Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 30. jun. 2026 - Når et stille liv bærer mere, end man tror
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt

Find flere

”Jeg eksisterer” er en protest mod begrebet “invisible citizens”, som er et ukendt begreb for de fleste danskere, der nok kan blive “usynlige borgere” men mest på grund af it fejl hos myndighederne.

Andre steder i verden kan børn vokse op uden identitet, fordi de ikke blev registreret ved fødslen – men måske bare efterladt i håb om, at nogen ville tage sig af dem. Derfor har de ingen identitet og ingen dokumentation for deres eksistens.

“Du er ingen” – det var ordene, Dulces ven blev mobbet med, da de voksede op sammen på børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Hun besluttede sig for at ville ændre ved det, når hun blev voksen. Nu er hun jurist og i gang med at indfri det løfte. Dulce fortæller:

Min ven blev efterladt som spæd. Myndighederne overgav ham efterfølgende til børnehjemmet, som gav ham et midlertidigt navn. Nu er han over 30 år gammel, men uden et officielt navn kan han ikke tage ud i landet og studere, arbejde eller leje en lejlighed.

Sammen med Andreas, hendes danske mand som også er jurist, har hun netop afleveret fødselsattester til 20 børn og unge mennesker, som aldrig før har haft et officielt navn. De får nu mulighed for at påberåbe sig deres borgerrettigheder med adgang til bl.a. sundhedsydelser, skolegang og uddannelse.

Andreas fortæller: ”Da vores søn blev født sidste år på et dansk hospital kunne vi se, hvor automatiseret det danske system er. Hospitalet indberettede fødslen til den lokale folkekirke, som startede registrering og endda kontaktede kommunen, som tilknyttede en sundhedsplejerske.

Den slags systemer findes slet ikke i store dele af verden. Forældre, der er fattige, har psykiske problemer eller på anden måde er sårbare, får desværre ikke sat processen i gang med at registrere deres børn. Hvis børnene så placeres på et børnehjem efterfølgende, kan det være en meget uoverskuelig proces for børnehjemmet at skulle samle den nødvendige information til at få barnet registreret.”

Dulce har valgt at hjælpe børn og unge voksne fra børnehjemmet, hvor hun selv har boet som ung og hvor nogle af hendes yngre søskende stadig bor.

Men Dulce og Andreas tænker videre og ønsker at nå ud til langt flere identitetsløse børn og unge på andre børnehjem i Honduras.

”Jeg har ringet til 30 børnehjem i Honduras, hvoraf halvdelen havde mindst én sag som min ven, der ikke har et officielt navn. Der er officielt registreret 179 børnehjemslignende institutioner i Honduras, og der findes mange flere, så det er potentielt hundredevis af børn, der ikke har en juridisk identitet. Dulce:

Vi drømmer om at løse det problem for dem alle sammen og lægge en plan for, hvordan myndighederne undgår at disse sager overhovedet opstår.

Her kan du høre Dulce fortælle om projekt “Yo Existo“, med danske undertekster.

Andreas har altid været en del af Roskilde Baptistkirke, som har støttet børnehjemmet “Emmanuel” i Honduras. En del unge har været på studieophold der gennem BBUs projekt “Timoteos”, der arbejder for at skabe beskæftigelse og netværk til de unge, når de skal forlade børnehjem som unge voksne.

Læs mere om “Projekt Timoteos”, der forsøger at bygge bro mellem unge, der bor på børnehjem og unge frivillige fra ungdomsorganisationen for unge baptister i Honduras. Projektets formål er at udsluse unge voksne fra børnehjemmet til en succesfuld integration, tilpasning og udvikling i det honduranske samfund.

“Yo Existo” er en proklamation af både eksistens, identitet og navn – som vi finder det i Biblen, hvor Gud  siger: “Jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn.” Esajas 45,3

Det er samtidig en konkret indsats for en bedre verden, som vi alle kan blive opmuntret af at høre om. Vi ønsker Guds velsignelse over det arbejde, Dulce og Andreas gør.

Relateret

• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 29. jun. 2025 - Hvad BaptistKirken kan lære af Honduras – og hvorfor vi har brug for en sag
• 09. dec. 2023 - Andreas bekæmper organiseret kriminalitet i Honduras
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os

Find flere