Lyt til artiklen:

Julen er traditionernes og mindernes tid, og noget af det, der hører til, er julesalmerne. Fra vi var børn, har salmerne malet billeder i vores indre af julens begivenheder.

En fattig jomfru sad i løn og fødte himlens kongesøn – skrev Grundtvig. Vi ser det for os, når vi har fået forklaret, at ’løn’ betyder ’skjul’. Hverken her eller i andre salmer er der meget om de følelser og smerter, en fødsel udløser. Nærmest kommer nok Møllehave: I nat føder himlen med jordiske veer.

De fleste julesalmer begynder der, hvor Jesus er født. Vi ved ikke, hvordan Maria havde det, da fødslen gik i gang, men det ville være meget naturligt, hvis hun var bange og usikker. Hun havde ikke sin mor ved sin side. Hun var langt hjemmefra, var ganske ung, måske 16 år? Smerter og angst passer ikke ind i julehyggen – men der har ikke været meget julehygge i den stald, i hvert fald ikke før fødslen var godt overstået. Forhåbentlig har Maria kunnet hvile i, at Gud var med hende under sin egen søns fødsel.

Et særligt barn

Hvis ikke Maria og Josef var helt overbeviste om, at det var et helt særligt barn, Maria havde født, så blev de det nok i løbet af de kommende dages begivenheder. Først hyrderne: Så lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind. Så englene: Over muld, underfuld, engelsangen klinger. Og de vise mænd med gaverne: Og Østens vise ofred der, guld, røgelse og myrra skær.

I kirken er der vægt på hygge i julen. Julefest med juletræ og godteposer har de fleste nok oplevet. Anderledes alvorlige og højtidelige er påskens arrangementer. Her er der drama frem for hygge, og det var da også påskens begivenheder, der skabte kristendommen. Men uden fødsel, ingen død og opstandelse.

Relateret

• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 04. dec. 2025 - Tror du på Jesus?

Find flere

Lyt til artiklen her:

Taknemmeligheden var stor i Lai Baptist Church, da den nye kirke på Bakkevej i Ringe blev indviet i juni 2022. I dag er det tidligere autoværksted fortsat rammen om en stor og aktiv menighed, der glæder sig til at fejre påske med gudstjenester, undervisning og fællesskab.

Fællesskabet i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Det kvindelige præsteteam i LBC

Dawt Hlei Kai er sammen med sin kollega, Nu Nu Te, det kvindelige præsteteam i Lai Baptist Church (LBC). De leder menigheden med 99 medlemmer og i alt 172 børn, unge og voksne, der tager del i aktiviteterne. Der er fart på i LBC, hvor man lige nu er ved at forberede påsken. Dawt beretter om sin hverdag:
”Arbejdet som præst er jo kun på deltid. Selv om vi er to præster, er der meget at se til. Men det går rigtig godt og vi er glade for vores arbejde og for vores menighed. Men ud over at være præst læser jeg til social- og sundhedsassistent. Jeg er gift og vi har tre børn, så nogle gange kan det være svært at nå det hele.”

Påsken i LBC

Dawt fortæller videre om påskens arrangementer i LBC:
”Vi har gudstjeneste skærtorsdag. Fredag og lørdag er der bibelundervisning for menigheden, hvor jeg underviser sammen med Nu Nu Te. Jeg underviser om kristenliv i hverdagen og Nu Nu Te underviser om at være menighed. Påskedag er der igen gudstjeneste, selvfølgelig med fokus på påskens budskab. Påskedag spiser vi også sammen i menigheden. En enkelt familie inviterer og laver maden til os allesammen.”

Tidligere år har der været særlige anledninger for de unge før påske, men i år holder menigheden fælles undervisning for alle.

Julefællesskab og glade børn i LBC (Foto:Dawt Hlei Kai)

En særlig tradition

Dawt fortæller, at højtiderne har meget stor betydning i chinmenighederne. Ikke kun som højdepunkter i kirkeåret. Chinmenighederne bruger også højtiderne til markering af det sociale fællesskab.

Netop i forbindelse med højtiderne sker det, at en enkelt familie inviterer hele menigheden til middag i kirken.

”Det sker ikke hvert år eller ved alle højtider,” forklarer Dawt og fortsætter:
”Det er udtryk for taknemmelighed til Gud. Man vil gerne vise sin glæde og sige tak, måske fordi man har oplevet helbredelse eller fået bønnesvar. Men det behøver ikke være noget særligt. Måske vil man bare sige tak til Gud, og så viser man det ved at lave mad til hele menigheden.”

Dawt fortæller, at traditionen er taget med fra Myanmar. Mange levede i fattigdom. Dem, der havde råd, viste deres taknemmelighed til Gud ved at dele et fælles måltid.

Bøn og tilbedelse i LBC (Dawt Hlei Kai)

Livet i menigheden

Dawt fortæller, at menighedens aktiviteter er delt i fire grupper: Menighedsrådet, kvindegruppen, ungdomsgruppen og børnekirken.

Dawt fortæller om en kvindegruppe, der fylder menigheden med liv:
”Fire gange om måneden mødes kvinderne til bøn. Ofte laver kvindegruppen mad, når menigheden er sammen. De sælger maden til fornuftige priser og overskuddet går til at lave flere aktiviteter i kirken. Eller til nødhjælp til Myanmar. En gang om året holder kvinderne fællesskabsdag, hvor de bare hygger og spiser sammen. Et par gange om året mødes kvinderne til undervisning: Det kan handle om alt fra bibelundervisning til hvordan, man er familie sammen.”

Musikken fylder i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Børn og unge

Ungdomsgruppen har også fart på: En gang måneden er der bibelundervisning. Gruppen holder også mange sociale arrangementer. De hygger sammen, spiser sammen eller tager til bowling. Årets sociale højdepunkt er en picnictur ud i naturen. En gang om året samler menigheden unge fra flere menigheder til undervisning. Så er der besøg af prædikanter fra andre menigheder og nogle gange fra udlandet.

Lovsang i LBC ( Foto: Dawt Hlei Kai)

Når de voksne holder gudstjeneste, er børnene i børnekirke, men hver anden måned deltager børnene i ”voksengudstjenesten” med sang, skuespil og oplæsning.

Der er fart på

”Jamen, der sker en masse i vores menighed,” fortæller Dawt, der også lige når at runde menighedsrådets aktiviteter:
”Vi planlægger alt det, der skal ske. Men vi får også tid til at møde de andre fynske menighedsråd to gange om året. Og hvert andet år er hele menigheden med til fællesskabsdag med de andre menigheder.”

Lai Baptist Church i Ringe bor i et nedlagt og ombygget autoværksted. Når Dawt fortæller om livet i menigheden, får man en fornemmelse af, at der er tale om en fintunet og velsmurt motor. Eller i disse el-bils-tider: En menighed, hvor der er lidt mere end 80% strøm på batteriet det meste af tiden.

Foto: Dawt Hlei Kai

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen

Find flere

Lyt til artiklen

Menighedsrådsformand Mariette Søndergaard Olesen fortæller med glæde i stemmen om menighedens initiativer: ”Der er altid god opbakning. Vi er en landmenighed, hvor de yngre familier kommer hjem til jul. De sætter også pris på traditionerne. Der dukker også en del menighedsmedlemmer op, som vi ellers ikke ser så meget.”

Gamle forbindelser skal plejes

Bindslev-koret optræder i Sindal.

Engang havde menigheden i Sindal kirkebygning i Mosbjerg og menighedshus i Bindslev. Begge steder er solgt, men Mariette fortæller, at der stadig er lokal opbakning:
”I torsdags havde vi julekoncert med Bindslev-koret. Det er også et samarbejde, vi har haft i en del år. Det er rart, når vi får besøg udefra, så det ikke kun handler om os selv. Det er også rart at bevare en forbindelse til Bindslev, selv om huset er solgt. Vi har stadigvæk medlemmer derude.”

Mariette lægger vægt på, at en koncert også er en lejlighed til at fremme menighedens sociale liv. Efter koncerten var der kaffe med god tid til at hygge sammen og pleje sociale kontakter.

Der er plads til nye initiativer

”Der var engang en pigeklub i menigheden. Andre har kvindekreds, men vi havde altså en pigeklub. Før corona stod pigeklubben for en julefrokost, men det standsede under corona. I menighedsrådet syntes vi, at vi manglede det her sociale arrangement,” siger Mariette.

Sindal menigheds aldersprofil ligner meget andre landmenigheders. ”De fleste aktive er +70 år. Og så er der en lille håndfuld omkring 40 – 45 år,” siger Mariette og tilføjer, at der er et behov for socialt samvær i menigheden.

Julefrokost i Sindal.

”I menighedsrådet blev vi enige om at spørge, om ikke der var nogen, der ville lave en julefrokost sammen med os igen,” lyder det fra menighedsrådsformanden.

Der var opbakning til ideen. En hel del endda. Maden blev bestilt ”udefra”, der var julebingo og masser af tid til at have det hyggeligt sammen inden dagen sluttede med en kort andagt.

Det skal også se godt ud

Adventsfesten er også en tilbagevendende begivenhed. Og inden den løber af stablen, skal kirken pyntes op:
”Vi er et par veninder, der gør meget ud af at få pyntet kirken med stjerner og lys. Det skal være hyggeligt at komme i vores kirke her i julemåneden. Hos os er der ikke kun adventskransen, vi gør lidt mere ud af det. Vi har juletræ med lys ude i hall’en. Og en stor stjerne med lys i vinduet ud mod vejen,” lyder det fra Mariette.

Adventsfesten samlede både unge og ældre.

Adventsfesten er en tradition, der i form og indhold har ligget fast i årtier. Med adventstale og amerikansk lotteri under kaffen:
”Det er næsten helt tilbage, som det var i min barndom,” ler Mariette.

Adventsfesten er også et af de arrangementer, som hele menigheden bakker op om. Samtidig er det en anledning, hvor der dukker folk fra byen op. En tradition, der også er kendt uden for kirken.

Musikken fylder

Julen skal synges ind i Sindal. Og der skal være de sædvanlige syv læsninger. I år er det Hanne og Hartvig Weber-Hansen, der synger for på både gamle og nyere julesalmer. Der er også en del minder forbundet med valget af salmer, fortæller Mariette:
”Vi er jo en menighed, der engang har haft et stort kor. Der er bare nogle salmer og sange fra dengang, der hænger ved. De passer måske ikke lige ind i en gudstjeneste, men så synger vi dem her.”

Seniorgruppen rækker ud

Mariette fremhæver et julearrangement, som menighedens seniorgruppe står for:
”Der er julefortællinger og julehygge. Her er størstedelen af deltagerne ældre mennesker fra byen. Det er sådan lidt omvendt, for der er måske kun en håndfuld af vores egen medlemmer. Der samles nok 25 til det arrangement.”

Seniorgruppens julearrangement er også en af de anledninger, der fortsat tiltrækker ældre mennesker fra Mosbjerg og Bindslev. Mennesker, der fortsat ønsker at bevare tilknytningen til menigheden, selv om de lokale bygninger er væk.

Udfordringer der giver anledning til refleksion

Som mange andre landmenigheder er Sindal udfordret. Der er mange ældre medlemmer og for få unge, generationen omkring 60 år mangler helt og ungdoms- og spejderarbejdet har set bedre tider.
”Det giver da anledning til refleksion,” fortæller Mariette og fortsætter:
”Jeg må indrømme, at jeg spekulerer en del over, hvad

fremtiden vil bringe. Indenfor de seneste ti år har vi solgt ejendommene i Mosbjerg og Bindslev. Man kan godt blive lidt mismodig. Og så alligevel, så tænker jeg, at når vi kan samles om højtiden og opleve fællesskabet, så må man tro på, at tingene kan ændre sig.”

Julen er lysets, håbets og glædens fest. Det oplever de i Sindal. Her bruger man højtiden til at række ud. Både til dem i menigheden, der ikke kommer så tit, til gamle kontakter i Mosbjerg og Bindslev, til de yngre familier, der vender hjem og til byens pensionister. Måske kommer fornyelsen gennem traditionerne?

Følg med i livet i Sindal på Facebook-siden – https://www.facebook.com/baptistkirkensindal eller i den offentlige gruppe Baptistkirken Sindal – https://www.facebook.com/groups/118184948203166/media

Relateret

• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Julen er et menageri af nisser, engle, en mindre skov, stjerner, stearinlys, mad og drikke i læssevis. Vi kalder det juletraditioner og siger, at vi dermed fejrer Kristi fødsel – inkarnationen af Guds evige kærlighed. Den fejring blev i 300-årene placeret lige dér for at komme de hedenske solhvervsfester til livs.

En dansk jul er et stort paradoksrod. De fleste folkelige juletraditioner er levn fra den hedenske solhvervsfest – adventskrans, julegrønt, æde- og drukgilder, blus (nu lys), gaver og selve festens navn ’jul’. Det meste har gennem tiden fået en efterrationaliseret, pseudokristelig forklaring vedhæftet. Så er der det kristne såsom julesange, der bliver mere og mere ukristelige, Julemanden (den syriske biskop Nicolaus fra o. år 300, der blev børnenes skytshelgen), som nu optræder i Coca Colas reklameoutfit. Og englene, som er blevet til nissernes hyggelige fætre.

Forargelse fryder

Så er der fyret op til den årlige juleforargelse (også en dansk juletradition) – enten hos fromme kristne, som ønsker en ’ren’ inkarnationsfejring uden kommercialisering – eller hos socialt bevidste, som ønsker at gøre op med hyperforbruget – eller hos de stressede, der bare bliver mere stressede af juleræset – eller hos … Der er nok at brokke sig over til jul!

Engang i mine yngre år fandt jeg det betimeligt at skråle med i brokkekoret. Så sagde en ældre, kær og vis søster i menigheden til mig: ’Jamen, du bestemmer jo selv, hvor meget du vil køre med på vognen. Du kan jo vælge det, der skaber glæde for dig og dine børn.’

Da forstummede mit brokkekvad. Nu fejrer jeg det ufattelige inkarnationsunder med hele udtrækket – alle de midler, som kan bringe glæde. For inkarnationen – at Gud blev menneske blandt os mennesker – er ”en stor glæde for hele folket,” sagde en engel, der ikke var lavet af pap.

Glædelig jul!

Relateret

• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken

Find flere

Og i vores menigheder landet rundt har vi faste traditioner. Det er rart, at livet nogle gange er forudsigeligt. Og især i december er denne forudsigelighed nærmest helt hyggelig.

En fast tradition er julehjælp. En helt fantastisk tradition for mange, en oplagt mulighed, hvor vi kan blive konkrete. Række ud til vores medmennesker og gøre en forskel for dem, som ikke bare forbinder december måned med hygge og en glæde, fordi det bliver ekstra tydeligt, at midlerne ikke helt slår til. Derfor er det fantastisk at kunne hjælpe nogle få og gøre en forskel for dem.

Men for første gang er jeg måske også lidt skeptisk – for er vores næstekærlighed gjort med det? Hvad med resten af året? Inviterer vi de mennesker ind i vores fællesskaber? Gør vi noget, når det også er svært i juni?

Derfor er min bøn, at vi også resten af året husker at gøre en forskel for lige netop disse mennesker, som vi kommer i kontakt med i december.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere