Lyt til artiklen her

Fra søndag til tirsdag oplevede teenagerne aftener med vidnesbyrd og lovsang og dage med undervisning. I det trygge rum i kirken var der plads til at stille de ”skæve” spørgsmål om liv og tro.

Et stærkt personlig vidnesbyrd

Allerede den første aften mødte teenagerne asylansøgeren Rebecca. Hun fortalte om at opleve Guds kald. Om oplevelsen af at nægte at have brug for Gud i sit liv til at være afhængig af Gud i sin hverdag. Rebecca fortalte også om det mirakel hun oplevede, da hun overlevede at blive ramt af en flere ton tung kirkedør.

Fest og glad dage i Chin Bethel Church i Skjern (Foto: Chin Chin)

Aftener fyldt med lovsang og vidnesbyrd

De andre aftener var fyldt med nye danske og engelske lovsange. Peter Tluang fra menigheden ledte lovsangen blandt teenagerne. Peter er født og opvokset i Danmark. Han delte sit vidnesbyrd om Guds kald til ham om at blive lovsangsleder. Det skete på hans andet år på efterskole: Her oplevede han først, at Gud åbnede en dør, da han fandt økonomi til at tage endnu et år på efterskole. Dernæst oplevede han et kald til at lede lovsang og spille guitar og synge med kammeraterne. I dag leder Peter lovsangen i Chin Bethel Church og spiller og synger i to danske folkekirker. Peter fortalte de unge, hvor vigtigt det er at være en del af et kristent fællesskab. Peter delte også sine tanker om vigtigheden af at kunne tale om tro som en helt normal ting i sin hverdag.

Dage med undervisning og plads til spørgsmål

Dagene gik med undervisning i evangeliet. Menighedens præst Emmanuel Cinzah underviste på engelsk og Chin Chin underviste på dansk. Chin Chin fortæller:
”Man kan tydeligt mærke, at de unge mennesker er opvokset i kristne hjem. De har gået i søndagsskole i kirken og de har fællesskab med hinanden. De er trygge i kirken og hinandens selskab, for de tør at stille spørgsmål, fx ”Hvorfor har Gud mon skabt træet i Edens haven, som de første mennesker ikke måtte spise af?” og ”Hvordan var din (til underviserne) oplevelse, dengang du blev døbt?” Teenagerne ville også gerne vide, om vi arrangerede flere ”camps” som den her.  Der er flere af dem som vil døbes til påske. Menigheden vil have gerne have en tradition, som man havde i Myanmar, hvor man holdt dåbsgudstjeneste hver år i påsken.”

Bøn og fællesskab for teenagere i vinterferien i Chin Bethel Church i Skjern (Foto: Chin Chin)

Flere camps og mere undervisning

Spørgsmålet om der bliver flere camps, skal teenagerne måske stille til deres forældre, præsten Za Uk og søndagsskolens ledere, der hjalp med alt det praktiske. Spørgsmålet tyder på, at de unge gerne vil mødes igen.

Chin Bethel Church holder ungdomslejr i uge 27 og igen i efterårsferien.  Menigheden har cirka 20 unge mennesker mellem 15 og 20 år og lige så mange mellem 21 og 26 år. Den ældre gruppe har man ikke kunnet give samme intensive kristendomsundervisning. Det har betydet, at kun en fjerdedel af dem er blevet døbt. Derfor har præsterne travlt: De har et stort ønske om at kunne samle flere unge mennesker til undervisning.

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning

Find flere

Lyt til artiklen her:

Vidste du, at (reserve) bedsteforældre betyder meget for trivsel?[2] At der er en markant stigning i alvorlige symptomer på forskellige former for afhængighed blandt teenagere, herunder de sociale medier?[3] Men skærmen kan ikke beskyldes for al mistrivsel! Og gudstjenesten om søndagen er heller ikke alene løsningen.

Også vores ansvar

Blad nr. 5, 2023 sætter fokus på, hvordan menigheden deler liv med teenagere. Ifølge Lone Møller-Hansen sætter Jesus fokus på børn og unge, og Det Gamle Testamente peger i retningen af, at Gud ønsker at forme de unge ved hjælp af uperfekte voksne – dig og mig!

Bladets skribenter kommer med deres bud på positive løsninger på mistrivsel! Hos headspace Danmark, Me&We og digmigogvitro.dk kan både teenagere og voksne hente hjælp og inspiration. Jeg valgte for nyligt at tage et kursus i TeenTrivsel Kompasmodellen TM, fordi vi alle har et ansvar for teenageres trivsel. God læselyst og god jul!

Links til inspiration:

• headspace Danmark: https://headspace.dk/
• Me&We: https://meandwe.dk/
• Anne Klitgaard Thompson: Dig og mig og vi tro. http://digogmigogvitro.dk/
• Susanne Søndergaard: TeenTrivsel. https://www.teentrivsel.dk/

Ressourcer til videre læsning:

Hansen, Lærke Nord (19. april 2023), TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig.

Jokszies, Eilis (24. juni 2022). Udfordringen.nu. ”Også kristne unge er udfordrede”. Hentet den 02.11.2023 på  https://udf.nu/2022/06/24/ogsaa-kristne-unge-er-udfordrede/.

Kierkegaard, L., L.M. Pommerencke, S. Flensburg, C.T., Bonnesen, K.R. Madsen, S.W. Pant & A.M- Thorhauge (2020). Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge – En litteraturgennemgang. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge.ashx.

Ottosen, M.H. & A.G. Andreasen (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://pure.vive.dk/ws/files/4329812/301613_B_rn_og_unges_trivsel_og_brug_af_digitale_medier_A_SIKRET.pdf.

Ottosen, M.H., A.G. Andreasen, K.M. Dahl, M. Lausten & S.B. Rayce & B.B. Tagmose (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861.

[1] Bugge, Nanna & Suzette Munksgaard (2022). Sådan har vi det! Center for Ungdomsstudier for AdamogEva.dk. Hentet den 02.11.2023 på https://adamogeva.dk/fileadmin/user_upload/Rapport_Unge_i_kristne_faellesskaber_ONLINE.pdf

[2] BørnsVilkår. ”Børns vigtige relation til bedsteforældre”. Hentet den 02.11.2023 på  https://bornsvilkar.dk/cfb-artikel/boerns-vigtige-relation-til-bedsteforaeldre/#:~:text=B%C3%B8rn%20og%20%C3%A6ldre%20kan%20styrke,i%20familier%20med%20enlige%20fors%C3%B8rgere

[3] Hansen, Lærke Nord (19. april 2023). TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig

Relateret

• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church
• 01. feb. 2024 - Vores unge mistrives
• 30. dec. 2023 - Unge har brug for at tale med nogen om deres problemer
• 29. dec. 2023 - Det er ingen undskyldning at være ung
• 29. dec. 2023 - Brug kirkens styrker

Find flere

Lyt til artiklen her:

Headspace er et initiativ, som er udsprunget i Australien, men som i dag findes i mange lande. De første seks headspace-centre var placeret i København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg. Siden 2013 er headspace udvidet til i alt 31 centre rundtom i Danmark. I de 10 år, der er gået, har de frivillige i headspace mødt flere end 80.000 børn og unge mellem 12 og 25 og haft mere end 155.000 samtaler med dem om stort og småt. Det, unge primært henvender sig med i dag, handler om deres relationer til familie og venner. headspace er i dag det største frivillige face-to-face rådgivningstilbud i Danmark.

Nye omgangsformer og trivsel

I de seneste 10 år har unge skullet forholde sig til flere nye omgangsformer. Den mest gennemgribende er vel den store udbredelse af sociale medier, der grundlæggende har ændret den måde, børn og unge kommunikerer på. Mens det er vanskeligt at sætte en finger på præcis, hvilken betydning de sociale medier har for børn og unge, er det et faktum, at børn og unges mistrivsel er forværret over de seneste 10 år.

Børn og unge har fået sværere ved at dele deres tanker og udfordringer med dem, de har tæt på.

Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør Kommune og formand for Det Sociale Netværk Headspace Danmark, siger: ”Der er sket ufatteligt meget i de seneste 10 år, og børn og unge har skullet forholde sig til mange nye ting. Særligt lader det til, at børn og unge har fået sværere ved at dele deres tanker og udfordringer med dem, de har tæt på. Derfor er det naturligvis fortsat vigtigt, at de har let adgang til et tilbud som headspace.”

De unge har manglet nogen at tale fortrolig med, inden de opsøgte headspace.

Otte ud af ti unge i headspace siger, at de har manglet nogen at tale fortrolig med, inden de opsøgte headspace, og over halvdelen af børn og unge i headspace har gået i mere end 12 måneder med det, de havde på hjerte, inden de kom i headspace.

Alle unge skal have nogen at tale med

Headspace blev stiftet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at sikre, at alle børn og unge havde nogen at tale med – helt uforpligtende og anonymt – uden for de offentlige systemer. Siden starten er unge, der opsøger headspace, blevet stadigt yngre, og der er en stigning i antallet af helt unge under 15 år. En fjerdedel af unge i headspace er i dag således under 15 år.

Særligt efter corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 har de børn og unge, vi ser i headspace, i stigende grad haft behov for den personlige samtale i modsætning til fx chat- eller videosamtaler. Poul Nyrup Rasmussen siger: ”Det personlige møde mellem mennesker har altid været vigtigt, men det er endnu mere vigtigt i en tid, hvor børn og unge føler sig mere isolerede og forkerte end tidligere. Vi har som samfund fortsat en stor opgave med at sikre trivslen for de fremtidige generationer. Headspace er det bærende civilsamfundstilbud, der griber unge på et tidligt tidspunkt, inden de risikerer at blive så syge, at der kun er psykiatrien tilbage. Vores forebyggende og hjælpende hånd til de unge er vejen til at undgå, at køen til psykiatrien bare bliver længere og længere.”

Intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge.

Læs mere:

Viden om headspace kan fås via hjemmesiden http://www.headspace.dk – hvor store dele af dette indlæg også kommer fra.

På de unges betingelser

Headspace lægger stor vægt på, at intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge mellem 12-25 år. Der er ingen ventetid, og alt foregår på de unges præmisser: ”I headspace kan du tale om alt. Intet er forkert, og vi er klar til at lytte og tale om lige præcis det, der fylder hos dig”, hedder det.

Relateret

• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Lyt til artiklen her:

Mennesket har en unik position og værdi i skaberværket. Som det eneste væsen er vi skabt i Guds eget billede. Alle mennesker! Noget af det revolutionerende ved Jesus er, at han giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden. Børnene sætter han i centrum flere gange og siger, at vi skal tage imod Guds rige ligesom et lille barn.

Jesus giver værdi til både børn og kvinder – dem, der ikke havde værdi i samfundet for 2000 år siden.

Kvinderne i Jesus’ selskab bliver fremhævet af Lukas: ”Sammen med ham (Jesus) var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.”[1]

I Det Gamle Testamente er det kun få kvinder, der fremhæves – tydeligvis grundet en patriarkalsk kultur. Ruth blev kong Davids oldemor. Luderen Rahab hjalp israelitterne ind i Jeriko. Dommeren Debora var i praksis en profet og leder. Tendensen er, at børn og unge har en værdi, hvis de kan blive ledere – det gælder også mændene.

Lad ingen ringeagte dig

I Det Gamle Testamente bliver flere unge – ja endda børn – fremhævet. Samuel[2] bliver som dreng afleveret i templet for at vokse op og blive tempeltjener. Han viser sig at være profet, og som dreng eller helt ung mand taler Gud til ham. Han får senere en fremtrædende rolle som den, der bl.a. salver David til konge.

Det er ikke alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til.

Netop David bliver udpeget som konge, mens han er en stor hyrdedreng[3]. Han er den yngste af sønnerne, og det er uventet, at det er ham, Gud peger på. Derved viser Gud, at det ikke er alder eller placering i familien, der er afgørende for, hvad Gud kan bruge os til. Som dreng bliver David sendt til sine brødre, der er i krig. Det ender med, at David slår en af fjenderne – en kæmpe ved navn Goliat – ihjel med sin stenslynge.

Profeten Jeremias bliver kaldet som ganske ung. Gud siger til ham: ”Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå”.[4]

I Det Nye Testamente hører vi om Jesus’ første påskerejse til Jerusalem som 12-årig. Børn kom ikke med på den lange rejse fra Nazareth, men de 12-årige kunne både klare rejsen og forstå, hvad der foregik. Lukas fortæller endda, at Jesus kunne stille de skriftlærde i templet begavede spørgsmål: ”Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav.”[5]

Timotheus var en ung mand, der fulgte apostlen Paulus på nogle af hans rejser. Han var tydeligvis en betroet medarbejder og to af Paulus’ breve i Det Nye Testamente er skrevet til Timotheus. Han skriver bl.a.: ”Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung.”[6]

Teenage-disciple

Hvordan så med Jesu tolv disciple, som ofte har været skildret i kunsthistorien som voksne mænd med skæg. Hvor gamle var de mon? Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd. Undtagelserne er nok Peter, der var gift, og Matthæus – eller Levi – der var tolder. Flere af de andre var fiskere sammen med deres fædre, hvilket også indikerer, at de var ganske unge. Oftest var det store drenge, der blev disciple – eller lærlinge – af en jødisk lærer.

Sandsynligvis var de fleste af de tolv, som fulgte Jesus, ganske unge mænd.

Jesus vælger selv sine disciple. Nogle har temperament – to bliver kaldt tordensønnerne og en tredje har formentlig været med i den jødiske oprørsbevægelse zeloterne. De har vel været 10-15 år yngre end Jesus, som var 30 år, da han begyndte at samle lærlingene omkring sig. Overleveringen vil vide, at flere af dem døde både 30 og 50 år efter Jesus’ død. De havde altså mange års tjeneste i den unge kristne kirke.

Guds strategi

At være ung og formbar har tydeligvis været en af Guds strategier. Bibelens personer er dog aldrig perfekte. Den store kong David får slået en af sine soldater ihjel for at skjule, at han var været i seng med soldatens kone. Første-disciplen Peter svigter Jesus, men genvinder sin status som leder ved Guds tilgivelse og genoprejsning. Klogere på sig selv end før.[7] Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Man fornemmer, at det, Gud ser på, er vores potentiale – og dér skiller vi os ud allerede som børn og teenagere.

Det er også en bibelsk lærdom, at de unge har mentorer, som er med til at vejlede og forme dem. Vi synes vel, at de tolv disciple er heldige, at de oplæres af Mesteren selv. Hvilken kristen er ikke lidt misundelig på dem? Timotheus har Paulus, både når de er sammen på rejser, og når de er adskilt igennem breve og vejledninger. Heller ikke vejlederne er perfekte. Samuels leder Eli og hans slægt udslettes. Det er netop Samuels første profeti.[8]

Giv dem plads

Hvis vi vil have unge mennesker med potentiale til at blive ledere i Guds rige, skal vi altså bruge tid med dem, men også lade dem gøre tingene på deres måde. Hvis vi lærer dem at skelne Guds stemme fra alle andre stemmer, vil Gud vejlede dem til at være ledere i en tid, hvor vi gamle kan have svært ved at følge med. De skal lære traditionen – også baptisternes – at kende, men ikke være bundet af vores og fortidens tankegang.

[1] Lukas-evangeliet kap.8, vers 1-3

[2] 1. Samuels Bog kap.2

[3] 1. Samuels Bog kap. 16

[4] Jeremias Bog kap. 1, vers 6-7

[5] Lukas evangeliet kap. 2, vers 47

[6] 1. Timotheus brev kap. 4, vers 12

[7] Johannes-evangeliet kap. 18 og 21

[8] 1. Samuels Bog kap.3, vers 11

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Anne Thompson

• præst i Metodistkirken
• kursusleder på Børns åndelighed og tro
• underviser og foredragsholder om børns åndelighed, tro og plads i kirken
• skriver på digogmigogvitro.dk.

Hvis vi gerne vil hjælpe børn og unge til øget trivsel, kan kirken særligt udnytte, at vi er et fællesskab på tværs af forskellige aldre, og at vi i fællesskabet kan give plads til, at børn og unge kommer til orde og får lov at gøre en forskel.

At gøre en forskel

Meget af vores liv leves opdelt i aldersgrupper. I daginstitutioner, i skolen, på arbejdspladsen, til fritidsaktiviteter – og ja, ganske ofte også i kirken. Derudover betyder måden, vi har indrettet os på som samfund, at børn og unge i høj grad skal leve op til bestemte forventninger og krav.

Det første betyder, at børn og unge ikke nødvendigvis er en del af et større fællesskab, der rækker ud over en specifik aldersgruppe eller interesse. Det andet betyder, at børn og unge ikke får en erfaring af at kunne gøre en forskel hverken for sig selv eller for andre.

Begge dele er kirken perfekt positioneret og skabt til at kunne give mennesker i alle aldre og størrelser.

Det kan vi bruge til at skabe muligheder for at udvikle relationer på tværs af generationer.

Fællesskab på tværs

Menigheden består i sin natur af mennesker i forskellige aldre. Det kan vi bruge til at skabe muligheder for at udvikle relationer på tværs af generationer, så unge voksne fx lærer teenagere at kende, eller børn møder andre voksne end deres forældre.

Vi kan arbejde med vores tankegang og arbejdsformer, så børn og unge i større grad kan blive en del af vores tjeneste-teams i menigheden. For selvom børn eller unge ikke kan bære samme ansvar som voksne, kan de sagtens hjælpe og ofte bidrage værdifuldt til arbejdet.

Børn og unge kan i større grad blive en del af vores tjeneste-teams i menigheden.

En del af noget større

Dermed kan menighedens fællesskab noget, som ingen forældre eller familie er i stand til. Her kan børn og unge blive en del af at større fællesskab bundet sammen ikke af familiebånd eller alder, men af tro, arbejdsfællesskab eller en delt interesse for lyd, mission eller noget helt tredje.

Menighedens fællesskab kan give børn og unge andre mennesker end deres forældre at spejle sig i, så de møder mennesker, der har samme måde at møde Gud på, lignende interesser eller andre øren at lytte med.

Den sunde menigheds fællesskab er udadvendt, og mange menigheder har missionsprojekter, diakoni eller andre muligheder for at hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker. Netop det at have udsyn og øve indflydelse ved at engagere sig og gøre en konkret forskel for andre er med til at skabe trivsel, selvtillid og oplevelsen af at bære et ansvar.

Vis interesse

Forslag til videre læsning:

Rachel Turner: It takes a church to raise a parent. Creating a culture where parenting for faith can flourish.  http://www.BRF.org.uk.

Linda Andernach Johannesen: En kirke uten vegger. Å formidle troen i en skiftende tid. Luther Forlag.

Egil Svartdahl: Gi det videre. En menighet for alle generasjoner? Hermon Forlag.

Hvis du vil gøre én ting – udover at opmuntre menighedsrådet til at arbejde med at prioritere børn og unge generelt – så tag dig tid til at lære et barn eller en ung at kende. Lær deres navn, begynd en samtale, vis interesse for dem. Også selvom det føles nyt og fremmed for dig.

Det første skridt, vi som menighed kan tage for at mindske børn og unges mistrivsel, er helt enkelt, at interessere for os for dem og begynde at danne venskaber med dem.

Tag dig tid til at lære et barn eller en ung at kende.

Kirken består i sin natur af mennesker i forskellige aldre, hvor alle får lov til at deltage aktivt i fællesskabet. At arbejde på at styrke børns og unges muligheder for at danne relationer i menigheden og deltage aktivt i fællesskabet vil ikke bare gavne børns og unges trivsel, men også menighedens trivsel.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen her:

Også på Tølløse Privat- og Efterskole må vi forholde os til, at trivslen hos nogle unge er under pres i en grad, så det kalder på handling. Men før det kommer dertil, er det vigtigt at fastholde og arbejde ud fra, at trivsel er den bedste forebyggelse af mistrivsel. Derfor må fokus først og fremmest være på trivsel og på at fremme det, der danner det gode ungdoms- og menneskeliv.

Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler

Du er værdifuld

Det menneske- og livssyn, som skolens arbejde bygger på, er i denne sammenhæng afgørende. Vores grundlæggende opfattelse er, at alle mennesker er forskellige, men lige værdifulde – og det er de alene ved at være mennesker, og ikke på grund af særlige egenskaber, præstationer eller vellykkethed. Og det er vores opfattelse, at livet altid indeholder både lys og mørke, godt og skidt, det vellykkede og det mislykkede – og at det er ok, at det er sådan. Det er både vores holdning og vores erfaring, at mennesker trives, når de bliver en del af meningsfulde og forpligtende fællesskaber med plads til både forskelligheder og fejl.

Mennesker trives, når de bliver en del af meningsfulde og forpligtende fællesskaber.

På denne grund forsøger vi så at bygge rammer og fylde dem ud – både på privatskolen og på efterskolen – så der bliver mulighed for at opleve en sådan broget virkelighed. Opleve både succeser og fejltagelser, det afslappende ved at være sammen med nogen, som ligner mig, og det berigende ved fællesskab med andre, som er helt forskellige.

Trivsel og fællesskab

Vi har mange muligheder for at lade det grundlæggende menneskesyn skinne igennem og præge.

På privatskolen foregår arbejdet i en ramme af skolearbejde, hvor det, man basalt er sammen om, er undervisning og læring. Alligevel er der mange muligheder for at lade det grundlæggende menneskesyn skinne igennem og præge både form, organisering og måden, hvorpå vi taler og er sammen. På efterskolen, hvor eleverne er døgnet rundt, er der endnu flere muligheder, men udfordringen bliver også større, hvis elever – trods rammerne – alligevel havner i mismod og mistrivsel.

Derfor er der også en hel række konkrete tiltag, som både forebyggende skal styrke trivslen og forsøge at afhjælpe mistrivsel. I de senere år har skolen brugt Me&We, som er støttet af bl.a. Maryfonden og Efterskoleforeningen. Me&We består af aktiviteter, øvelser og fortællinger, som gennem styrkelse af sociale kompetencer, sociale relationer og fællesskaber modvirker mistrivsel i form af stress, pres og ensomhed.

Henrik Kristiansen byder et nyt elevhold velkommen.

Skolens struktur med små familiegrupper med ca. otte elever kan både forebygge og løse udfordringer. Og i samme spændingsfelt mellem forebyggelse og problemløsning har skolen samtalelærere, u-vejleder, trivselsgrupper, gudstjenester og skolepsykolog, foruden masser af forskelligartede fællesskabsaktiviteter.

At være der for de unge

Vi er særligt opmærksomme på det vigtige i ’blot’ at være opbakkende til stede – frem for at kræve hurtige løsninger.

Når det så alligevel bliver svært, er vi særligt opmærksomme på det vigtige i ’blot’ at være opbakkende til stede – frem for at kræve hurtige løsninger med forventning om mistrivslens snarlige opløsning. Unge har brug for voksne, som lytter, og som er der. Voksne, som ikke går i panik eller lader sig rive med ned i de sorte huller. Voksne, som kender til og accepterer, at det tunge og svære er en del af livet, der ikke bare kan betragtes som fejl, som hurtigst muligt skal rettes – enten af den unge selv eller af omgivelserne.

Denne væren-der for de unge skal naturligvis ikke stå alene, men spille sammen med de oven for nævnte rammer for trivsel, som på længere sigt vil være det, der kan mindske mistrivslen og dens magt over oplevelsen af livet.

Jesus talte ikke ind i eller var fortaler for en perfekt verden – men han er den, der redder mennesker fra at bukke under i mødet med mørket. Samme opgave har vi.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Thomas Willer:

• præst i menighedsplantningen Aalborg Vineyard
• uddannet sociolog
• arbejder med træning af unge ledere i Youth for Christ
• har bidraget til en lang række studier med særligt fokus på unges tro og kirkelige tilhørsforhold

“Hvis man fx ser på DUF’s[1] Ungeundersøgelse 2023, så kan man se, at størstedelen af de unge, 80%, siger, at de trives og har det godt”, uddyber Thomas Willer den lidt overraskende indledning. “Men det er stadig tankevækkende, at hver femte unge bl.a. kæmper med ensomhed, stress eller angst. Det bliver vi nødt til at forholde os til – også i vores kirker – for billedet er præcis det samme i vores egen undersøgelse af de unges trivsel i kirkerne. Vi er altså ikke ’et særligt folk’ i den sammenhæng. De unge i kirkerne er mere involverede i frivilligt arbejde end gennemsnittet og generelt mindre bekymrede for klimaet, men hvad angår fx ensomhed, er tallene meget ens.”

Godt er ikke godt nok

For at få en forståelse af, hvad der er på spil hos de unge, fortæller Christian Hjortkjær i sin bog ’Utilstrækkelig’ fx om en pige, der på sit spejl har en post-it med teksten: ”Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!”

De opfatter præstationer som identitetsskabende.

Hertil siger Thomas Willer: ”Det er udtryk for det pres, som de unge oplever. De stræber efter at præstere det bedste hver eneste gang, fordi de opfatter præstationer som identitetsskabende. Det er i deres præstationer, de finder deres berettigelse og mening.”

”Vi kan spore, at den udvikling i den grad accelererer med indtoget af smartphones og sociale medier tilbage i 2007. Men i virkeligheden er det en udvikling, der allerede ses med den øgede individualisering op gennem 1900-tallet. Vi kan ikke længere læne os op ad vores familiehåndværk og gå videre i vores forældres fodspor. Vi må bevise vores værd på egen hånd. Og her kommer internettet og senere de sociale medier til at virke som en forstærker på godt og ondt. Det skaber helt nye muligheder, men også helt nye faldgruber, som ingen i voksengenerationerne rigtig har kunnet gennemskue og dermed foregribe betydningen af.”

Det krav-frie rum

”De unge tager deres opfattelse af præstationer som identitetsmarkør med sig ind i kirkerne, og ofte oplever de heller ikke her et kravfrit rum. Alt efter hvilket gudsbillede, der er dominerende, kan Gud have toner af fx at være en coach, der giver gode råd til din selvudvikling, eller den, der holder øje med din pointtavle, eller en far med åbne arme. Det er jo ikke sådan, at de unge ikke kan eller vil udfordres, men mange længes efter at finde identitet et andet sted end i sig selv og i egne præstationer.”

Mange længes efter at finde identitet et andet sted end i sig selv og i egne præstationer.

”Her er det vigtigt, at kirken tager udgangspunkt i, at vi først og fremmest er elskede og favnede. Derfra kan vi så føle os tilskyndede til at bruge det gode, vi er skabt med, til glæde og gavn for andre, så det bliver en glæde at arbejde med på Guds Rige i stedet for et forsøg på at fortjene Guds kærlighed og støtte. Det har de unge rigtig meget brug for at høre. Det er min overbevisning, at det sprog, vi bruger i kirkerne, har stor betydning for de unge.”

Thomas Willer

Følelserne udenpå tøjet

”Man taler om en psykologisering af vores sprog. Det er fx blevet en udbredt talemåde, at ’Jeg føler, at det, du siger, er…’. Når de unge skal forholde sig til noget, bliver det først og fremmest vurderet på baggrund af den unges subjektive mavefornemmelse. Selv i samtaler om emner baseret på fakta, kan sådanne fakta blive mødt med udtalelse: ’Det føles bare ikke sådan for mig’. Hvis jeg får en følelse, er det dét, jeg lader mig styre af. Det er igen en udvikling, som er med til at gøre virkeligheden subjektiv og flydende. Følelsen af usikkerhed øges, for der er ingen faste holdepunkter udenfor mig selv. Men faktisk ved vi, at mange af de unge har en længsel efter samtaler om tro og eksistens, og her skal vi finde nogle af de gode tiltag i forhold til at hjælpe unge på vej.”

Følelsen af usikkerhed øges, for der er ingen faste holdepunkter udenfor mig selv.

Der er brug for en voksen

”Mange af de danske kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi har for nylig afholdt et seminar om kirkens muligheder for at støtte de unge i at finde fodfæste og åndelig dannelse i en tid præget af rodløshed. Konklusionerne fra en af vores talere, Kara Powell, var meget klare: ’De unge har brug for en voksen, der vil bruge tid sammen med dem, og som kan skabe samtalerum, hvor der er plads til spørgsmål og tvivl’.”

De unge har brug for en voksen, der vil bruge tid sammen med dem.

Læs mere:

• ”Ungeundersøgelse 2023”, Dansk Ungdoms Fællesråd
• ”Kan jeg overhovedet finde ud af at være kristen?”, CUR[2]
• ”Utilstrækkelig”, Christian Hjortkjær
• ”Præstationssamfundet”, Anders Petersen

”Hvis vi som voksne kan møde det unge menneske med nysgerrighed og tid til at lytte, så er vi kommet langt. Derfor er der brug for, at vi hver især spørger os selv, hvilket ungt menneske vi kender, som vi kan invitere på aftensmad og nærvær? Det er det første og vigtigste skridt, vi kan tage.”

[1] DUF: Dansk Ungdoms Fællesråd

[2] CUR: Center for Ungdomsstudier

Relateret

• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?

Find flere

Lyt til artiklen her:

Trine Engbo Sørensen:

• Lærer:

2002-23 Skansevejens Skole, Nørresundby

2023-     Tasersuup Atuarfia, en folkeskole i Qaqortoq, Sydgrønland

• Uddannelse:

cand. mag i 2002 og meritlærer i 2006

• Baptistspejder i 44 år

Sara scroller hurtigt ned på sidste side, og blikket søger efter det famøse tal. Hun ænser slet ikke alle de opmuntrende og anerkendende kommentarer. Et 7-tal. Hendes hjerte banker lidt hurtigere, og hun bliver tør i munden: “Hvorfor har jeg ikke fået 12, eller i det mindste 10? Hvordan påvirker det nu min årskarakter? Bliver mine forældre skuffede?” Tankerne flyver rundt i Saras hoved, og hun har svært ved at koncentrere sig resten af dagen.

Negative kommentarer

Mobilen vibrerer igen nede i lommen, og Thilde sniger sig til at tage den op, skjult under bordet, som hun alligevel ligger halvvejs henover. Det er endnu en kommentar til hendes nye TikTok-video. Anonym naturligvis. ’Du er grim’, ’Du er fed’, ’Få dig et liv’. Alle de positive tilkendegivelser og ‘likes’ drukner i de få, tarvelige bemærkninger. Thilde har kvalme. Hun rækker hånden op og spørger om lov til at gå på toilettet. Hun kommer ikke tilbage til timen igen.

Bombarderet med krav

Endnu engang er UU-vejlederen på besøg i klassen. Der skal igen udfyldes skemaer og sættes krydser, træffes valg og tages beslutninger. Mikkel har ondt i hovedet. Han aner simpelthen ikke, hvad han vil eller skal. Hvis han bare kunne spille fodbold og gå og makke lidt med den knallert, han snart er gammel nok til at køre på, mens han lige kunne tage sig tid til at mærke efter. Men hver dag, hele tiden, bliver han bombarderet med krav og spørgsmål om den fremtid, der åbenbart skal lægges på skinner lige nu og her. Mikkel sukker og sætter nogle vilkårlige kryds. Så slipper han da for at høre mere på de voksne for en stund.

De pressede teenagere

Som lærer i udskolingen har jeg mødt masser af pressede teenagere. De føler sig presset af krav fra skolen, forældre, venner, sociale medier og ‘samfundet’. Det kan føre til mistrivsel, skolevægring, depressioner og i værste fald lange sygdomsperioder og selvmordstanker. Når jeg taler med de unge, finder vi ofte i fællesskab frem til, at en stor del af presset også kommer fra dem selv. Og det pres kan vi så prøve at arbejde med og gøre noget ved.

En positiv stemme

Som familien, kirken og de frivillige fællesskaber har skolen en mega-vigtig rolle som en stemme, der fortæller vores teenagere, at de er gode nok. At vi ikke skal være ens, at alle kan noget forskelligt, og at alle har noget positivt at bidrage med. At det handler om at gøre sit bedste og at lære både af dét, der lykkes, og af dét, der ikke lykkes. Men det er svært at trænge igennem, når der er så mange stemmer, der råber højt om effektivitet, slutmål, det perfekte udseende og alt muligt andet.

Børns Vilkår fastslår følgende: ’Børn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det perfekte. … De sammenligner sig i den fysiske verden, og de sammenligner sig på sociale medier. De konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv. Det kan påvirke deres selvtillid, og det kan påvirke deres trivsel’.[1]

De positive fællesskaber

Som lærer ønsker jeg endnu mere tid til at dyrke de positive fællesskaber, have tid og rum til at snakke om alt det, der fylder i deres liv, og at grine lidt sammen med dem af alle glansbillederne. Det giver skolen som institution allerede mulighed for, men desværre viser alle statistikker, at det ikke er nok.

Så jo – på en måde rammer skolen ved siden af, men skolen kan ikke bære ansvaret for teenageres mistrivsel alene. Familierne, kirken, foreningslivet, hele det politiske system – og ikke mindst de unge selv – må i gang med at finde positive løsninger.

[1] ’Børn og unge kæmper for at passe ind’, analyse ved Børns Vilkår, 2022

Relateret

• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 21. jul. 2025 - Emil er en glad mand
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn

Find flere

Lyt til artiklen her:

”Hvorfor skal små børn sove hele tiden? De laver jo ingenting”, spurgte Svend, en venlig ældre mand fra menigheden.

”Tja”, tænkte jeg og kikkede på vores ni måneder gamle søn, som holdt sig oppe i sin mors pegefingre og hoppede, så hendes arme var ved at visne. Hagesmækken var gennemblødt af savl på grund af nye tænder. Hans øjne afsøgte stuen for kontakt til alle i rummet, mens han forsøgte at artikulere noget på det sprog, han var ved at lære.

Jeg tror, at selv den gode Svend ville have været klar til en middagslur, hvis han skulle lære et nyt sprog, have nye tænder og møde en masse nye mennesker.

Man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

’Ungdomssløvsind’

”Teenagere er dårlige til at koncentrere sig. Teenagere er dårlige til at holde fokus. Teenagere er dårlige til at risikovurdere, og de er dårlige til at se de store sammenhænge”, siger Ann Elisabeth Knudsen, psykolog og forfatter til en række bøger om børne- og teenagehjerner.

Hun taler i spøg om, at nogle forældre nok mener, at man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

Selvom det er lang tid siden, og Svend ikke er her mere, tænker jeg på hans spørgsmål, når vi taler om teenagere. Teenagere skal nemlig på samme måde som babyer opbygge nyt hjernenetværk og tage det i brug. Det er ifølge hjerneforskere meget krævende, og derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne. Det er bare ikke altid det, vi giver dem.

Derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne.

For træt til vasketøjet

Det er sent, og jeg er på vej i seng. Vores teenager sidder på sit værelse med ansigtet badet i det blege lys fra computerskærmen. Han er virkelig træt, så hvorfor slukker han ikke for computeren og lægger sig til at sove? Jeg ser, at han er online med nogle drenge fra klassen. Jeg beder ham slukke og overveje at give en hånd med vasketøjet og investere lidt energi i familien som fællesskab.

Det viser sig, at drengene er i gang med en biologiopgave. De har været ude og tage jordprøver fra tre landbrug. Prøverne er analyseret, og drengene arbejder på en 16 siders rapport. Jeg foreslår, at de skulle arbejde på opgaven om eftermiddagen, men får at vide, at han jo tjener sine egne penge om eftermiddagen.

Dagsprogrammet er skole fra 8 til 15 og arbejde i Rema fra 15.30 til 21.00. Herefter er der lektier. Ikke hver dag, men to til tre dage om ugen. Og i weekenden sker der også noget …

Forlade far og mor

På samme måde som teenagedrengene er ved at få tag på biologien, har biologien også godt tag i teenagerne. Vi læser helt tilbage i Første Mosebog, at den unge mand skal forlade sin mor og far og finde sig en hustru. I et mere nutidigt sprog kunne man sige, at de unge skifter orientering fra den trygge relation hos mor og far til et liv med nye relationer til andre unge. Anstrengende for mor og far, hvis formaninger mister noget af deres vægt, men godt for artens overlevelse.

Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Det er også udfordrende og usikkert, for er hun, der var interesseret i sidste uge, fx stadig interesseret i næste weekend? Og er jeg stadig med i drengefællesskabet, hvis jeg ikke hopper med på den sidste nye måde at knalde ud på. Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Giv dem lidt kredit

Skulle jeg gå i gymnasiet fra 8 til 15 og lære om alt fra den puniske krig til Krebs’ cyklus, arbejde til midnat, blive bedømt på alt, hvad jeg afleverer, konstant danne nye relationer og være usikker på, om min partner gider mig i næste uge, så ville jeg også have brug for lidt ekstra hvile.

Jeg synes, de unge gør det godt. De går i genbrugstøj, bliver vegetarer (nogle af dem) og arbejder for at blive både kloge og dygtige. Så giv dem lige lidt kredit i stedet for at se dem som sløve og skrup-umulige.

Relateret

• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 21. jul. 2025 - Emil er en glad mand
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn

Find flere

Lyt til artiklen her:

Spejderchef David Måge (30 år):

• spejder i Herlev fra 2003
• medlem af Skovlunde Frikirke
• udviklingsingeniør på Novo Nordisk
• far til Alma 3 år og gift med Louise

Vicespejderchef Tue Sandbæk (44 år):

• spejder i Lyngby fra 1987 – Hollufgårdspejderne siden 2017
• opvokset i Lyngby menighed, nu tilknyttet Odense menighed
• TV-producer og -tekniker på TV Syd
• far til Anna Kathrine 22 år, Christian 19 år, og gift med Gitte Malene, der er mor til Gry 13 år.

I foråret 2023 blev David Måge (30 år) valgt som ny spejderchef. Han har været spejder i Herlev kreds siden 2003. På førerstævnet ringede han hjem til sin kone Louise og forelagde ledelseskrisen – det var en lettelse, at hun bakkede hans opstilling op.

Samtidig blev Tue Sandbæk (44 år) valgt som vicespejderchef. Som dreng var han spejder i Lyngby. Han flyttede, men da børnene voksede til, blev de spejdere i Odense – og det gjorde Tue også: ”Det var som at komme hjem!”  Siden har Tue været med til at etablere Hollufgårdspejderne i 2017. Tue drøftede ikke valget med sin kone: ”Jeg var sikker på Gitte Malenes opbakning.” Det holdt stik.

Den bedste spejderoplevelse

”Jeg deltog som teenager i korpsets specialførertræning”, fortæller David. ”En forårsweekend på Øksedal sov vi på en tømmerflåde, vi selv byggede. Samarbejdet byggede vores fællesskab op og de andres holdninger og præferencer formede os.”

Tue fremhæver rolandweekends og rolandlejrene[1]: ”De venskaber, der blev bygget op dengang (i 1994), bærer stadig.”

Ballast i livet

”Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet”, fortæller Tue. Han er TV-producer på TV Syd, og på en produktion er han teamleder. Som spejder bliver man oplært i at have fokus på opgaven og på gruppens interne fællesskab, for netop fællesskabet om arbejdet er ofte forudsætningen for at nå i mål.

Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet.

”Som spejder har jeg lært at tage ansvar”, siger David og fortsætter: ”Man kan vide lidt om meget, og man kan vide meget om lidt. Det bedste resultat opnår man ved at have en basis i viden og så få lov til at prøve sin viden af i praksis. Det giver spejderarbejdet mulighed for.”

Spejderarbejdets patruljestruktur bygger på konsensus-baserede beslutninger, og at alle bliver bedt om at bidrage. Det opfattes som en værdi, at vi ikke tænker ens, men forskelligt. Det skal udnyttes og bruges – ikke ses som en hæmsko for samarbejdet. Den grundholdning er værdifuld på en arbejdsplads.

Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på.

”Tro har rigtig meget at tilbyde mennesker. Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på”, slår David fast. ”Spejdere er fokuseret på at gøre en forskel for os selv og andre – også globalt og politisk. Det giver troen konkret indhold og praktiske konsekvenser. Så bliver der tale om en bevægelse. Det står i kontrast til den globale kirke, som jeg oplever som uvillig til at byde sig til …”.

At give det videre

”Der ligger megen identitet i at være spejder,” pointerer Tue, ”men også i at være baptistspejder.” Det giver mening at bruge tid og kræfter på spejderarbejde, fordi man oplever, at det man prøver at give fra sig, bliver modtaget med glæde.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue. ”Det får mig til at stille op, når andre siger: ’Jeg har brug for din hjælp til …”, bemærker David. Tue genoptog spejderarbejdet sammen med sine børn, og nu nyder David at dele det med sin treårige datter, der siger: ”Ih, hvor er det hyggeligt!” Tue og David er enige om, at familiens accept og opbakning er utrolig vigtig – men det gælder i enhver sammenhæng.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue.

Spejderarbejdets værdier

Som spejderarbejdets væsentligste værdi udpeger Tue patruljens fællesskab, hvor der skal være plads til alle og plads til at være forskellige. Det er ægte inklusion.

David peger på to forhold: viden og ansvar. Samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse, og vi har fokus på kriser. Kriser kan man imødegå, hvis man ikke lader sig skræmme af kompleksiteten og ved at udnytte fællesskabets mange forskellige kompetencer. Når man så har dannet sig et overblik, kan man også tage ansvar.

Ansvar skal ikke pålægges oppefra, men tilvælges nedefra. Vi kæmper for at få folk til at påtage sig et ansvar – og regner dernæst med, at de skal løse opgaven, som vi plejer. Vi må regne med, at den, der har påtaget sig ansvaret, løser den på sin egen måde. Vi skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde, for fortsat at være attraktive. Det gælder både spejderarbejdet og kirken.

Spejder og menighed

Tue: ”Spejderne kan være et frisk pust i menigheden, hvis de får lov. De kan tilføre ny energi ved at udvide deltagerkredsen.”

”For mig har spejder og menighed altid været parallelle”, siger David. ”Kirkeligt ungdomsarbejde bliver ofte en spejling af de voksnes aktiviteter, men spejderarbejdet giver friere rammer og vildere aktiviteter.”

Når menigheden opfatter spejderarbejdet som en del af menighedslivet, er det en uvurderlig støtte. Jo stærkere tilknytning menigheden har til spejderne, jo mere plads kan andagt og refleksion få.

[1] Spejdernes uddannelse af teenagere i ledelse

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere