Det gik, som Per Nørgaard ønskede. Han sov stille ind i hjemmet i Tølløse den 29. oktober 2025, 96 år gammel. Han var åndslivlig til det sidste, selv om kræfterne tog af. Et lysende fyrtårn i dansk baptisme er slukket. Mange mindes Per Nørgaard som inspirerende præst, lærer og debattør, der mødte os med sit intellekt og sin hjertevarme. En ener, der sprudlede og favnede, eksperimenterede og sprængte grænser. En kollega, der sidst i 1970’erne kun kendte Per flygtigt, husker, at ’Pers prædiken var umådelig inspirerende. Jeg følte nærmest, at jeg havde fået brusebad i Helligånd!’.

Kristuskirken 1958, 29 år (Foto: Privat)

Rodfæstet i baptismen

Per Nørgaard voksede op i præstehjemmet hos Marie og Johannes Nørgaard på Nørrebro, da Kristuskirken var en menighed på 800 medlemmer plus 1.000 børn og unge. I 1943 fulgte han med til Tølløse, da hans far blev forstander på prædikantskolen. Også fra sin morfar P. Olsen, der var forstander på højskolen i Gistrup og på prædikantskolen i Tølløse, kendte han den livsvej, han valgte – at læse til præst på prædikantskolen og derpå i København, hvor han blev cand. theol i 1957.

Under studiet var han ungdomspræst på Nørrebro og på Amager, inden han blev søndagsskolernes landssekretær i 1958. Dengang med 8.000 elever og 700 lærere i søndagsskolerne. Efter tre intense arbejdsår, hvor Per lærte alle menigheder at kende, brød han som nygift op og rejste med Jette til USA i to år. Med ønsket om et internationalt udsyn gik han også i sin morfars og fars fodspor – på Union i New York, hvor han gjorde det Gamle Testamente til sit speciale, og på sydstatsbaptisternes højborg, Louisville, hvor han studerede amerikansk kirkeliv.

Tølløse 1987, 58 år (Foto: Privat)

Med økumenisk perspektiv

Mens Per læste teologi i København, rejste han et halvt år til Indien sammen med en jævnaldrende teologistuderende fra Aahus, Johannes Aagaard. I Sydindien deltog de i verdenskongressen for kristne unge, hvorpå de studerede kristen mission i store dele af Indien, Pakistan og Burma. På sejlturen tur/retur opholdt de sig også i Aden på sydspidsen af den Arabiske Halvø. Dannelsesrejsen omfattede altså kirkens møde med såvel hinduisme, buddhisme som islam.

Det økumeniske perspektiv kom snart danske unge til gode, da Per og Jette fra 1963 sammen med kristne af luthersk, katolsk og frikirkelig rod inviterede til økumeniske lejre på Ømborgen flere år, før Danske Kirkedage så dagens lys i 1968. På den baggrund blev Per vores mangeårige repræsentant i Det økumeniske Fællesråd. Og ligeså ’vores mand’ i Kirkernes Verdensråd. Herfra satte han sine nyvundne erfaringer i spil her i landet.

Tølløse 1996, 67 år (Foto: Privat)

Præst – med barnet i centrum

Per Nørgaard blev præst i to menigheder. Fra 1963 i den nye Korskirken i Herlev i 22 år. Og derpå i Tølløse i 11 år indtil han gik på pension i 1996. Gennem alle årene søgte han at sætte barnet i centrum. I Korskirken indførte han både børnetale og børnesalme i gudstjenestens begyndelse. Jette og Pers præstehjem blev et åbent sted, hvor de på skift inviterede to børnefamilier til spisning med én dagsorden: Efter måltidet skulle små og store inspirere hinanden og tilrettelægge den kommende søndags familiegudstjeneste.

Teologisk tænkte Per også nyt om børnene. Han argumenterede for, at de bør deltage i nadveren – på baggrund af det jødiske påskemåltid, Jesus’ udsagn om børnene og Gudsriget samt om spisefællesskabet i de nye kristne menigheder. ’Vi trænger til at indføre en bedre bordskik i menighederne’, sagde Per. Det skete snart i Herlev – og derpå i alle menigheder. I Tølløse foreslog han, at kirkens ’børnehjørne’ skulle flyttes op midt i kirken. Det fjerne ’børnehjørne’ – nederst bag bænkene – signalerer, at børnene er sat til side. Og her bliver børnene vænnet til at være – udenfor. Ovenikøbet i de år, hvor deres vaner dannes! Og voksne snydes for glæden ved at opleve børnene i menighedens midte.

Tølløse 2025, 96 år (Foto: Privat)

Elskelig og kontroversiel

Med de nævnte erfaringer var det naturligt, at Per Nørgaard i 1966 kom i spil som rektor på det nye teologiske seminarium i Tølløse – hvor han ville have efterfulgt sin morfar og far i lige linje – og derpå i 1972 som ny idérig højskoleforstander efter Skolens brand. Men bestyrelserne turde ikke binde an med Per. Han var for kontroversiel og farverig, mente man, efter han havde deltaget i både seminarie- og højskoledebatten. Hvad vi gik glip af, véd ingen af os, men dét, Per ikke blev for få elever, blev han for mange som præst og sjælesørger gennem 33 år.

Teolog – med Jesus i centrum

Alligevel satte Per sit præg på en generation af præster. Han underviste i 33 år i Gamle Testamente på Det teologiske seminarium. Han var en blændende fortæller, der mestrede den mundtlige tradition. Når Per gik på prædikestolen eller kom til et kateder, fjernede han en elastik fra et bundt kartotekskort, der var forsynet med stikord og citater. De fik numre, så der kunne tilføjes et kort, når han fik en tanke eller noterede andres indsigt. Ved brug af kortene talte han frit og levende uden binding til papir – og ur! Vi har derfor ikke mange lange manuskripter, der kan arkiveres. Hans indlæg handlede om aktuelle emner og var oftest korte.

Den viljestærke pensionist på vej mod havet! (Foto: Privat)

For Per var Bibelen en helhed. Opgaven bestod i at se dens 66 skrifter i den samtid, hvori de blev til – og tolke dem i ét helhedsperspektiv med Jesus som centrum. I den forstand var Per præget af Karl Barth. Ikke snævert, men også med sans for skabelsens Gud og hans vidunderlige skaberværk. Et af Pers faste udtryk i hans bøn lød: ’Der er så meget, vi ikke fatter, der hører til rammen om vort liv’. Så meget mere, tilføjede han, er der grund til at fastholde håbet om, at alt fuldendes i Guds rige. Og tro: ’At de opgaver, som Jesus nu stiller foran os, er forklædte velsignelser’.

Jette og Pers foretrukne feriested var Vesterhavet i Vendsyssel (Foto: Privat)

Jeg pynter rundingen!

Jeg fik den fornøjelse at køre kirkebil for Per på hans gamle dage. Vi aftale køretiderne på SMS. Da jeg for to år siden skrev: ’Jeg runder pynten kl. 9.43’, svarede Per: ’Så pynter jeg rundingen’! Han havde ordet i sin magt. Humor og vid prægede ham til det sidste. Per Nørgaard har nu ’pyntet den sidste runding’ – og han har ’rundet den sidste pynt’. Gud give ham en glædelig opstandelse i sit Rige!

“Jesus gik på jorden som Guds kærlighed. Enkelt, smukt og betagende skildres det i Ny Testamente. Da mennesker dræbte ham, og hans legeme blev ødelagt på korset, skabte Gud et nyt kærlighedens legeme til at gå på jorden: Den kristne menighed. Det er en god opgave. Det kræver hverken lysende begavelser eller kæmpekræfter. Kærlighed er noget vi alle kender – og kan gi’ og ta’.”

Per Nørgaard, 1986.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 09. sep. 2025 - ”Mere end en kirke” – er mere end blot en historiebog

Find flere

Tølløse baptistkirke har mange ressourcer. Rammerne for menighed, efterskole og friskole har ændret sig i takt med samfundet, men der er stadig fokus på vidensdeling. Demografien blandt deltagerne afspejler en stor rummelighed. Mange på Midtsjælland genkender stationsbyens stærke baptistiske ånd.

Alle kan opleve selv de mindste forandringer som svære, så det er forståeligt, at store forandringer kan blive meget smertefulde. Menighedens præst Christian Bylund mener, at Tølløse Baptistmenighed er stærk nok til at klare mosten – sammen og med et øje for åben dialog, en stærk forankring i viden og traditioner samt en nysgerrighed på nye udtryksformer. Men hvem er de nu? Hvad kan de?

At skabe glæde med sang

Taler man med korlederen, Trine Skårhøj, er menighedens fællesskab en blanding af gudstjenester om søndagen, Familie-fredag med fællesspisning og andagt for børnefamilier, K-klasse for de unge, spejdere og kor. Hun oplever en stor omsorg og sammenhold samt en naturlig respekt for de forskellige gruppers behov. En af de begivenheder, der binder dem sammen, er gospelgudstjenesterne ’Gud, gospel og gulerodskage’.

Det utraditionelle gospelkor består af 25-30 medlemmer, hvoraf to er medlemmer af menigheden. De glade korsangere øver hver tirsdag i kirkens lokaler, hvor den samme menigheds-kaffemutter sørger for noget varmt at drikke i pausen. Faktisk oplever Trine et rigtig stort socialt engagement og omsorg blandt korets deltagere, især i kaffepauserne. Selv under Corona-nedlukningen mødtes de virtuelt for at holde fast, mest i hinanden og lidt i sangen.

Vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik.

Menigheden er god til at støtte op om koret, hvad enten de synger til gudstjeneste to til fire gange om året, til julekoncert på et bosted for udviklingshæmmede eller i en folkekirke på Midtsjælland en til to gange om året: ”Vi oplever, at vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik”, siger hun, ”og at se folks reaktion betyder meget for os”. Til alle koncerter synger de altid velsignelsen til sidst, og det har en særlig betydning for korets medlemmer, og de får megen ros derfor.

Et år uden præst efterfulgt af pandemi

Kirken har også en stærk seniorkreds, en dedikeret mellemgeneration og en god flok børnefamilier. Så selv om Tølløse baptistmenighed oplevede at stå uden præst i et års tid, før Christian Bylund kunne træde til, har de mange kirkelige opgaver kunnet dækkes af ”de mange frivillige med mange forskellige ressourcer”. De sidder inde med et ”absurd højt teologisk niveau blandt høj såvel som lav”, siger den 32-årige nordjyde.

Menighedens stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog har hurtigt skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Christian Bylund indrømmer nervøsiteten ved at stå i skyggen af mange baptistiske giganter, men siger, at menigheden har taget utrolig godt imod ham og familien, og at deres stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog hurtigt har skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Store og små

”Vi er rigtig gode til at inspirere hinanden, undre og forundre os i fællesskab”, forklarer Christian og tilføjer: ”Da vi for nylig skulle diskutere dåb og medlemskab, deltog mange og kom med reflekterede overvejelser”. Præstefamilien oplever især, at Familie-fredage og spejderne har været med til at hjælpe, så de er faldet godt til, og alle er kommet til at kende hinanden.

Der er desuden et højt aktivitetsniveau blandt seniorerne med OnsdagsCafé med foredrag og spisning, papirværksted, og kurser i edb, prædiken og slægtsforskning med mere. Den store seniorbase bakker desuden de andre grupper godt op, og derfor kender man hinanden på tværs af generationerne. De mange kvalificerede foredrag trækker også mange lokale og folk fra andre menigheder til. Det er med til at styrke samarbejdskulturen indbyrdes.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Fakta

– Arkivet har kun haft tre ulønnede medarbejdere gennem 100 år: Valdemar Jørgensen, Willy Andersen og Karen Nielsen.

– Vi skal finde en ny arkivar, da arkivet fortsat samler relevant materiale, der afleveres i Viborg med få års mellemrum

– Flytteudgifterne løber op i ca. 50.000,- kr. Bespisningen har skolerne i Tølløse klaret.

Hvordan begynder historien om arkivet?

Karen Nielsen, der har været arkivar i snart 40 år, svarer: ”Skal vi tilbage til begyndelsen, skriver vi 1897. Da besluttede årskonferencen at oprette en historisk samling for danske baptister. Litteraturkomiteen skulle arbejde videre med projektet, og i 1901 blev de fornødne bevillinger tilvejebragt til anskaffelse af bl.a. et bogskab. Derefter har arkivet udviklet sig. Det har i tidens løb haft forskellige adresser: Det begyndte i København, hvor det havde hjemme i Fredskapellet, i Kristuskirken og i Baptisternes hus. Efter det teologiske seminarium blev bygget i Tølløse sidst i 1960rne, flyttede arkivet hertil”.

Karen Nielsen i arkivet.

Hvad gemmer arkivet på?

”Vi har alt, hvad danske baptister har udgivet gennem årene: Blade og traktater, teologiske og historiske bøger, men også mange ting, der er ægte arkivalier: Breve, prædikener, billeder, biografier og dagbøger, bånd, stemmeplader og videoer. August Broholm havde tidligt forståelse for at samle materiale af historisk værdi. Han fortæller i et sent brev fra 1932, at det begyndte som lidt af en samlermani, hvor han måtte bruge al sin overtalelseskunst for at få fotos fra folk! Gennem årene tog omfanget til. Vi har store private samlinger fra vores ledere og præster, ligesom mange menigheder løbende har afleveret arkivalier”.

Halvdelen af arkivholdet.

Hvorfor skal arkivet flyttes?

Spørgsmålet stilles til Bent Hylleberg, der flittigt har brugt arkivet: ”Det indeholder så meget originalt, velbevaret materiale om landets ældste frikirke, så kirkehistorikere har flere gange anbefalet, at vi frasiger os råderetten og overlader den til Rigsarkivet mod, at materialet bliver bedre bevaret. Det giver god mening, også fordi vi med tiden kan få de bedste ting digitaliseret. Vi taler altså om en fremtidssikring. Vi har sammen med Allan Lyngs Kjærgaard fra Rigsarkivet planlagt flytningen af de ca. 150 hyldemeter, som vi vurderede var originalt materiale. Vi rettede herefter henvendelse til Hanne Sørensen, Vrå, der med sin erfaring fra lokalarkivet dér har været en uvurderlig hjælp i arbejdet”.

Hanne Sørensen med nogle af de mange nye arkivkasser.

Hvor stort et arbejde er flytningen?

Spørgsmålet stilles til Hanne Sørensen, der svarer: ”Kæmpestort! Pakningen vil tage fem uger for 10-12 medarbejdere. Vi pakker det, der skal til Viborg i syrefri æsker og kuverter. Efter de fire første uger er der pakket knap 700 arkivæsker til Rigsarkivet og ca. 80 arkivæsker, der skal blive i Tølløse. I de sidstnævnte er der materiale, som Det kongelige Bibliotek har i forvejen. Sekretariatets arkiv følger med til Viborg. Vores samling af gode billeder er også blevet digitaliseret. Arbejdet har været spændende. Vi har et dygtigt team med forskellige kompetencer. Og det har været sjovt at ’falde’ over gamle billeder og optegnelser, hvor der er blevet fortalt historier og muntre episoder fra gamle dage!”

Hvordan kan materialet bruges?

Når arkivalierne er afleveret i Viborg og registreret dér, kan de udlånes til brug på Rigsarkivets læsesale i Viborg, Odense og København. Man skal bestille arkivalierne via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy. Der findes anvisning i brugen af Daisy på Rigsarkivets hjemmeside. Arkivalierne kan primært bruges til historie- og forskningsprojekter. Er man slægtsforsker, er der mange oplysninger at hente, især fra protokollerne.

Arkivholdet, som det ses i topbilledet: Kurt Gjerrild, Karen Nielsen, Poul Erik Jensen, (Hanne Jensen gemmer sig), Carl Erik Christensen, Hanne Sørensen, Margith Sprotte, Ole Jørgensen, Aage Sprotte og Bent Hylleberg.

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 07. mar. 2024 - Al den snak om ’faste’ frustrerer mig …
• 29. jul. 2022 - Det, vi er enige om
• 25. maj. 2022 - Kirken den er… økumenisk
• 08. feb. 2022 - Jordens salt

Find flere