Lyt til aritklen:

Du kan også hjælpe!
Hjælp med at skaffe husdyr til deltagerne ved at sende et beløb til MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Mor-Barn’.
Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Omkring den tidligere missionsstation i Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år. Underernæring blandt børn er en kæmpe udfordring i Burundi. Projektet ’Baho Neza Kibondo’, som er det lokale navn, arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektet arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektets mål er at reducere fejlernæring og dermed børnedødelighed gennem forebyggelse, oplysning og stærkt lokalt engagement. Centralt i indsatsen står såkaldte ’Light Mothers’ – lokale kvinder, der fungerer som frivillige rollemodeller og undervisere. De spiller en afgørende rolle i forhold til at mobilisere lokalsamfundet og sikre, at viden om ernæring, hygiejne og børns sundhed når ud til selv de mest marginaliserede grupper.

Batwaerne bliver inkluderet

Nogle af de marginaliserede grupper er batwaerne. Under mit seneste besøg i april 2025 besøgte vi landsbyerne Buraniro og Nyamitanga. Nyamitanga er også med i vores batwa-projekt. I Buraniro mødtes vi på torvet, og her fortalte kvinder om deres erfaringer. Indtil nu er mere end 75 underernærede børn blevet hjulpet. Børnene kategoriseres som røde (alvorligt underernærede), gule (moderat underernærede) og grønne (sunde). Børn i den røde kategori bliver tilbudt et intensivt ernæringsprogram. Det særlige ved projektet er, at lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Markante forbedringer

I den bagende sol på torvet i Buraniro berettede kvinder begejstret om markante forbedringer. Jacqueline på 32 år og mor til tre fortalte, hvordan hendes yngste barn var gået fra rød til grøn status efter at have fået en kost baseret på majs, grøntsager og grød.

Vanessa på 32 år, der har fire børn, fortalte, hvordan hun har lært at bruge rene dunke til vand, vaske børnenes tallerkener og sørge for tæpper at sove med. Det har resulteret i mindre sygdom og en mere tryg hverdag.

Besøg i landsbyen Buraniro.

Samarbejde vokser

Fidelity – en ’Light Mother’ fra batwa-landsbyen Nyamitanga – er en nøgleperson i projektet. Hun undersøger børn med tegn på underernæring, henviser dem til ernæringsstøtte og følger op, når det to uges forløb er færdigt. Endvidere underviser hun andre kvinder i ernæringsrigtig kost, som bør indeholde kulhydrater, proteiner og grøntsager. Hun er også med til at oprette og styrke de lokale spare- og lånegrupper (VSLA), som inkluderer medlemmer fra alle landsbyer, også batwa-byerne. Hun fortæller, at det tidligere kunne være svært at samarbejde på tværs af grupper, men nu oplever hun, at tilliden vokser: “Det er ikke længere et problem at være sammen med folk fra andre landsbyer.”

Optimismen vokser

Kombinationen af oplysning om sundhed, ernæring og økonomi samt social integration er gavnlig for de deltagende kvinder. Kommunens udsendte havde kun ros til overs for projektet under vores besøg og fremhævede især ’Light Mothers’ rolle og deres engagement i indsatsen. De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper som batwa-samfundet, hvor mange nu deltager i tværgående fællesskaber og føler sig inkluderet. Langt fra alle problemer er løst, så der bliver nok at se til de sidste år i projektet. Alligevel er optimismen til at tage og føle på. Lige nu hjælper BaptistKirkens indsamling med at skaffe husdyr til de mange familier og træne dem i at passe dem.

De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper.

Selv under vanskelige vilkår viser Mor-Barn projektet, at uddannelse, lokal viden, ansvar og fællesskab er vejen til at bekæmpe underernæring og fremme børns trivsel.

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 10. okt. 2024 - ’Baho neza kibondo’ – hav et godt liv lille barn
• 28. apr. 2024 - Vi ventede en præst, men de sendte en dame…
• 20. dec. 2023 - Varm mad til jul og god hygiejne

Find flere

Dutabarane er et tværkirkeligt netværk. Den daglige leder siden 2017, Vicomte Nkunda, har stor erfaring med kirkeligt arbejde fra både uddannelse og arbejde i andre organisationer. Han lever for at ”ære sin Frelser og Herre Jesus” og motiveres af et kald til at arbejde for de udsatte i samfundet og bekæmpe fattigdom.

Kirkerne som samfundsaktører

”Fattigdommen begrænser menneskers mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, og det kalder kirken til handling”, fortæller Vicomte. ”Et vigtigt redskab er spare- og lånegrupper, hvor op til 25 personer samles om opsparing, låner penge, investerer og betaler renter for til sidst at dele overskuddet efter gode andelsprincipper. Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.”

Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.

”Dutabarane står på et bibelsk fundament”, fortæller Vicomte. ”Jesus kom til os for at ‘forkynde gode nyheder til de fattige, for at forkynde frihed for fangerne, genopretning for blinde, for at frigive undertrykte, og at udråbe et nådeår for Herren’.[1] Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.”[2]

Vicomte Nkunda

For Vicomte betyder det, at kirken har en enestående mulighed for at tage ansvar og lade Jesus’ lys skinne for mennesker, så de kan se de gode gerninger og prise vores himmelske Far. At være blevet forvandlet er en ufortjent gave, og derfor skal vi medvirke til at forvandle verden. Kirken skal forkynde evangeliet – ikke kun i ord, men også i handling.

Dutabaranes mandat er at prædike evangeliet i gerninger, og de har udviklet deres egen tilgang til fattigdomsbekæmpelse, hvor de indgyder håb og ændrer landsbyboernes opfattelse af deres egen situation. Fx analyserer de lokale forhold og behov og udvikler derefter en målsætning og handlingsplan for lokalområdet. Og så går man i gang! Alt sammen med landsbyboerne involveret i hele processen og i beslutningerne.

Samfundsmæssigt aftryk

Indsatsområderne har mange facetter. Det kræver godt udrustede medarbejdere indenfor sundhed, landbrug, børneomsorg, økonomi m.fl. at ændre livet for de mange udsatte i Burundi. Uddannelse af medarbejdere og frivillige i kirker er derfor Dutabaranes fornemste opgave.

Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.

Arbejdet med at ændre folks syn på deres egen livssituation har allerede givet synlige resultater. Lokale myndigheder er i dag meget mere involveret; græsrodsinitiativer skyder op, og folk tager ansvar for egen og samfundets udvikling. Vicomte fortæller om den indvirkning arbejdet har i lokalsamfundet:

”I Muyinga i det nordøstlige Burundi besluttede en spare- og lånegruppe at hjælpe et af deres medlemmer med at genopføre hans hus, der var blevet ødelagt i et uvejr. Undervejs fandt de ud af, at hans nabo var en enke, som boede i en hytte af bananblade. Hende har de nu også hjulpet med at lave mursten og bygge et værdigt hus. Og de har dialog med myndighederne om at hjælpe hende med tagplader.”

Produktive landsbyboere i Ruyigi i det østlige Burundi havde mange varer, de gerne ville sælge, men der var for langt til det nærmeste marked. Nu har de etableret et marked i samarbejde med de lokale myndigheder. I nærheden har de skabt en art brugsforening med indkøbsfællesskab og efterfølgende uddeling. Andre eksempler på lokale initiativer er etablering af andelsforeninger og uddeling af skoleuniformer til værdigt trængende elever, så de kan begynde i skolerne.

”Kirken kan altså spille en vigtig rolle i menneskers liv og samfundets udvikling. Og kirken er ikke bange for at bruge sin profetiske røst i den sammenhæng – også når lokale myndigheder skal råbes op”, slutter Vicomte.

[1]   Se Lukas-evangeliet kap. 4, vers 18

[2]   Se Matthæus-evangeliet kap. 5,13-16

Relateret

• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 04. feb. 2021 - Min kone er ikke længere min cykel!

Find flere