Perspektiver på den kristne nadver, udgivet af Baptistkirken i Danmark. Koster 50 kr. + porto og kan bestilles på info@baptistkirken.dk

Teologisk Forum, og især formanden Johannes Aakjær Steenbuch, er særdeles produktive. Senest er udkommet en bog om ”Perspektiver på den kristne nadver” – 44 smukke sider, flot layout, et sprog, der er nemt at forstå – og ikke mindst en favnende tekst, som ikke er snæver ”baptistisk”.

Bogen er i en fortællende stil, som starter i Jesu samtid og også sætter nadveren i det historiske perspektiv.

Den inddrager andre traditioner end vores egen – ”vi gør det, fordi de forskellige perspektiver alle har rod i de bibelske tekster”, som forfatterne skriver i forordet.

Jeg skal retfærdigvis skrive, at ”Nadveren kort fortalt” er en opsummering af en rapport om både dåb og nadver, som fylder 115 sider, hvor nadverdelen er skrevet ned til 15 sider. ”Perspektiver på den kristne nadver” er tre gange så lang, og kommer derfor også bedre rundt om nadveren.

Præcis som vi har gjort det i BaptistKirken, har Folkekirken set på de to ”sakramenter”. Sidste år udkom ”Perspektiver på den kristne dåb”, skrevet af samme Teologiske Forum. Men hvor Folkekirken ser på det ud fra et snævert luthersk perspektiv, åbner både dåbsbogen og nadverbogen fra BaptistKirken op for de mange forskellige nuancer og gør det værdigt.

Det skal være ”rigtigt”

Folkekirken har åbenbart brug for stadig at lægge distance til de katolske perspektiver – især omkring hvorvidt der sker en forvandling af brød og vin, sådan som katolikkerne tror det. De har tilsyneladende brug for, at noget er ”rigtigt”. Derfor kræver det også en ordineret præst og biskoppeligt tilsyn, for at man må fejre nadver. Her er baptisterne og nadverbogen mere nysgerrig og undersøgende. I baptist-bogen står bl.a. at diskussionen ”om ’transsubstantion’ (den katolske forvandlings-tanke, red.) eller ’realpræsens’ (den lutherske tanke om, at Jesus er nærværende i nadverelementerne uden at de forvandles, red.) har mindre betydning, når nadveren, som det jødiske påskemåltid, forstås som en fejring af Guds trofasthed og frelse.”

Den folkekirkelige bog koncentrerer sig stort set om liturgien. Det er ikke i fokus i baptist-bogen. I stedet handler den meget om liv. Her sættes nadveren både i perspektivet mellem tro og levet liv, festen i kirken og hverdagen, troen omsat til tjeneste og at bruge nadveren til mission.

Med udgangspunkt i, at Jesus kaldes Livets brød, kaldes nadveren for Herrens bord, takkemåltid, mindemåltid, fællesskabsmåltid, pagtsmåltid, kærlighedsmåltid og rejsemåltid. Og alle disse perspektiver undersøges så for deres dybere mening.

Et sakramente?

Tre perspektiver, som jeg hæfter mig ved:

Det første er spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt, at nadveren anses for at være et sakramente. Måske er det en strid om ord. Baptist-bogen noterer kort, at et sakramente er ”en hellig handling, hvor deltagerne kunne få personlig del i den guddommelige natur ved at indtage helligt brød og vin”. Den folkekirkelige har brug for at understrege nadveren som et sakramente, en frelseshandling. Her understreger baptisterne, at ”Nadveren er ikke et middel eller en betingelse for at få lov til at være med i pagten.”

Nadveren som offer?

Det andet er tanken omkring offer. I baptisternes ”Perspektiver på den kristne nadver” gøres der opmærksom på, at Jesu offer på korset ikke skal gentages. Derfor er der i en baptistkirke ikke et alter – der skal ikke længere ofres noget – men et nadverbord, som vi samles om. Det er godt at blive mindet om. Samtidig står der (s. 11) at ”Nadveren er et tegn på, hvad verden skal blive, fordi den kender Den Opstandne; Nemlig vores offergave og lovprisning.”

Den lutherske ”Nadveren kort fortalt” gør op med dén offertanke. Mest ud fra det perspektiv, at vi mennesker ikke skal sætte os selv i centrum i nadveren. ”Det (jeg går ud fra det henviser til nadveren, red.) kan aldrig blive en menneskelig offergave. Nadverens gave er, at det, der skete i Jesu død og opstandelse, bliver delt ud i nadveren. Nadverens bevægelse går således oppefra og ned. Fra Gud til mennesker. Fordi det alene er Gud, der frelser.”

Et grænseoverskridende fællesskab

Det er vi sådan set ikke uenige i som baptister, men vi lægger vægt på, at troen – og også nadveren – er dobbeltrettet. Vi modtager for at give videre. Det er en teologisk tvist, som vi kan hygge os med at være lidt uenige om. Uden at det skal ødelægge fællesskabet, som netop konstitueres i nadveren. Der står nemlig videre i Folkekirkens ”… kort fortalt”, igen med et Luther-citat: ”Nadveren er en ’styrke, hjælp og bistand’ til troen, dens frugt er fællesskab og kærlighed. Vi nyder i nadveren godt af Kristus og alle kristne nyder godt af os”.

Her er den tredje afgørende forskel. For som baptister lægger vi vægt på, at nadveren kalder os til fællesskab med og tjeneste for verden. Ikke kun for kristne. ”Nadveren forkynder det grænseoverskridende fællesskab, som Gud har med mennesker i Jesus,” skriver baptisterne. Med henvisning til, hvordan Jesus havde måltidsfællesskab med mennesker, som det var uset, at en jøde spiste sammen med.

Småting

Jeg savner nogle refleksioner i Folkekirkens ”Noget om nadveren”. Blandt andet overvejelsen over, hvorfor man bruger oblater og ikke rigtigt brød. I selve rapporten står der kort, at nogle kirker bruger brød, fordi det skal minde mere om et rigtigt måltid, som den første nadver var. Men ingen forklaring på, hvorfor man vælger at bruge oblater. Jeg fristes til at tænke, at det er fordi det er nemt og billigt. Men ikke smagfuldt og en fysisk erfaring, som vi alle gerne vil gøre nadveren til. ”Kristi nærvær i nadveren kan således ikke ses uafhængigt af menighedens nydelse af brød og vin,” skriver lutheranerne oven i købet selv. (Nadveren kort fortalt side 9.)

”Perspektiver på den kristne nadver” har efter min mening to skønhedsfejl. Det ene er, at teksten nogle steder springer i størrelse for at få en lige margin. Det er synd og generer læsningen. Det andet er, at jeg mangler et register over de brugte billeder; hvem der f.eks. har malet et maleri og hvor gammelt det er. Det kan evt. rettes i et kommende genoptryk.

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 19. sep. 2025 - Byen kalder Gud – en bønnebog
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten

Find flere

Teologisk Forum er en arbejdsgruppe i Baptistkirken i Danmark, bestående af Bent Hylleberg, Bodil Højbak Møller, Christian Bylund, Johannes Aakjær Steenbuch og Thai Hon Thin Tuep.

Vi kan nogle gange glemme, hvor vigtig nadveren er for det kristne fællesskab. Ifølge Ny Testamente holdt de første kristne nadver dagligt (ApG 2,46). Jesus’ måltidsfællesskaber var af afgørende betydning for hans tjeneste. I nadveren fortsætter det fællesskab mellem Gud og mennesker. Derfor kan der være god grund til at tænke over, hvad nadveren betyder også for os i dag. Med det udgangspunkt har vi skrevet Perspektiver på den kristne nadver.

Bogen, der kommer som en opfølger til Perspektiver på den kristne dåb, henvender sig til alle med interesse for nadverens teologi og praksis. I Perspektiver på den kristne nadver kaster vi lys over de mange aspekter af nadveren i Ny Testamente i lyset af evangeliet om Guds rige og Jesus som opstanden frelser og herre. Vi fortæller ikke, hvad man skal ‘tro og mene’ for at være rigtig kristen, men vi fremlægger en række perspektiver, som vi anser for væsentlige, og som vi håber kan sætte gang i samtale og refleksion over nadverens betydning.

Bogen fortæller også om nadverens historie samt aktuelle praktiske aspekter af nadverfejringen. I Perspektiver på den kristne nadver forsøger vi at samle de væsentligste perspektiver på nadverens teologi og praksis for at sætte gang i refleksion over nadverens mange betyd­ningslag. Bogen henvender sig således til alle, der interesserer sig for nadverens teologi. Vi håber, at vi udfordrer mange til en rigere forståelse af nadveren og til flere former for nadverfejringer.

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 25. aug. 2024 - Når krigen bliver menneskers virkelighed
• 12. jun. 2024 - SCMT lukker: Seks års økumenisk samarbejde om præsteuddannelse slutter

Find flere

Teologisk Forum består af Johannes Aakjær Steenbuch, Bent Hylleberg, Bodil Højbak Møller, Christian Bylund og Thai Hon Thin Tuep.

Bestil ‘lille Katekismus’ på info@baptistkirken.dk. Den koster 20 kr. + porto.

I bogen ’lille KATEKISMUS’ forsøger vi at skære igennem de sædvanlige spørgsmål ved at gå til sagens kerne. Ved at anlægge gudsrigets perspektiv på evangeliet kan vi gøre evangeliet relevant – uden at gå på kompromis med klassisk teologisk arvegods.

Kristendom begynder med evangeliet, bogstaveligt ’det gode budskab’. Det kristne evangelium er kort sagt, at ”Guds rige er nær”, som Jesus forkyndte det. Budskabet om Guds rige er godt nyt, fordi det handler om kærlighedens sejr over døden. I Guds rige genoprettes alt, der er brudt og ødelagt. Guds rige indebærer tilgivelse, forsoning, helbredelse, fred og retfærdighed.

Evangeliet er egentlig ganske nemt at forstå.

Evangeliet er egentlig ganske nemt at forstå. Det handler om trøst til dem, der sørger, helbredelse til syge, tilgivelse til dem, der nages af dårlig samvittighed, retfærdighed for ofre for uretfærdighed og nyt liv til dem, der frygter døden.

Guds rige viser sig i korset

Jesus blev henrettet som oprører, fordi hans forkyndelse af Guds rige og af sig selv som Guds Søn bragte ham på kant med samtidens religiøse og politiske magthavere. Jesus vendte bunden i vejret på alle hierarkier med sin kritik af den religiøse elite og ved at have fællesskab med dem, der blev betragtet som urene. Konsekvensen var korset. I stedet for at efterstræbe politisk og religiøs magt lod Jesus sig udstøde af samfundet.

Netop på samfundets yderste margener brød Guds rige igennem.

Ved at lade sig korsfæste sammen med forbrydere og oprørere viste Jesus den yderste solidaritet med mennesker. Netop på samfundets yderste margener brød Guds rige igennem. Ved at give afkald på magt sejrede Jesus over denne verdens ”magter og myndigheder”, som det hedder i Det Nye Testamente. I korsets afmagt viser Guds rige sig som modsætning til verdens magter.

Gud har i Jesus gjort vores død til sin, og sin opstandelse til vores

Med en traditionel juridisk metafor er Jesus dommeren, der lader sig idømme sin egen dom i vores sted. Jesus er død for os, men vi er også døde med ham, da han døde på korset.

Vi som mennesker har del i en fælles menneskehed, der står uden for Guds rige.

Snarere end ”arvesynd” kan vi tale om, at vi som mennesker har del i en fælles menneskehed, der står uden for Guds rige. Ofte spørger vi, om en god og kærlig Gud virkelig kan acceptere den uretfærdighed, der findes i verden. Korset viser, at svaret er ’nej!’. Korset er Guds dom, der sætter en grænse for alt, der skiller os fra Guds rige.

Vores død med Jesus på korset er imidlertid ikke det sidste ord om os. Jesus opstod fra de døde. Gud har i Jesus gjort vores død til sin, og sin opstandelse til vores. Jesus’ opstandelse er Guds ’ja’ til os. En anden måde at sige det på er, at vi er nye mennesker på grund af opstandelsen.

Påskemorgen har Gud skabt en ny menneskehed, som har del i Guds rige.

Når teologer diskuterer, hvad vi skal forstå ved opstandelsen, er det, der virkelig betyder noget, hvad vi opstår til. Påskemorgen har Gud skabt en ny menneskehed, som har del i Guds rige. I Guds rige betyder social status, køn og etniske forskelle intet, men kærligheden alt.

Kærlighed er det bærende princip i Guds rige

At tro på evangeliet om Guds rige betyder at identificere sig med den nye virkelighed og håbefuldt søge forsoning blandt mennesker. Kærlighed er grundprincippet i gudsriget, for Gud er kærlighed. Tror vi, at Jesus har forligt mennesker med Gud, har vi et håb, der sætter os fri til at leve med hans kærlighed som rettesnor for vores liv med hinanden.

Kærlighed er grundprincippet i gudsriget, for Gud er kærlighed.

Vi har en tendens til at forstå tro, som noget vi vælger, noget vi selv er herrer over. Men tro kan vi kun, fordi Jesus først er trofast mod sit kald som den, der er kommet for at realisere Guds rige iblandt os. Vores tro opstår, når vi bliver bevidste om, at vi er nye mennesker, som har del i Guds rige. Tro er ikke at begribe, men at blive grebet af Gud – midt i al tvivl og usikkerhed.

Tro giver frihed

At være kristen vil sige at stole på, at evangeliet om Guds rige er sandt, og bekende, at ”Jesus er Herre”. Når vi gør det, sættes vi fri fra at skulle tjene alt det, der ellers binder os. Troen giver frihed. Fordi Jesus har gjort alt, der skulle til for at give os del i gudsriget, er vi fri fra at skulle følge alverdens religiøse regler, love og normer. Det må til enhver tid slås fast overfor alle former for religion, der vil underlægge mennesker religiøse regler og love.

Evangeliet sætter os fri til at tjene Jesus og Guds rige.

Den kristne frihed er mere end bare frihed fra religiøse regler og love. Den er også frihed til at gøre det, som vi på ny er skabt til. Evangeliet sætter os fri til at tjene Jesus og Guds rige. Fordi Jesus har besejret al uretfærdighed, kan vi kæmpe mod uretfærdighed overalt, hvor vi møder den. Fordi Jesus har forligt og forsonet verden med Gud, kan vi arbejde på forligelse og forsoning blandt mennesker.

Kirken har en opgave

Ofte diskuteres det, hvad vi skal med kirken i et post-sekulært, kulturkristent samfund. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at kirken har en opgave. Kirken er ikke først og fremmest ritualforvalter, men dens form og liturgi skal ses i lyset af dens opgave. Kirken er sendt ud af Gud til verden for at fortælle om Guds rige i ord og handling. Guds rige er en skjult virkelighed, men kirken er sat i verden for at vidne om dets fred og forsoning.

En række teologer har aktuelt peget på, at det betyder, at kirken ikke skal gøre sig til dommer over samfundet og kulturen men koncentrere sig om sin særlige opgave. Kirken er til stede i samfundet på kulturens præmisser, men dens budskab handler om en ny virkelighed, der altid er ny og radikalt anderledes end det samfund, vi kender til.

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 10. apr. 2025 - Tidsånden
• 19. nov. 2024 - Intet menneske er dommer – ikke engang linjedommer – i Guds Rige!

Find flere

Perspektiver på den kristne dåb

• pris: 50 kr. + porto
• bestilles på info@baptistkirken.dk eller 3259 0708

Det fremgår frimodigt af forordet, at man håber, at læsningen af publikationen vil udfordre mange til at blive døbt. Det er optimistisk, selv om jeg ikke er i tvivl om, at mange af os, som er gammeldøbte, gennem læsningen kan uddybe vores forståelse af dåben og på den måde blive bedre til at sætte ord på den ordløse erfaring af dåbens betydning i vores eget liv.

Det er nyttigt at kende sit bagland for på et solidt grundlag at kunne bevæge sig fremad. Bogen giver en indføring i dåbens bibelske ophav og peger derefter frem mod den moderne kirkes forvaltning af den.

Først og fremmest peger bogen på evangeliet om Guds Rige. Og vores kald til tjeneste, når vi har ladet os døbe.

Dåbens virkelighed

Det tiltaler mig, at bogen taler i ord og billeder til både hjertet og hjernen. Det tiltaler mig også at læse en bog om dåben, hvor vi er færdige med at tale om ‘jeres dåb’ kontra ‘vores dåb’. Selvfølgelig er hovedvægten på baptistisk dåbssyn, men først og fremmest peger bogen på evangeliet om Guds Rige, og vores kald til tjeneste, når vi har ladet os døbe.

Det hedder i bogen: ”I dåben træder den døbte aktivt ind i den virkelighed – det åndelige fællesskab – der gælder for alle, der er i Jesus Kristus. I dåben finder alle døbte enhed i det gudsrige, som overskrider alle menneskelige forskelle. Den kristne dåb er en dåb til Kristi navn. At blive døbt er derfor at blive ‘kristen’.” (s. 27).

Brug bogen

Brug bogen som inspirationsbog i menighedsrådet, i bibelgruppen. Åben bogen sammen med spejderne og i ungdomsforeningen. 

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave

Find flere

Jeg er født og opvokset i en luthersk-evangelisk tradition – også kaldet den danske folkekirke. Allerede inden min konfirmation kan jeg huske, at jeg satte spørgsmålstegn ved, om det nu var dér, jeg hørte til. I mit liv var der passeret nogle ting, som gjorde, at jeg teologisk satte spørgsmålstegn ved både barnedåben og statskirken. At skifte kirkesamfund er nu ikke som at skifte sportsklub, så selv om jeg aldrig syntes, jeg passede ind der, hvor jeg var, så blev jeg i en rum tid. I 2002 skete der en del sammenfaldende ting i mit liv, der gjorde, at jeg begyndte at komme i Pandrup Baptistkirke. Dette, er jeg ikke i tvivl om, kom fra Gud, og jeg begyndte en vandring, hvor jeg tilsluttede mig menigheden i 2004. Min lange ørkenvandring var slut.

Tro, kirke og identitet hænger nøje sammen.

Hvad har det nu med Teologisk Forum at gøre? Temmelig meget – for når man gør noget så radikalt i sit liv som at skifte kirke, er der brug for at finde en ny og forandret identitet. Hvor kommer vi fra? Hvad er baptister egentlig? Og mange andre spørgsmål trængte sig på. Tro, kirke og identitet hænger nøje sammen.

En kilde til viden

Jeg læste rigtig meget teologi i de år. Her var bl.a. Teologisk Forum en kilde til viden om min ’nye identitet’. Ud over det opdagede jeg selvfølgelig, at også mit nye kirkesamfund havde udfordringer både internt og i det missionsarbejde, som vi er skabt til. Senere er jeg fortsat med at holde mig orienteret på Teologisk Forum og har læst både materialet til Cape Town-erklæringen og ’Hegnet, brønden og vejen’. Materiale, som kan læses af den enkelte med stor fornøjelse og kan anbefales til både grupper og menigheder til at få indsigt, inspiration og opmuntring.

Tænk, at teologisk viden også kan berige én med tvivl, og at det kan være en gave.

Kirke og homoseksualitet

I 2012 udsendtes ’Om homoseksuelles plads i menigheden’. Det var et oplæg, som fik stor betydning for mig personligt. Jeg har i mange år været splittet i det spørgsmål. Jeg kender mennesker med denne seksuelle orientering, som lever i kærlighedsfulde forhold – ligesom Laust og jeg. Det er jo godt. Og det er det så ikke, for Bibelen beskriver det som en alvorlig synd. Det er skidt, for Bibelen er jo sand. Gennem mange år forsvarede jeg, at homoseksualitet var synd, samtidig med at jeg altså havde en anden oplevelse af det levede liv.

Oplægget fra Teologisk Forum gav mig ikke svaret. Det lange, grundige, sobre oplæg lærte mig i stedet, at det er i orden at være i tvivl. Jeg holdt op med at være skråsikker og valgte at være usikker. Jeg valgte dengang – og har det stadig sådan i dag – at dommen over det, som over andre ting i livet, er Herrens. Det betyder, at homoseksuelle mennesker er syndere ligesom også jeg – hverken værre eller bedre, og vi skal se på hinanden med kærlighed. Tænk, at teologisk viden også kan berige én med tvivl, og at det kan være en gave.

Se også

• http://www.liturgi.dk
• http://www.baptistteologi.dk
• http://www.anabaptist.dk
• http://www.baptistkirken.dk/vaerktoejskassen/teologisk-forum/

 

Inspiration til udvikling

Som lægprædikant har jeg fået megen inspiration af http://www.liturgi.dk, men det er nok alligevel de lidt større oplæg, der har givet mig mest inspiration til at udvikle mig som kristen og som medlem af Baptistkirken. Jeg er lige begyndt på ’Om ledere og lederskab’. Det ser spændende ud. Det glæder jeg mig til at arbejde med.

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?

Find flere

Johannes Aakjær Steenbuch:

• ph.d. i patristik[1]
• medlem af Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark

P. Olsen var født i 1865 i Algestrup på Sjælland og i 1884 udlært som skomager. Fra 1887-1891 var han elev på det teologiske seminarium Morgan Park i Chicago. Fra 1891 og frem bestred han forskellige poster i danske baptistmenigheder.

Som for mange andre kirkesamfund var det tidlige 20. århundrede for baptisterne en modningstid efter 1800-tallets vækkelser og nybrud – samtidig med, at man skulle finde ud af at forholde sig til konsekvenserne af det såkaldte ‘moderne gennembrud’ med dets modernisme, naturalisme og sekularisme. P. Olsen var med til at udstikke en ny kurs, hvor de groveste former for bibeltroskab og den strenge menighedstugt efterhånden blev tonet ned til fordel for en mere åben og frisindet kristendom.

Omfangsrigt og bredt forfatterskab

P. Olsens forfatterskab spænder vidt og inkluderer, ud over en lang række artikler i ”Evangelisten’ og ‘Baptisternes Ugeblad’, blandt andet ‘De danske Baptisters Historie’ fra 1896, som han skrev sammen med baptistmissionær Søren Hansen, en salmebog, et lejlighedsskrift om Martin Luther i anledning af reformationsjubilæet i 1917 og i 1925 en slags katekismus under titlen ‘Hovedpunkter af den kristne Troslære’.

‘Kun nåde – udvalgte tekster af P. Olsen’ – en ny bog

Den nye bog indeholder fire tekster fra hans hånd:
• ‘Gennem Tvivl – Breve til to unge Tvivlere’ (1913)
• ‘Den kristne Daab’ (1907)
• ‘Militarisme og Kristentro’ (1909)
• ‘Menighedslivet efter Guds Ord’ (1916)

‘Gennem Tvivl’

P. Olsen havde i høj grad et personligt anliggende. Det står især klart i denne bog, som han udgav i 1913 under pseudonymet Johannes Bakkeby. ‘Gennem Tvivl’ består i en fiktiv brevveksling mellem den troende Johannes Bakkeby (P. Olsen selv) og to mere eller mindre fritænkeriske unge kvinder (baseret på Ina Toldam, der senere blev P. Olsens kone). Brevvekslingen berører en række centrale trosspørgsmål såsom forsoningslære, materialisme, darwinisme og ‘fremskridtsidéer’ såsom socialisme, pacifisme og kvindernes ligestilling.

‘Den kristne Daab’

Heri fremlægger P. Olsen sit dåbssyn, og forklarer forskellene på baptisternes syn på dåb i forhold til det lutherske (folkekirken).

‘Kun nåde – udvalgte tekster af P. Olsen’

Teksterne er transskriberet fra udgaver i baptisternes arkiv i Tølløse, og udgivelsen er støttet af Baptistkirken i Danmark. Teksterne er samlet af Johannes Aakjær Steenbuch, der også har skrevet forordet.
Bogen er på 271 sider og koster kr. 150,-. Den kan købes på forlagets hjemmeside (www.apophasis.dk) og på BaptistKirkens og Missionsforbundets sommerstævne.

‘Militarisme og Kristentro’

P. Olsen gør her op med enhver form for kristelig militarisme, men uden at sætte nogen form for pacifisme i stedet. Kristne skal i stedet bruge deres kræfter på bøn og forkyndelse af evangeliet om fredsfyrsten.

‘Menighedslivet efter Guds Ord’

P. Olsen fremlægger sit syn på, hvordan en nytestamentlig kirke bør indrettes.

[1] Det teologiske arbejde med kirkefædrenes skrifter (1.-8. århundrede)

Relateret

• 09. jul. 2020 - Hvorfor skabte Gud verden?
• 15. jan. 2020 - Anarki betyder ”ikke-magt” og er kirkens kendetegn
• 03. dec. 2019 - Jeg bliver så glad for vores nadverbog
• 26. nov. 2019 - Ny bog om nadverteologi
• 08. maj. 2019 - At udleve evangeliet i hverdagen

Find flere