Holger Bogh blev i 2011 enkemand for anden gang. Han var 18. juni 1991 blevet gift med Grethe, som på det tidspunkt var 66 år – de var jævnaldrende. Hun var også blevet enke. Grethe kom i Baptistkirken i Svendborg og havde gjort det hele sit liv. Hun var blevet døbt her som 15-16 årig i 1940.

Da de blev gift, solgte Holger sit hus i Svendborg og de flyttede sammen til Søby på Tåsinge i det mest idylliske stråtækte hus.

Huset i Søby, som ægteparret flyttede ind i, da de var blevet gift i 1991.

Holger blev så også baptist. Han kom fra Folkekirken, men blev med glæde og taknemmelighed budt velkommen i Svendborg Baptistmenighed i 2000.

Gennem alle årene, så mange som de fik sammen, levede de på deres omsorgsfulde måde med i ikke alene menighedens arbejde, men også BaptistKirkens.

De havde begge omsorg for og overskud til de nyankomne i Svendborg Baptistmenighed. Først vietnamesere, sidenhen tamiler, bosniere og sidst burmesere.

Sygeplejerske og tolder

Faktaboks:
Samlet arv til BaptistKirken: 3.419.371,05 kr.

Fordeles:
1/3 til DBSU: 1.139.790,35 kr.
1/3 til IM: 1.139.790,35 kr.
Administration, BiD: 100.000 kr.
Kvindenetværket: 519.895,18 kr.
Mission i Danmark: 519.895,17 kr.

Mens de levede, støttede Holger og Grethe BaptistKirkens arbejde, mest børneprojekter i Afrika, med ikke mindre end 368.825 kr.

Grethe var oprindelig sygeplejerske, men sluttede sit arbejdsliv som sundhedsplejerske. Holger var pensioneret tolder og en omhyggelig mand, der på sin egen stille måde gav udtryk for sine holdninger i menigheden. Han levede interesseret med i, hvorledes det gik i menigheden også ud over det, han selv oplevede.

Det var ikke alene menigheden, der havde Holger og Grethes interesse. Han og Grethe var med i en læsekreds i den lille by Landet på Tåsinge, og Holger gik mandeture på Monnet på Tåsinge.
Da Holger blev alene i 2011, hvor Grethe døde, forsatte han sin trofaste gang i Svendborg Baptistmenighed og levede med så langt kræfterne rakte. Interessen og medleven i menigheden var den samme. Han spurgte interesseret til, hvad der skete i BaptistKirken, i Rwanda og Burundi? Hvordan går det i Burma?

Holger Bogh ved en fødselsdagsfejring. Han blev 94 år.

Kræfterne svandt, og Holger måtte flytte fra landstedet i Søby til en beskyttet bolig i Svendborg. Her tog han af praktiske årsager den beslutning at flytte tilbage til Folkekirken, Sankt Jørgens Kirke, som lå tæt ved plejehjemmet. Den intense interesse for Svendborg Baptistmenighed og Baptistkirken forblev dog den samme.

Jesus i centrum

Holger Bogh døde mæt af dage 94 år gammel en augustdag 2018.

Til bisættelsen fra Sankt Jørgens Kirke havde Holger et klart udtrykt ønske om, at evangeliet om Jesus Kristus skulle forkyndes. Efter Holger Boghs ønske blev bisættelsen forestået af hans tidligere præst i Baptistkirken, Poul Erik Jensen. Det skete i god forståelse med præsterne ved Skt. Jørgens Kirke – i øvrigt en aftale som Holger selv havde indgået.

Og skulle der siges noget om ham, måtte det vente til kaffen bagefter.

Han efterlod sig en søn, Stig, som vel at mærke har modtaget en lige så stor arv som BaptistKirken. Stig har ingen børn, og det havde Holgers afdøde datter heller ikke. Grethe fik aldrig børn og hendes afdøde plejebror fik heller ingen børn. Retteligen kunne Holger havde ændret sit testamente efter Grethes død, men det gjorde han ikke. Så nu gør BaptistKirken sit bedste for at forvalte arven på en forsvarlig måde i Grethes og Holgers ånd.

Holger og Grethe Bogh. Grethe døde i 2011.

Arven er fordelt fortrinsvis til International Mission, Kvindenetværket og Danske Baptister for Sundhed og Udvikling (DBSU).

Kvindenetværket regner med at have første udspil til, hvad pengene skal bruges til, klar til Landskonference 2 den 16. november i år.

BaptistKirken har allerede sat gang i aktiviteter for arvemidlerne og har fokus på uddannelse og børn. Ledelsen har besluttet, at en del af arven skal bruges til at støtte en kvindelig teolog med yderligere uddannelse, så hun i løbet af fire år tilegner sig en ph.d. i systematisk teologi med fokus på kønsaspekterne i Bibelen.

Desuden er Jan Kornholts 2-årige deltidsansættelse som menighedsudvikler betalt af arven.

Find flere

Før krigen havde Vesna og resten af familien ikke noget forhold til religion. Hun kendte ikke til tro, og det var ikke noget, hun var interesseret i. Interessen for den kristne tro blev født i en flygtningelejr i Kroatien, hvor hun boede med sin mand, Edin, og sine to børn. Her mødte hun missionærer fra en evangelisk kirke, som kom med hjælp i form af sko til hende og børnene – og med en invitation til at komme til gudstjeneste og høre mere om troen på Gud.

Vesna bad til Gud, og pludselig stod Jesus foran dem, og de fulgte ham til en lille købmand …

Familien kunne ikke blive i lejren, for der var ikke trygt, men de havde ingenting. Derfor samlede de den dåsemad, de fik, og tog til den nærmeste by for at sælge det. Men ingen ville betale det, maden var værd. Uden penge kunne familien ikke købe busbilletter til hovedstaden for at få nye pas, så de kunne komme til Danmark. Vesna bad til Gud, og pludselig stod Jesus foran dem, og de fulgte ham til en lille købmand, der ikke bare ville betale fire gange så meget, som varerne var værd. Han gav dem også æbler og chokolade. Især for børnene var chokoladen et sandt mirakel.

’Solgt’ i Svendborg

Da familien kom til Danmark, boede de først på et asylcenter på Langeland. Sidenhen flyttede de til Svendborg, hvor de blev en del af den lokale baptistmenighed. ”Da jeg kom der, blev jeg solgt”, sådan beskriver Vesna mødet med kirken i Svendborg. Både fællesskabet i menigheden og den undervisning, de fik her, betød, at det var et godt sted for dem at være. Faktisk blev de så glade for menigheden i Svendborg, at de forblev medlemmer, længe efter at de var flyttet til Odense.

Når Gud taler

Det var også i Svendborg, familien blev døbt. Kaldet til dåb viste sig på en helt særlig måde for Vesna. Hun oplever nemlig, at Gud taler til hende gennem tekst. På skilte og i blade, ved busstoppesteder og andre steder, hvor der er tekst, hører hun, hvad Gud har at sige til hende. En dag i år 2000 på vej hjem fra arbejde ventede hun på bussen foran en plakat med ordene: ‘Tiden er inde’. Vesna fortsætter: ”Jeg vidste med det samme, at det ord var til mig.” Påskedag 2001 blev familien døbt: ”Det var og er det bedste, der nogensinde er sket for os!”

Selvom Vesna og Edin i dag bor i Odense og er blevet en del af menigheden der, så har de stadig kontakt til nogle af dem, de lærte at kende i kirken Svendborg. Den modtagelse, de fik der, betød meget for, hvordan de oplevede det at komme til Danmark.

I Odense er der også et godt fællesskab, og begge er involveret i frivilligt arbejde. Vesna hjælper til i kirkens café og er besøgsven igennem Røde Kors. Edin er frivillig ved et cykelværksted, hvor han blandt andet sætter cykler i stand til flygtninge: ”Vi vil give noget tilbage af alt, hvad vi har fået af Gud”, er deres holdning.

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer…

For Vesna, Edin og deres børn har det betydet alverden, at der var kristne, som tog imod dem. Det gjorde en forskel, da de boede i flygtningelejren i Kroatien. Det fik dem til at føle sig hjemme, da de kom til Svendborg, og det gav dem et nyt fællesskab i menigheden i Odense. Og ifølge Vesna er der da også mening med det hele. ’Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb’[1] – ”ja, det vers har altid været med mig”, siger Vesna.

For Vesna, Edin og deres børn, har det betydet alverden, at der var kristne, som tog i mod dem.

Troen, på at Gud vil hende og hendes familie det bedste, har bragt hende igennem flere svære tider, og den har båret frugt. I dag er Vesna og Edin bedsteforældre. De har et hjem og en familie, som de holder af. De er en del af en menighed, hvor de kan blive udrustet, og hvor de kan være med til at give det videre, som de har fået fra Gud. ”Jeg kan ikke beskrive det med ord, den tillid Han har til mig, lille menneske”, lyder Vesnas konklusion.

[1]    Jeremias kapitel 29, vers 11

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission

Find flere