Lyt til artiklen:

Det er mandag – frokost anden pinsedag – lige efter tre døgns synode i Sæsing. Bodil Højbak Møller er meget træt. Det stråler ud af hende. Men hun er også glad. Måske mest glad for, at det er overstået. Synoden og Genstart2025 har fyldt virkelig meget i hendes liv det sidste år, mindst. Men også glad for deltagelse af over 200 baptister i synoden.

Synoden sluttede med en fremlæggelse af syv værdier, som de tilstedeværende kunne blive så godt som enige om. Kun ledelsen véd, om det var helt ’enstemmigt’, da man ikke stemte, men tilkendegav en stemning med nogle orange og blå kort foran brystet. Pia og Bodil er de eneste fra ledelsen, der er tilbage, da vi nyder endnu en lækker frokost i Kulturcenteret.

Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen.

Ros til ledelsen

Jeg roser ledelsen. Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen. Den værdi skal der arbejdes mere med. Pia Duebjerg understreger, at ledelsen har været fuldstændig enig de gange, de har trukket sig tilbage for at drøfte næste træk.

Bodil Højbak Møller siger: ”Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var. Man tænker ofte, når nogle få tager ordet og ikke er enige, at de taler for hver sin store delmængde i forsamlingen. Det var overraskende, hvor tit en meget stor del af forsamlingen var enig med ledelsen. Vi er ikke så splittede, som vi troede.”

Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var.

Klar over knasten

Pia tilføjer: ”Mange har takket for, at vi har fået snakken. Vi var klar over knasten (spørgsmålet om, hvorvidt fx LGBT-personer kan være med i ledelsen – på alle niveauer – i BaptistKirken, red.).”

”Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse”, siger Bodil mellem bidderne. Søndag efter samtalen besluttede ledelsen, at drøftelsen skal fortsætte på nogle samtale- og undervisningsdage.

Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse.

I den sidste times samtale på synoden mandag formiddag var der bekymring for om de, der har en anden holdning end ledelsen, får deres holdning til spørgsmålet hørt. Bodil understreger, at allerede søndag besluttede ledelsen, at to eksperter på dette område skal hjælpe os: Michael Wandt Laursen, tidligere generalsekretær i FrikirkeNet, og Jørgen Thaarup, tidligere rektor på Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium i Gøteborg. Begge vil blive inviteret til at medvirke på en ’læredag’ indenfor det næste halvandet år.

Charlotte Thaarup forklarer brugen af de orange og blå kort, som forsamlingen brugte til at tilkendegive stemningen.

To mentorer

Bodil udtrykker taknemlighed til de to mentorer, som ledelsen har haft i denne proces. Den ene er Charlotte Thaarup, tidligere præst i Metodistkirken i Danmark, og i en årrække leder i den skånske del af den svenske Equmenia Kyrkan, som bl.a. rummer en del baptister. Og så er hun gift med Jørgen.

Den anden er David Mortensen, leder af YFC, Youth for Christ, i Danmark og præst i Dansk Oase. Begge mentorer har understreget, at de syntes debatkulturen hos os baptister var imponerende.

Den store hurdle

Den store hurdle var fire ord – reelt kun ét ord – som ville understrege, at LGBT-personer kan være med i ledelsen i BaptistKirken på alle niveauer. Bodil har ment, at det ikke var noget problem at fjerne de fire ord, som var ’uafhængig af køn, etnicitet, handicap, seksualitet’. ”På synoden faldt ti-øren for mig”, fortæller hun nu.

”Det viste sig jo, at der var vidt forskellig tolkning af, hvad det betød, hvis de fire ord blev fjernet. Nogle tolkede, at så var der ingen begrænsninger for, hvem der kunne være med i ledelsen. Hvad der heller ikke har været tidligere. Andre tolkede, at hvis man fjernede de fire ord, så var det ikke (længere) legalt, at fx en homoseksuel kom med i ledelsen. Da gik det op for mig, at de fire ord havde en stor betydning.”

Men både Pia og Bodil var enige: ”Det er dejligt, at vi er endt, hvor vi er.” – Lige nu.

De tilstedeværende fra ledelsen på synodens sidste dag (fra venstre): Pia Duebjerg Andersen, Tine Kragh, generalsekretær Bodil Højbak Møller, næstformand Christian Bylund og formand Vibeke Dalsgaard.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen:

Det blev nok en mere positiv oplevelse at være til synode, end mange havde frygtet. Den gode tone bliver fremhævet. Der blev faktisk lyttet – også til dem, man ikke er enig med. Der var en udpræget vilje til at blive sammen. Det viste de orange kort, som tilkendegav deltagernes positive holdninger – uden en afstemning. Det kunne kun ses fra podiet, fordi kortene blev holdt foran brystet.

Men det står også klart, at vi ikke kan overbevise hinanden. Vi kan med andre ord ikke blive enige om især det, der er/var indeholdt med ét ord i værdierne, seksualitet. Kan man blive leder i det nationale fællesskab, hvis man ikke er heteroseksuel og udlever en anden seksualitet?

Ledelsen traf en beslutning, som langt de fleste var lettede over. Det spørgsmål er skudt til hjørne og skal behandles på læredage de kommende halvandet år frem til en landskonference i efteråret 2026.

Forståelse af Bibelen

Det, der ligger bag uenigheden, må vi adressere. Vi har talt om forskelle i bibelsyn, men det er for snævert. Det handler også om bibeltolkning og bibelbrug. For at forstå hinanden – og os selv – må vi bruge god tid på at tale om, hvad det betyder, hvis vi hver især siger, at vi tror, at Gud åbenbarer sig selv og sin vilje i Bibelen. Det lægger vi tydeligvis ikke det samme i. Det handler om bibelsynet.

Dernæst må vi tale om, hvordan vi tolker de enkelte bibelsteder – bl.a. dem, der tolkes til at handle om homoseksualitet. Endelig skal vi tale om, hvad Bibelen og vores tolkning af den betyder for vores liv og valg. Både personligt og i fællesskabet.

I den proces må vi bede Helligånden om at gøre det, vi ikke kan gøre selv. Forene os. Det bliver sandsynligvis ikke et holdningsfællesskab. Men forhåbentlig et handlingsfællesskab, som den europæiske ’baptistgeneral’ Alan Donaldson opfordrede os til.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Vi har arbejdet med Genstartsmaterialet i gudstjenester og samtalegrupper. Det har givet et godt grundlag for at repræsentere menigheden på en nuanceret måde.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Særligt Bibelens betydning og fortolkning samt spørgsmålene omkring præster har fyldt hos os. Vi er glade for, at der bliver sat ord på Bibelen, dens betydning og hvordan vi forholder os til den – især at fornuften også skal spille en rolle i tolkningen. Det har vi oplevet som meget positivt.

Når det gælder præster, sætter vi stor pris på, at ledelsen både ønsker at udvikle de præster, vi allerede har, og sikre, at nye præster – også fra andre kirkesamfund – bliver godt klædt på til at virke i en baptistkirkelig sammenhæng. Det er vigtigt for os, at ansvaret for det ikke kun ligger på de frivillige ledere i menighederne.

Har I forholdt jer til værdierne?

Vi er positive over for udspillet, som vi har behandlet i både menighedsrådet og til fællesmøde i menigheden, hvor vi arbejdede med udvalgte emner og sluttede med en samlet tilkendegivelse af, at vi bakker op om værdierne og oplever dem som et positivt bidrag til videre dialog.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi kommer med en forventning om, at vi som kirkesamfund styrkes gennem samtaler på tværs af menigheder. Vi håber, at tonen bliver god, og vi er i stand til åbent og nysgerrigt at lytte til hinanden uden at være belærende. Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Men vi kommer også til synoden med en vis frygt for, at fællesskabet splittes, og at nogle menigheder kunne finde på at melde sig ud. Vi er bekymrede for, om vores kirkesamfund kan overleve en sådan splittelse og udvikle sig derfra. Tanken om, at vi bliver for optagede af egne menigheder og glemmer det fælles, kan være skræmmende. Vi ønsker ikke, at vi lukker os om os selv, men at vi bevarer hjertet åbent – for vi er i bund og grund søstre og brødre, Guds børn.

Hvad forventer I jer af synoden?

Vi håber på gode samtaler, og at synoden bliver et stærkt udgangspunkt for et mere forenet kirkeligt fællesskab, hvor vi rækker ud og støtter hinanden. Menigheder kan have svære perioder med manglende præst, frivillige og engagement i travle hverdage, men vi tror på, at de nye værdier kan hjælpe os til at stå mere sammen. Vi skal turde bede om hjælp og være parate til at hjælpe andre.

Vi forventer at forlade synoden med ny inspiration og mod på videre arbejde i vores egen menighed og det fællesskab, vi er en del af. Vi ønsker, at værdierne bliver et levende fundament – både lokalt og i relation til andre menigheder og mennesker.

Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig.

Vi ser fortsat vores menigheder som selvstændige, men vi tror, det er værdifuldt med et fælles værdisæt, vi kan enes om, efterleve og udvikle sammen. Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig. Og frem for alt håber vi, at vi holder fast i, at Gud er i centrum, og at kirken er for alle – ikke kun for os selv.

Efter synoden:

Synoden har været spændende, lærerig og inspirerende, men samtidig også en tung og intens proces med dybe samtaler og engageret debat. Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb. Der er stadig vigtige emner at tage fat på, men jeg tror, vi bevæger os i retning af stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning.

Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb.

Der var bred opbakning til det videre arbejde med værdier, selvom ét område endnu ikke er klart defineret. Skulle der opstå yderligere uenighed, hvor nogen vælger nye veje – som fællesskab eller enkeltpersoner – mener jeg, at det stadig kan føre til noget godt. Nogle gange baner forandringer vejen for nye muligheder og klarhed, som i sidste ende kan blive en velsignelse for os alle.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen:

Lars Midtgaard fortæller, at menigheden har forberedt sig grundigt til synoden. Igennem det sidste år har menighedsrådet haft mange drøftelser omkring processen, udfordringerne og værdierne, og menigheden har været inviteret til to møder, hvor værdierne er blevet bearbejdet.

Forventninger til synoden

Jeg var bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen.

Lars kommer til synoden med et åbent og positivt sind og vil lytte til, hvad de enkelte menigheder har at sige, men han er ærlig og erkender, at han kommer uden store forventninger. Han er bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen. Det drejer sig primært om de værdier, der omhandler bibelsynet, akkreditering af præsterne og ikke mindst spørgsmålet om seksualitet, hvor der lægges op til, at alle uanset seksualitet skal kunne vælges til lederposter i BID.

”Jeg forventer, at ledelsen vil gennemføre deres kurs, og det er de i deres gode ret til som ledelse, men min ret er også at give udtryk for, hvad vi mener hos os. Vi har som menighed svært ved at bekræfte værdierne, som de ser ud nu.”

Efter synoden

Lars Midtgaard giver efter synoden udtryk for, at de negative forventninger til synoden ikke som sådan blev indfriet: ”Det har været nogle svære dage, men drøftelserne var præget af, at vi talte ordentlig til hinanden, som vi jo også kan forvente af os selv og af hinanden, og det resulterede i en midlertidig løsning, som menighederne kan samles om.”

Jeg oplevede, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

Lars har under genstartsprocessen ikke følt, at der blev lyttet til ham og hans ligesindede, og tilliden til ledelsen har ikke været til stede. Men fremlæggelsen mandag morgen af konklusionen på de forgangne dages drøftelser blev et højdepunkt for Lars. Her oplevede han, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

”Vi er langt fra enige, men der er plads til forskellige holdninger, og skuldrene er faldet mere på plads.” Et vigtigt punkt blev sparket til hjørne, og værdien vedrørende kald og ledelse får nu tid og rum at blive undersøgt og bearbejdet over det næste halvandet år: ”Jeg tror, det hele er landet på det nødvendige sted ud fra den situation, vi står i lige nu.”

Synet på seksualitet

Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed.

Værdien omhandlende seksualitet er nu den værdi, der fylder mest hos Lars Midtgaard. På synoden blev det nævnt, at der er en splittelse i BaptistKirken, og Lars er enig: ”Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed. Det fylder meget, og jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg kan passe på min menighed – og mig selv.”

Et andet højdepunkt for Lars blev mødet med Alan Donaldson, generalsekretær for sammenslutningen af baptistkirker i Europa (EBF). Han kunne både i sit oplæg og i samtaler med Lars tale ind i vores situation.

Nu glæder Lars sig til snart at holde ferie og koncentrere sig om familie og venner – og finde ud af, at det hele nok skal gå.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Forberedelsen har bestået i, at vi gennem det seneste år har deltaget i præstesamling og lederdage samt arbejdet med Genstartsmaterialet og oplæg til værdier i menighedsrådet og fælles i menigheden.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer.

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer. Vi savner et fællesskab, der kan inspirere og opmuntre på en konstruktiv måde, det oplever vi ikke lige nu. Derudover er det væsentligt, at vi er et trygt fællesskab, hvor det er sikkert og rart at være med, uanset hvem man er, og hvor vi passer på hinanden.

Har I forholdt jer til værdierne?

Ja, vi har arbejdet med dem i menigheden. I udgangspunktet synes vi, at langt det meste, som står skrevet, er noget vi kan se os selv i, men det afhænger af, hvordan det bliver forstået og udlevet i praksis. Det er nogle værdier, som favner bredt, og det afspejler det kirkesamfund, vi er en del af – men vi har en del udfordringer i BaptistKirken lige nu, og vi er ikke sikre på, at de brede værdier kan hjælpe os med dem.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi er taget afsted, fordi vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og fordi vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt. Vores erfaring med deltagelse i nationale sammenhænge er dog ikke kun god, så det er også med en knude i maven, vi tager afsted. Derudover har det også været en undren fra vores side, at der ikke er sat mere tid af til samtale om selve værdierne – det, som vi har forstået, skulle være formålet med hele synoden.

Vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt.

Hvordan oplevede I synoden?

Det var vores oplevelse, at vi er meget langt fra hinanden. Diskussionen gik rigtig meget på punkt 4c, som handler om, hvorvidt ledere kan lede på alle nationale niveauer uafhængig af køn, etnicitet, handicap og seksualitet. Det ærgrer os, at diskussionen primært handler om det, for det er vores oplevelse, at det kun er et symptom på noget, som stikker langt dybere. Når det er sagt, så blev der dog givet udtryk for, at der var meget stor opbakning til, at man kan være leder på alle niveauer nationalt uafhængig af seksualitet. Det, synes vi, er positivt, for det kunne potentielt betyde, at vi med ro i maven kan begynde at invitere hele vores menighed med til nationale arrangementer.

Et symptom på noget, som stikker langt dybere.

Dog undrer det os – hvis størstedelen af fællesskabet mener det – at det ikke kan blive skrevet ned. Det er nødvendigt, at det bliver kommunikeret eksplicit, at alle kan være med på lige fod, fordi der sidder mennesker med en erfaring og historik, der fortæller dem, at de ikke kan være med på samme vilkår som andre.

Der blev sagt ting, jeg ikke har lyst til at citere her, som er sårende. Derfor har synoden også været en hård omgang. Landskonferencen i september står dog i kalenderen, men nu skal vi hjem og sunde os og bruge tid på vores lokale fællesskab. Så tales vi ved med resten af BaptistKirken på den anden side af sommeren.

Hvilke værdier tager I med hjem – og er der noget, der er problematisk for jer?

Her vil jeg nok bare referere til det ovenstående.

Hvad var højdepunktet i synoden?

Jeg sætter pris på, at ledelsen forsøger at åbne op for en ærlig og åben samtale, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke så meget ved selve synoden at fremhæve her. Ellers må det være de mange gode mennesker, som det var godt at se, og så var der solskin indimellem.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen:

Alan Donaldson, ankom allerede fredag eftermiddag og var blandt de sidste til at tage af sted fra Sæsing, hvor der var synode i pinsedagene. Generalsekretæren for de europæiske baptister var helt til stede. På telefonen havde han en app, som optog det, der blev sagt på dansk, og skrev det på engelsk til ham. Han havde sin egen oversætter med.

Dans med Gud: Han holder fast i dig, svinger dig ud i verden, og trækker dig tilbage til sig.

Søndag eftermiddag havde han et seminar, som samlede størstedelen af synodens deltagere. Her fortalte han historier fra det brogede europæiske baptistlandskab. Spændende, oprørende og opløftende. Mandag prædikede han til udsendelsesgudstjenesten og sluttede med at byde op til dans med Gud: ”Han holder fast i dig, svinger dig ud i verden, og trækker dig tilbage til sig. Bliv i Kristus, det er der, der er tryghed, når verden er forvirrende”, var hans budskab.

Medlemmerne tænker anderledes

Men hvad med det spørgsmål, der var altoverskyggende på synoden. Kan en LGBT-person være med i ledelsen af vores kirkesamfund? Eller leder/præst i en lokal menighed?

”I England og Skotland er der mange menigheder, der tager imod homoseksuelle, men de kan ikke være præster, hvis de lever eller er gift med én af samme køn. Der er baptistsamfund, hvor det kan finde sted, men de er ikke højlydte af hensyn til Østeuropa og Mellemøsten, hvor der er en meget mere konservativ holdning”, begynder han. Og roser så processen og evnen hos de danske baptister til at lytte til hinanden og de meget store forskelle i holdninger.

”I de fleste lande lytter man kun til lederne og præsterne. Dermed har man ikke nødvendigvis fingeren på pulsen. I England lavede de en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud til menighederne, hvor alle kunne svare – både præsterne, lederne og den almindelige baptist. Og det viste sig, at mens 30 pct. at præsterne havde én holdning, tænkte 60 pct. af medlemmerne anderledes. Vi skal finde en måde at lytte til den almindelige baptist!”

Unge mennesker forholder sig meget anderledes. Lytter med andre ører.

Få de unge i tale

”Når jeg ser på, hvem der er til stede her, så er det en bestemt gruppe: mange ældre, mest kvinder og stort set ingen migranter og unge. Det er ikke specielt for Danmark. Sådan er det allevegne. Men vi skal finde andre måder at engagere de andre grupper på i samtalen”, fortsætter Alan Donaldson og tilføjer:  ”Unge mennesker forholder sig meget anderledes. Lytter med andre ører.” Dog medgiver han, at der er mindst to grupper af unge. Dem, der forholder sig positivt til det, der sker i samfundet, og dem, der går den konservative vej og vil være modkultur.

”Gør noget sammen”

Alan Donaldson tilføjer: ”Det er en fristelse at gå i spidsen som kirkesamfund. Kirkesamfundet skal hverken gå foran eller for langt bagefter.” Han opfordrer samtidig danske baptister til at finde et fælles formål, en mission.

Vi forenes ikke af fælles holdninger, men af fælles handlinger.

”I Storbritannien er vi gået helt og fuldt ind i kirkeplantning. Vi lukker kirker og bruger ressourcerne på at oprette nye menigheder. Måske er det bedre at give hospice-hjælp end at gennemtvinge en forandring, som giver så meget smerte og savn. Det er bedre at starte noget helt nyt, så alle forventningerne ikke hænger ved det, der var engang. Det giver begejstring i Skotland, at vi har plantet 15 nye kirker på ti år. Nogle af de menigheder, vi har genplantet, er allerede store og planter nye menigheder. Vi beder for dem. Vi forenes ikke af fælles holdninger, men af fælles handlinger.”

Alan Donaldson slutter med at citere den tidligere generalsekretær i Baptisternes Verdensalliance, Denton Lotz, der havde et stort hjerte for Europa: ”Vi hører til hinanden, fordi vi hører til Kristus.”

Relateret

• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 02. okt. 2025 - Uenig enhed?
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?

Find flere