens arbejde – og tid til at møde bestyrelsen for Foreningen Åndsfrihed og hinanden

Kl. 17.00

• Tak for i dag

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Der er menigheder i BaptistKirken, der vælger ikke at være statsanerkendt. Det betyder, at man ikke står i trossamfundsregisteret, og de vigtigste goder ved at stå dér er en mulig vielsesbemyndigelse og mulighed for skattefradrag.

baptist.dk har spurgt tre menigheder om overvejelserne ved at være statsanerkendt.

”Det er en glæde og sikkert også en fordel for os at være anerkendt af staten, da det er en form for blåstempling overfor dem omkring os. Men som kirke er det ikke noget, vi bør være afhængige af, da vi nemt kan dele troen uden,” siger Anders Hyldgård, præst i Hjørring Baptistmenighed. Han lægger ud med to overvejelser, når det gælder argumenter for, at en menighed skal stå i trossamfundsregisteret:

Kern Sloth

”Vi vil gerne være gennemsigtige overfor samfundet, og hvis vi ”fravælger” anerkendelsen, kan vi formode, at ved køb, bevarelse eller ændring af bygninger, vil myndighederne måske tage os mindre seriøst og kræve andre argumenter.”

Kern Sloth, menighedsrådsformand i Odense Baptistmenighed supplerer, at det er umagen værd at være statsanerkendt, og Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg fortæller, at det ikke har været til diskussion i menigheden.

De to vigtigste fordele ved at stå i det offentlige trossamfundsregister, er, at bidragsydere til menighederne kan få skattefradrag og menighedens præst kan få vielsesbemyndigelse.

Vielsesbemyndigelsen

Odense har denne sommer sendt præsten på kursus for at få vielsesbemyndigelsen.

”Men det er vildt, at vi måtte betale over 6.000 kr. for det”, siger Kern Sloth.

Anders Hyldgård

Lars Midtgaard har en stående vielsesbemyndigelse. ”Den er god at have, men ikke afgørende,” siger han.

Det samme siger Anders Hyldgård, der ikke har vielsesbemyndigelse: ”Vielsesbemyndigelsen er ikke vigtig for mig, da det er fint, at kommunen står for det lovformelige. Så kan vi fokusere på det, vi tror, der er det væsentlige, i kirken.”

Pengene

Der er lige nu overvejelser i Kirkeministeriet om at kræve, at alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Det vil betyde op til 30.000 kr. i udgift for hver enkelt menighed.

Hertil siger Lars Midtgaard: ”Jeg vil personligt mene, at så nærmer vi os i høj grad smertegrænsen for, hvad der er acceptabelt. Men om resten af menigheden og menighedsrådet deler denne opfattelse, ved jeg ikke.”

Kern Sloth fortæller, at Odense Baptistmenighed har et årligt menighedsbidrag på ca. 1,2 mio. kroner. Skatteværdien er ca. 335.000 kr. ”Hvis ikke medlemmerne fik skattefradrag, vil menighedens indtægter skrumpe voldsomt – måske ikke med alle 335.000 kr. men et stort beløb. Kravet om revision vil betyde at vi har 30.000 kr. mindre til de opgaver, vi ellers har planlagt. Vi bruger ca. 10% af vores midler til forskellige sociale projekter, og det bliver herfra, vi må tage midlerne. I forvejen er vores økonomi stram. Vi budgetterer med underskud hvert år, da vi ser behov for 1½ ansættelse.

Hvem skal stå til ansvar?

En tidligere kasserer i Bethelkirken påpeger, at overgangen til at skulle følge årsregnskabsloven har været bøvlet. Nu er indberetningsprocessen relativ simpel og uproblematisk, men det er fordi, man har haft én i menigheden med de rette kompetencer til at hjælpe menigheden. Ellers kunne det være blevet dyrt i ekstern hjælp.

Og så påpeger han det uhensigtsmæssige i, at der i bekendtgørelsen til loven står, at det er den, som indberetter tallene, som på tro og love står inde for rigtigheden i det indberettede. ”Det er jo ikke rimeligt, at det er kassereren, som vel i de fleste tilfælde er den, som indberetter, der står med det øverste ansvar. Det bør jo være den valgte ledelse i menigheden, som må stå med det ansvar.”

Fradrag bør ikke være altafgørende

Lars Midtgaard

Lars Midtgaard slutter med denne bemærkning:

”Muligheden for skattefradrag er en god ting, men jeg vil vurdere, at den ikke på nogen måde er altafgørende for vores menigheds økonomi. Hvis det skulle vise sig, at vi er afhængige af denne fradragsmulighed for at få økonomien til at hænge sammen, så peger det nok på problemer, hvis løsning skal findes andetsteds. Endvidere er fradragsmuligheden jo også blevet forringet/udhulet gennem årene.”

Relateret

• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 12. okt. 2022 - Besværet værd at være registreret?
• 19. mar. 2021 - Grotesk stædighed
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?

Find flere

Vi har levet med trossamfundsloven siden 2018. Forud for loven sagde BaptistKirkens forhenværende formand Bent Hylleberg, at der skulle være en balance imellem de fordele, der var ved at være optaget i Trossamfundsregisteret, og ulemperne – de krav, der stilles til en menighed.

Det gælder formentlig stadig og det lader til, at den balance er hårfin – for der er menigheder i BaptistKirken, der allerede nu vælger ikke at stå i registeret.

Nu skal trossamfundsloven revideres, og BaptistKirken har deltaget i møder om et notat fra Kirkeministeriet med forslag til ændringer, der er skrevet et høringssvar – og det samme har Danske Kirkers Råd på alle kirkers vegne.

Rammer de forkerte

De centrale indvendinger går på, at den besværlige administration ikke står mål med fordelene ved at være registreret.

Generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd (DKR) skriver således;

”For nogle trossamfund er denne byrde (administrationen, red.) af et sådant omfang, at det rejser tvivl om fordelen ved at lade sig registrere i Trossamfundsregisteret. (…)

Øgede krav om oplysninger kan meget let risikere at fremme det modsatte af, hvad hensigten er med Trossamfundsloven”

Han indvender også, at selvom der kan være et behov for opstramning på nogle menigheders vilje til at overholde dansk lovgivning, ”er det vores opfattelse, at de negative erfaringer, som har været på disse områder, stort set foregår i trossamfund, som ikke er registreret i Trossamfundsregisteret.”

Altså, stramningerne rammer de forkerte, nemlig dem, der allerede overholder al lovgivning.

Hvem giver mange penge?

Danske Kirkers Råd er modstandere af kravet om oplysninger om donationer.

Mads Christoffersen indvender, at det måske er en overtrædelse af GDPR-reglerne at skulle offentliggøre en liste med donorer, der har givet over 20.000 kr. Selv om listen er anonymiseret, kan man i mange menigheder regne ud, hvem der ’gemmer sig’ bag tallene. Kunne det ikke ordnes således, at dem, der allerede har fået deres menighedsbidrag godkendt af SKAT, ikke skal igennem en offentliggørelse, spørger DKR.

Der skrives også om det ydmygende ved forskelsbehandlingen af vielsesforrettere. Hvorfor skal vi underskrive, at vi vil overholde dansk lov, når f.eks. Folkekirkens præster, borgmestre og stedfortrædende borgmestre med vielsesbemyndigelse ikke skal det?

Så langt nogle af Danske Kirkers Råds bemærkninger til revisionen af Trossamfundsloven.

Hvem er faste forkyndere?

BaptistKirkens bemærkninger går på, at det er meget besværligt at blive anerkendt. Kunne der ikke laves et skema, så der ikke skal skrives så mange mails – med flere måneders svartid – før end alle dokumenter er klar.

Så er der forslaget om, at ”faste forkyndere” skal registreres. Hvem er det? Hvor ofte skal man prædike, for at være en fast forkynder?

Per Beck skriver i sit høringssvar:

”På orienteringsmødet i København blev det nævnt som en mulig løsning, at registreringen skulle omfatte personer med ansvar for forkyndelsen/den teologiske linje. En sådan løsning forudsætter, at danske menigheder har en folkekirke-lignende ledelsesstruktur, hvor det er ’embedet’, der er ansvarlig for de forkyndere, der får adgang til prædikestolen. I baptistmenighederne – og andre kongregationalistisk opbyggede menigheder – er det menighedsmødet/forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, der fastlægger menighedens teologisk kurs, hvorefter beslutningerne forvaltes af menighedsrådet. Skal tanken bag den nævnte mulige løsning tages for pålydende, må baptistmenighederne indsende medlemslisten!”

Urimeligt krav

Der stilles også forslag om et skærpet krav til regnskabsaflæggelsen, så alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Ikke kun BaptistKirkens regnskab, men alle menighedernes regnskaber.

”BaptistKirken skal på det kraftigste opfordre Ministeriet til at frafalde tanken om, at menighedernes og kirkesamfundets regnskaber skal revideres af godkendt revisor. Med udgifter til revision på op til 30.000 kr. for en menighed, der måske har en omsætning på nogle få hundrede tusinde, vil udgiften til revision langt fra stå mål med medlemmernes økonomiske fordel ved skattefradraget for medlemsbidrag.

… det må forudses, at en række menigheder vil forlade Trossamfundsregisteret. Vi henstiller, at kravet om ekstern revision frafaldes.”

På ét område er bl.a. BaptistKirkens indvendinger blevet hørt. Ifølge notatet kan man kunne vente til august med at indsende et godkendt regnskab. Således skal Landskonferencen i juli ikke flyttes af den grund.

Læs facts om baptistmenigheder i Trossamfundsregistret her.

Relateret

• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 23. nov. 2024 - Frihed til at tro – kampen er ikke slut
• 10. apr. 2024 - Med blik på menighederne
• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge

Find flere