På sommerstævnet i år havde vi besøg af den amerikanske professor Scot McKnight, som hver formiddag underviste om at genopdage de gode nyheder. ”De gode nyheder” er en betegnelse, vi som kristne ofte bruger… men hvad er de gode nyheder egentligt?

Det er Jesus selv, der er de gode nyheder! Han er selve evangeliet. De gode nyheder er ikke først og fremmest budskabet om frelsen, det er ikke kirken eller Biblen… Vi kan komme til at reducere Jesus til en mellemmand eller blot et middel, vi kan få frelse igennem. Men frelsen er en konsekvens af de gode nyheder – de gode nyheder er Jesus, hans liv, død og opstandelse. Jesus er centrum!

Vi skal kende Jesus

Det kristne liv handler derfor også om meget mere end at bede en ’frelsesbøn’. Det handler om at leve som Jesus, og at hans liv former vores liv i dag – vores tanker, beslutninger, handlinger og vores relationer til andre mennesker. For at kunne gøre dette må vi kende ham – han må være centrum i vores forkyndelse, og historien om ham må optage os og være noget, vi ofte taler om, når vi kommer sammen som kirke. Hver gang vi bringer Jesus på bane, taler om ham eller dykker ned i hans liv og historie, så deler vi de gode nyheder med hinanden – og forhåbentlig gør vi det også med dem, som endnu ikke kender ham. Jesus har nemlig en stor tiltrækningskraft!

Jesu trosbekendelse

Jesus selv sammenfatter sin tro og lære – og dermed hvad hans liv prædiker – ved at citere fra den jødiske trosbekendelse, som den står i 5. Mosebog kap. 6 vers 4-9, om at elske Gud af hele sit hjerte. Som enhver anden jøde har Jesus ofte reciteret denne. Men han tilføjer noget nyt: Elsk din næste som dig selv! (Se Markus kap. 12). McKnight kalder dette for Jesus-trosbekendelsen, og han reciterer den selv mange gange dagligt. På den måde er den med til at forme hans liv og hverdag. Den lyder således:

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet bud er større end disse.

En evangelie-kultur

At recitere denne bekendelse dagligt som en bøn og en overskrift for vores liv og at fordybe os i, hvem Jesus er, og hvordan han levede, er ifølge McKnight et godt udgangspunkt for vores liv som disciple og kirke. Sammen må vi danne en ”evangelie-kultur,” hvor vi bliver mere og mere Kristus-lig, så både vi selv og verden omkring os kan opleve endnu mere af, hvor fantastisk Jesus er – og hvordan han er gode nyheder også for os i dag!

Er du blevet nysgerrig på at læse mere om Scot McKnight, og hvordan han ser evangeliet – eller vil du gerne have genopfrisket, hvad du hørte på stævnet, så er hans bog ”Evangeliet om kongen” et rigtigt godt sted af starte! Du kan også se videoer med Scot McKnights undervisning fra stævnet på dette link.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission

Find flere

Rachel Turner er amerikansk familiepræst bosat i England sammen med sin engelsk mand og søn. Hun er forfatter til tre bøger: Tro i Børnehøjde, Selvværd i Børnehøjde og Tryg i mørket, som handler om at give (pleje)forældre og (pleje)bedsteforældre opmuntring og værktøjer til en børneopdragelse i Gud.

Hendes livlige undervisning gav mange tanke-kolbøtter. Hun mener, at vores egne præstationskrav overfor vores børns åndelige relation til Gud ofte fører til en uopnåelig hellighed og dermed larmende tavshed fra forældre og bedsteforældre. Samtidig fører frygten for religiøse overgreb på vores børn frem til samme tavshed. Hvad gør man så?

Tag en slapper

”Hvis du falder i søvn under vejs, er det helt ok med mig,” startede Rachel. ”Kæmp ikke imod det. Giv blot efter. For den bedste gave, man kan give til et andet menneske, er en lur,” fortsat hun til hallens forbavselse, ”Især til forældre med børn under fem!” Rachel mindede os om, at Gud også tog en lur fra sit hårde arbejde. Hun brugte de først fem minutter til netop at påpege, at Gud har skabt os med de gaver, han syntes, vi har brug for, og derfor er vi gode nok, som vi er i Guds øjne – for vi er hans børn, og vi er frelst af hans nåde. Hun trak tråden videre til, at Gud også har udvalgt netop os til at være forældre, værge eller bedsteforældre til netop de børn, vi har i vores varetægt. Og derfor har Gud en plan med os som åndelige vejvisere for vores børn.

Vi behøver ingen uddannelse

Vi overlader ikke størstedelen af børneopdragelsen til dagplejemor, pædagoger eller lærere, da børnene tilbringer det mest af deres tid hos familien. Og både som (pleje)forældre og bedsteforældre har vi en god idé om, hvordan vi kan føre vores børn og børnebørn frem til de samme værdier, som vi selv har. Vi behøver ingen uddannelse hertil. Vi prøver os frem, spørger til råds undervejs eller kloger os i bøger, når vi er i tvivl, og så justerer vi undervejs.

VI er faktisk gode nok og udrustet også til den åndelige opdragelse.

”Så hvorfor overlader vi vores børns åndelig opdragelse til præster, børnegudstjenester og sommerstævnet? VI er faktisk gode nok og udrustet også til den åndelige opdragelse – ikke kun til at lære vores børn at spise pænt, at blive en god kammerat og at blive en sikker cyklist, m.m.”, siger Rachel og fortsætter: ”Vi kan og bør tage os aktivt af også den del af værdigrundlaget for vores børn.”

Du dur som åndelig rollemodel

Hovedpointen med Rachels budskab var, at vi er gode nok som rollemodel til et kristent liv, for Jesus er den ansvarlige som vores børns frelser – ikke os. Men relationen og nærvær med Gud kommer ikke af sig selv. Det kommer heller ikke udelukkende fra kirken eller børnelejre. Vejen frem til en bæredygtig relation med Gud vises i de mange timer, vi tilbringer sammen med vores børn i hverdagssituationer. Og vi behøver ikke at frygte for uønskede overgreb eller teologiske huller i vores egen vandring med Gud.

For Gud er ligeledes forælder – din himmelske far.

Det er jo netop en vandring, som man nemt kan tale åbent om, som man taler om sine andre relationer. Rachel opfordrede dem, som var vågne endnu, til at skabe et vindue ind til DIT eget autentisk åndsliv og nærrelation som Gud kalder DIG til. For Gud er ligeledes forælder – din himmelske far. Han kender dine udfordringer som forældre, værge eller bedsteforældre, samt den stædighed, udholdenhed og tålmodighed, der nogen gange skal til at få sine børn i mål. Rachel holder fast i, at Gud udvalgte netop DIG til dine børn eller børnebørn, fordi DU er bedst til opgaven.

Praktisk prægning

”Vi ved allesammen, at børn gør, hvad vi gør, og ikke nødvendigvis, hvad vi siger,” påpeger Rachel. ”Måske gør de, hvad der bliver sagt, hvis vi er heldige eller truer med at fjerne fredagsslikken. Men opdragelse på held eller trusler holder jo ikke på sigt.” Rachel gav nogle gode praktiske fif til, hvordan du kan komme i gang allerede NU med at åbne et vindue for dit (pleje)barn eller (pleje)barnebarn ind til din åndelige vandring med Gud.

For Gud tager imod os, som vi er hver dag – uperfekte dog tilgivet og løskøbt.

Du behøver bestemt ikke at være perfekt, fremsige perfekte bønner i et højtideligt sprog, fremstå som det perfekte menighedsmedlem eller aldrig fejle, før du tør blive Guds vejviser for dine børn. For Gud tager imod os, som vi er hver dag – uperfekte dog tilgivet og løskøbt. Også med dit morgenhår! Også med din bøn i bilen, der straks belv afbrudt i det øjeblik, du fik øje på et sted, du kunne få en tiltrængt kop kaffe! Også på toilettet! Og heldigvis for den!

Brug din private Guds-relation

Hvorfor har vi dog bragt en påtaget og kunstig præstation tilbage som målestok for at kunne være åndelige vejvisere for det allermest dyrebare, vi har? Rachel opfordrer derfor alle (pleje)forældre og bedsteforældre til at se barnets åndelig opdragelse som alle andre nærrelationer og gode forhold. Vi kan lukke barnet ind i vores private relation til Gud. Vi kan fortælle, hvordan og hvornår vi bruger tid sammen med Gud og lade døren stå på klem, så barnet kan smugkigge. Vi kan fortælle barnet, hvordan vi kommunikerer bedst eller ”chatter” med Gud og invitere barnet ind i de situationer. Måske er det, mens du er ved at lufte hunden eller køre bil? Vi kan også fortælle barnet, hvordan vi ”fanger” Guds svar til os igennem billeder eller musik. Tanken er at italesætte din relation til Gud, ligesom du gør om dine andre relationer, samt italesætte dine egne glæder og udfordringer i din vandring med Gud ligesom i andre områder i dit liv.

Livslang vandring

Dit barn eller barnebarn vil opleve, at den ”du skal” og ”du må ikke” eller en tavs mystik bag lukkede døre, som de fleste af os har oplevet, bliver omdannet til en ”jeg kan lide at tale med/lytte til Gud sådan her… det kan du også prøve” og en ”jeg synes det er svært at forstå Guds ord, så det hjælper mig at skrive noter eller en logbog over mine tanker… vil du tegne et billede, imens jeg læser højt?”  VI kan og bør hjælpe den næste generation til at kende Gud personligt som fundament til deres livslange vandring med Gud og ikke blot til at kunne remse en række Gud-fakta op. For frelsen er netop mere end at være klog på Gud, fastholder Rachel. Det er at være ét med Gud. Og Rachel mener, at Gud er overbevist om, at netop DU er god nok til denne opgave, fordi han har givet den til dig frem for til andre.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”

Find flere

Landskonferencen er, som sommerstævnet i det hele taget, altid en god mulighed for at lære om andre menigheder og deres arbejde til inspiration og opmuntring.

Midt i en uge proppet med spændende foredrag og udfordrende undervisning, kunne man godt forestille sig, at landskonferencen for mange måtte vige for andre aktiviteter, men mange prioriterer alligevel at være med, når vi sammen tager beslutninger om BaptistKirkens fremtid. Selvom der var varmt og mange alternativer – en nedkølende svømmetur i Roskilde Fjord eller en is i Hyggehjørnet, for ikke at nævne et væld af seminarer og workshops – havde mange alligevel valgt at tage del i forhandlingerne. I alt var over 40 menigheder repræsenteret med stemmeberettigede, og mange var kommet for at være med i drøftelserne.

Ny menighed optaget

En af de store glæder ved LK1 var, at vi som kirkesamfund kunne sige velkommen til Iglesia Bautista de Habla Hispana (Den spansktalende baptistmenighed), der hver søndag samler mellem 20 og 30 spansktalende kristne i København. Menigheden har eksisteret længe, men er altså nu som selvstændig menighed blevet en del af Baptistkirken i Danmark.

Det var en god oplevelse at høre fra menigheden om deres ønske om at være en del af det nationale fællesskab, ligesom det var interessant at høre om, hvem de er som kirke og deres arbejde. Landskonferencen er, som sommerstævnet i det hele taget, altid en god mulighed for at lære om andre menigheder og deres arbejde til inspiration og opmuntring.

Fremtidens sommerstævner

Selvom der var mange af dagsordenens punkter, som gik uden bemærkninger, var der særligt to spørgsmål der blev debatteret med stor iver. Landskonferencen skulle beslutte, hvor sommerstævnet skal afholdes i de kommende år frem til 2023, og derudover skulle der drøftes, hvordan sommerstævnet skal organiseres på længere sigt.

Men selvom geografien betyder noget, så er det ikke den vigtigste faktor, når det kommer til stævnet.

Det blev besluttet, at sommerstævnet frem til 2023 bliver holdt på Lindenborg sammen med Det Danske Missionsforbund. I debatten om dette og i den efterfølgende drøftelse af sommerstævnet på længere sigt, blev der delt mange holdninger til sommerstævnets placering. Nogle så gerne, at stævnet vendte tilbage til Jylland, mens andre er glade for placeringen på Sjælland. Men selvom geografien betyder noget, så er det ikke den vigtigste faktor, når det kommer til stævnet. Flere gav udtryk for, at samarbejdet med Missionsforbundet er utroligt vigtigt, særligt for børnene og de unge, og også den store arbejdsindsats der har været for at skabe gode forhold under stævnet blev nævnt og påskønnet.

Ledelsen skal nu arbejde videre med spørgsmålet om fremtidens sommerstævner, og med på vejen har de altså fået landskonferencen, og dermed menighedernes, input.

Alt det andet

I år var det selvfølgelig særligt optagelsen af Iglesia Bautista de Habla Hispana og drøftelsen om sommerstævnets fremtid, der gjorde indtryk.

En landskonference, der strækker sig over halvanden eftermiddag, har selvfølgeligt været fuld af mange emner og spørgsmål der skulle diskuteres, informeres om eller deles. Der er altid en del formalia, beretninger og økonomi, der skal vendes, og de mange arbejdsgrene og organisationer, der er en del af eller samarbejder med BaptistKirken, bringer også gerne hilsener. Alt sammen har det sin plads. Det er det, som gør det til landskonferencen.

Oftest er det dog sådan, at det er det, som rører sig hos menighederne, der gør størst indtryk. Det, som er nyt fra år til år, og som kan være med til at sætte tanker i gang, som man kan arbejde med i menighederne frem til næste landskonference.

I år var det selvfølgelig særligt optagelsen af Iglesia Bautista de Habla Hispana og drøftelsen om sommerstævnets fremtid, der gjorde indtryk. Derudover var der orienteringer fra en række af BaptistKirkens udvalg og arbejdsgrupper, blandt andet om en ny teologisk grunduddannelse i Aarhus og et nyt netværk for teologistuderende. Så der er meget at tygge på, frem til at vi mødes igen på landskonference 2 i november.

Relateret

• 03. sep. 2018 - Åndelig prægning frem for pres eller passivitet
• 30. jul. 2018 - Fordommens fælde
• 26. jul. 2018 - Vendepunktets effekt
• 24. jul. 2018 - Findes Gud i leg?
• 23. jul. 2018 - Tag imod

Find flere

Straks fik jeg et billede af de unge og børn i skolealderen. Derfor har jeg valgt at følge den yngre generation. Hvilke nyheder (gen)opdager de på stævnet? Hvordan er disse erfaringer med til at hjælpe dem med at vokse i Kristus? Måske opdager jeg selv noget om Helligåndens virke i Lindenborg imens.

Grublende og med et tungt hjerte, skriver jeg med besværlighed dagens artikel fra sommerstævnet, om fordommens fælde. For trods min egen opfattelse af, at jeg både er en oplyst og erfaren kvinde indenfor kulturelle forskelle, så er jeg faldet i fordommens fælde flere gange i løbet af ugen. Heldigvis har modige Johanna (12 år) fra Osted Frikirke og en energisk dreng (11 år) – lad os kalde ham ’David’ – fra en af baptistmenighederne – hjulpet mig opdage.

Lovsange og hoppeborg

Det er svært at få David, som er med i år for første gang med menighedens hjælp, til at sidde stille i varmen udenfor CONNECTED teltet, hvor glade stemmer fra hans nye venner og musik begynder at bryde frem. Han har travlt med at komme ind til mødestart, og han lyder frustreret over, at interviewet, som han har sagt ja til, vil tage FEM hele minutter! For det er rigtig sjovt at være med, selv om familien ikke har haft mulighed for at deltage på grund af beskæftigelseslovgivningen. Moderen, som er flygtning, måtte med kort varsel aflyse sine planer om ferie med familien på stævnet til fordel for en ansættelse. Så trods afsavn af sin familie, vil David helst ikke gå glip af noget. Han erklærer, at han havde troet, det ville blive meget kedeligt.

”Det bedste ved stævnet har været lovsangene og at hoppe,” siger han utålmodigt. ”Må jeg gå nu? Jeg vil være med til at synge.” Med lidt dårlig samvittighed over min uheldige timing holder jeg fast i ham lidt endnu. For David har også opdaget, at der er mange gode folk – de er søde. Og han har fået rigtige mange nye venner, som han kan spille fodbold med. ”Må jeg gå nu?” spørger han igen. Her bliver Jesus’ ord meget aktuelt: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.” Og mine fordomme om, at en flygtningedreng nok ville være mere interesseret i at slippe for mødet end at deltage, bliver gjort fuldstændigt til grin.

Jesus i børnehøjde

Johanna, som sidder stille og ydmygt tilbage, har derimod deltaget i sommerstævnet sammen med sin mor og far de fleste af sine 12 år her på jorden. Hun er rigtig glad for at være på CONNECTED, og hun har også opdaget, at det er meget mere spændende end forventet. ”Jeg troede det ville være mere ’voksent’, men alt det om Jesus er på vores aldersniveau. Det er rigtig sjovt,” siger hun med et smil, der bryder langsomt frem over hendes smukke ansigt.

Det bedste, hun har opdaget – ud over hyggecaféen og spillene – er, at hun ’kan følge Jesus.’ Jeg smiler lidt dumt til hende, for jeg tænker, ”nå ja, jeg lærte også at svare på de voksnes spørgsmål i den alder.” Men Johanne kan nærmest læse mine tanker, for hun siger straks: ”Altså på YouTube. Man kan følge Jesus på YouTube. Vores leder viste os klip derfra, og de er rigtige sjove!” Jeg bryder ud i latter, for jeg kan ikke skjule min forbavselse. ”Nå ja,” fortsætter hun, ”altså ud over at følge ham i sit daglige liv.” Hendes modenhed gør også her min bedrevidenhed til grin på en befriende ærlig måde.

Men Johanna har lært mig noget endnu vigtigere, og den lektie fik jeg først serveret dagen efter interviewet.

Synets blindhed

Vi udfordres dagligt i vores måde at se Gud, andre og verden på. Hver dag, hvert øjeblik er forskelligt fra den foregående. Da jeg fik opgaven stillet at rapportere fra stævnet, fik jeg straks et indre billede af børn og unge – ikke hvilke børn og unge, blot den gruppering. Jeg ønskede dog at repræsentere gruppens mangfoldighed, men det kræver, at jeg bruger mine øjne og ører på at iagttage køn, alder og hudfarver, samt dialekt eller fremmed accent. Og for to dage siden gik jeg målrettet efter børn fra CONNECTED (4.-6. klasse) med afrikansk udseende. Jeg klappede mig selv stolt på skulderen, da det lykkedes at få Johanna og David til at fortælle om deres opdagelser. Men jeg skulle have deres forældres tilladelse til at bringe deres navne og billeder i artiklen, og i den tid, det tog, havde Johanna reflekteret en del over, HVORFOR jeg havde udpeget hende og David. Overfor sine forældre, som ikke har afrikanske rødder ligesom Johanna, var hun i stand til at sætte ord på, at hun var ked af fokusset på, at hun ser anderledes ud.

Det viser mig, at Gud bruger vores fordomme imod os for at vise vejen mod ydmyghed og for at sætte os fri fra de fælder, vi selv sætter op.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Straks fik jeg et billede af de unge og børn i skolealderen. Derfor har jeg valgt at følge den yngre generation. Hvilke nyheder (gen)opdager de på stævnet? Hvordan er disse erfaringer med til at hjælpe dem vokse i Kristus? Måske opdager jeg selv noget om Helligåndens virke i Lindenborg imens.

Temperaturen på stævnet stiger og alle higer efter skygge, lidt vind eller vandkanten. Det er varmt! MEGET VARMT! Næsten for varmt til at tage unødvendige skridt, hvis man kan undgå det. Og pludselig kan jeg mærke både en træthed og en uberettiget irritation – og alt forgår i slowmotion.  De varme landes kulturer begynder at give mere mening for denne progressive, høj-tempo amerikaner fra det nordlige USA. I dag har det været svært at få nogen til at stille op til et interview, og tålmodigheden er næsten lige så tyndslidt som græstæppet på campingpladsen.

Dog lykkedes det at lokke Michelle Lamot (19 år) til at fortælle mig lidt om, hvad hun har opdaget på stævnet ind til videre! Michelle er i en slags overgangsfase på flere områder i sit liv. Hun har hørt til City Kirken i Taastrup i mange år, men hun er for nylig sammen med sin familie flyttet til Roskilde og kommer derfor nu i Roskilde Baptistkirke. Derudover deltager denne unge, stille kvinde for første gang på PLATFORM efter mange år på CONNECTED og ONE. Hun har deltaget i sommerstævnet det mest af sit liv i både Mariager og Lindenborg. ”Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver på PLATFORM,” siger hun.

Vendepunktet

Hun glæder sig hvert år til stævnet, fordi hun oplever det som årets vendepunkt. ”Det er fantastisk at kunne opleve stævnet og dets vendepunkts-effekt. Jeg kan godt have en oplevelse af, at det som man har fået fyldt på under stævnet, falmer i årets løb. Så det er vigtigt for mig at vende tilbage,” indrømmer hun ærligt.

”Det bedste, jeg har opdaget indtil videre i år, er en pointe, som Scot McKnight er kommet med i undervisningen,” forklarer hun. Michelle refererer til McKnights undervisning om, at Evangeliet er langt mere end de fire bøger i Det nye Testamente, som vi kender på dansk som Evangelierne i flertal – selve Jesus er Evangeliet og dermed det allervigtigste, som vi kan tale om i Kristendom. ”Det tror jeg ikke, at jeg har overvejet eller fået præsenteret på den måde før, og det virker som den røde tråd på stævnet i år.”

Jesus er relationen i hverdagen

Michelle har meget at se frem til, da vi er i starten af ugen. Hun glæder sig til at høre mere fra Scot McKnights udlægning af bibelen. Hun fortsætter: ”Med denne nye indsigt i Jesus som relationen i hverdagen, håber jeg, at jeg kan forstå mere om Guds ord og bruge det aktivt i hverdagen, og at det, jeg får med fra stævnet, ikke falmer i løbet af året, men at jeg kan bruge det i mine relationer året rundt.”

Ugens højdepunkt for den forventningsfulde kvinde ville være, hvis hun kunne få lov til at opleve, at en aftentale ”rammer den ’bløde plet’ både åndeligt og følelsesmæssigt, og det hele går op i en højere enhed.”

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Straks fik jeg et billede af de unge og børn i skolealderen. Derfor har jeg valgt at følge den yngre generation. Hvilke nyheder (gen)opdager de på stævnet? Hvordan er disse erfaringer med til at hjælpe dem vokse i Kristus? Måske opdager jeg selv noget om Helligåndens virke i Lindenborg imens.

Under Rachel Turners undervisning om ”Åndelig udrustning til forældre og bedsteforældre” skulle vi gå på opdagelse i at bede i børnehøjde. Rachel bad alle om at sætte sig godt til rette og lukke øjnene. Bønnen lød således: ”Gud, hvis du kunne lege en hvilken som helst leg med mig, hvilken ville det så være? Og hvorfor?”

Kort efter blev de modige bedt om at fortælle om deres ’chat’ (bøn) med Gud og om de havde ’fanget’ (modtaget) hans svar. Straks var der to, som havde modtaget samme svar: ”Skak! Fordi jeg er Kongen!” En anden fik volleyball at vide, ”fordi vi er et team og skal samarbejde.” Personligt så jeg for mit indre øje mig selv sjippe, men jeg nåede ikke at forstå hvorfor.

Det vakte min nysgerrighed om, hvad de lidt mindre deltagere havde opdaget i løbet af formiddagen. Var Gud med i deres leg på stævnet? Så jeg gik på opdagelse endnu en gang. Jeg fangede Markus Elias Poulsen (seks år) fra Frikirken i Aabenraa og Valdemar Johansen Næsby (syv år) fra Regen i København, som begge er på KIDZ.

Markus Elias, som er førstegangsdeltager, kunne begejstret fortælle, at han havde opdaget tre nye ting i dag: at lave en Kinderæg-bombe, elefant-tandpasta og selvoppustelige balloner! Det gav INGEN mening for mig, der har en tween-datter, som går mere op i YouTube-klip og sit hår – så det skulle undersøges nærmere! Det kan være svært at få en dreng på seks år til at sætte ord på noget, som mest får ham til at grine en herlig latter ved tanken. Derfor nåede jeg kun at få en forklaring på de selvoppustelige balloner med en del hjælp fra mor, Helle.

Man sætter en ballon på en flaske med eddike, som man har hældt bagepulver i. Så ryster man flasken og den kemisk reaktion puster ballonen op. Men det vigtigste for Markus Elias var, at man kunne lege med den! I mit indre tænkte jeg, at det er lidt ligesom Helligånden – noget, som vi får givet, der puster os op, når vi er flade og slaskede.

Valdemar kom gående sammen med sin far, Jonas, og straks ville Markus Elias lege med Valdemar og vise, at ballonen kunne skydes. Drengene faldt i snak, og forklaringen blev givet videre til en undrende Valdemar, som havde lige spillet fodbold. Ballonens vidunder deltes, og drengene var enige om, at det var sjovt.

Valdemar har deltaget de sidste mange år. Så det nye, han havde opdaget på fodboldbanen, fyldte noget mere. Og det måtte forklares ved at vises! Hvis man bruger hælen frem for foden for at levere bolden til sit stærke ben, kan man sparke med større kraft og præcision. Hyggen med de andre stiger sikkert, når man ovenikøbet er bedre til at spille, end man var dagen før.

Jeg er ikke blevet specielt meget klogere på drengenes leg, men jeg er blevet klogere på drengene og hvad, de synes, er vigtigt og sjovt. Og det gav et fantastisk udgangspunkt for en nærværende samtale og en erfaring af, at de havde noget at byde ind med til en, som de INTET havde til fælles med i går.

Jeg opdagede, at Gud findes også i leg, fordi Gud findes i relationer og fællesskab.

Relateret

• 05. sep. 2018 - Jesus er centrum!
• 03. sep. 2018 - Åndelig prægning frem for pres eller passivitet
• 31. jul. 2018 - Landskonference i varmen
• 30. jul. 2018 - Fordommens fælde
• 26. jul. 2018 - Vendepunktets effekt

Find flere

Straks fik jeg et billede af de unge og børn i skolealderen. Derfor har jeg valgt at følge den yngre generation. Hvilke nyheder (gen)opdager de på stævnet? Hvordan er disse erfaringer med til at hjælpe dem vokse i Kristus? Måske opdager jeg selv noget om Helligåndens virke i Lindenborg imens.

To fortvivlede unge kvinder står udenfor Platformteltet inden aftenens møde: Emma Kragh (22 år) og   Anna Berg Kjær (25 år) fra Hjørring Baptistkirke. Begge har deltaget i sommerstævner siden de var små, med nogle enkelte års pauser. Rollen som leder på både ONE og Connected har de også haft tilfælles i mange år. Men i år skulle være anderledes. De er gået på opdagelsesrejse.

Emma brænder for at arbejde med unge og værdsætter årene som leder meget højt, men hun indrømmer, at hun er blevet lidt ældre og lever et nyt voksenliv. ”Jeg har tilmeldt mig på de voksnes spor i år, fordi jeg ønsker en pause til optankning, til at modtage undervisning og have tid til at tage en lur, hvis jeg føler, der er behov for det.” Emma glæder sig til blot at tulle rundt, samle op på gamle bekendtskaber og opleve rollen som modtager i år. ”Jeg har brug for nyt input i år,” erklærer hun. Og lidt tøvende siger hun efterfølgende, at det er faktisk meget svært at tage imod frem for at give og give og give.

Anna, som er nygift med Roman Berg Kjær (24 år) og deltager for første gange efter en lidt længere pause, genkender følelsen af, at hun er nået til et nyt punkt i sit liv, trods glæden over de mange år som leder. Hun er nysgerrig på at gå på opdagelse mellem de forskellige tilbud, som stævnet byder på. ”Jeg plejer at skulle have det hele planlagt ned til mindste detalje på sommerstævnet, men i år tager jeg det som det kommer. Jeg ser frem til masser af hygge og til at stifte nye bekendtskaber,” siger hun med voksende sikkerhed i stemmen. ”Jeg vil se, hvad jeg kan modtage,” fortsætter hun, ”men jeg er bange for at komme til at savne lederrollen.”

Begge kvinder er bekymret for, om de kan finde ud af at åbne sig og tage imod, samt for at gå glip af det særlige fællesskab lederne imellem. Ramon derimod glæder sig vildt meget til at lære sin nye kones bekendte at kende og til at være rollemodel for Annas lillebror. ”Hvem er de der baptister egentlig?” griner han. Han er nemlig førstegangsdeltager. ”Jeg er dog også lidt bange for at føle mig holdt udenfor fællesskabet. Jeg kender jo ikke nogen, men jeg glæder mig til at lære nogen nye at kende.”

Jeg trøstede Roman ved at fortælle, at for ca. syv år siden kom jeg for første gang uden menighedsgade eller ledsager og som fraskilt… og det gik da meget godt!

Relateret

• 03. sep. 2018 - Åndelig prægning frem for pres eller passivitet
• 31. jul. 2018 - Landskonference i varmen
• 30. jul. 2018 - Fordommens fælde
• 26. jul. 2018 - Vendepunktets effekt
• 24. jul. 2018 - Findes Gud i leg?

Find flere

Sådan er udgangspunktet for den lovsangsfest, som alle deltagere – og alle andre – er indbudt til sent onsdag aften på sommerstævnet. I programmet står, at det er Jesper Lieberkind-Jacobsen, der spiller op, men faktisk er det et helt band med professionel lydmand og power point, som stiller op. Lovsangskollektivet har allerede spillet i flere kirker og til konferencer. Gruppen tæller 12 mænd/kvinder, når alle er der. Jesper spiller guitar, man kan finde ham på You-tube, hvor han bl.a. har været med i Stille Stunder, som spillede på sommerstævnet sidste år til stor succes for mange aldre.

Vi vil kirke

”Vi kunne tjene mange flere penge ved at rejse rundt og give koncerter og udgive vores musik. Men det er ikke det, vi vil. Vi vil kirke,” forklarer Jesper i hjemmet i Hasle, faktisk en tidligere pinsekirke, som de er i gang med at bygge om. Forårs- ja næsten sommerlyset strømmer ind ad de nye vinduer.

”Vi forsøger at bryde med traditionel dansk lovsangskultur, som handler mest om stemmen og hovedet. At man tænker ”Gud, jeg elsker dig” og synger det. Vi har brug for mere krop. Både når vi synger, men også når vi går derfra. Vi skal mene dét, vi synger, og gøre det. Når vi synger, at vi vil gå en ekstra mil for vores næste, så skal vi gøre det. Lovsang må aldrig blive todimensionel, en ting mellem Gud og mig. Det skal kalde på, at vi rækker ud til mennesker. Vi er jo i en krop,” forklarer han, og tænker måske samtidig på billedet af kirken som Kristi Krop. Evangeliet er faktisk meget krop.

Han fortsætter: ”Mange af os kan knapt nok klappe i takt til koncerter. Det er mærkeligt, at vi kan danse til en julefrokost, men ikke i kirken. Er det ikke misforstået andægtighed?”

Kom i Regen

Han tænker med glæde tilbage på den tid, hvor han og hustruen Rebecca var medlemmer i baptistkirken Regen på Nørrebro.

”Vi oplevede et inkluderende fællesskab. Målet var ikke, at vi kom til gudstjeneste, men at vi var samlet som kirke til gudstjeneste for at blive sendt ud og gøre noget. Hvis man sidder i kirken søndag efter søndag og der ikke sker noget ‘kirke’ – en forandring – imellem søndagene, er det galt.”

Jesper og Rebecca bor nu på Bornholm med deres tre børn – ”det var hér, vi havde råd til det hus, vi gerne vil have, uden at vi skal arbejde 60 timer om ugen, hver.”

De har endnu ikke fundet en kirke, de vil komme i, så jeg spørger, om de så er ‘kirkeløse kristne’, som der er så mange af.

”Der er mange sårede kristne, som har oplevet sig forstødt, fordi grundtonen for ikke så specielt mange år siden i frikirkerne generelt var skam og skyld. Det er dog ikke min personlige erfaring,” siger Jesper, der er ”opvokset under en kirkebænk i en pinsekirke i Jylland”.

Plads til mangfoldighed

”Det er vigtigt, at kirkerne rummer mennesker. Der skal være plads til mangfoldighed og sårbarhed samtidig med, at vi skal være der for og hjælpe hinanden rent praktisk, ellers kan det være svært at være en kirkeaktiv børnefamilie.”

Alle de andre i lovsangskollektivet er aktive i en kirke. En af dem er David Vang fra Regen, som var med til at vinde et dansk Melodi Grandprix for et par år siden. Alle lever de på en eller anden måde af musikken, som lærere bl.a. Ligesom Jesper, der er i gang med en læreruddannelse, fungerer allerede som lærer hos genboen, Svartingedal Skole, og er samtidig korleder i et nystartet kor i Olsker Kirke.

”Først og fremmest kommer vi til Lindenborg for at lovsynge med folk. Vi faciliterer et rum, hvor det er naturligt at tilbede med sin stemme og sin krop. Det skal samtidig være musikalsk godt håndværk. Vi har alle investeret i vores instrumenter og talenter, så vi har en forpligtelse for at spille godt til Guds ære og til at give det, vi har fået, videre. Det skal være høj kvalitet.”

Han fortæller, at deres repertoire i lovsangskollektivet er både salmer, gamle og nye lovsange. ”Men vi indøver sangene sammen, så ingen behøver at stå passive og føle, at de ikke har en chance for at synge med.”

Det lyder som om, at det er værd at vente på lovsangsfesten onsdag aften på stævnet – efter man har kunnet lytte til hele Markus-evangeliet opført af én mand. En anderledes aften altså.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning
• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church
• 28. jul. 2021 - Håndholdt sommerfest

Find flere

Vi har bedt to veteraner om at fortælle, hvorfor de tager på sommerstævne. Lars Midtgaard er med i programudvalget, så hans deltagelse er selvskrevet. Lotte Holm Boeriis har stået med ansvar for fx maden i årevis. I år er hun mere på frihjul. Hør, hvad de glæder sig til.

Lars Midtgaard fortæller:

Der er flere grunde til, at jeg igen i år glæder mig til sommerstævnet på Lindenborg i uge 30. For det første er der ikke ret mange anledninger gennem et år, som helt naturligt indkalder hele den danske ’baptist-familie’ til fællesskab. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om ret meget andet end netop stævnet! Derfor er det vigtigt at være med – for at styrke fællesskabet på tværs af alle aldre og vores oplevelse af en fælles identitet.

Bedre sammen

Her er det ikke bare fodboldlandsholdet, der er ’en del af noget større’. Og at det sker sammen med vores venner i Missionsforbundet, gør det blot endnu bedre og stærkere. Sommerstævnet er blevet stærkere og endnu bedre, efter det er blevet til et fælles sommerstævne for to kirker. Sammen kan vi noget i forhold til sådan et stævne, som vi kan gøre alene, tror jeg. Og så glæder jeg mig naturligvis til en uge med masser af god undervisning, lovsang og allermest oplevelsen af Guds nærvær! Jeg ser frem til både Scot McKnight og Chris Simmons undervisning og mange af de andre spændende underviseres inspiration!

Vores sommerstævne er blevet stærkere og endnu bedre, efter det er blevet til et fælles sommerstævne for to kirker.

Af sted som menighed

Jeg glæder mig også til at være sammen med mennesker fra min egen menighed gennem sådan en uge. For selvom det er vigtigt at mødes med både kendte og nye ansigter fra hele landet, så er det også vigtigt, at menigheden kommer af sted sammen og får en fælles oplevelse! Det giver mulighed for et fællesskab og gode snakke gennem ugen, som man måske ikke får i samme grad i det daglige.

Så der er rigtig mange gode grunde til at opfordre DIG og DIN MENIGHED til at komme med på sommerstævnet på Lindenborg! Vi ses!

Lotte Holm Boeriis fortæller:

I år samles vi om temaet ’GenOpdag de gode nyheder’. Jeg glæder mig til en uge med lovsang, forkyndelse, musik og ikke mindst fællesskab. Fællesskab med brødre og søstre fra andre menigheder og trosfællesskaber. Jeg glæder mig til at høre Scot McKnight fra USA og hans budskab om genopdagelse af evangeliet. Og ikke mindst Rachel Turner, som er en fantastisk formidler af evangeliet til børnefamilier.

Evangeliet er altid det samme, men måden, det præsenteres på, forandrer sig med tiden. Det handler om at være relevant som kirke og være tilstede, hvor mennesker befinder sig. En kirke med liv fornyer sig og er fyldt med mennesker, der interesserer sig for andre end sig selv. Det udtrykker de gennem inspiration og kreativitet. Det er mit ønske, at vi som kirke må få en inspirerende uge, hvor vi bliver fyldt op til at møde mennesker på vores vej med Guds kærlighed.

I må gerne tage sydpå

I mange år – faktisk alle de år, jeg har deltaget på stævnet – har jeg faret rundt og løst forskellige opgaver, men nu kan jeg efter 17 år nyde et stævne med undervisning, lovsang og aftenmøder. Jeg glæder mig til at blive fyldt op, og jeg glæder mig til at møde DIG.

Sommerstævnet er for mig årets højdepunkt, og det er det for hele familien.

Sommerstævnet er for mig årets højdepunkt, og det er det for hele familien. For år tilbage spurgte vi børnene, om de ville en tur sydpå i sommerferien, men så kom vi ikke på stævne det år: ’Tag I bare afsted, mor og far. Vi skal på sommerstævne!’ lød svaret. Dejligt, at stævnet også betyder noget for de unge. Fællesskab med andre er fantastisk, og fællesskab er der på sommerstævnet.

Sommerstævne – jeg glæder mig!

Både program og tilmelding findes på nettet, se http://www.sommerstævne.dk

Scot McKnight

Rachel Turner

Chris Simmons

Relateret

• 10. maj. 2025 - Hvordan finder vi fælles fodslag, når vi står langt fra hinanden?
• 26. mar. 2019 - “Tør nu øjnene, Lars”
• 05. sep. 2018 - Jesus er centrum!
• 03. sep. 2018 - Åndelig prægning frem for pres eller passivitet
• 31. jul. 2018 - Landskonference i varmen

Find flere

Formiddagene får to afdelinger

Dagens første underviser gennem hele ugen bliver Dr. Scot McKnight, der af nogle vil være kendt for bogen ‘Evangeliet om kongen’. Scot McKnight er en anerkendt teolog og forsker i Det Nye Testamente samt i den tidlige kristendom og i den historiske Jesus. Han er forfatter til mere end 30 bøger og en meget brugt underviser på seminarer og konferencer i USA og rundt omkring i verden. Han har været professor ved Trinity Evangelical Divinity School og ved North Park University i Chicago. De to teologiske uddannelsesinstitutioner drives af Missionsforbundets to søstersamfund i USA. Han er nu ansat ved Northern Baptist Theological Seminary i Illinois.

Scot McKnight

McKnight vil på stævnet lede os ind i en genopdagelse af evangeliets gode nyheder. Det er, sagt med McKnights egne ord, et evangelium om kongen, og enhver, som tager imod det, bliver en del af en stor guddommelig historie. McKnights undervisning vil give os en fornyet forståelse af og måske et større perspektiv på, hvad evangeliet er.

I anden sektion om formiddagen vil præster fra BaptistKirken og Missionsforbundet grave guldet frem fra de forskellige evangelier og give svar på, hvad der er de gode nyheder hos Matthæus, Markus, Lukas, Johannes og Paulus.

Bibelen Live

Klaus Laursen

Som noget nyt vil onsdag aften i år få en anden karakter, end vi tidligere har oplevet. Klaus Laursen vil føre os ind i Markusevangeliet ved at recitere og dramatisere hele evangeliet. Klaus Laursen har en bachelor i teologi og arbejder på fuld tid med at rejse rundt i Danmark og recitere dele af Bibelen. Vi er vant til at læse de bibelske tekster eller høre prædikener om dem.

Siden 2011 har Klaus Laursen åbnet teksterne for tilhørerne på en ny måde. Det begyndte med Filipperbrevet. Siden er flere andre bibeldele blevet en del af hans repertoire, og på sommerstævnet er det Markusevangeliet, som Laursen deler med os. Det gør han på en måde, så man oplever klassisk fortællekunst blomstre i fuldt flor med brug af både kropssprog, variation i stemmeføring og kunstpauser, der er med til at gøre beretningens dramatik nærværende.

Berøring af Gud

Tonny Jacobsen

Aftenmøderne vil være præget af lovsang og tilbedelse, inspirerende forkyndelse og forbøn med mulighed for at blive berørt af Gud. Til åbningsmødet søndag aften taler Frikirkenets formand, Tonny Jacobsen, der for nylig har skrevet en bog om åndeligt venskab.

Mandag står Lisa Samuelsen på prædikestolen. Lisa er evangelist og pioner i Myanmar, gift med en dansker og selv englænder. Hun og hendes mand, Søren, har tabt deres hjerte til Asien og har været missionærer i Kina, Nepal og nu Myanmar/Burma. Hun har en nådegave til at række ud til handlede kvinder og få dem ud af prostitutionen.

Lisa Samuelsen

Tirsdag aften taler Jakob Vagner. Han er vokset op i Baptistkirken, og har i mange år været ansat på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, men er nu præst i Roskilde Baptistmenighed.

Onsdag bliver, som beskrevet ovenfor, en anderledes aften med Klaus Laursen. Efter oplevelsen af Markusevangeliet, vil der sidst på aftenen være lovsangsfest.

Torsdag byder på et gensyn med Chris Simmons fra England, der også besøgte Sommerstævnet i 2013. Simons er præst i en engelsk Vineyard-kirke, og han er blandt andet optaget af at få evangeliet ud på gaden.

Ved udsendelsesmødet fredag aften taler John Nielsen som den sidste.

Læs mere på stævnets hjemmeside http://www.sommerstævne.dk

Vel mødt på Lindenborg 22.-28 juli – i uge 30

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 10. apr. 2025 - Tidsånden
• 13. feb. 2023 - Kan man kæmpe sig til fred?
• 08. mar. 2022 - Forkynd evangeliet – om nødvendigt med ord

Find flere