Lyt til artiklen:

I bakkerne ved Butaganzwa kommune i Musema sundhedsdistrikt rejser en usynlig hær sig – det er ikke soldater med våben, men mødre med viden og omsorg. Det er ”Care Group Volunteers” (på dansk omsorgsgruppefrivillige). Udstyret med notesbøger, undervisningsmaterialer og egne erfaringer er kvinderne blevet lokalsamfundets første forsvarslinje mod børnesygdomme og mødredødelighed.

En forvandlingsproces

Historien om de frivillige er en fortælling om en forvandling af helt almindelige mødre til sundhedsambassadører, der lærer naboerne at holde børn i live og sikre, at de trives. Deres mission begyndte i 2022, da projektet ”Undersøgelse af trivsel for børn under 5 år i Butaganzwa Kommune” blev lanceret. Projektet blev drevet af Burundis Baptistsamfund (UEBB) i partnerskab med BaptistKirken i Danmark (BiD) og World Relief Burundi (WRB). Initiativet opstod på baggrund af et akut behov for at bekæmpe en høj forekomst af underernæring, forebygge børnesygdomme og mødredødelighed i en af Burundis mest sårbare regioner.

Livets og håbets vogtere

De frivillige mødre i ”Care Group Volunteers” er ikke professionelle. Men de er blevet stærke forandringsagenter, fordi de er dedikerede og tæt på deres naboer. Uddannet i ernæring, hygiejne, sygdomsforebyggelse og mødreomsorg går de nu fra hus til hus og bringer livreddende viden derhen, hvor der er mest brug for den. I en hverdag præget af fattigdom, store familier og begrænset adgang til sundhedsklinikker, bygger ”Care Group Volunteers” bro mellem sundhedssystemet og familiernes hverdagsliv. Kvinderne ændrer adfærden i lokalsamfundet: De fremmer amning og håndvask, hjælper til mere sikre fødsler og lærer familier at genkende faresignaler hos syge børn. De er blevet livets og håbets vogtere for tusinder i Musema.

Care Group-modellen forklaret

Care Group-modellen er enkel, men kraftfuld. Hver frivillig mor bliver oplært i centrale sundheds-, ernærings- og hygiejnepraksisser. Hun organiserer derefter små grupper af 10 – 12 husholdninger i nabolaget. På regelmæssige møder videregiver hun sin viden til deltagerne.

På den måde kommer viden om sundhed ud af klinikkerne og direkte ind i køkkener, haver og baggårde.

Efter kirketid kan man opleve, at mødrene samler sig under mangotræerne og diskuterer:

• Amning og spædbarnsernæring
• Forebyggelse af diarré og dehydrering
• Håndvask og hygiejne
• Genkendelse af faresignaler hos syge børn
• Hvorfor selvmedicinering er risikabelt

Livreddende information, der kan forstås

Denne ”kvinde-til-kvinde”-undervisning sikrer, at alle mødre får adgang til livreddende information på et sprog og i en ramme, de forstår. Endnu vigtigere: Det skaber tillid – budskabet kommer ikke fra en fremmed, men fra en anden mor, der har oplevet de samme udfordringer. Hver frivillig bliver en bro mellem sundhedssystemet og landsbyen. Kvinderne er udstyret med visuelle hjælpemidler, sange og rollespil, der hjælper med at formidle det, der er svært at forstå. Ud over at dele viden viser de frivillige mødre, hvordan man får sikre vaner selv med få ressourcer. Effekten spreder sig hurtigt til hele landsbyen, når en enkelt frivillig påvirker ti familier.

Josiane Irankunda (Foto: Privat)

Josiane Irankundas rejse: Fra lærling til lærer

Josiane er 34 år og mor til tre. Hun kæmpede engang for at holde sine børn raske. Hendes første barn led ofte af diarré og underernæring. Da hun blev inviteret med i en Care Group, lærte hun om balanceret kost med lokale fødevarer, kogning af vand og vigtigheden af at søge sundhedshjælp tidligt.

I dag er Josiane gruppeleder. Hun samler sine naboer to gange om måneden og underviser med rollespil og sange. Hun siger:

“Jeg er ikke sygeplejerske, men jeg er mor ligesom dem. Når jeg viser, hvad jeg gør i mit eget hjem, ser de, at det er muligt. Det giver dem mod.”

Naboerne stoler på hende, fordi hun kender deres udfordringer. Hendes forvandling inspirerer andre. Over tid har hun set tydelige resultater: Færre syge børn, renere omgivelser og flere fædre, der støtter i børnepasningen. Hendes hjem er blevet et læringscenter, hvor mødre lærer at tilberede næringsrig grød eller vaske hænder korrekt. Hendes rejse afspejler Care Group-modellens succes: Almindelige kvinder, engang tavse ofre for fattigdom, står nu som respekterede ledere, der former en sundere fremtid for deres lokalsamfund.

Ngendakubwayo Violette (Foto: Privat)

At bryde barrierer gennem tillid

I landområderne tøver mødrene ofte med at opsøge sundhedsklinikken. Forhindringerne er mange: Afstanden er for stor, behandlingen for dyr eller der er kulturelle overbevisninger mod at bruge sundhedssystemet. Men når sundhedsrådene kommer fra en kendt nabo, falder modstanden.

Care Group Volunteers bruger hverdagssprog, lokale eksempler og ordsprog. Det gør sundhedsviden tilgængelig, genkendelig og brugbar.

Ngendakubwayo Violette, der deltager i projektet, fortæller:

“Når Josiane forklarer, hvorfor vi kun skal give modermælk de første seks måneder, forstår jeg det bedre, end når lægen siger det. Hun taler som en søster.”

Tillid er en central del af projektet

Tilliden er blevet en hjørnesten i projektets succes. Kendte stemmer har overvundet skepsis overfor sundhedsvæsnet og modstand mod forandring. Frivillige går lange afstande for at møde familierne og viser, at sundhedspraksis kan tilpasses lokale vilkår. Også mænd og bedstemødre inddrages, så mødrene ikke står alene med vigtige sundhedsvalg. Med tiden er indstillingen skiftet – familier ser nu sundhedscentre som partnere, ikke som fjerne institutioner.

Indvirkning på børn under fem år

Resultaterne er tydelige og målbare:

• Ernæring: Flere familier dyrker køkkenhaver og får sundere måltider. Underernærede børn bliver ”genoprettet” med lokale fødevarer på få uger.
• Sygdomsforebyggelse: Mødre kender nu til forebyggelse af diarré og malaria. Brugen af myggenet og rent drikkevand har reduceret infektioner drastisk.
• Sundhedssøgning: Familier kontakter hurtigere klinikker, gravide går til undersøgelser, og de fleste vælger nu at føde på klinikker.

Efter otte måneder viste undersøgelser, at 80 % af børn under fem år i projektområderne havde bedre helbred. Dødsfald af sygdomme som diarré, lungebetændelse og malaria faldt markant. Landsbyer, der før oplevede hyppige børnebegravelser, fejrer nu legende, livlige børn.

Forvandlingens historier

Violettes familie: Hendes første barn var konstant sygt. Efter at have lært om amning og hygiejne trives hendes andet barn.

Rent vand: Inspireret af Care Group byggede en landsby kildebeskyttelse for at sikre rent vand. Et råd blev til kollektiv handling og varig forandring.

Mænds deltagelse: Fædre er begyndt at støtte i børnepasning og ernæring samt deltage i spare- og lånegrupper. Det har lettet kvindernes byrder og styrket familiernes sundhed.

NSABIMANA Claudette (Foto: Privat)

Samarbejde med præster og sundhedspersonale

Frivillige står ikke alene. Præster styrker sundhedsbudskaber i prædikener, og sundhedsarbejdere giver træning og støtte. Samarbejdet danner en stærk trekant af tro, fællesskab og sundhed.

Sygeplejerske NSABIMANA Claudette siger:

“Når frivillige bringer mødre til os, ved de allerede, hvorfor de er her. Det gør vores arbejde lettere og mere effektivt.”

Præster og sundhedsarbejdere har sammen med frivillige styrket tilliden til sundhedsvæsnet og vist, at tro og viden kan gå hånd i hånd.

Udfordringer og udholdenhed

På trods af fremskridt står de frivillige stadig overfor udfordringer:

• Nogle familier holder fast i traditionelle midler af frygt for moderne medicin.
• Fattigdom begrænser adgang til varieret kost.
• Frivillige går lange afstande i svært terræn.

Men de frivillige fortsætter – drevet af kald, solidaritet og synlige resultater. Når blot ét barn bliver reddet fra underernæring, eller en mor føder sikkert, får de ny styrke til at fortsætte.

En model for Burundi og videre

Succesen i Butaganzwa viser, at Care Group-modellen kan skaleres. Små mødregrupper er blevet til en bevægelse, der ændrer folkesundhed på tværs af kommuner. Naboområder beder allerede om træning, og Sundhedsministeriet har bemærket resultaterne. Med lav pris og høj effekt har modellen potentiale til at brede sig i hele Burundi og nabolandet Rwanda.

Konklusion: Mødrene er blevet livets vogtere.

Viden og tillid forandrer samfund

”Care Group Volunteers” er ikke lønnede fagfolk, men deres indflydelse er enorm. De har omsat personlige kampe til tjeneste for fællesskabet og sikret, at ingen børn dør af uvidenhed eller forsømmelse.

Deres historie beviser, at når kvinder får viden og tillid, kan de forandre hele samfund. Disse mødre er ikke blot omsorgsgivere – de er sundhedsambassadører, livreddere og fremtiden for Burundis børn. Ved først at forvandle deres egne hjem forvandler de hele lokalsamfund.

Artiklen er skrevet af Jean-Marie Bukeyeneza i samarbejde med projektleder Zacharie Minani. Den er oversat fra engelsk og bearbejdet af redaktionen.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Lyt til aritklen:

Du kan også hjælpe!
Hjælp med at skaffe husdyr til deltagerne ved at sende et beløb til MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Mor-Barn’.
Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Omkring den tidligere missionsstation i Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år. Underernæring blandt børn er en kæmpe udfordring i Burundi. Projektet ’Baho Neza Kibondo’, som er det lokale navn, arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektet arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektets mål er at reducere fejlernæring og dermed børnedødelighed gennem forebyggelse, oplysning og stærkt lokalt engagement. Centralt i indsatsen står såkaldte ’Light Mothers’ – lokale kvinder, der fungerer som frivillige rollemodeller og undervisere. De spiller en afgørende rolle i forhold til at mobilisere lokalsamfundet og sikre, at viden om ernæring, hygiejne og børns sundhed når ud til selv de mest marginaliserede grupper.

Batwaerne bliver inkluderet

Nogle af de marginaliserede grupper er batwaerne. Under mit seneste besøg i april 2025 besøgte vi landsbyerne Buraniro og Nyamitanga. Nyamitanga er også med i vores batwa-projekt. I Buraniro mødtes vi på torvet, og her fortalte kvinder om deres erfaringer. Indtil nu er mere end 75 underernærede børn blevet hjulpet. Børnene kategoriseres som røde (alvorligt underernærede), gule (moderat underernærede) og grønne (sunde). Børn i den røde kategori bliver tilbudt et intensivt ernæringsprogram. Det særlige ved projektet er, at lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Markante forbedringer

I den bagende sol på torvet i Buraniro berettede kvinder begejstret om markante forbedringer. Jacqueline på 32 år og mor til tre fortalte, hvordan hendes yngste barn var gået fra rød til grøn status efter at have fået en kost baseret på majs, grøntsager og grød.

Vanessa på 32 år, der har fire børn, fortalte, hvordan hun har lært at bruge rene dunke til vand, vaske børnenes tallerkener og sørge for tæpper at sove med. Det har resulteret i mindre sygdom og en mere tryg hverdag.

Besøg i landsbyen Buraniro.

Samarbejde vokser

Fidelity – en ’Light Mother’ fra batwa-landsbyen Nyamitanga – er en nøgleperson i projektet. Hun undersøger børn med tegn på underernæring, henviser dem til ernæringsstøtte og følger op, når det to uges forløb er færdigt. Endvidere underviser hun andre kvinder i ernæringsrigtig kost, som bør indeholde kulhydrater, proteiner og grøntsager. Hun er også med til at oprette og styrke de lokale spare- og lånegrupper (VSLA), som inkluderer medlemmer fra alle landsbyer, også batwa-byerne. Hun fortæller, at det tidligere kunne være svært at samarbejde på tværs af grupper, men nu oplever hun, at tilliden vokser: “Det er ikke længere et problem at være sammen med folk fra andre landsbyer.”

Optimismen vokser

Kombinationen af oplysning om sundhed, ernæring og økonomi samt social integration er gavnlig for de deltagende kvinder. Kommunens udsendte havde kun ros til overs for projektet under vores besøg og fremhævede især ’Light Mothers’ rolle og deres engagement i indsatsen. De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper som batwa-samfundet, hvor mange nu deltager i tværgående fællesskaber og føler sig inkluderet. Langt fra alle problemer er løst, så der bliver nok at se til de sidste år i projektet. Alligevel er optimismen til at tage og føle på. Lige nu hjælper BaptistKirkens indsamling med at skaffe husdyr til de mange familier og træne dem i at passe dem.

De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper.

Selv under vanskelige vilkår viser Mor-Barn projektet, at uddannelse, lokal viden, ansvar og fællesskab er vejen til at bekæmpe underernæring og fremme børns trivsel.

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 10. okt. 2024 - ’Baho neza kibondo’ – hav et godt liv lille barn
• 28. apr. 2024 - Vi ventede en præst, men de sendte en dame…
• 20. dec. 2023 - Varm mad til jul og god hygiejne

Find flere

Lyt til artiklen her:

Madlavning kender vi alle til, og for de fleste er det en overkommelig aktivitet. I Burundi er det anderledes. Dels kan der være knaphed på fødevarer, og dels kan tilberedningen være udfordrende. I batwa[1]–landsbyerne koges maden traditionelt i lerkrukker over åben ild i mange timer under svag varme enten udendørs eller inde i hytter og huse. Madlavning over åben ild kræver meget brænde, og dermed meget arbejde med at skaffe brænde. Det går ud over den i forvejen sparsomme skov. Samtidig er den traditionelle madlavning meget usund, da røgen er årsag til luftvejssygdomme.

I batwa-projektet har vi derfor introduceret brændselsbesparende komfurer, som etableres i separate køkkener med to brændselsbesparende ildsteder og skorsten. Ildstederne er støbt med ler, cement og mursten, og alle familier skal efter planen have nye køkkener i løbet af et halvt års tid. Samtidig trænes batwa i at fyre korrekt, så maden ikke brænder på, og krukker og gryder ikke brændes i stykker af for høj varme.

Aline, som jeg mødte i oktober, fortæller: ”Nu bruger jeg kun en tredjedel brænde til madlavning i forhold til tidligere! Mine børn er også glade for det nye ildsted, for det er dem, der skal hente brænde.” Samtidig fortæller Aline, at hun hoster mindre end tidligere.

Menstruation ingen hindring for skolegang

I Afrika er noget så naturligt som at menstruere en udfordring for mange kvinder – og ikke kun hos batwa. Menstruation er meget tabubelagt, og mange kvinder begrænses derfor i deres hverdag. Manglende adgang til hygiejnebind og til generel viden om egen krop betyder, at mange bliver væk fra skole og generelt oplever skam i forbindelse med menstruation. Det prøver vi at gøre noget ved.

Bindene består af en ‘holder’, som har et vandtæt indlæg, og vinger, der kan foldes om trussen og lukkes med velcro. I holderen lægges et bind/indlæg, som er syet i flere lag og foldes, så det på det tykkeste sted har ni lag stof. Indlæggene kan skiftes. Både holder og bind kan vaskes mange gange.

I Rubura er der allerede en kvindegruppe, der med støtte fra DBSU[2] syr vaskbare hygiejnebind til kvinder, der føder på klinikken. Den aktivitet vil vi gerne udvide, så vi kan uddele hygiejnebind til endnu flere. En pakke med 4-6 vaskbare bind – og en grundlæggende træning i kvindens cyklus – kan gøre hverdagen nemmere for Afrikas udsatte kvinder, så de kan deltage i skole og andre aktiviteter på lige fod med andre.

Årets julegaver

Siden 2020 har BaptistKirken solgt julegaver til fordel for udsatte folk og familier i Burundi. Gaverne uddeles til familier, vi i forvejen har kontakt med gennem fx batwa-projektet eller andre aktiviteter. Ved at benytte de folk, der allerede er i felten, kan vi hurtigt og effektivt få uddelt gaverne til de mange udsatte.

Takket være julegaverne har vi delt rigtigt mange grise og høns ud, bygget huse, givet cykler og myggenet. Vi vil gerne fortsætte den gode tradition, og i år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe:

• 1 pakke med vaskbare hygiejnebind til 150 kr.
• 5 kyllinger til 250 kr.
• 10 træer til 300 kr.
• 1 gris til 450 kr.
• 1 brændselsbesparende komfur til 1.000 kr.
• 1 hus til 5.000 kr.

Gaverne bestilles på BaptistKirkens hjemmeside og er altså en gave til både glæde og gavn for de udsatte i Burundi i hverdagen – og du kan få skattefradrag efter gældende regler. Se https://baptistkirken.dk/mission/gaver/.

[1] Batwa er en udsat og marginaliseret befolkningsgruppe (80.000 personer), og anset som det oprindelig folk i Burundi. De kaldes ofte pygmæer grundet deres lave gennemsnits-højde. De kendt for fremstilling af traditionelle krukker, og mange ernærer sig som daglejere.

[2] DBSU – Danske Baptister for Sundhed og Udvikling)

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere

Det er konklusionerne i en ny undersøgelse fra forskere fra Syddansk Universitet. Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet har sammen med forskerkolleger fulgt 2987 danskere i perioden 2004 til 2018.  Linda Juel Ahrenfeldt fortæller:

”Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet.”

Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred.

Hvad er religiøs aktivitet?

Undersøgelsen definerer religiøs aktivitet meget enkelt. Deltagerne blev spurgt, om de havde ”deltaget i en religiøs organisation (kirke, synagoge, moské etc.)?” indenfor den seneste måned.

Forskerne bag undersøgelsen betragter deltagelse i gudstjenester som at have ”deltaget i en religiøs organisation.”

Lavere dødelighed, især for kvinder

Forskerne har sammenholdt de 2987 interviewpersoners religiøsitet både med senere indlæggelser på hospitalet og med deres dødelighed. Blandt deltagerne havde 176 oplyst, at de indenfor den seneste måned havde ”deltaget i en religiøs organisation”.

”Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

Når forskerne kiggede på hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt de, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.

En lignende forskel blev ikke fundet i antallet af indlæggelser for kvinder.  Forskerne kan ikke forklare forskellen mellem kønnene ud fra undersøgelsens resultater.

Der er forskel – men hvorfor?

Forskerne fortæller, at resultaterne overordnet peger på, at det gør en positiv forskel at være aktiv i et religiøst fællesskab. De henviser også til udenlandske undersøgelser:

”Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer,” siger Linda Juel Ahrenfeldt.

Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab

Sådan gjorde forskerne

I perioden fra 2004 til 2007 deltog 2987 danskere over 40 år i en stor europæisk undersøgelse om sundhed, aldring og pensionering. Den samlede undersøgelse viste allerede dengang en positiv sammenhæng mellem religiøs aktivitet og lavere forekomst af fx cancer og depression. Undersøgelsen viste også, at religiøst aktive røg mindre, drak mindre, var mere fysisk aktive og havde færre søvnproblemer end ikke-religiøse.

Forskerne fra Syddansk Universitet har nu sammenholdt data fra 2004 – 2007 med registerdata for alle deltagerne frem til 2018 for at undersøge forskellen i dødelighed og hospitalsindlæggelser mellem religiøst aktive og ikke-religiøse.

I det omfang det har været muligt, er data blevet ”renset” for indflydelse af fx uddannelse, social status, sygdomshistorie, ryge- og alkoholvaner, ægteskabelig status og vægt.

”Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredsmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

5,5% af mændene og 6,6% af kvinderne i undersøgelsen havde svaret, at de havde ”deltaget i en religiøs organisation” i perioden 2004 – 2007. Imidlertid er det ikke undersøgt, om den religiøse tilknytning er fortsat i årene efter.

Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere.

Flere undersøgelser er nødvendige

Niels Christian Hvidt, der er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har i mange år forsket i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbredet. Han har bl.a. fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme:

”Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.”

I undersøgelsens konklusion peger forskerne på at fremtidige undersøgelser bør se på sammenhængen mellem bestemte religiøse aktiviteter og dødelighed og hospitalsindlæggelser.

Læs mere

• Link til den videnskabelige artikel: Læs her
• Artikel om undersøgelsen hos Syddansk Universitet Læs her

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 20. feb. 2025 - Kroppen husker, men jeg har det rigtig godt
• 16. dec. 2024 - Min trælse vane
• 30. apr. 2024 - Gud og kampen om Guds køn og personlige pronominer

Find flere

Forkert brug af antibiotika. Fluer og lopper. Manglende håndhygiejne. Patienter der ligger udenfor i solen med høj feber og malaria. Lang kørsel for at komme i kontakt med en læge. Det er virkeligheden i Rubura, hvor jeg går rundt på klinikken.

Da jeg var her for godt fire år siden, var situationen værre. Nu er her trods alt kommet vand i nogle af hanerne, enkelte senge og ledelsen er skiftet ud. Men stadig. Jeg mærker fattigdommen, sygdom, mangel på uddannelse af personalet og et sundhedsvæsen, der er utrolig langt fra danske forhold. Jeg går ind på en af de mørke, beskidte stuer.

Indlagte kvinder

Herude kan det være farligt at være gravid og fødende.

Her ligger en gravid kvinde. Rundt om hendes seng står tre-fire andre kvinder. Nogle har børn på ryggen, bundet fast med et farverigt tørklæde. Kvinderne er ved at bede for den gravide kvinde. Jeg stopper op og beder med, for jeg ved det godt. Herude kan det være farligt at være gravid og fødende. Omkring 548 kvinder dør pr. 100.000 fødsler i Burundi. I Danmark er det ca. fire.

I en anden seng ligger en kvinde med sin lille nyfødte på godt to kg. Hun ser glad ud. Jeg peger på barnet og spørger: ”Umuhungu? Umukobwa?” Det betyder ”Dreng? Pige?” Det er et par gode ord at kunne. Selv om jeg har min tolk med, giver det mig en god kontakt til kvinderne at kunne et par lokale ord. De klapper i hænderne og griner af mit forsøg på at kommunikere med dem. Jeg mærker, at midt i alvoren på klinikken bliver stemningen lettere, og jeg undersøger den lille pige, som virker stærk trods den lave fødselsvægt.

Jeg undersøger den lille pige, som virker stærk trods den lave fødselsvægt.

Safe Delivery App

De kommende dage har jeg workshops for personalet. Jeg skal introducere dem for en app udviklet af danske læger og jordemødre, som hedder ”Safe Delivery App”. Den blev lanceret første gang i Etiopien i 2015. Den anvendes nu i over 40 lande, hovedsageligt lav- og middelindkomstlande. Appen findes på mere end 12 sprog og indeholder animerede film, guidelines og træningsprogrammer, der kan forbedre lokale fødselshjælperes viden og handlinger. Indholdet bygger på WHO´s guidelines. Jeg har medbragt fem brugte iPads og fem smartphones doneret fra vores netværk hjemme i Danmark. De uddeles til klinikkens personale, som underskriver en kontrakt. Derudover har jeg allieret mig med en af de uddannede sygeplejersker på klinikken, som vil følge op på personalet og anvendelsen af appen, når jeg er taget hjem.

Via en projektor – også doneret fra Danmark – viser jeg noget af indholdet. Personalet sidder tæt sammen på et par små træbænke inde i et lille, støvet lokale. Selv præsten fra Rubura og en underviser fra præsteskolen er kommet for at lytte med på emner som håndhygiejne og svangerskabsforgiftning. Jeg har downloadet appen på fransk. De lytter opmærksomt. Jeg introducerer de 13 moduler med tilhørende tests og eksamen. Vi aftaler, at de har cirka et år til at komme gennem materialet. Derefter evaluerer vi.

En verden til forskel

Inde i det lille lokale laver vi også små praktiske øvelser. På klinikken er der ingen muligheder for smertelindring af fødende. Kvinderne ligger på ryggen på en kold, gammel, hård briks og føder. Jeg viser bl.a. nogle enkelte massageteknikker, lejringsmuligheder og ikke-medicinske smertelindringsmetoder.

Ved en af de sidste workshops, hvor jeg skal sige farvel og takke for denne gang, bliver jeg bevæget, og stemmen ryster. ”I har grebet mit hjerte, og jeg beder for jer”, får jeg fremsagt. Snart står jeg hjemme i min afdeling i et helt andet sundhedsvæsen. Her er håndsæbe og håndsprit frit tilgængeligt. Her kan kvinderne tage rent hospitalstøj på. Her behøver patienterne ikke at ligge ude i græsset i bagende sol og vente på hjælp. Her er vi veluddannede, og mødre- og spædbarnsdødeligheden meget lav. Kontrasten til klinikken i Rubura er stor.

Relateret

• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 10. okt. 2024 - ’Baho neza kibondo’ – hav et godt liv lille barn
• 28. apr. 2024 - Vi ventede en præst, men de sendte en dame…
• 21. dec. 2023 - Barnet i krybben!
• 20. dec. 2023 - Varm mad til jul og god hygiejne

Find flere