Lyt til artiklen:

I tre år har krigen vendt op og ned på millioner af ukrainske børns hverdag. Deres liv er præget af frygt, fare og for mange også en daglig kamp for overlevelse. Mange er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, andre lever en stor del af deres liv i beskyttelsesrum i kældre og metrostationer ofte uden adgang til varme måltider, medicin eller uddannelse.

Derfor har Baptistkirken i Danmark og All-Ukrainian Union of Churches Evangelical Christians-Baptists Churches (det ukrainske baptistsamfund) taget initiativ til projektet “Hope for Ukraine”. Det skal hjælpe børn og udsatte familier fra nogle af de mest udsatte områder i det østlige Ukraine. Projektet er støttet med en million kroner fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).

En pige krammer sin hund i en flygtningelejr i Zaporizhzhia, Ukraine (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Traumatiserede børn uden skolegang

For ukrainske børn handler krigen ikke kun om fysiske tab. Psykiske sår kan være svære at se, vanskelige at hele og konsekvenserne er alvorlige. Ifølge UNICEF risikerer 1,5 millioner ukrainske børn at udvikle depression eller angst. Mange forældre, især enlige mødre, kæmper med at give deres børn den nødvendige støtte til at bearbejde deres traumer.

Ud over skader på sjæl og legeme er 5,3 millioner ukrainske børn forhindret i at modtage regelmæssig undervisning. 3.798 skoler er blevet beskadiget, heraf er 365 fuldstændig ødelagt.

Du kan også hjælpe!

Langt de fleste udgifter i projektet er finansieret af bevillingen fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), men vi vil gerne bakke op om de mange frivillige og dem, der fortsat har brug for hjælp til mad. Derfor kan du støtte projektet ved at sende et beløb på MobilePay 15397 eller konto 3201 10042879 mærket ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Børnelejre skaber et frirum fra krigen

For at hjælpe de ramte børn organiserer “Hope for Ukraine” børnelejre af tre – fire dages varighed. Lejrene finder sted i 10 regioner (oblaster) over hele Ukraine, men i så sikre omgivelser og så tæt på børnenes hjem som muligt. Aktiviteterne ligner alt det, vi kender fra børnelejre i Danmark: Masser af fysiske udfoldelser og plads til at dyrke kreative interesser sammen med gode kammerater. Men der er også fokus på traumesensitive lege og refleksionsmomenter: Alt sammen designet til at give børnene et pusterum fra krigens virkelighed.

Lejrene drives af frivillige fra baptistkirkerne rundt om i Ukraine. Kompetente psykologer har inden lejrene trænet 40 frivillige lejrledere i at yde omsorg ud fra børnenes traumer. Lejrmedarbejderne holder øje med børnene under lejrene og tilbyder direkte opfølgning eller henvisninger til særligt sårbare børn.

Folk gemmer sig i metroen under luftalarm i Kiev (Foto: Viacheslav Ratynskyi / the Collection of war.ukraine.ua)

Hjælpen fortsætter efter lejren

Efter lejrene fortsætter hjælpen til børnene gennem kurset ”Unbreakable”: Et syv-ugers kursus, der er udviklet af ”Biblica” – Ukraines bibelselskab i samarbejde med psykologer. Kurset kombinerer bibelens budskaber med de bedste psykologiske praksisser for at hjælpe børnene med at bearbejde traumer, opbygge modstandskraft og få overskud til at leve et børneliv. Undervisningen er målrettet to aldersgrupper: De yngste får først konkret hjælp til at bearbejde traumer for senere at have fokus på langsigtet heling. De ældste børn lærer såkaldte ”coping”-teknikker til at tackle dårlige dage. Ukraines bibelselskab arrangerer også sommerlejre for børn, hvor de anvender ”Unbreakable”-materialet.

Målet er klart: At give håb til 2.000 børn i alderen 5 til 16 år, så de igen tør tro på fremtiden.

En dreng står foran den bygning i Zaporizhzhia, han boede i, indtil den blev ramt… (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Kontant fødevarehjælp sikrer værdighed

Men traumehjælp kan ikke stå alene. I Dnipropetrovsk-regionen, tæt på frontlinjen, lever tusindvis af familier under konstante bombardementer. I regionen var der i januar 2025 næsten 400.000 internt fordrevne. Krigen forhindrer befolkningen og flygtningene i at arbejde og tjene til livets ophold. Hver dag er en kamp for at skaffe penge til mad.

Projektet yder derfor kontantbaseret fødevarehjælp til 500 sårbare familier. Frem for at dele mad ud, får de udsatte familier penge direkte i hånden, så de selv kan købe det, de mest har brug for. Denne tilgang bevarer familiernes værdighed og sikrer samtidig, at hjælpen rammer præcist.

Udfordringen ved at hjælpe på denne måde er at priserne ofte stiger i takt med befolkningens evne til at betale. Derfor er lokale frivillige fra Ukraines baptistsamfund med hele vejen – fra identificering af behov hos de enkelte familier til uddeling af støtten. Baptistkirkerne er med til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed i hjælpearbejdet.

En lille dreng leger i en bil med smadret forrude i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Støtte, der skal sikre en bedre fremtid

Samarbejdet mellem BaptistKirken og Ukraines baptistsamfund bygger på et langt fællesskab mellem europæiske baptister gennem European Baptist Federation. Det tætte bånd mellem de to baptistsamfund blev formelt etableret i 2023 som en reaktion på den voksende humanitære krise.

Morten Kofoed, international sekretær i BaptistKirken, fortæller: ”Jeg var i Ukraine i juni 2023 sammen med en delegation med repræsentanter fra EBF. Det førte til det første samarbejde med støtte fra Nexus puljen – en Danida-bevilling som CKU administrerer. Projektet – “Slavia Ukraine” – blev gennemført i 2024. Her fik hundredvis af børn psykosocial støtte og familier modtog fødevarehjælp. Det gav de lokale kirker en masse erfaring og mod på at hjælpe endnu mere.”

“Hope for Ukraine” bygger videre på erfaringerne. Det er et projekt, der ikke blot løser akutte problemer, men også forsøger at opbygge modstandsdygtighed og fremme unges deltagelse i det fremtidige Ukraine. Vicegeneralsekretæren for Ukraines baptistsamfund fortalte i 2023, at kirken skal være “mulighedernes vindue”, der bidrager til, at der kommer et “bedre Ukraine ud på den anden side”.

Lille pige i en flygtningelejr i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Troen som drivkraft
For mange af de frivillige handler indsatsen om mere end blot at yde humanitær hjælp. Det handler om troen på, at omsorg og medmenneskelighed kan skabe langsigtede forandringer. Projektet er ikke ”bare” et nødhjælpsprogram, men et vidnesbyrd om troens styrke midt i krigens mørke.

Når danske og ukrainske baptister går sammen om at hjælpe, er det et signal til verden om, at ægte hjælp handler om andet og mere end mad og medicin: Det handler om at give mennesker troen på, at der findes en vej ud af mørket.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 29. jan. 2026 - Den kæmpestore pære
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Thea Lillebæk, 23 år
Jurastuderende
Bor på Østerbro i København
Medlem af Baptistkirken Bornholm
Theas blog: https://www.detsomikkeses.com
Link til ”Ekkokammeret” her

I mange baptistmenigheder er der tavshed, når det handler om sex – også når det gælder sex før ægteskab.

I andre menigheder og især på ungdomslejre, er der undervisning, som i Amerika kaldes ”Purity Culture”. Det går ud på, at sex før ægteskabet gør dig uren og mindre attraktiv som ægtefælle. Der bliver brugt illustrationer, som at man har givet sine roser bort til andre. Eller at man er som to stykker papir, der er limet sammen og revet fra hinanden – altså at man er gået i stykker.

Thea Lillebæk (23) er en af dem, der hæver røsten imod det, hun har lært som teenager. Hun gør det dels på sin egen blog, og dels inviteret ind i en podcast ”Ekkokammeret”, som er lavet at to unge mænd med rødder i Indre Mission.

Når kirken svigter

Hendes stemme er ikke mindst aktuel i den kirkelige selvransagelse, som bl.a. har vist sig i forbindelse med konferencen ’Når kirken svigter’.

Og Thea tager afstand fra ”Purity Culture”. Hun siger:

”Det er en kultur, som stammer fra USA, hvor man prædiker afholdenhed fra sex, hvilket en masse anerkendt research har vist, direkte medfører, at (særligt) kvinder oplever mindre nydelse i deres seksuelle voksne liv, samt at de oplever skam omkring deres seksualitet og mange andre psykiske følgevirkninger.”

I danske baptistmenigheder har det også været forventningen, at sex hørte hjemme i ægteskabet. At det ikke altid var virkeligheden, viser de mange graviditeter – som tidligere har ført til eksklusion fra menigheden.

Mere fundamentalistisk

Thea fortæller: ”Jeg er vokset op i en klassisk baptistfamilie. Vi gik i kirke, især på Bornholm (hvor familien har sommerhus), og blev døbt som 13-årig. Jeg havde dengang en mere fundamentalistisk tro, som jeg havde fået ved de ting, jeg har hørt i kirken og på sommerlejrene.

Så kom jeg i gymnasiet. Det var et kreativt gymnasium med mange typer, andre kønsidentiteter og unge, der levede alternativt. Jeg tog afstand fra kirken, udviklede mig med fester og alt muligt og kom i tvivl, om jeg havde lyst til at være en del af kirken. Jeg var stadig troende, det er en stor del af min identitet. Men jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne være i det.

Jeg er sådan skruet sammen, at jeg griber det videnskabeligt an, så jeg begyndte at studere Bibelen så godt jeg kunne på grundsprogene. I dag vil jeg kalde mig progressiv kristen.”

På sommerlejrene på Lindenborg var hun blevet undervist fortrinsvis af unge mænd om bl.a. forholdet til sex.

Hjemme i menigheden var undervisningen fraværende. Man talte ikke om sex. Heller ikke om man skulle afholde sig fra sex før ægteskab, og så kom undervisningen på Lindenborg til at stå alene.

Traumereaktioner

Som kvinde oplever Thea stadig, at der er stor forskel på, hvad der er tabubelagt i vores kredse og i samfundet generelt.

”En ung mand, der fortæller om sin pornoafhængighed anses for at være modig. En ung kvinde, der snakker om at have haft sex, anses for at være mere farlig. Det er indenfor det samme område, men der bliver forskelsbehandlet. Jeg anser onani og porno for at være lige så privat som et seksuelt forhold.”

Hun tænker, at der er en indlejret forskel på, hvad man ser som mest skamfuldt – både i vores samfund generelt, men også i kirken. Derfor mener hun, at kirken skal være særligt opmærksom på ikke at fodre en kultur, der har risiko for at kunne frembringe seksuel skam. Der er få kristne, der tør fortælle ærligt om deres seksuelle rejse, og specielt ikke kvinder. Måske fordi der er en større risiko for at blive stigmatiseret. Men hun tør:

”Jeg havde en indre konflikt, om jeg skulle have sex med min kæreste. Det valgte jeg så. Derefter fik jeg traumereaktioner. Jeg skulle hele tiden i bad, bad hele tiden om tilgivelse. Jeg var konstant bange for at være gravid på magisk vis – vi havde beskyttet os. Jeg følte, at jeg ikke kunne være en del af troen længere.”

”Så blev jeg feminist”

”Jeg måtte finde en anden teologisk måde at læse Bibelen på. Så det gjorde jeg historisk-kritisk.

Og så gik jeg altså videnskabeligt til værks og så på, hvordan Purity Culture påvirker særligt kvinder i deres fremtidige seksuelle liv. Det er direkte skadeligt.

Samtidig lavede jeg i gymnasiet et studie i transkønnedes mentale helbred. De havde mere angst, depression og flere selvmord. De snævre rammer, vi lægger ned over dem, påvirker dem psykisk. Det måtte jeg gøre op med. Så blev jeg feminist. Læste om opgøret med Purity Culture og kunne genkende mig selv fuldstændig i det.”

I dag hviler Thea i sin kristne tro, læser i Bibelen, snakker med venner udenfor kirken om tro og har ikke meget skam tilbage. ”For jeg ved, at Gud elsker mig, som jeg er.”

Hvem bestemmer reglerne?

Hun spørger i dag til ungdomskulturen i BaptistKirken: ”Hvem bestemmer, hvad der skal til for at være leder? Hvorfor er det vigtigere, om man bor sammen med en kæreste, end om man f.eks. lyver, sladrer, mobber eller snyder?

Jeg tænker, at efter den seksuelle frigørelse, er det med sex før ægteskabet kommet til at fylde for meget.”

Artiklen har været forelagt både Nicolas Fromsejer, formand for BBU, som fortæller, at BBUs ledelse er i gang med samtaler om bl.a. dette emne og at det er for tidligt for dem, at svare på de spørgsmål, Thea rejser.

Hun opfordrer BaptistKirkens ledelse til at lave nogle etiske retningslinjer for, hvordan der tales om sex i kirken. ”Vi skal være sikre på, at vi ikke underviser unge mennesker i noget, som kan medføre skam. Unge ledere har ikke kompetencer til at undervise unge mennesker i så sensitive emner uden at have nogle helt konkrete retningslinjer for, hvordan den undervisning skal foregå. Ledelsen bør ikke alene overlade det her til Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, hvis BaptistKirken for alvor vil tage ansvar for alt det, der følger med ’Når Kirken Svigter’. Undervisningen af børn og unge er i den debat fuldstændig centralt og enormt vigtigt, og jeg mener, at så mange som muligt skal tage ansvar i den sammenhæng.”

Endelig slår hun på, at kirken skal være bedre til at leve op til samfundets generelle krav til seksualundervisning, hvis det er noget, som vi vil praktisere. ”Kirken skal være bedre til at følge med samfundsudviklingen, hvis de ønsker at beholde deres mere progressive medlemmer,” siger hun og slutter med at glæde sig over, at ”der er så mange gode ting, der tales om i kirken; Klima, flygtninge, integration – hvordan man er overfor andre.”

Relateret

• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 22. jun. 2023 - Kom og del Guds glæde
• 18. aug. 2021 - Konference: Når kirken svigter
• 05. feb. 2021 - Sex i Det nye Testamente

Find flere