Med nye lovsange fra begge kirkesamfund lagde Lindenborg unplugged op til en hyggelig og stemningsfuld aften. I løbet af aftenen skiftedes forskellige sangskrivere til at præsentere deres sange og forklare, hvordan de er opstået fra hverdagsøjeblikke med Jesus. Kristian Bonde-Nielsen fra Vanløse frikirke, som var vært i løbet af aftenen, kaldte sangene for ”Små indblik i folks kristenliv”. Med sårbare og ærlige tekster kunne publikum tage inspiration til eget trosliv med hjem til refleksion.

Den første sang ligger nu på sommerstævnets hjemmeside. ”Til vor Gud” med Camilla og Jacob Ryborg-Muff.

Håb om, at flere vil skrive deres egne sange

Der var flere forskellige lovsangere, der præsenterede deres sange under Lindenborg Unplugged. En af de unge sangskrivere, som præsenterede sine egne sange, var Thomas Lundegaard. Han fortalte, at han syntes Lindenborg Unplugged var et super fedt projekt, og at han fortsat håber, at arrangementet vil inspirere endnu flere til at skrive deres egne sange. ”Lovsang har rørt mig rigtig meget og formet mit forhold til Gud og mit lederskab. Så hvis jeg kan give det videre ved at skrive nogle nye sange, eller inspirere andre til at skrive nye sange, så er det mega fedt”.

Downloades med noder

Temaet på stævnet i år var ”Genopdag det gode fællesskab” – og det må man sige, at lovsang kan være med til at skabe. Folk fra både Missionsforbundet og BaptistKirken var mødt op til Lindenborg Unplugged for at høre de nye sange. Sangene omhandlede situationer og følelser, som jeg tror, at de fleste kristne kan relatere til, uanset hvilket kirkesamfund de kommer fra.

Men fællesskabet slutter ikke der. Uanset om du var med på sommerstævnet eller ej, kan sangene høres – og downloades med noder, så de kan bruges hjemme i menighederne.  Flere sange lægges op efterhånden, så hold øje med nyheder fra Sommerstævnet på Facebook og YouTube.

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning
• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church

Find flere

Vejret artede sig efter en kølig start på ugen med mandagens regnvejr. Fredag, hvor der var dåb i fjorden, var hed. Det var bemærkelsesværdigt, at campisterne ikke som tidligere havde travlt med at pakke deres telte og campingvogne ned. ”For vejrudsigten sagde ikke noget om regn”, var forklaringen fra én. Der var også god samling om lørdagens afslutningsfest, så ugen blev rundet smukt af.

Fransine fra Roskilde blev døbt fredag i fjorden. Præsten Jakob Vagner havde sagt, at hun skulle svare højt og tydeligt, og hun nærmest råbte sit ”ja” til Jesus.

Det korsmærkede fællesskab

Der var flere tilløbsstykker i løbet af ugen. Formiddagsundervisningen med Mikael Tellbe, der dykkede ned i 1. Korintherbrev og ”Det korsmærkede fællesskab” var en succes. Der kom flere og flere som de tre formiddage skred frem. Temaet blev taget op ved afslutningsfesten, hvor alle kunne få et askekors i panden – og vi blev det korsmærkede fællesskab på vej hjem.

Ble-ræs på motorcykel.

Skuespilleren Dina Al-Erhayem, som fortalte sin omvendelseshistorie, og meteorlogen Mikael Jarnvig, der talte om klimaforandringernes alvor, voksede begge ud af foredragssalen. Programudvalget havde måske fejlvurderet, hvem der skulle være i hallen – og det blev tydeligt, at vi savner en mellemstor sal til 3-400 mennesker. Missionsforbundet har et håb om at bygge et konferencecenter på græsplanen bag hallen – men realiseringen er nok længere ude i fremtiden, da projektet koster over 10 mio. kr. Det vil ellers indbefatte flere værelser, hvilket også vil være velkomment.

Sårbarheden

Tidligere biskop i Norge Per-Arne Dahl var også et trækplaster, som på et letforståeligt norsk talte til alles hjerter om Fællesskabets kraft og om Fællesskabets sårbarhed. Flere talere kredsede netop om første korinther-brev, og således talte Per-Arne om kærlighedens højsang, kap. 13.

Også sårbarheden var et gennemgående tema. Elijah Brown talte om mennesker verden over, der er forfulgt pga. deres tro. Krista Bojesen talte befriende om skam og skyld, en vigtig skelnen og Christine Walsøe fyldte Soul-teltet til en samtale om det at være lesbisk og insistere på at være en del af det kristne fællesskab.

Generalsekretær i Baptisternes Verdens Alliance, Elijah Brown, talte også på LK1 og inviterede til verdens-stævne i Rio de Janeiro næste sommer – det falder desværre præcis sammen med sommerstævnet 2020.

Mange til alle aftenmøder

Forsøget med at flytte Soul-deltagerne (20-30-årige ++) ned i hallen, og til gengæld lave en lille scene med mere lavmælt musik, blev der generelt taget godt imod. Der var mange begejstrede unge til aftenmøderne, og mange deltagere hver aften. Så må udfordringen med oversættelse af engelske talere løses til næste år. Programudvalgets udgangspunkt er, at der ikke skal være oversættelse fra scenen.

Hvis vi skal være kirker, der rummer de unge, er det fremtiden, der skal huses i salen. Så må musikken være høj (bandet i år var suverænt) og lyset dæmpet – og synes man ikke om det, er der forhåbentlig også næste år et alternativt aftenprogram.

Alt i alt masser af inspiration til eftertanke. Og en god grund til at være optimist på kommende sommerstævners vegne.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

Det var svært ikke at blive udfordret, da Mikael Jarnvig på sommerstævnet talte om kærlighed og klimaforandringer. For hvad skal vi gøre, og hvorfor skal vi gøre det? Det var nogle af de spørgsmål, Jarnvig stillede skarpt på. Svaret var klart, vi skal følge Jesu eksempel og handle næstekærligt og ansvarligt.

Videnskab og kristendom krydser hinanden i klimakrisen

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste.

Videnskaben er ikke i tvivl, klimaet forandrer sig. Og det går hurtigt. Klimaforandringerne er en kendsgerning og al usikkerhed om, hvorvidt mennesker og vores handlinger har en indflydelse på klimaet, er også for længst lagt i graven. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver og udfordringen er, hvad vi kan gøre ved det.

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste, og de er, stort set, genereret af de rige og vores overforbrug. Som Jarnvig ganske simpelt sagde det:

”Klimaproblemet bliver ikke stort i Danmark, når vi tænker på vores overlevelse. Andre steder i verden er man afhængig af, at regn kommer på bestemte tidspunkter og i bestemte mængder.”

Netop derfor slår klimakrisen ned i det kristne hovedspor. For Jesus stod altid på den fattiges side, og han tog altid den svages parti. Som kirke har vi været for tavs for længe.

Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne, der kan vælge det.

Det handler om forbrug

Alt, hvad vi foretager os, har et klimaaftryk, og derfor er det vores handlinger, vi må se på, hvis vi vil tage det alvorligt, at vores klode ikke har uendelige ressourcer. Hvis hele jordens befolkning skulle forbruge, som vi gør det i vesten, skulle vi have to ekstra kloder i reserve for at være dækket ind. Både som enkeltpersoner, som fællesskaber og som land har vi et ansvar, og der er ting, man kan foretage sig.

”Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne der kan vælge det,” siger Jarnvig for at illustrere, at der er flere niveauer i at sikre et mere bæredygtigt forbrug. Helt personligt kan vi tænke over, hvor meget tøj vi køber, hvor ofte vi kører i bil, hvilken type pærer vi bruger i vores lamper, og hvor meget mad vi ender med at smide ud.

Jarnvig opfordrede forsamlingen til at få et skilt med ”reklamer, nej tak” på postkassen, for, ”mange af de ting, vi fylder vores huse på med, køber vi, fordi det er billigt.” Og første skridt i den rigtige retning er at gøre op med det overforbrug, vi alle er en del af.

Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.

Vi har et valg

Hele klimaspørgsmålet kan, ifølge Jarnvig, koges ned til et simpelt spørgsmål. Hvad vægter vi højest, kortvarig økonomisk fordel for de allerede velstående, eller kærlighed til den fattige og til kommende generationer? ”Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.”

Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.

Hvis vi vil vælge at følge Jesu eksempel, at være næstekærlige og tage hånd om de fattige og svage, så koster det noget. Det koster noget af os, fordi vi bliver nødt til at gøre op med vores overforbrug, og dermed også være villige til at betale mere i skat, eje mindre og give mere.

Budskabet fra Jarnvig var klart, vi har et ansvar, som vi må tage på os. Også som kirke. ”Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.”

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 25. sep. 2023 - Religiøst aktive danskere lever længere og sundere
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket

Find flere

Per Arne Dahl afsluttede i 2018 sin tjeneste som biskop i Tønsberg bispedømme i Norge. Inden han blev biskop var han først knyttet til Modum Bad som leder af Institutt for Sjelesorg og Samlivssenteret. Derefter var han Stortingspræst og præst i Trefoldighetskirken og Domkirken. Det var gennem den tjeneste, at han i 2011 blev kendt som ”Utøyapræsten”. I øjeblikket skriver Per Arne på en bog om ”Sårbarhedens kraft og risiko”, som udkommer til efteråret. Det var også dette tema, som sommerstævnets programudvalg havde bedt ham tage udgangspunkt i torsdag aften og fredag formiddag på sommerstævnet.

Per Arne, når du ser på vort samfund i dag – og her har jeg den antagelse, at der ikke er så stor forskel på Norge og Danmark – hvilke trusler mod det gode fællesskab, ser du så?

Jeg tror, den norske miljøforkæmper, Erik Dammann, har helt ret i sit fokus på de store trusler mod det ydre miljø. At vores klima er ved at blive overophedet. Men Dammann siger også, at samtidig trues vores indre miljø af kulde og frost – af splid. Det er som om, vi tror, at gode fællesskaber og relationer kan klare sig helt af sig selv. Og hvis det ikke går af sig selv, så må vi bare forlade relationen og fællesskabet. Men virkeligheden er meget mere kompleks end som så. Det handler ikke bare om et dårligt match, hvis en relation ikke fungerer. Gode fællesskaber kommer og lever ikke af sig selv. Men de kan forsvinde helt af sig selv! Hvis ikke vi gør noget aktivt for at forhindre det. Derfor er det godt, at I tager temaet om fællesskabet op på dette stævne. Men I må også tage det op på de kommende stævner. For netop fællesskab er noget af det mest dyrebare, vi har. Gode relationer og gode fællesskaber er så vigtige for vores trivsel, uanset om det er i familien, på jobbet eller i menigheden. Når vi er i gode relationer, har vi det godt, og vi kan opleve overskud.

Men kommer der sår, problemer og kriser ind i relationer – uanset hvor det er, så tager dette opmærksomheden og skaber stor energilækage i vores relationer. Derfor er det så vigtigt, at vi tager dette alvorligt og altid fokuserer på fællesskabet.

Netop fællesskab er noget af det mest dyrebare, vi har.

Du berører sårbarhedens muligheder, kraft og risici. Og netop sårbarhed er noget, vi i kirken gerne taler om. F.eks. citerer vi ofte Paulus om at være stærk i svagheden osv. Men hvordan ser du, at vi som kirke er udrustet til at leve det ud og vove at være i sårbarheden?

Vi taler i kirken meget om svaghed, sårbarhed, ærlighed og åbenhed. Men det er lettere sagt end gjort. Meget af det, vi kæmper med i den menneskelige eksistens – helt fra tidernes morgen – er en indbygget modstand i os til at gøre det, vi godt ved, er det rigtige. Derfor er Dietrich Bonhoeffers bogtitel ”Modstand og hengivelse” en rigtig god titel. For vi ønsker jo at leve i fred og fordragelighed med vores familie og nabo. Hvorfor har vi så så stor modstand i os mod at tale om det vanskelige, når det dukker op? Bonhoeffers svar er dette: Alt, som er værdifuldt, har en pris! Derfor tror jeg, at kirkens store udfordring er, at vi hjælper hinanden til at komme over denne barriere og besejre den iboende modstand, og ikke lade os ødelægge ved at give efter for modstanden. Og ikke bare fortsætte med at tage livet for givet, men i stedet tage det som givet!

Bonhoeffer taler jo også om den billige nåde og den dyre nåde. Det ligger måske i os at stræbe efter det, som ikke koster så meget. Er det også en del af det?

Ja, det er præcis det, du siger. Den billige nåde, siger Bonhoeffer, er nåden uden opgør. Det er tilgivelse uden omkostning. Det er den nåde, vi giver os selv, siger han. Så det er vores egenbehandling, vores billige trøst. Hvorimod den kostbare nåde er den nåde, som koster os noget. Fordi vi må give noget. Vi må smide masken og vise ansigt. Vi må ydmyge os, række hånden frem og sige: ”Undskyld, bror! Undskyld søster!” Derfor er jeg overbevist om, at det er den kostbare nåde, som er kirkens hovedkilde. Men samtidig er det den billige nåde, hvor det ses som en menneskeret at følge sit hjertes lyst, uanset hvad det koster for et andet menneske, som er fremherskende i vores kultur.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

”Fy, skam dig”! Sådan kan man måske høre en hundeejer sige til sin hund, efter den har bidt ejerens nye sko i stykker, – men ellers tænker jeg ikke, at ordet ’skam’ særlig tit indgår i vores daglige tale. Så jeg var spændt på at høre, hvad eftermiddagens foredragsholder havde på hjerte om dette emne…

Det må jeg huske ikke at gøre næste år.

Allerede i forbindelse med sin præsentation af sig selv – hvor Krista måtte indrømme, at hun havde sagt ja til at holde foredraget uden at huske på, at det netop denne dag var hendes mands fødselsdag – kom hun ind på forskellen på skam og skyld: Skyld kan sættes i forbindelse med vores gøren, og skam kan sættes i forbindelse med vores væren. ”Så at booke et foredrag på min mands fødselsdag fylder mig med skyld. Det må jeg huske ikke at gøre næste år”.

Ringede til mor

”Da jeg skulle vælge emne for mit speciale i forbindelse med mit psykologistudie, havde jeg en vild helligåndsoplevelse. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle vælge at skrive om, og hvad gør man, når man trænger til et godt råd? Ringer til sin mor! Hun fortalte, at min moster netop havde læst en spændende bog om skam – og det emne valgte jeg så!

Jeg oplever, at det her er blevet lagt mig på sinde. Gud har forberedt mig på at skulle sige noget om dette emne, om skam, når vi i Danmark var klar til det. Den norske TV-serie SKAM fik os så pludselig til at finde det relevant at tale om, hvad dette ord betyder”.

Skam er prisen for fællesskabet

Vi har mistet ordet og forståelsen af ordet. Skam tænker vi mest på f.eks. i forbindelse med, at én har slået en anden ihjel. Men skam er en følelse, som vi alle kender til – en følelse vi bærer indeni os selv, og ofte ikke taler om. Følelsen af at være forkert og ikke være værd at elske.

Skam er først og fremmest en personlig følelse.

Skam er først og fremmest en personlig følelse. Den kommer indefra og er ikke påduttet af andre. Skam kan også beskrives som frygten for at ryge ud af fællesskabet. Skamfølelsen er den pris, vi betaler for, at fællesskabet er vigtigt for os.

Men den fælles forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert/normalt og unormalt er der ikke længere. Vi har fået en frit-valgs-rodebutik på dette område, og det gør det svært for os at navigere i.

Ikke Gud, der har trukket sig

Vi bombarderes gennem medierne og verden omkring os med, hvordan vi bør være eller se ud, for at være rigtige og være succesfulde. Men faktisk er det også vores egne drømme og idealer, der dømmer os.

Bag enhver skam står der et uopnåeligt ideal. Du kommer aldrig til at kunne opfylde dine idealer. De kan være gode rettesnore, men at opfylde dem alle, kommer vi aldrig til at kunne.

Bag enhver skam står der et uopnåeligt ideal.

Vi kender vist alle til at gøre ting, vi egentlig godt ved er forkert, men vi har lyst til det – og bagefter fyldes vi med skam… Bibelen taler om skam, allerede hvor vi hører om Adam og Eva – det er ikke nogen ny følelse eller noget nyt ord. Efter Adam og Eva har spist af æblet, fyldes de med skam.
Men vigtigt er det så at lægge mærke til, at det er Adam og Eva, der trækker sig fra Gud – IKKE omvendt! Når vi har gjort ting i vores liv, som fylder os med skam, så trækker Gud sig IKKE, men møder os med sin nåde – uden at vi har gjort os fortjent til det.

Gud møder os med sin kærlighed og elsker os præcis som vi er – også når vi falder! Et vigtigt budskab for os alle at kende til, uanset hvor gamle vi er – modsvaret på skammen er Guds nåde!

Relateret

• 21. jul. 2024 - Sommerstævne ’24: Når temaet er nåde, sker der noget
• 22. jun. 2023 - Kom og del Guds glæde
• 29. jul. 2022 - Giv op!
• 19. jan. 2022 - Sex uden skam
• 05. feb. 2021 - Når seksualitet bliver til skam

Find flere

Med tanke på sommerstævnets tema ”Genopdag det gode fællesskab” er det interessant at også vores ungdomsforeninger er ved at genopdage og udforske deres fællesskab.

Tid til dialog med lokalforeningerne

Der er ikke nyt, at BBU og MBU samarbejder på tværs af kirkesamfund. De to foreninger har lavet stævne sammen i snart 7 år og ledertræning sammen næsten lige så længe. ”Vi tror på, at en sammenlægning vil gøre os endnu stærkere og frigøre ressourcer til f.eks. vores ledertræningstilbud”, sagde BBU’s formand, Rasmus Højmark. Der blev ikke lagt op til debat under årsmødet, da beslutningen om en sammenlægning stadig er undervejs. Derimod blev der lagt op til dialog med lokalforeningerne. ”Det er vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er slået sammen endnu. Lige nu håber vi på dialog, og vi vil rigtig gerne høre så meget som muligt, for det er det, vi skal bruge for at finde ud af, hvor vi er på vej hen i forhold til en sammenlægning”. Sådan slutter Rasmus Højmark sit oplæg af og han uddyber også senere, at det er ledelsens ønske at komme rundt til de lokalforeninger, der er interesserede i dialog om emnet i løbet af året.

BBU’s formand Rasmus Højmark

Handler ikke kun om medlemstal

Anders Ohlsen

Anders Ohlsen, som er forstander på Efterskolen Lindenborg og medlem af Roskilde Baptistkirke, stillede dog et opklarende spørgsmål til dialogen. ”Hvad er det en sammenlægning kan, som ikke sker i dag? Det, tror jeg, er der et bagland, som har brug for at vide mere om”. Derudover havde der tidligere på årsmødet været snak om medlemstal. Lige nu kæmper BBU for at komme over 850 medlemmer. Det var også noget af det, Anders spurgte ind til angående en sammenlægning, om man ved en sammenlægning ville være tilfreds med f.eks. 1400 medlemmer? Til det svarede BBU’s formand nej, og at en fusion ikke handler om medlemstal. ”Vi skal aldrig nogensinde stille os tilfredse. Vi ønsker at se endnu flere mennesker komme til at møde Jesus. Så derfor vil vi aldrig stille os tilfredse, heller ikke efter en fusion”.

Opbakning fra Baptistkirken i Danmarks ledelse

”Da vi fik dette for øre, klappede vi i hænderne”, sagde Lotte Holm Boeriis fra BaptistKirkens ledelse. Det er altså ikke kun de unge, der kan se en mening med en fusion mellem BBU og MBU. Der er også opbakning fra ”de voksne”.

Der er altså et fællesskab hos de unge, som vokser og bliver stærkere. Om det munder ud i en sammenlægning, kan kun tiden vise os. Først skal vi have os en snak.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 06. nov. 2019 - Mere dansk lovsang på vej!

Find flere

Andre gør op med et sådant liv. Af forskellige grunde søger de mod kanten af ’det gode fællesskab’. De vil prøve noget nyt – finde ud af, om det kendte kan bære også der, hvor det stormer. Når ’grænsegængere’ vender tilbage, kommer de med nye erfaringer og et nyt sprog – ét, de har lært ’på kanten’, hvor ’Kanaans sprog’ ikke slog til. Ja, undertiden bliver de dygtige evangelister.

En sådan ’grænsegænger’ mødte vi på Sommerstævnet. Tak til Rune Funch for oprigtighed – og evangelium.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Sidste instrukser fra konen til chefen.

Der er tilmeldt godt 1200 deltagere i sommerstævnet på Lindenborg, som rummer både baptister, missionsforbundere og mange andre. Salen var fuld til åbningsfesten kl. 16. Ved afslutningen var der en sort ballon til hver campingvogn, telt eller værelse – som tegn på venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed – under temaet ”Elsk sommerstævnet”. Hvor ballonen er ude, er man velkommen til kaffe/te.

En del af scenekunsten ved årets sommerstævne på Lindenborg.

Der er nye navne på sporene – det forvirrer en smule, men fordelingen af deltagere er som følger:

Der var før stævnet tilmeldt 751 til Base Camp, som tidligere bare hed ”hallen” eller ”voksen”.

Der er 64 deltagere på Soul, som er de unge (i princippet 20-30-årige). Der er 90 på Urban (tidligere One, men nu en tand ældre i aldersinddelingen), 54 på Fusion (nyt spor), 77 på Beat (tidligere Connected).

83 skolekidz, 37 minikidz og 40 mikrokidz.

Næsten 32 pct. af deltagerne i sommerstævnet er dermed under 20 år eller leder for et børne- eller ungdomsspor.

Snydt for campingvogn

Mindst fem familier eller grupper var inden stævnet blev groft snydt i forbindelse med leje af en campingvogn. Det samme var adskillige på både Oases og Mosaiks sommerstævner.

Alle hjælper til med etablering.

Simon Willer og Henrik Nissen, begge fra Kristuskirken/Regen, havde lejet en campingvogn igennem en facebookgruppe – men i lighed med mindst 100 andre er de blevet snydt. En kvinde fra Køge havde ikke nogen campingvogn at leje ud, men har indkasseret depositum på 2500 kr. fra adskillige, der troede de havde en campingvogn. Hun havde ovenikøbet udleveret sit eget kørekort og sygesikringsbevis til lejerne, så de var ikke bare godtroende.

Ulla Holm og Gitte Elleby har styr på kuverterne i sekretariatet.

”Vi opdagede det for et stykke tid siden – folk begyndte at skrive på facebook-gruppen, at der ikke var nogen campingvogn. Der er mindst 90 i den gruppe på Facebook, som er oprettet for dem, der er blevet snydt, og der er sikkert mange, der ikke har opdaget denne gruppe endnu”, siger Henrik Nissen og fortsætter:

”Vi kan godt undvære de 2500 kr. Det er værre for de familier, der nu ikke har råd til at komme på ferie. Hun er blevet anmeldt til politiet”. Men det er usikkert, om de nogen sinde ser de penge igen. Men de er på sommerstævne. ”Folk er utrolig flinke i en sådan situation,” slutter Henrik.

Ved åbningsmødet lød opfordringen til at lægge hænderne på sidemanden ved forbønnen, og mange fulgte opfordringen.

Relateret

• 31. jul. 2019 - Vellykket sommerstævne
• 31. jul. 2019 - Kærlighed og klimaforandringer
• 31. jul. 2019 - ”Fællesskab er noget af det mest dyrebare, vi har!”
• 30. jul. 2019 - Skam er prisen for fællesskab
• 26. jul. 2019 - Fusion på vej?  – Det gode fællesskab mellem BBU og MBU fortsætter og vokser

Find flere

Årets tema er ”GenOPDAGE det gode fællesskab”, og trods smerterne, så er det et fællesskab, som jeg kender godt nok efterhånden til at vide, at jeg kan bede om hjælp om nødvendigt med at få teltet rejst. Men det har datteren selv styr på, for hun har travlt med at kunne nå at rette op på mors forvirring om tilmelding af en kommende 7.klasses teenager-pige, hvor relationerne til dem, hun kender fra tidligere år, i højere grad spiller ind end de nye camp navne. Hun søger det kendte fællesskab.

En pause er tiltrængt og pludselig kigger datteren op fra Snapchat og siger, at der er mange nede i hallen. Jeg må fumle mig frem til papir-programmet for at se, at åbningsmødet allerede starter kl. 16.00, IKKE kl. 17.00! Ungdommens digitale fællesskab reddede mig, og vi træder ind til fællessang. Øjnene vænner sig til mørket, og hallen er proppet. Mange står op, da ledige siddepladserne er få. Ryggen har det bedst med at stå, så vi hopper ind midt i verset, men teksten på skærmen driller og jeg kan ikke de danske sange udenad.

Men lige ved siden af, næsten lige så høj som mig nu, hører jeg min datter synge med – hun kender sangene. Jeg bliver glad inderst inde i hjertet. Og på trods af, at jeg flere gange tilbyder hende, at hun kan finde sine veninder i mængden, lægger hun blot armen om mig og siger, at hun bliver hos mig. Hun ville vores fællesskab, og jeg nyder det mens det varer ved.

Jeg forsøger at koncentrere mig, da talen starter, men jeg kan ikke. Jeg befinder mig i et følelsesmæssigt kaos efter en uge med brudte relationer og sorg. Og jeg får stort set kun en ting med som sætter sig fast om at genopdage det gode fællesskab – det er i øjenhøjden, alle steder omkring os; vi skal blot se os omkring. Men da jeg er vokset op med en blind papfar, som altid var sarkastisk omkring den slags vendinger, hvisker jeg straks til datteren: ”Godt, vi ikke er blinde så!” Hun ryster blot på hovedet over sin pinlige mor.

Men denne iagttagelse spøger i mig igennem aftenen. Er vi blinde? Ser vi dem omkring os? Hvis vi manglede syn, hvilke sanser ville vi så bruge på at ’se’ det fællesskab omkring os? Og alle kan deltage i et hvilket som helst fællesskab, så hvad gør vi, Guds tjenere, anderledes? Ser vi med Guds øjne og Guds hjertet?

Sikkert ikke nok. Måske slet ikke. Måske ser vi kun folks fejl og mangler?

Vi blev opfordret til at smile til andre på stævnet, invitere ind til en kop kaffe og være opmærksom på at lukke nye ind, hvor de måske ellers føler sig udenfor. Og det er absolut også en god idé, for jeg var ’den nye’ for efterhånden mange år siden, og som enlig mor og alene-campist fra min menighed, har jeg manglet et naturlig og givet fællesskab på stævnet, også selv om jeg kender rigtig mange efterhånden. Jeg føler mig stadig som andres gæst eller som den, der står udenfor og kigger ind.

Men i et tilfældigt møde med min redaktionskollega, som har oversat et meget avanceret oplæg fra engelsk til dansk, opdagede jeg, at det er takket være andre, der følte sig udenfor og som fremmede – ja, som endda blev forfulgt – at vi overhovedet har fået evangeliet overdraget til os.

Jeg vil forsøge ikke blot at genopdage det gode fællesskab i det kendte her på sommerstævnet men se, hvor Gud leder mig frem til nye fællesskaber trods mine smerter og brudte relationer. Måske endda på grund af dem.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

Mikael Tellbe: ”Hvad mener vi med at Bibelen er Guds ord?”, 2019, ProRex Forlag
ISBN: 978-87-7068-158-2.
Pris: 199,95 kr.

Mikael Tellbe har skrevet flere bøger. Hans seneste bog er ”Hvad mener vi med, at Bibelen er Guds ord?” Her tager Tellbe fat på de store spørgsmål omkring både bibelsyn og bibelbrug. Han stiller bl.a. spørgsmålet: Hvis vi siger, at Bibelen er Guds ord, hvad indebærer det så at læse og leve Bibelen ud som ord fra Gud til os?

Bogen, som er oversat til dansk af Anette Broberg Knudsen, er gennemsyret af Tellbes store erfaring og viden indenfor kirkeliv, ledelse og teologisk uddannelse. Og samtidig bærer den præg af, at disse store spørgsmål omkring synet på og brugen af Bibelen er et område, som han har taget livtag med gennem det meste af sit liv – og nok aldrig bliver færdig med.

Tro, læse og fortolke

Tellbe tager fat på emnet ved at arbejde ud fra tre store områder: At tro på Bibelen som Guds ord, at læse Bibelen som Guds ord, og at fortolke og bruge Bibelen som Guds ord. Denne opdeling gør bogen læseværdig, overskuelig og forholdsvis let at gå til. I den første del betoner Tellbe det tros- og bekendelsesmæssige aspekt. Vi kan ikke bevise i den forstand, at Bibelen er Guds ord. Det handler – til syvende og sidst – om troen. Som Tellbe siger: ”Derfor vælger jeg at bekende Bibelen som Gud ord.” (s.26)

Når vi videre læser Bibelen som Guds ord, stiller vi os ind i Guds store fortælling, under Kristi herredømme og indenfor hørevidde af Helligånden. Og endelig, når vi vælger at bruge og fortolke Bibelen som Guds ord, så sker vores tolkning og brug med udgangspunkt i Kristi kærlighed, kors og legeme (menigheden).

Bogen er ikke først og fremmest skrevet til teologer men derimod til lægfolk, som ønsker at lade sig udfordre af og kæmpe med dette store og spændende emne. For disse og til dette formål er Tellbes bog et glimrende og særdeles anbefalelsesværdigt bidrag!

Bogen kan købes i bogteltet på sommerstævnet eller hos din lokale boghandler.

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne
• 09. jul. 2026 - Omsorg begynder med at standse op
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”

Find flere