baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Fastetiden – årets vigtigste tid? https://baptist.dk/fastetiden-aarets-vigtigste-tid/ Thu, 23 Mar 2023 05:00:59 +0000 https://baptist.dk/?p=13704
Vi befinder os som bekendt i fastetiden. Måske bruger du dagligt fastematerialet, som BaptistKirken og Metodistkirken har lavet?

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi befinder os som bekendt i fastetiden. Måske bruger du dagligt fastematerialet, som BaptistKirken og Metodistkirken har lavet?

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fastetiden-aarets-vigtigste-tid/feed/ Bøn – en pilgrimsvandring https://baptist.dk/boen-en-pilgrimsvandring/ Sat, 24 Jul 2021 04:00:08 +0000 https://baptist.dk/?p=11056 Gud.
Tak for mine forældre, der lærte mig at bede.


”Kære Jesus. Tak for mad og tøj og min seng. Gør lige dit og dat … I Jesu navn amen.” Det var min barndoms bøn. Det var ikke svært – lige indtil jeg selv og andre gjorde bønnen besværlig.

Nogle lærte mig, at man skulle begynde hver dag med en bøn – og hvis der ikke var tid om morgenen, skulle man bare stå en halv time tidligere op. Tre dage – så blev de gode forsætter afløst af dårlig samvittighed. Jeg snød jo dig, Gud.

Jeg ved ikke, hvor jeg fik det fra, men på et tidspunkt blev det vigtigt for mig, at jeg skulle huske at minde dig om alt det, du skulle huske. Du må da være blevet grumme træt af mine kilometerlange opremsninger af familie, venner og al verdens nød og fortræd. Du vidste jo det hele i forvejen. Måske var det mig, der blev træt at remserne, for de løb også ud i sandet for mig – ligesom alle forsøg på at systematisere min bøn, for jeg er et kaotisk rodehoved. Men det ved du jo også godt.

Mit rod rodede stadig, men det var sat i perspektiv og omsluttet af din grænseløse kærlighed. Tak!

Stilhed

Engang, da mit liv var ekstra rodet, førte du mig ind i stilheden. Det var ikke let. At få omgivelserne og mine egne tanker til at tie var ikke så galt. Men den tykke, sorte, ubestemmelige støj, som derefter pulsede ud fra mit indre – den var skræmmende! Jeg véd ikke, hvad det var – det ved du sikkert. Derefter blev der stille – smukt, dybt, højt, bredt – der var kun dig, Gud. Mit rod rodede stadig, men det var sat i perspektiv og omsluttet af din grænseløse kærlighed. Tak!

Guds nærvær

Den stilhed har jeg siden kun fundet glimtvis. Men jeg véd nu, at dit nærvær, din grænseløse kærlighed favner mig og alt det, jeg før mente at skulle minde dig om. Når min bøn finder ord i dag, er det som om du giver mig dem for at rette min opmærksomhed på min næste og den verden, du elsker. Jeg var barnlig, naiv, selvoptaget, opgivende, søgende – men det var skridt på en pilgrimsvandring i bøn sammen med dig. Du var der.

Nu står vi her – hvor skal vi hen herfra? I Jesu navn, amen!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Gud.
Tak for mine forældre, der lærte mig at bede.


”Kære Jesus. Tak for mad og tøj og min seng. Gør lige dit og dat … I Jesu navn amen.” Det var min barndoms bøn. Det var ikke svært – lige indtil jeg selv og andre gjorde bønnen besværlig.

Nogle lærte mig, at man skulle begynde hver dag med en bøn – og hvis der ikke var tid om morgenen, skulle man bare stå en halv time tidligere op. Tre dage – så blev de gode forsætter afløst af dårlig samvittighed. Jeg snød jo dig, Gud.

Jeg ved ikke, hvor jeg fik det fra, men på et tidspunkt blev det vigtigt for mig, at jeg skulle huske at minde dig om alt det, du skulle huske. Du må da være blevet grumme træt af mine kilometerlange opremsninger af familie, venner og al verdens nød og fortræd. Du vidste jo det hele i forvejen. Måske var det mig, der blev træt at remserne, for de løb også ud i sandet for mig – ligesom alle forsøg på at systematisere min bøn, for jeg er et kaotisk rodehoved. Men det ved du jo også godt.

Mit rod rodede stadig, men det var sat i perspektiv og omsluttet af din grænseløse kærlighed. Tak!

Stilhed

Engang, da mit liv var ekstra rodet, førte du mig ind i stilheden. Det var ikke let. At få omgivelserne og mine egne tanker til at tie var ikke så galt. Men den tykke, sorte, ubestemmelige støj, som derefter pulsede ud fra mit indre – den var skræmmende! Jeg véd ikke, hvad det var – det ved du sikkert. Derefter blev der stille – smukt, dybt, højt, bredt – der var kun dig, Gud. Mit rod rodede stadig, men det var sat i perspektiv og omsluttet af din grænseløse kærlighed. Tak!

Guds nærvær

Den stilhed har jeg siden kun fundet glimtvis. Men jeg véd nu, at dit nærvær, din grænseløse kærlighed favner mig og alt det, jeg før mente at skulle minde dig om. Når min bøn finder ord i dag, er det som om du giver mig dem for at rette min opmærksomhed på min næste og den verden, du elsker. Jeg var barnlig, naiv, selvoptaget, opgivende, søgende – men det var skridt på en pilgrimsvandring i bøn sammen med dig. Du var der.

Nu står vi her – hvor skal vi hen herfra? I Jesu navn, amen!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/boen-en-pilgrimsvandring/feed/ Lyden af stilhed https://baptist.dk/lyden-af-stilhed/ Thu, 29 Apr 2021 04:00:36 +0000 https://baptist.dk/?p=10657
Stilhed er ikke tavshed eller tomhed, men en mulighed for at høre det, man ellers ikke kan høre for alle de lyde, som presser sig på i dagens løb.

Der er masser af lyd omkring os. Det er ikke kun dårligt – fx glæder vi os over igen at have fællessang i gudstjenesten.

Samfundet åbner op igen. Velkendte lyde af det sprudlende liv vender tilbage og omgiver os. Dog håber jeg, at coronatiden lærte os at give plads for det stille liv. Mere tid til eftertænksomhed og stilhed – hvad længes man efter?

”Stilhedens store spørgsmål er ikke, hvad man vil slippe for at høre, men hvad man længes efter at høre.” – skriver Thomas Sjödin i sin nyeste bog. En bog om stilheden som forudsætning for et spirende indre liv. At give plads for stilheden i bønnen – at lære Guds stemme at kende!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Stilhed er ikke tavshed eller tomhed, men en mulighed for at høre det, man ellers ikke kan høre for alle de lyde, som presser sig på i dagens løb.

Der er masser af lyd omkring os. Det er ikke kun dårligt – fx glæder vi os over igen at have fællessang i gudstjenesten.

Samfundet åbner op igen. Velkendte lyde af det sprudlende liv vender tilbage og omgiver os. Dog håber jeg, at coronatiden lærte os at give plads for det stille liv. Mere tid til eftertænksomhed og stilhed – hvad længes man efter?

”Stilhedens store spørgsmål er ikke, hvad man vil slippe for at høre, men hvad man længes efter at høre.” – skriver Thomas Sjödin i sin nyeste bog. En bog om stilheden som forudsætning for et spirende indre liv. At give plads for stilheden i bønnen – at lære Guds stemme at kende!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lyden-af-stilhed/feed/ Omdrejningspunktet er den personlige gudsoplevelse https://baptist.dk/omdrejningspunktet-er-den-personlige-gudsoplevelse/ Fri, 19 May 2017 07:08:50 +0000 https://baptist.dk/?p=2556 ’Relationerne bestemmer den kristne retrætes indhold. Relationen til Gud og relationen til medmennesket giver stilheden indhold. Derfor er retræten aldrig søgen efter en tom stilhed, men altid søgen efter en mættet stilhed’ – sådan siger Johannes Pedersen, der sammen med ægtefællen Heidi bestyrer Ådalen Retræte. 


Heidi og Johannes Pedersen

er begge engageret i Den Kristne Frikirke i Randers. Sammen har de to voksne døtre.

Heidi er uddannet laborant og har arbejdet med rådgivning indenfor fødevareindustrien. Hun har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm og siden gennemført et dansk deltidsbaseret uddannelsesforløb som retræteleder.

Johannes er håndværker og har arbejdet som taksator for et håndvirkerfirma. Han var forstander for Den Evangeliske Frikirke. Også han har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm. Senere har han deltaget i en 30 dages retræte i England. Denne retræte satte gang i en personlig proces og førte til afklaring af drømmen om et retrætested.

Foreningen Ådalen Retræte blev stiftet i 2010. Den ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for driften, og den har ansat bestyrerparret Heidi og Johannes Pedersen. Foreningens formål rummer bl.a. formuleringen ’at styrke kristenlivet og den kristne tro’.

Man tilbyder primært weekend-retræter, men også længerevarende arrangementer.

Læs mere på http://www.aadalenretraete.dk

Med ryggen til skoven og ådalen foran ligger Ådalen Retræte i et meget smukt landskab. Stedet er ideelt til dage i stilhed og eftertanke. Det er da også hensigten at tilbyde mennesker mulighed for at trække sig tilbage fra verden for en tid for at koncentrere sig om at træde ind for Guds ansigt. Også de fysiske rammer er velegnede til formålet med lyse venlige fællesrum og en sidefløj med værelser.

Hvad er jeres intentioner med stedet?

’At give plads for og invitere til den form for bøn, som retræten rummer’, svarer Heidi og Johannes Pedersen. De ønsker, at mennesker skal få øje på, at bøn er så meget mere end blot ord – at bøn primært er en relation til Gud. Retræteformen er et tilbud om hjælp til den udvikling.

Retræten er kendetegnet ved stilhed

Den ydre stilhed giver plads til at mærke sig selv og møde dele af sig selv, der ikke er nærværende i et travlt hverdagsliv. Det bliver muligt at invitere Gud ind i den gemte personlige kerne, og det fører til en bøn med større dybde.

’Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion’, forklarer Johannes. ’Den udvikler sig til bøn. I den udvikling hjælper struktur, og det giver tidebønnerne. Tidebønnerne morgen, middag og aften med deres faste indhold sætter ord på ens egne oplevelser i stilheden. Det er en gave’. – ’Bønnens fokus er Gud, men det er vigtigt at være opmærksom på sin krop og sit åndedræt’, bemærker Heidi og fortsætter: ’I bøn ånder vi Guds livgivende ånde ind, og derefter ånder vi uroen ud’.

Gud er langt mere rummelig end os.

Retræten indledes som regel med et fælles måltid med samtale, hvor deltagerne får et indtryk af hinanden. En introduktion til retrætens indhold følger efter, og derefter går man ind i stilheden. Den er generel og afbrydes i dagenes løb kun af bøn og salmesang, fælles bibelmeditation og oplæg til egen bibelmeditation. Det væsentlige er her at holde fokus på sig selv i forhold til bibelteksten. ’Hvorfor?, spørger folk os undertiden’, fortæller Heidi og fortsætter: ’Svaret er, at retræten skal give liv til kristenlivet derhjemme’.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Det må du ikke snyde dig selv for

Bestyrerparret kommer fra Den Evangeliske Frikirke i Randers, hvor Johannes også har været forstander. Derigennem stiftede han bekendtskab med Magnus Malms retræter i Sverige, som han med glæde deltog i flere gange. Ingen af dem forestillede sig, at det var noget for Heidi, men på et tidspunkt sagde et af menighedens medlemmer til hende: ’Det må du ikke snyde dig selv for!’

Derefter begyndte muligheden for at tage på retræte at trække også i hende.

En retræte i Sverige førte til et fornyet møde med Gud og gav Heidi nogle meget stærke bønsoplevelser: ’I stilheden kan man høre sig selv’, fortæller hun, ’og det betød for mig, at bevidstheden om Guds kærlighed til mig flyttede fra hovedet til hjertet. Indtil da vidste jeg, at Gud elsker mig, men nu oplevede jeg, at Gud elsker mig. Det ændrer relationen til Gud, og det ændrer opfattelsen af bøn’. Allerede under Heidis første retræte i 2004 opstod drømmen om at etablere et dansk retrætested.

Gudsnærværet trænger altid igennem

Alle former for retræte – kristne eller ikke kristne – har elementer, der minder om hinanden, men de kristne retræter er relations-orienterede: Relation til Gud og til mennesker. Ådalen Retræte er klart kristent defineret, men stedet er åbent for alle, der ønsker at deltage i en retræte, der har fokus på relationen til Gud. Den kristne formålsparagraf betyder, at man kun afvikler retræter med en klar kristen trosbekendelse, og at stedet kun lejes ud til retræter eller tilsvarende, der afvikles på et kristent grundlag.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Retræte-deltagere spænder fra de bevidst kristent bekendende over kristent ureflekterede til åndeligt søgende mennesker. Den primære forskel er sproget. De åndeligt søgende har et andet sprog: ’Det er vores erfaring, at Gud er langt mere rummelig end os’, siger Johannes, ’og han tør træde udenfor rammerne. Vi møder mennesker, der måske ikke har en kristen bekendelse, men vi kan sagtens relatere til dem og vandre med dem. Vi skal ikke være vattede og uden grænser, men møde mennesker. Hvor godhed sker, er Gud involveret, uanset om det er tydeligt eller ej’.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ’Relationerne bestemmer den kristne retrætes indhold. Relationen til Gud og relationen til medmennesket giver stilheden indhold. Derfor er retræten aldrig søgen efter en tom stilhed, men altid søgen efter en mættet stilhed’ – sådan siger Johannes Pedersen, der sammen med ægtefællen Heidi bestyrer Ådalen Retræte. 


Heidi og Johannes Pedersen

er begge engageret i Den Kristne Frikirke i Randers. Sammen har de to voksne døtre.

Heidi er uddannet laborant og har arbejdet med rådgivning indenfor fødevareindustrien. Hun har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm og siden gennemført et dansk deltidsbaseret uddannelsesforløb som retræteleder.

Johannes er håndværker og har arbejdet som taksator for et håndvirkerfirma. Han var forstander for Den Evangeliske Frikirke. Også han har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm. Senere har han deltaget i en 30 dages retræte i England. Denne retræte satte gang i en personlig proces og førte til afklaring af drømmen om et retrætested.

Foreningen Ådalen Retræte blev stiftet i 2010. Den ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for driften, og den har ansat bestyrerparret Heidi og Johannes Pedersen. Foreningens formål rummer bl.a. formuleringen ’at styrke kristenlivet og den kristne tro’.

Man tilbyder primært weekend-retræter, men også længerevarende arrangementer.

Læs mere på http://www.aadalenretraete.dk

Med ryggen til skoven og ådalen foran ligger Ådalen Retræte i et meget smukt landskab. Stedet er ideelt til dage i stilhed og eftertanke. Det er da også hensigten at tilbyde mennesker mulighed for at trække sig tilbage fra verden for en tid for at koncentrere sig om at træde ind for Guds ansigt. Også de fysiske rammer er velegnede til formålet med lyse venlige fællesrum og en sidefløj med værelser.

Hvad er jeres intentioner med stedet?

’At give plads for og invitere til den form for bøn, som retræten rummer’, svarer Heidi og Johannes Pedersen. De ønsker, at mennesker skal få øje på, at bøn er så meget mere end blot ord – at bøn primært er en relation til Gud. Retræteformen er et tilbud om hjælp til den udvikling.

Retræten er kendetegnet ved stilhed

Den ydre stilhed giver plads til at mærke sig selv og møde dele af sig selv, der ikke er nærværende i et travlt hverdagsliv. Det bliver muligt at invitere Gud ind i den gemte personlige kerne, og det fører til en bøn med større dybde.

’Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion’, forklarer Johannes. ’Den udvikler sig til bøn. I den udvikling hjælper struktur, og det giver tidebønnerne. Tidebønnerne morgen, middag og aften med deres faste indhold sætter ord på ens egne oplevelser i stilheden. Det er en gave’. – ’Bønnens fokus er Gud, men det er vigtigt at være opmærksom på sin krop og sit åndedræt’, bemærker Heidi og fortsætter: ’I bøn ånder vi Guds livgivende ånde ind, og derefter ånder vi uroen ud’.

Gud er langt mere rummelig end os.

Retræten indledes som regel med et fælles måltid med samtale, hvor deltagerne får et indtryk af hinanden. En introduktion til retrætens indhold følger efter, og derefter går man ind i stilheden. Den er generel og afbrydes i dagenes løb kun af bøn og salmesang, fælles bibelmeditation og oplæg til egen bibelmeditation. Det væsentlige er her at holde fokus på sig selv i forhold til bibelteksten. ’Hvorfor?, spørger folk os undertiden’, fortæller Heidi og fortsætter: ’Svaret er, at retræten skal give liv til kristenlivet derhjemme’.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Det må du ikke snyde dig selv for

Bestyrerparret kommer fra Den Evangeliske Frikirke i Randers, hvor Johannes også har været forstander. Derigennem stiftede han bekendtskab med Magnus Malms retræter i Sverige, som han med glæde deltog i flere gange. Ingen af dem forestillede sig, at det var noget for Heidi, men på et tidspunkt sagde et af menighedens medlemmer til hende: ’Det må du ikke snyde dig selv for!’

Derefter begyndte muligheden for at tage på retræte at trække også i hende.

En retræte i Sverige førte til et fornyet møde med Gud og gav Heidi nogle meget stærke bønsoplevelser: ’I stilheden kan man høre sig selv’, fortæller hun, ’og det betød for mig, at bevidstheden om Guds kærlighed til mig flyttede fra hovedet til hjertet. Indtil da vidste jeg, at Gud elsker mig, men nu oplevede jeg, at Gud elsker mig. Det ændrer relationen til Gud, og det ændrer opfattelsen af bøn’. Allerede under Heidis første retræte i 2004 opstod drømmen om at etablere et dansk retrætested.

Gudsnærværet trænger altid igennem

Alle former for retræte – kristne eller ikke kristne – har elementer, der minder om hinanden, men de kristne retræter er relations-orienterede: Relation til Gud og til mennesker. Ådalen Retræte er klart kristent defineret, men stedet er åbent for alle, der ønsker at deltage i en retræte, der har fokus på relationen til Gud. Den kristne formålsparagraf betyder, at man kun afvikler retræter med en klar kristen trosbekendelse, og at stedet kun lejes ud til retræter eller tilsvarende, der afvikles på et kristent grundlag.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Retræte-deltagere spænder fra de bevidst kristent bekendende over kristent ureflekterede til åndeligt søgende mennesker. Den primære forskel er sproget. De åndeligt søgende har et andet sprog: ’Det er vores erfaring, at Gud er langt mere rummelig end os’, siger Johannes, ’og han tør træde udenfor rammerne. Vi møder mennesker, der måske ikke har en kristen bekendelse, men vi kan sagtens relatere til dem og vandre med dem. Vi skal ikke være vattede og uden grænser, men møde mennesker. Hvor godhed sker, er Gud involveret, uanset om det er tydeligt eller ej’.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/omdrejningspunktet-er-den-personlige-gudsoplevelse/feed/