Lyt til artiklen:

Hun virker stærk og sårbar på samme tid, denne sorte kvinde med de lange fletninger og i cowboy outfit. TaNikka Sheppard, 45 år og single. Både som kvinde og sort er hun en mønsterbryder i den nordamerikansk baptistkirke, hvor der er kirker, der ikke accepterer kvinder som præster. Hun er regional sekretær for 19 mio. baptister, der har holdninger, som spænder fra at hylde præsident Trump til at hade ham.

Vi er sammen i Baptist World Alliance (BWA)’s kontorer i Washington for anden gang. Sidste år blev hun indsat og bedt for af det, der nu er det nye Leadership Council. Som den eneste kvinde af de seks regionale sekretærer, idet BWA er opdelt i seks regioner. De seks regioner, der binder den baptistiske bevægelse i verden sammen.

Fra venstre: Lynn Green, UK, Tanikka Sheppard, Jennifer Lau, Canada, og Lone Møller-Hansen (Foto: Merritt Johnson, BWA)

Hun er vant til at gå op imod vinden.

Vi deltog i det samme lille møde, hvor den tidligere formand for BWA, sydafrikanske Paul Msiza, udtalte en profeti over TaNikka: ”Du er en rollemodel for yngre generationer. Der er en grund til, at du er lige der, hvor du er”.  Det bragte tårerne frem. ”Han får mig altid til at græde”, var hendes kommentar.

Hun udstråler selvsikkerhed, feminint klædt uden at være udfordrende.

Blev baptist som ung

Hun er opvokset i en kristen familie, som ikke tilhørte nogen kirkeretning. ”De kan stadig ikke forstå forskellene”, siger hun.

Som ung kom hun tilfældigvis ind på et baptist-college. Hun syntes om holdningerne, faktisk elsker hun vores baptistiske værdier.

”Mit kald startede langsomt. Jeg kom i lederskab på campus, som 18-årig lærte jeg Jesus at kende,” forklarer hun. Hun læste først sociologi og afrikanske-amerikanske studier og siden teologi. Så hun ved, hvad hun taler om.

Jeg spørger forsigtigt om det med at være single. ”Jeg her endnu ikke fundet den rigtige. Jeg har været et trofæ for nogle mænd, der har set mig på scenen. Men det var ikke det.” Hun uddyber:

TaNikka Sheppard (Foto: Merritt Johnson, BWA)

Racisme og sexisme

”Det er en udfordring som kvinde og afro-amerikaner at have en magtfuld position. Der er stadig masser af racisme og sexisme i vores kultur, og det bliver forsvaret med Bibelen. Der er brug for, at vi aktivt og bevidst kæmper for at rense det ud af os selv først. Mange netop sorte kvinder har utrolig lavt selvværd. Og jeg har lært, at ingen, ingen, steder er sikre.

Hvordan jeg håndterer det? Det kan jeg ikke. Det kan kun Gud. Hvis du ikke har en stærk spiritualitet, har du intet fundament at bygge på. Det er som at være i et hus midt i et stormvejr. Du ved, hvad Jesus siger om det,” og henviser til lignelsen om at bygge på sand eller klippe. (Matt. 7:24-27)

”Vores ’huse’ er bygget på de mænd og kvinder, der er gået forud. Det skal vi manøvrere rundt i – blandt andet løgnen om racer. Det er en løgn, som vi skal bekæmpe. Og det skal vi nu. Jeg har kun kort tid til at gøre det, for alt lederskab er for en kort tid. Så jeg må ikke blive distraheret, men det er der mange der vil, altså distrahere mig.”

Hun tilføjer, at det ikke kun gælder en kvinde som hende, men gælder alle i lederskab. De skal fjerne forhindringer for den gode vækst.

Den dysfunktionel familie

Hvad der så gør hende så stærk?

”Gud viste mig mine talenter igennem Helligånden. Du skal vide, at du aldrig er nok eller har nok. Men det, du har, må du ikke begrave, men skal investere (endnu en henvisning til en af Jesu lignelser, Matt. 25:14ff).” Hun fortæller, at hun har gode mennesker, der beder for hende – uden at de nødvendigvis ved præcis, hvad det fortrolige handler om.

Jeg spørger, hvordan hun tackler at skulle repræsentere så mange forskellige holdninger i USA og Canada.

Men jeg vil ikke gå på kompromis med sandheden. Jeg vil kæmpe for frihed for alle, alle mennesker.

”Det er svært,” indrømmer hun. ”Men jeg vil ikke gå på kompromis med sandheden. Jeg vil kæmpe for frihed for alle, alle mennesker. Gud har skabt alle mennesker. Det er enkle sandheder; du skal gøre mod andre, det du vil, at de skal gøre mod dig. Du skal elske din næste. Det er svært at stå fast, og prisen er at miste magt, frihed, venner, penge og position. Jeg er blevet bortdømt fra vigtige fora på grund af løgne. Vi er som en dysfunktionel familie. Det letteste er at tie stille, men du kan ikke helbrede noget, uden at sige sandheden,” slår hun fast og fortsætter:

”Det er som at have et betændt sår. Hvis betændelsen ikke bliver fjernet, vil det forgifte hele kroppen.

Så jeg vælger at tale, være lydig og profetisk. Jeg vælger at stole på Gud frem for mennesker. Men det ødelægger mine muligheder og mit CV.”

Hun henviser til endnu et skriftsted – om at tage sit kors op. ”Jeg kan ikke vinde hele verden, men jeg har allierede fra alle kirkesamfund. Advokater, læger, socialarbejdere – der alle bruger deres positioner for ’disse mine mindste’, som Jesus taler om.”

Skoleskyderi

Hun hører til i Cleveland, en by i Ohio, i Bethany Church. ”Jeg ved, at min præst har oprigtig omsorg for mig. Hos ham finder jeg visdom og får feedback. Dér føler jeg mig tryg.” Hun er forkæmper for sunde menigheder. Menigheder hvor man ikke behøver at klæde sig pænt på for at gå i kirke, og hvor man ikke skal skjule, hvordan man virkelig har det.

Vi bliver afbrudt af en besked på hendes telefon. Hun blegner. ”Åh nej, der er en skoleskydning i Cleveland. Ingen er sikre…”

”Mit første arbejde var i en kirke, hvor præsten sagde til os ansatte: ’Ingen kan slå mig i hårdt arbejde’. Det så jeg som en udfordring, og det var virkelig usundt. Det er 20 år siden. I dag vil jeg tilhøre en kirke, som ikke skaber workaholics. Hvor man har sunde vaner med frihed og fritid. Jeg vil hellere, at man siger, at denne sunde kvinde kommer i en sund kirke.”

Vi bliver afbrudt af en besked på hendes telefon. Hun blegner. ”Åh nej, der er en skoleskydning i Cleveland. Ingen er sikre…” Og så blev der ikke mere af interviewet og hun gik også glip af udflugten til Bibelmuseet i Washington. Sådan er det også at være regional sekretær for baptisterne i Nordamerika.

PS.Udtrykket uriaspost henviser til 2. Samuelsbog kapitel 11, hvor Kong David gjorde soldaten Urias’ kone gravid og så satte kongen Urias forrest imod fjenderne, så han var sikker på, at Urias blev dræbt.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission

Find flere

Lyt til aritklen:

På Baptist World Alliance’s (BWA) verdenskongres i Brisbane var der en spørgetime til den nye ledelse af BWA, formand Karl Johnson fra Jamaica, næstformand Lynn Green fra England og generalsekretær Elijah Brown. Her lød spørgsmålet fra salen: ”Hvordan kan BWA hænge sammen, når der er så store forskelle i holdninger og spiritualitet?”

Elijah Brown, Generalsekretær, BWA (Foto: Merrit Johnston)

Det var Elijah, der tog ordet for at svare: “Vi er hoved, hjerte og hænder. Vi skal ikke begynde med hovedet. Vi skal starte med hænderne, at handle sammen. Det vil bringe os til hjertet. Og når hjerte og hænder er i takt, kan vi komme til hovedet.” Jeg synes, det lød klogt, at jeg bagefter bad Elijah om uddybe sit svar. Det får du her:

• Hovedet repræsenterer seriøs dialog, samtale, teologisk tænkning og stærke holdninger.
• Hjertet repræsenterer relationer
• Hånden repræsenterer handling og praktisk tjeneste.

Vi er stillet overfor komplekse udfordringer i disse år. Nogle mener, at visse teologiske holdninger kræver offentlige erklæringer. Det sker måske især, når der er betydelig uenighed om disse teologiske overbevisninger.

Hovedet

De fleste ønsker at starte med ”hovedet”. At begynde med teologiske samtaler og udtalelser. De vil have en formel dialog. Håbet er, at hvis vi “forstår” hinanden, er der størst chance for, at vi ønsker at have en relation.

At vi kan komme til en intellektuel enighed. Vi ”hører” hinanden. Selvfølgelig er der en balance her. Vi skal forstå den andens perspektiv. Vi skal lytte til hinanden. Den naturlige reaktion ved uenighed er at sætte ”problemet” i centrum, at alle kigger på det ud fra deres perspektiv, og når vi har diskuteret det, vil vi nå til en fornuftig beslutning, som alle kan være enige om.

Vi håber og tror måske også, at vi kan nå til enighed (hovedet), og det vil påvirke vores fællesskab (hjertet) og lede til at vi bliver sammen og tjener verden (hånden).

Men min erfaring er, at denne model ikke virker.

BWA*s ledelse: Formand Karl Johnson fra Jamaica, næstformand Lynn Green fra England og generalsekretær Elijah Brown svarer på spørgsmål i Brisbane (Foto: Lone Møller-Hansen)

Hånden og hjertet

Min erfaring er, at vi skal gøre det omvendt. Vi skal begynde med ”hånden” og gøre noget sammen.  Dette leder naturligt til ”hjertet”. Når vi er sammen i missional tjeneste og oplever en god relation, er det meget nemmere at bevæge sig til ”hovedet” og de svære samtaler. Vi har så de svære samtaler ud fra gensidig respekt og kærlighed i stedet for at have behov for at positionere os for at vise, at vi har ret.

Det er sjældent  – men sker – at parter har en intellektuel samtale som leder til venskab. Det kan være en interessant samtale. Måske nogle ønsker at fortsætte samtalen, men det fører ikke til at blive venner. Det hjælper at tage på sommerstævne sammen, som I gør – og det elsker jeg. Det hjælper, hvis mennesker tjener sammen i et køkken for at give mad til fattige. Hvis mennesker går på gaden og beder for familier, de møder. Alle disse ting er handling – hånden. Når mennesker tjener sammen, er det mere sandsynligt, at det fører til venskab – i hvert fald en positiv relation og gensidig respekt.

Normalt begynder en relation ved at vi har en fælles interesse. Så nærmer vi os hinanden og finder et håbets rum, hvor samtaler kan forme fremtiden.

Fokus udad

Som en baptist-bevægelse tror jeg også, at det hjælper enormt, hvis vores fokus er udad og ikke indad.

Der er et pres for at vende dialogen indad. Både i Baptist World Alliance og i de enkelte kirkesamfund og lokale kirker. Der bliver normalt lagt et pres på præsten for at opfylde menighedsmedlemmernes behov mere end at opfylde det håb, de forventninger og behov der er hos de mange rundt om os, der ikke kender Jesus.

Det kommer så nemt til at handle om ”hovedet” mere end ”hænderne”. Igen skal der selvfølgelig være en balance. Det er vigtigt at de, der allerede er i kirken, bliver betjent. Kirkesamfund skal have interne diskussioner. Men samtidig skal man holde fokus på ”hånden” – handlinger, der forvandler liv og samfund.

Elijah Brown taler ved kongressens åbning (Foto: Merrit Johnston)

Meget baptistisk

Det er faktisk meget baptistisk. Selvfølgelig skal vi også komme med tros-erklæringer. Men vi er normalt ikke bedst til at skrive og blive enige om lange teologiske doktriner. Vi er snarere bedst, når vi fokuserer på mission og at nå de mange i vores nabolag og i vores land, der ikke kender Herren. Andre kristne traditioner har lavet lange teologiske udredninger, som er centrale for deres væren. Det er deres ekklesiologi. Måden de er kirke på.

Vores eksistensberettigelse som baptister er ikke, at vi alle deler samme teologi, men at vi føler os forpligtede på det samme missionale kald. Selv hvis vi var enige om teologien, ville det ikke nødvendigvis føre til, at vi var sammen i at sprede evangeliet, møde menneskers behov, gøre forskel i vores lokale nærområde og leve et liv i tro rettet mod vores medmennesker. Enhed i ”hovedet” fører sjældent til handling i ”hånden”.

Et praktisk eksempel

Da jeg var generalsekretær i Nordamerikas Baptistsammenslutning (NABF*) besluttede jeg, at vi på et møde skulle bruge en formiddag i en baptistkirke, hvor vi pakkede kasser med sko. Skoene skulle gives til forældreløse børn. Det var en meget enkel opgave, der skulle løses. Vi sad rundt om et bord og pakkede den ene kasse efter den anden med sko. Og dér kom der naturligt mange samtaler i gang. Nogle af disse samtaler var dybe, nogle var meget personlige. Efter at have brugt to-tre timer med praktisk arbejde og naturlige samtaler opstod der et meget stærkere fællesskab i ”hjertet” imellem disse ledere. Når hånd og hjerte bevæger sig sammen, er det meget nemmere at have de svære ”hoved”-diskussioner.

Elijah Brown taler ved kongressens åbning (Foto: Merrit Johnston)

I øvrigt tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis vi en gang imellem har den slags håndens arbejde, når vi mødes i Baptist World Alliance. Det vil være en enkel men stærk påmindelse om, hvorfor vi er sammen. For at tjene verden, som Jesus gjorde. Vores teologiske overbevisning er, at tjeneste og håndens mission er vores første og vigtigste opgave og kald.

Hvor starter du selv?

Det er det samme, når vi er aktive i mission. Normalt vil du ikke begynde med at udfordre mennesker til at tage imod Kristus. Du vil begynde med at invitere mennesker hjem på mad eller til et arrangement i din kirke. Så gør I  noget sammen og opbygger en relation. Ud af den relation og gensidige tillid vil der (måske) springe samtaler om tro og at vedkommende tager imod Jesus.

Mange opfører sig, som om enighed i ”hovedet” naturligt vil lede til en ”hjertets” relation, som så vil føre til et væld af ”håndens” tjenester. Men det er hårdere at gøre det sådan. Det giver ikke genklang i vores baptistiske tankegang og heller ikke i alle andre menneskelige relationer. Normale relationer begynder med hånden, bevæger sig til hjertet og slutter i hovedet. Så når vi lægger vægt på ”hånden” – fælles praktisk tjeneste og mission i vores nærområde – men også nationalt og internationalt – vil det naturligt skabe et fællesskab i ”hjertet”, hvor mennesker er venner og forstår hinanden. Det giver rum og luft til at have de svære diskussioner – ”hovedet”. Og til at leve med at være uenige.

Så vi begynder med ”hånden”, bevæger os til ”hjertet” og slutter i ”hovedet”.

*NABF er ligesom European Baptist Federation, EBF, en regional sammenslutning af nationale kirkesamfund. Her mødes generalsekretærer og andre nationale ledere til møder og tager beslutninger på regionalt niveau.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Landet over er der en vis – og måske også stigende – interesse for holistisk tænkning, spiritualitet, åndelig kontakt samt et utal af fysiske produkter, der hævdes på forskellig vis at have en positiv indflydelse på menneskets velbefindende. Det ses bl.a. i de messer eller udstillinger, som i flere år er afholdt i nogle af landets største byer, fx København, Ålborg og Århus.

Mystikkens Univers

I slutningen af 2019 afholdtes udstillingen ‘Mystikkens Univers’ over 3 dage i Østerbrohuset i København. Her præsenterede ikke mindre end 110 udstillere og behandlere sammen med 65 aktuelle foredrag og mini-kurser en meget bred vifte af tarot, smykker, krystaller, clairvoyance, astrologi, håndlæsning og meget mere – alt det, som mange sikkert vil betegne som tilhørende den okkulte verden. Og for adskillige hundrede besøgende er en entrébetaling på ca. 100 kr. åbenbart ingen hindring!

Det kristne budskab er både relevant og påkrævet i dette forum.

At møde søgende mennesker

‘Vise og besindige mennesker’ har heldigvis for mange år siden ment, at det kristne budskab både er relevant og påkrævet i dette forum. Missionsorganisationen Areopagos,  som især arbejder med religionsdialog, kristen spiritualitet, trospraksis og diakoni, har en stor stand, der stilles til rådighed for flere kristne tiltag som fx ‘I Mesterens Lys’ og ‘Den lyttende kirke’.

Alt, hvad der sker på standen, er gratis for den besøgende, som her mødes af et antal frivillige fra flere menigheder – heriblandt også baptister – der sammen med enkelte præster passer standen dagen igennem. Og her bydes så på en kop kaffe og en småkage, et lille hvil, forbøn for syge, healing af hjertet, meditation eller bare et lyttende menneske. Rigtig mange tager imod tilbuddet om en personlig samtale og en forbøn, og der er næsten hele tiden mange besøgende på fællesstanden.

Rigtig mange tager imod tilbuddet om en personlig samtale og en forbøn.

Nysgerrighed overfor Bibelen

Bibelselskabet er også en naturlig aktør her. Dels præsenteres Bibelen i mange udgaver, dels fortæller man generelt om Bibelselskabets formål og opgave. Ole Engel har i de senere år arrangeret og varetaget den opgave sammen med frivillige fra Bibelselskabet, og han fortæller, at man her ofte møder helt andre mennesker end i det traditionelle kirkelige miljø med overraskende stor spørgelyst og interesse for det åndelige.

Bogudgivelserne med hjælp til ‘Bedre forståelse af praktisk kristendom’ og ‘Større bibelkendskab’ er ret efterspurgte, så den helt nyoversatte Bibel på nudansk – ‘Bibelen 2020’, som udkommer sidst i marts – vil sikkert imødekomme et behov hos mange. Det store antal besøgende på Bibelselskabet stand peger i hvert fald på, at tilstedeværelsen fortsat er fuldt berettiget, og at ‘den kristne stemme’ er en ikke ubetydelig del af ‘Mystikkens Univers’.

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 24. aug. 2025 - Hånd, hjerte og hoved
• 05. jul. 2025 - En oversætters overvejelser
• 30. apr. 2024 - Om at tegne Jesus  – Interview med Peter Madsen
• 26. feb. 2020 - Blandede bolsjer eller ren chokolade?

Find flere