I lørdags var 26 ordmennesker samlet i Odense Baptistkirke. Vi brugte en hel dag for at tale om, hvilke ord vi sætter på det, vi tror på som baptister.

Mødet byggede oven på de samtaler, der har været ved regionale møder i efteråret 2021 og skal lægge op til yderligere samtale på Landskonferencen til sommer.

De regionale møder afspejlede en bred enighed om, hvad vi står for som baptister. Det var med den store pensel. Hvad er vi enige med alverdens kristne om, hvad er det særegne for os, og hvordan viser vi det i handling. Timeglasset var en god illustration. Vi går fra det store, til det snævre, som ikke skal fylde lige så meget – og så til handlingen, som er det, baptister vil være kendt på.

De, der var til stede i lørdags, var ikke særligt uenige. Det handlede mest om, hvorvidt det forord til vedtægterne, der arbejdes på, skal være henvendt til baptister, nysgerrige eller myndighederne. Målgruppen er ret afgørende for ordvalget.

De, der kunne være uenige med denne flok, deltog ikke. Og det er ærgerligt, for det er ret vigtigt, at vi taler sammen om det, vi tror på. Og vi ved jo godt, at der er noget, vi ikke er enige om. Og som det er nu, taler vi ikke om det i det store fællesskab.

Næstformand Vibeke Dalsgaard sagde det meget rammende i sin indledning:

”Sammenhængskraften svækkes, når vi ikke taler sammen. Hvis vi kender og holder af hinanden, er der næsten ikke nogen problemer, vi ikke kan overkomme. Vores kirke er kendetegnet af, at der er højt til loftet. Det er en stor del af vores identitet. Vi er forbavsende enige om det basale. Men vi skal tale om det, vi ikke er enige om.”

Måske dem, der ikke er enige med flertallet, har givet op? Vil de bruge deres kræfter i andre sammenhænge? Lokalt eller i FrikirkeNet – fordi det giver bedre mening for dem? Fordi de dér finder en større enighed, som gør det mindre besværligt. Som gør, at man ikke behøver alle disse samtaler om identitet, fordi den er selvskreven. Dem, der tror noget andet, er ikke dér…

Og så er der de baptister, som insisterer på forskelligheden. Ikke som et mål eller et formål i sig selv, men som et livsvilkår – og også som en mulighed for at nå til nye erkendelser. Hvis man ikke på forhånd har dømt de andre ude og irrelevante.

Er vi på vej til at have to ekko-rum i vores kirkesamfund. Hvor vi kun er sammen med dem, der er ligesindede – teologisk og i spiritualitet. Hvor vi tror en masse om hinanden, men ikke oplever et egentligt fællesskab.

Tidligere har vi sagt, at vi ikke behøver at være enige om alting for at kunne formidle evangeliet i ord – og især i handling.

Generalsekretær Torben Andersen sluttede lørdagen af med de manende ord: ”Guds kirke må nødvendigvis være mangfoldig, for vi skal afspejle Guds væsen.”

Hvis vi ser på timeglasset, er handlingerne det, som er i bunden. Det vi står på. Det, der viser, hvem vi er. Mere end hvilke ord, der står i et forord til vedtægterne. Eller i syv eller flere teser om det at være dansk baptist.

Men for at kunne handle sammen, skal vi også være sammen, tale sammen, lægge planer sammen, fejre succeser sammen, græde sammen over det, der er svært eller den verden, der lider så åbenlyst.

Jeg tror ikke, vi er uenige om forordet til vedtægterne, men måske i vægtlægningen i nogle af teserne (læs ”Inkluderende og skarpe teser” om dem). Skal den uenighed afholde os fra at være i mission og evangelisere sammen? Eller at være engagerede i samme kirkesamfund?

Ord er vigtige, men indbyrdes kærlighed er vigtigere.

”Se, hvor de elsker hinanden” blev på Jesus’ tid og i den første kirke til mission i sig selv.

Og de var langtfra enige om alting, men de elskede alle sammen Jesus. Og det tror jeg også, at vi gør.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Temadag om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken

• 2. april 2016 i Odense Baptistkirke
• ca. 75 deltagere fra 25 menigheder
• 6. arrangement i ‘Rum og tid for samtalen’,

se http://www.baptistkirken.dk

Bent Hylleberg

Sådan indledte Bent Hylleberg sin velkomst til temadagen om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken.
Dernæst definerede Bent Hylleberg kirken i lyset af den treenige Gud som ‘Guds folk’, ‘Jesus Kristus´ legeme’ og ‘Helligåndens fællesskab’. Den kirke er til for at pege på Guds trofasthed, at bringe Guds rige i spil og at vise Guds ønsker om fællesskaber, hvor kærlighed, ret og fred får konkret krop og form.

Den levende Guds kirke[1]

I dag er Henrik Søndergaard og Henrik Holmgaard baptistpræster, men begge kommer fra en anden kirkelig baggrund. De viste os vores kirkelige familie og pegede på grunde til glæde og til bekymring.

Henrik Søndergaard

Henrik Søndergaard kaldte baptister for tilbagelænede og spurgte, hvor vidt vi kan favne og stadig kalde os baptister? Han var også forbløffet over, at vi selv i etiske og teologiske debatter hellere argumenterer psykologisk end bibelsk.

Henrik Holmgaard

Henrik Holmgaard oplevede BaptistKirken som en dysfunktionel familie præget af brudte relationer mellem menigheder og enkeltpersoner. Derfor vurderer han, at den eneste vej frem går gennem forsoning mellem mennesker og menigheder.

Begge pegede på, at kirken ikke er ‘vores kirke’, men Guds kirke, og vi er kaldet til efterfølgelse af Jesus. Ikke til medlemskab af en organisation, men til et liv i det fællesskab, hvor Kristus er hoved, og kroppen udgøres af dem, der tror på Jesus Kristus.

Et internationalt perspektiv

Emmanuel Cinzah

Emmanuel Cinzah lærte os, at den baptistiske tradition i Burma knytter kirkebegrebet til enheden af præst, menighed og bygning. BaptistKirken skal være en kirke med fokus på mission og evangelisation. Som medlem af et kirkesamfund må menigheden aldrig opfatte sig selv som gæst eller deltager, men altid som medlem eller vært. Et program, hvor hvert enkelt medlem årligt fornyer sin forpligtelse, kan være med til at skabe levende og inspirerende menigheder.

Konfliktløsning gennem samtale

Jacob Broholm Møller

Jacob Broholm Møller viste os, at løsningen af de første menigheders uenighed om kravene til medlemmer er model for konfliktløsning gennem samtale. Parterne fremlægger deres synspunkter, lytter til hinanden og når frem til en enig holdning baseret på læsning af Skriften. I et fælles brev til menighederne skriver man: ”Helligånden og vi har besluttet …”[2]

Værner vi om fællesskabet?

Der er udbredt enighed om, at det frivillige fællesskab mellem menighederne er vigtigt. Udgangspunkt for samtalen må være det fælles. På det grundlag kan vi drøfte uenigheder. Samtalen i kærlighed – til vi forstår hinanden – er vigtig. Selvstændighed kan føre til uenighed indenfor fællesskabet. Det er selvstændighedens pris.

Hvem er hvem?

• Bent Hylleberg, formand for Baptistkirken i Danmark. Tidligere præst og leder af BaptistKirkens teologiske uddannelse
• Henrik Søndergaard kommer fra Folkekirken og er præst i Odense
• Henrik Holmgaard kommer fra Apostolsk Kirke og er præst i Bethelkirken i Aalborg
• Emmanuel Cinzah er præst i Chin Bethel Church, Skjern, og leder af Chin-menighedernes fællesskab i Danmark
• Jacob Broholm Møller er præst i Karmelkirken i Aalborg og medlem af Teologisk Forum

Loyalitet overfor fællesskabets beslutninger er et af demokratiets vilkår – også når man er uenig. Der er frihed til, at menigheder handler modsat fællesskabets beslutning, hvis spørgsmålet er af principiel betydning for menigheden – under forudsætning af, at man har stemt nej og klart tilkendegivet sine synspunkter.

Frivillighed, arrangementer, økonomi, ressourcer hører sammen med fællesskabsfølelse. Mangfoldigheden skal i spil, så vi beriger hinanden – til gavn og glæde for hinanden.

Læs også ‘Hvordan genopbygger man tillid?’ og indlæg fra temadagen her på siden.

1    1. Timotheus-brev kap. 3, vers 15
2    Se fx Apostlenes Gerninger kap. 15 og Galaterbrevet kap. 2

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere