Lyt til artiklen:

Militærkøretøjerne dundrede forbi huset igen og igen.

De kørte gennem Druzhkivka i Donetsk-regionen, tæt på fronten. Soldaterne kom fra kampene – beskidte, trætte og mærket af krigen. Nogle var på vej videre. Andre havde brug for et kort øjeblik, hvor kroppen kunne få ro, mad og rent tøj.

Serhiis hjem lå lige ved vejen.

Serhiis hus i Druzhkivka (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Serhii var frivillig i den lokale baptistkirke. Allerede ved begyndelsen af Ruslands fuldskala invasion i 2022 oplevede han et kald til at blive og tjene i sin hjemby og i det østlige Ukraine. Han organiserede evakueringer og bragte hjælp ud til de familier, der blev.

Mens krigen fortsatte, voksede en ny tjeneste frem – næsten på familiens dørtrin.

Serhii og hans familie åbnede deres hjem for soldaterne.

Her kunne soldaterne få et bad, vasket tøj og noget at spise. De kunne hvile sig, tale med nogen – eller bare sidde et sted, hvor ingen krævede mere af dem.

I to år fortsatte familien arbejdet. De vaskede hundredvis af kilo tøj, lavede mad og opmuntrede de soldater, der kom forbi. Baptistkirken i Ukraine fortæller om familiens hårde slid med arbejdsdage på ofte 10-12 timer og personlige afsavn. Tjenesten nåede tusinder af soldater, før familien til sidst selv måtte evakuere på grund af de konstante angreb mod byen.

Når usikkerhed bliver hverdag

Historien om Serhii og hans familie er en del af den seneste opdatering fra Baptistkirken i Ukraine. Opdateringen tegner et billede af et Ukraine, hvor krigen ikke længere er en undtagelse, men et vilkår i hverdagen.

Ud for Serhiis hus stod et skilt med teksten: “Bad – Tøjvask – Hvile – For Ukraines væbnede styrker – Gratis!” (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Druzhkivka beskrives som en frontlinjeby, der dagligt rammes af styrede flybomber og fjernstyrede droner. Men usikkerheden er ikke kun et vilkår i Druzhkivka. Baptistkirken i Ukraine fortæller, hvordan mange ukrainere i dag lever med en dyb følelse af hjælpeløshed og utryghed: Ingen steder kan man vide sig helt sikker mod angreb fra missiler og droner.

Ifølge opdateringen blev 556 civile dræbt og mere end 2.800 såret i Ukraine i første kvartal af 2026. Det er, skriver de ukrainske baptister, 20 procent flere end i samme periode året før.

Midt i den barske virkelighed fortæller baptisterne i Ukraine om mennesker, der søger Gud for at finde håb og mening. Brigadepræst Anatolii Kushnirchuk fortæller, at han på én måned – efter ønske fra soldaterne – har uddelt mere end 300 eksemplarer af Det Nye Testamente, 27 lydbibler og over 670 bønnebøger.

»Mennesker længes efter håb, fordi vi lever i usikre tider,« siger han.

Gudstjeneste ved fronten (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Omsorg i de små handlinger

Beretningen om Serhiis families tjeneste er sært hverdagsagtig. Familien tilbyder et bad, et måltid mad og adgang til en vaskemaskine. Der er ikke store ord om krigens galskab eller kirkens rolle i historien. De hjælper lige der, hvor der er behov for hjælp.

Måske er det netop derfor, fortællingen står så stærkt.

I krig bliver små handlinger store. Rent tøj er ikke bare rent tøj, når man kommer direkte fra fronten. Et bad er ikke bare et bad, når kroppen har været udsat for ugers stress, støv og frygt. Et menneske, der siger: »Kom indenfor«, bliver et tegn på, at man ikke er glemt.

På Baptistkirken i Ukraines sociale medier kom der mange taknemmelige beskeder fra soldater, der havde mødt Serhii og familien. Den åbne dør og muligheden for et bad blev beskrevet som en velsignelse og en uvurderlig gave for de soldater, der kom forbi.

Kirken fortsætter arbejdet (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Kirken fortsætter

Rundt om i Ukraine fortsætter baptistmenighederne deres arbejde på mange forskellige måder.

70 rehabiliteringscentre hjælper mænd og kvinder ud af alkohol- og stofmisbrug og ind i et nyt liv. Et af centrene er »Forsoning« ved Grace Church i Irpin, hvor mere end 150 mennesker har modtaget hjælp siden krigens begyndelse, og 16 er blevet døbt.

Andre steder fortsætter gudstjenester, børnearbejde, hospitalspræstearbejde og socialt arbejde – også i landsbyer tæt på fronten og tæt på Tjernobyls eksklusionszone.

Faktaboks: Tjernobyl 40 år efter

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket i Tjernobyl nord for Kyiv. Katastrofen blev klassificeret på det højeste niveau på den internationale skala for nukleare hændelser.

Området omkring værket er stadig præget af den 30 kilometer brede eksklusionszone. I landsbyer nær zonen – blandt andet Ivankiv, Krasiatychi og Mlachivka – bor der fortsat mennesker, og lokale baptistmenigheder holder gudstjenester, børnearbejde og sociale aktiviteter.

For mange ukrainere er Tjernobyl ikke kun historie. Det er endnu et lag i hverdagen i et land, der bærer følgerne af både sovjettidens katastrofer og den igangværende krigs ødelæggelser.

I Krasiatychi samler en lille menighed mennesker fra nabolandsbyer, hvor der ikke findes kirker. Menigheden har eksisteret i mere end ti år og har omkring 30 medlemmer. Landsbyen har været besat, og befolkningstallet er faldet. Alligevel driver menigheden både børnearbejde, lejre, mandearbejde, social indsats og tjeneste blandt soldater.

Arbejdet ude i menighederne er måske en af de vigtigste fortællinger fra Ukraine lige nu: At kirken lever og fortsætter arbejdet blandt mennesker. Ikke som om krigen ikke findes. Ikke som om frygten og usikkerheden er væk. Men fordi mennesker stadig har brug for brød, bøn, fællesskab, bibler, rent tøj og hinanden.

Den tjeneste har også fået støtte fra baptister i Danmark. BaptistKirken har gennem indsamlinger og gennem det europæiske baptistfællesskab EBF og Baptist World Alliance været med til at støtte vinterprojekter i Ukraine. Her har nødlidende mennesker fået hjælp med mad, tæpper, skolematerialer og varme i kirkerne, så menighederne kunne fortsætte deres udadvendte arbejde. I alt er der på den måde formidlet mere end en halv million kroner.

BaptistKirken har støttet hjælpearbejde blandt traumatiserede børn (Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Derudover har BaptistKirken sammen med Baptistkirken i Ukraine gennemført to projekter til mere end to millioner kroner i alt. Projekterne har især hjulpet traumatiserede børn gennem sommerlejre og andet psykosocialt arbejde. En del af indsatsen er undervisningsrækken »Biblica«, der består af bibelbaserede materialer rettet mod traumebearbejdning og psykosocial støtte til børn.

Et åndedrag af håb

Serhii og hans familie måtte til sidst forlade Druzhkivka. Det blev for farligt at blive længere. De russiske angreb blev konstante. Men de mennesker, familien mødte, har stadig brug for forbøn og praktisk omsorg, skriver Baptistkirken i Ukraine.

I opdateringen fra Ukraine står der, at selv den mindste venlige handling kan blive »et åndedrag af håb« – en påmindelse om, at mennesker ikke er glemt eller alene.

(Foto: The All-Ukranian Union of Evangelical Christian-Baptists Churches)

Det lyder ikke af meget i en krig, der måles i missiler, droner, tabstal og ødelagte byer.

Men måske er det netop dér, kirken finder sin plads: Ikke ved at kunne standse krigen. Men ved at åbne døren, låne badeværelset ud, vaske en uniform, dele et måltid, lytte – og bede en bøn.

Og minde et traumatiseret, nedslidt og såret menneske om, at det stadig er et menneske. Set af Gud. Elsket af Gud. Ikke glemt.

Artiklen er blandt andet baseret på dokumentet “Ukraine update from the Baptist Union – April 2026″

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen:

Da Jimmy Singerholm, projekt- og gruppeleder for Holbæk- og RegstrupSpejderne, fik besked om hæderen, troede han knap sine egne ører. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 5.000 lokalforeninger med 600.000 medlemmer blev Holbæk- og RegstrupSpejderne kåret som Årets Ungdomsforening – for anden gang på syv år! “Det er jo lidt stort,” siger Jimmy og fortæller videre om projektet ved Jerndalslejren i Hvalsø, ”Vi ville gøre udendørsfaciliteterne mere brugbare, både for spejderne selv, men også for folk med funktionsnedsættelse, fordi vi synes, at det taler godt ind i spejderværdierne.”

Smilet i telefonen rækker på tværs af Danmark, da Jimmy fortsætter: ”Vi hjælper fortsat gamle damer over vejen, men vi syntes, vi kunne gøre noget mere.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Fra gammel barak til fornyet vision

Jerndalslejren i Hvalsø er en gammel husvildebarak fra 2. verdenskrig.

“Den er skilt ad i Holbæk og bygget op igen ude i Hvalsø,” fortæller Jimmy. I flere årtier har drømmen om en ny hytte rumsteret hos spejderne, men økonomien er ikke fulgt med.

Alligevel voksede et andet projekt frem blandt spejderne: visionen om at gøre udearealerne handicapvenlige, så mennesker med begrænset mobilitet også kunne opleve friluftslivets glæder. “Det handlede om at hjælpe nogen, der ellers ikke kommer ud og oplever naturen,” forklarer Jimmy.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Skovens Portal – friluftsliv for alle

Det blev startskuddet til projektet ”Skovens Portal”. Over en periode har spejderne fundraiset cirka 1,1 million kroner fra fonde som f.eks. Nordea-fondens “Her gror vi”-pulje, Jascha Fonden, Louis-Hansen Fonden, Friluftsrådet og Brand af 1848 Fonden.

Holbæk- og RegstrupSpejderne

er en kreds i Danske Baptisters Spejderkorps. Kredsen arbejder ud fra Kløvermarkskirken i Holbæk. Siden begyndelsen af 1970’erne har der også været spejdermøder i Regstrup: Et arbejde, der i dag har udviklet sig til projektet ”Grønne Hjerte”, der skal styrke fællesskabet i lokalsamfundet. Om sommeren kan du også møde spejderne på havnen og fjorden, når de tager på kajakture. Følg arbejdet på spejdernes webside eller på deres Facebook-side.

Følg med på Facebook: Grønne Hjerte og Jerndalslejren (Skovens Portal).

Baptist.dk vender tilbage senere med mere om Holbæk- og Regstrupspejderne.

Pengene gjorde det muligt at skabe konkrete, funktionelle løsninger som blandt andet:

• en shelter med hejs, konstrueret så kørestolsbrugere kan køre helt ind
• stier med jævne overflader, der forbinder bålhytten, shelteren og handicapparkeringen
• bålhytte med flisegulv, der gør det nemmere at færdes
• en wc/badvogn med ramper
• et nyt depot- og redskabsskur med grej til lejerne
• klatrepæle og en ny klatretrailer fyldt med grej, der gør aktiviteterne mere tilgængelige og varierede

Resultatet er et udendørsområde, hvor børn, unge og ældre, der normalt ville være forhindret i at deltage, kan færdes trygt. Jimmy formulerer det: “Det handler om, at alle får samme muligheder for at opleve fællesskab i naturen.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Prisen gives for at hjælpe andre

DUF’s dommerpanel har vurderet et rekordstort antal indstillinger i år. På LinkedIn skriver DUF:

’I år er dommerpanelets valg faldet på Holbæk- og RegstrupSpejderne, der vinder prisen for på forbilledlig vis at vise, hvordan stærke fællesskaber, ansvar og kreativitet kan gå hånd i hånd med lokalt engagement.

Med projektet Skovens Portal har de skabt et enestående initiativ, der kombinerer kreativitet, handlekraft og lokalt samarbejde.’

“Vi får ikke prisen, fordi vi har brugt mange penge,” griner Jimmy i telefonen, ”vi får den fordi vi hjælper andre.” Netop spejdernes fokus på at række ud over egne behov, er ifølge ham nøglen til prisen. For kredsen blev det endnu et bevis på, at spejderarbejde kan gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) overrakte prisen til spejderne, der havde taget turen fra Midtsjælland til DUF’s Delegeretmøde i Vejle. Med hæderen fulgte 10.000 kroner til videreudvikling af aktiviteter.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Drømme, der rækker fremad

Skovens Portal er klar til brug, men visionerne er langtfra udtømte. “Vi vil også gerne have en ny handicapvenlig bygning i stedet for den gamle ombyggede barak, så stedet bedre kan bruges om vinteren,” fortæller Jimmy.

Spejderværdier i praksis

For Jimmy og resten af spejderkredsen er prisen ikke målet i sig selv. Men den er fortællingen om, at de klassiske spejderværdier kan bruges til at løse tidens udfordringer: At tage ansvar. At se dem, der står udenfor. At åbne naturen for flere.

”Vi vælger at hjælpe nogle andre end os selv,” siger Jimmy. Det netop derfor, ”Skovens Portal” ikke bare blev et smart byggeri til 1,1 million kroner – men et bevis på, at spejderarbejdets friluftsliv og fællesskab har plads til alle.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”

Find flere

Lyt til artiklen:

Støt

Du kan være med til at støtte MBCs fortsatte arbejde med jordskælvsofre ved at sende et beløb til MobilePay 330 048 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Myanmar’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Epicentret for jordskælvene i marts 2025 lå i Sagaing- og Mandalay-regionerne i det centrale Myanmar. Omkring 4.000 mennesker mistede livet, mere end 5.000 blev såret, og hundredvis er stadig meldt savnet. Myanmar er i forvejen præget af konflikt og ustabilitet, og næsten 20 millioner ud af landets 55 millioner mennesker har nu brug for hjælp. Midt i denne tragedie rykkede Myanmar Baptist Convention (MBC) ud med nødhjælp i samarbejde med både lokale menigheder og internationale partnere – herunder Baptistkirken i Danmark.

Dansk støtte når langt ud

Baptistkirken i Danmark har dels bidraget med egne indsamlede midler og dels med cirka 1 mio. kr. fra Danish Emergency Relief Fund, som administreres af Civilsamfund i Udvikling. Støtten har finansieret mad, vand, tøj, midlertidige shelters, hygiejnesæt og kontant hjælp til familier, så de selv kan købe fornødenheder. Lederen af MBCs nødhjælpsindsats, Maung Khan Sum, fortæller: ”Bidraget fra Danmark har været en direkte livline til mange af de mest sårbare familier i de hårdest ramte områder. Mange har mistet alt, og hjælpen fra Danmark har været uvurderlig.”

Bidraget fra Danmark har været en direkte livline til mange af de mest sårbare familier i de hårdest ramte områder.

Mad, tag over hovedet og håb

Fra 20 lokale baptistkirker i området er der blevet uddelt mad, vand, tøj, presenninger, myggenet, madrasser og andre fornødenheder til tusindvis af familier. Over 3.500 familier har modtaget kontant støtte, så de selv kan købe mad og nødvendigheder. I alt er mere end 10.000 familier blevet hjulpet i perioden april til juni. MBC har arbejdet tæt sammen med andre organisationer for at identificere de mest trængende for at sikre, at hjælpen gik til de rigtige personer.

Over 3.500 familier har modtaget kontant støtte, så de selv kan købe mad og nødvendigheder.

Igen har kirken vist sit værd. De lokale kirker har fungeret som nødhjælpscentre, hvor både præster og menighedsmedlemmer har koordineret uddelingen af nødhjælpen og tilbudt samtaler og sjælesorg til de ofte traumatiserede overlevende. Maung Khan Sum fremhæver netop traumehjælpen som vigtig: ”De mange samtaler og støtte er vigtige for at give håbet tilbage, genskabe værdigheden og løfte modet hos dem, der har mistet så meget.”

Registrering af nødhjælpsmodtagere.

Samarbejde trodser forhindringer

Militæret har ofte besværliggjort hjælpearbejdet, som også har været udfordret af ødelagt infrastruktur og politiske spændinger. Da landet i forvejen er i borgerkrig, er der også sikkerhedsrisici at tage hensyn til. Alligevel er det lykkedes MBC at få hjælpen frem. I hele forløbet har der været et godt samarbejde med bl.a. Baptist World Alliance, Asia Pacific Baptist Federation, World Vision, ligesom de ungarske baptister har sendt flere nødhjælpsteams afsted til Myanmar for at assistere MBC med arbejdet.

En kærlighed, der varer ved

MBCs indsats er mere end bare nødhjælp. Også åndelig omsorg er vigtig.

MBCs indsats er mere end bare nødhjælp. Også åndelig omsorg er vigtig – udtrykt i mottoet ”From MBC with love”.[1] Når sikkerheden tillader det, er planen at åbne mobile sundhedsklinikker i landet, hvor sundhedssystemet i forvejen er i knæ efter militærkuppet i februar 2021. Mange steder er infrastrukturen ødelagt pga. borgerkrigen, og efter jordskælvet er der også et stort genopbygningsarbejde.

Uddeling af tandbørster.

Taknemligheden over støtten fra hele verden er stor. Maung Khan Sum slutter med at sige: “Jeres generøsitet bringer håb, glæde og opmuntring – og den gør det muligt for os at vidne om Kristus’ kærlighed i ord og handling og bringe håb til de mange, der lige nu oplever håbløshed.”

[1] Inspireret af 1. Korintherbrev kap. 13, vers 13

Relateret

• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 11. feb. 2026 - Når troen trues – Open Doors tjener forfulgte kristne
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

Men noget af det værste er at gå med den alene. Ingen tør at spørge ind. Ofte er det, fordi de er bange for at gøre det værre. Men det at spørge ind kan ikke gøre det værre, end det allerede er. Til gengæld kan man tilbyde som ven eller bekendt at gå et lille stykke ad sorgens vej sammen, så vedkommende ikke skal gå den helt alene. Det kræver blot, at man lytter. Man kan gøre en kæmpe forskel for den, der går dér på sorgens vej.

Bryd tavsheden. Spørg ind til dem, der har mistet. Spørg hvordan livet er, når den, de var tæt på, nu ikke er længere. Spørg selvom det er år siden, for sorg og afsavn er ikke noget, der bare forsvinder efter et år eller to. Sorgen varer ved, og der er behov for, at der bliver talt om den.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere

Oline Norgaard Mortensen har tidligere boet i Rwanda med sin familie

Jakob Sandahl Ørskou er i Rwanda for første gang

De er volontører i Rwanda for at oplyse om BaptistKirkens arbejde.

Se mere:

• https://www.instagram.com/bidirwanda
• https://www.bidirwanda.com[/facts%5D

Fordi en tidlig, uønsket graviditet er ilde set, bliver unge, ugifte kvinder ofte ekskluderet fra samfundet, skolen, kirken og familien. De mister deres sociale liv og deres fremtidsmuligheder. Derfor er Ngirankugire-projektet etableret. Gennem træning og undervisning i sundhed, gode forældrevaner og opbygning af selvtillid, psykologisk og økonomisk rådgivning samt spare-lånegrupper søger projektet at løfte kvinderne ud af fattigdom og mod et mere værdigt liv.

Projektet søger at løfte kvinderne ud af fattigdom og mod et mere værdigt liv.

Ngirankugire skaber inklusion

I alt 300 unge enlige mødre fra 16 forskellige landsbyer i det sydlige Rwanda deltager. Aktiviteterne foregår primært i LLCCMs[1] center nær Butare, men der bliver også gjort en stor indsats gennem hjemmebesøg og i kirken. Medarbejderne ønsker at udvide projektet og i fremtiden inkludere flere kvinder og også tilbyde fx håndværkeruddannelse. Alene i ét område skulle man udvælge 89 kvinder ud af 1.500 mulige. Det vidner om et massivt problem i samfundet, og det er netop drivkraften.

Målrettet træning

”Vi er vildt imponerede over den undervisning, kvinderne modtager, og det engagement, de møder op med. Træning og undervisning af kvinder foregår oftest på projektkontoret. Kvinderne møder op, og programmet for dagen er nøje planlagt. Der er tænkt over hver eneste detalje, og ofte er der inviteret professionelle udefra til at medvirke til træningen – fx en sygeplejerske fra det lokale hospital til sundheds- og hygiejnetræning. Det medvirker til, at kvinderne er positive og undervisningsparate. De er glade og vil gerne undervises, og de deltager aktivt både i plenum og i gruppearbejde”, fortæller Jakob.

Kvinderne er positive og undervisningsparate.

Begyndelsen til et nyt liv

Oline fortsætter: ”I forbindelse med undervisningen i reproduktiv sundhed talte vi med Vanessa. Hun blev gravid som 16-årig som følge af en voldtægt begået af en bekendt, hun var på besøg hos. Manden flygtede, inden sagen kom for retten, og i dag ved hun ikke, hvor han befinder sig. Siden graviditeten har Vanessa været deprimeret, og hun har haft svært ved at se, hvordan hendes og datteren Ellas liv nogensinde skulle blive godt. Men projektet og især den undervisning, hun har modtaget, er et lyspunkt for hende.”

Ngirankugire-projektet – ’Young Single Mothers’

• støttet af CISU[2] fra 2022-2024 med ca. 2,3 mio. kr.
• BaptistKirken bidrager også

Støt arbejdet på konto 3201 10042879 eller MobilePay 911 118 mærket ’YSM’.

Vanessa fortæller: “Ngirankugire har lært mig, at det er vigtigt at være positiv. Jeg har fået mere tro på mig selv, og jeg er begyndt at drømme om i fremtiden at kunne hjælpe unge piger med at undgå at blive gravide. Og hvis de bliver gravide, kan jeg hjælpe nu, for jeg har lært, at det kræver mod at være gravid. Det er det vigtigste.”. Da vi snakker om fremtiden og muligheden for at blive gift og stifte mere familie, svarer Vanessa hurtigt og præcist: “Jeg kan ikke tænke på familie nu. Jeg kan kun tænke på Ella og mig selv. Når jeg har fået mere styr på min egen situation, kan jeg måske overveje det.”

En ny verden

”Ngirankugire har givet os indblik i en helt anden verden end den, vi kender. Folk lever fra dag til dag, og har – set fra et dansk synspunkt – ikke særligt meget at glæde sig over. Men de har alligevel gåpåmod og vil et bedre liv med rigere muligheder for deres børn. Vi ser frem til – med stor beundring – fortsat at følge de stærke og modige kvinder i Ngirankugire, også efter vi er rejst hjem i slutningen af maj”, slutter Oline og Jakob.

[1] LLCCM-organisationen tog oprindelig hånd om børn, der var forældreløse pga. aids, men arbejder nu mere generelt med at hjælp udsatte i Butare i det sydlige Rwanda.

[2] CISU er Civilsamfund i Udvikling, se https://www.cisu.dk/

Relateret

• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Trods Corona og mange andre udfordringer fortsætter Baptistkirken i Burundi (UEBB) ufortrødent med at være kirke for dem, de er kaldet til at tjene. Evangelisation, og det man kan kalde menighedsbaseret diakoni ud fra kirkerne, er en hjertesag for dem.

Siden selvstændigheden i 1962 har man plantet mere end 100 nye kirker, så der nu er 132 menigheder og 135 satellitkirker, der med tiden bliver selvstændige. De 132 menigheder tæller mere end 60.000 medlemmer, og derudover har man kontakt til lige så mange i diverse aktiviteter.

Tura – en menighed på grænsen

En menighed med en god kirke og en engageret præst kan være livsforvandlende for mange i det fattige land.

I 2021 besøgte jeg en række menigheder og kirker i Burundi. Det er imponerende at se det liv og engagement, der udfolder sig i og omkring kirkerne. En menighed med en god kirke og en engageret præst kan være livsforvandlende for mange i det fattige land. Kirkerne er ofte de eneste, der når helt ud og fungerer som både forsamlingshuse, kulturhuse og altså bedehuse.

Jeg besøgte menigheden i Tura i det nordøstligste hjørne af Burundi. Det er en stor menighed med mere end 400 medlemmer og et levende menighedsliv. Da kirken ligger på grænsen til Tanzania, er der mange hjemvendte flygtninge i fællesskabet. En del burundere er gennem tiden flygtet til Tanzania pga. uroligheder i Burundi, og mange vender hjem. Kirken har mange aktiviteter for at støtte og udvikle lokalområdet. De har bl.a. børneprojekt, alfabetiseringsprojekt for kvinder, spare- og lånegrupper samt mange skønne kor. Kirken er bygget for cirka 15 år siden med støtte fra private danske givere.

Ikke langt derfra ligger en lille menighedsplantning i Nonwe. Det er en menighed kaldet Buhoro, som evangeliserer i området. Vi hørte opløftende beretninger om arbejdet med at lære fattige kvinder at læse og skrive, og hvad medlemskab af spare- og lånegrupper har betydet for deres livskvalitet. Trods beskedne rammer var der ikke noget at udsætte på gæstfriheden, engagementet og glæden. Livet i og omkring kirken udfoldede sig i den grad – men de manglede døre, vinduer og det meste af taget.

Menighederne kan selv

Generalsekretær i UEBB Jean Jacques Masabo fortæller, at han er glad for den støtte, de har fået fra Danmark gennem årene. Det har haft stor betydning for udviklingen af kirkerne. Mange kirker klarer selv enten fornyelse af eksisterende kirkebygninger eller nye byggerier som det i Nonwe. Men den store udfordring for mange af kirkerne er at skaffe de sidste midler til netop tage, døre, vinduer og cement til gulvene. Mursten og spær kan de som regel selv klare, fortæller han – i hvert fald ude på landet. I de større byer, hvor UEBB traditionelt ikke har været så velrepræsenteret, er myndighedernes krav til byggerierne skærpet. Her skal der være brændte mursten, toiletfaciliteter og andet, som vi også kender fra nabolandet Rwanda.

Den store udfordring for mange af kirkerne er at skaffe de sidste midler til netop tage, døre, vinduer og cement til gulvene.

Visioner for fremtiden

Befolkningstallet i Burundi er støt stigende, og lige nu er der over 11 millioner indbyggere. Samtidigt foregår der en migration mod de større byer. UEBB har derfor en vision om at have en kirke i hver af de 17 provinsers hovedbyer. Lige nu er man til stede i syv provinser. Men det er dyrt at bygge i de store byer, hvor udgifterne ofte beløber sig til ca. 100.000 kr., da man er nødt til at betale for stort set alt arbejde og alle materialer. Prisen for at bygge en kirke på landet afhænger af størrelse og lokale forhold. Men i gennemsnit koster det ca. 10.000 kr. for at støtte en kirke med tag, døre og vinduer. Med gode kirker er vi med til at sikre både kirkernes og lokalsamfundenes udvikling.

Kirkebyggeri kan støttes af både menigheder og private ved indbetaling på MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Menigheder, der vokser’. 

Relateret

• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne
• 09. jul. 2026 - Omsorg begynder med at standse op

Find flere