Der er noget at dele, som ikke opfylder modtagerens behov.

Selvom nyheden er lige efter vores religiøse eller politiske opfattelse, så lad os tjekke den. Selvom vi ser nyheden for første gang, så tjekker vi lige, hvor gammel den er, inden vi deler. Nyheder kan være nyheder i mange år på sociale medier.

Selvom om holdningen er helt i tråd med det vi gerne vil dele, så lad os tjekke, hvor den kommer fra. Er det en nyhedsside vi ikke kendte for en måned siden, er det værd at tjekke, om andre også har den nyhed. (Google). Meninger og nyheder kan florere lang tid på sociale medier, fordi vi ukritisk deler fra tvivlsomme medier.

Vi deler kun det, vi ved er sandt.

Må deles.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Og nu, hvor vi er nødt til at være sammen på nye måder, er det til stor opmuntring at se gudstjenester online, bønnegrupper på Facebook og opslag om hjælp til indkøb springe frem som lys i mørket.

Selvom vi ikke fysisk kan være sammen, så kan vi stadig stå sammen! Så pas på hinanden, husk at vaske hænder og send dine venner et vink på Messenger – det er kirke anno 2020.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Mads Panny:

• Gymnasielærer i samfundsfag og historie
• byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Viborg
• formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune
• https://www.facebook.com/
  madspannyviborg

Hvordan kan Facebook bruges som politisk platform?

Vælgerne er på de sociale medier, så det bør lokalpolitikere også være, så folk kan opdage de gode beslutninger, man træffer. Her er Facebook et fint redskab, men man skal ikke tro, at man kan nøjes med Facebook. Facebook skaber nærhed mellem borgere og politikere i de store kommuner. Her kan man følge lidt med gennem politikeres opdateringer og en gang imellem skrive et spørgsmål til en kommunalpolitiker.

Hvilke problemer giver det i den politiske proces?

Facebook-debatter er ofte meget polariserende og får nemt en hård tone, fordi man ikke sidder ansigt til ansigt. Efter de første hårde kommentarer fravælger de fleste debatten, og kun de skarpe kommentarer er tilbage. Det er altså svært at have en dialog, hvor parterne nærmer sig hinanden. Samtidig foregår mange internetdebatter på et uoplyst grundlag. Mange holder sig ikke tilbage, selvom de har misforstået centrale forhold. Omvendt skal man selvfølgelig glæde sig over, at mange har mulighed for at deltage i debatten.

Bruger du de sociale medier i undervisningen?

Det er ikke så tit. Når jeg gør det, er opgaven som regel at identificere, hvordan unge fremstiller sig selv, med hvilke formål og virkemidler. Hvordan partier ‘sælger sig’ på de sociale medier, er også relevant. Jeg arbejder mere med betydningen af sociale medier, og hvordan man skal forholde sig til dem.

Det kan handle om digital dannelse. De unge skal selv reflektere over, hvad man kan tillade sig over for andre. Det er utrolig grimt, når 1.000 unge danskere er anklaget for at have delt en sexvideo med mindreårige. Det kunne være undgået, hvis de havde tænkt sig om og haft et indre kompas. Og det indre kompas, de unge skal udvikle, skal også forstå mekanismerne i de sociale medier. En uskyldig diskussion i den virkelige verden kan nemt eksplodere på de sociale medier, hvor der heller ikke er langt til at nedgøre andre, så det får karakter af mobning.

Det er også afgørende, at eleverne selv overvejer, hvor meget de vil lade sig styre af sociale medier. Rigtig mange unge er stressede i dag, fordi de oplever et krav om, at de både skal levere fagligt, se godt ud og skabe en fortælling om dem selv som et socialt midtpunkt med nære venner.

Det indre kompas, de unge skal udvikle, skal også forstå mekanismerne i de sociale medier.

Er de sociale medier med til at skærpe de unges evner til kildekritik?

De sociale medier er en ny arena, som de unge skal lære at forholde sig til. Fx: hvilke virkemidler og interesser har virksomheder, Facebook og andre grupper på de sociale medier? Man skal forstå, hvad andre vil have ud af én, så man kan reagere på det. Danske unge er egentlig godt opdraget, men indsatsen er vigtig for at sikre, at de ikke misbruges på nettet. Det ligger meget fjernt for de unge, at russerne kan finde på at blande sig i vores valg via de sociale medier. Hvis ikke vi hjælper dem med at skærpe opmærksomheden, gør vi os sårbare.

Man skal ikke være bange for at fortælle, hvor man selv står, og hvad der gør én gal.

Hvad vil du anbefale andre, som gerne vil støtte de unge til aktiv deltagelse i samfundet?

Man skal ikke være bange for at fortælle, hvor man selv står, og hvad der gør én gal. Alle mennesker har holdninger, og kildekritik er også, at man skal kunne forholde sig kritisk til afsenderen. På grund af politikerlede undgår mange i dag selv at tage offentligt stilling til politik. Derfor mangler de unge en mur at spille bold op imod. Og så skal man udfordre den snigende opfattelse blandt de unge, at politik ikke gør en forskel.

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 27. nov. 2025 - Kommunalvalgets skampletter

Find flere

Findes der noget mere tilfredsstillende end at give de sidste småpenge i lommen til den hjemløse, der sidder frysende på bænken? Det skulle da lige være, hvis man var så heldig at blive opdaget i at udføre den gode gerning.

Bemærk blot alle de likes, folk på Facebook får, når de fortæller om, hvordan de i dag købte hele stakken af Hus Forbi af den hjemløse, eller når de poster et billede på Instagram, hvor de med store smil og ren samvittighed står med raslebøssen i hånden, fordi de bruger søndagen på at samle ind til verdens fattige børn.

Men hvorfor er det, at det føles ekstra godt at give og være godgørende med publikum på?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lola Jensen
Uddannet socialpædagog
Har tre børn og fem børnebørn
Har arbejdet som familievejleder i 30 år

Hvordan forholder vi os som forældre til vores børn og deres brug af sociale medier?

Når man taler med forældre i dag, så er de på tankeplanet generelt rigtig, rigtig gode. Men når det kommer til handlingen, halter det tit lidt efter. Dagen kan have været lang og jobbet hårdt, og elektronikken kan være en rigtig nem løsning, der kan skabe umiddelbar ro. Så handlingen stemmer ikke overens med de gode tanker.

Så det handler om at følge det, vi siger?

Ja, eller at følge op på den holdning, vi har, for den er faktisk rigtig god. De fleste forældre kan jo godt mærke, når de kigger hen på deres børn, at de måske ikke skulle sige ja til iPad’en igen. Så det er simpelthen noget med at mærke efter. Det gælder jo også på alle mulige andre områder: Sundhed, slik, motion, rengøring. Man får så meget ro, når man følger sine tanker, og handlingen passer til. Det kan godt betale sig.

Kan man sætte en grænse for, hvor meget børn må bruge på de sociale medier?

Det, man skal være opmærksom på, er, at det ikke er teknikken som sådan, der er problemet. Det er det, at den stjæler barndommen. Hvis du fx ved, at du har morgenstunden, inden du tager afsted med dit barn, til at få givet den grunddannelse, oprydning i deres tanker, forberedelse på det, der skal ske – hele værdidannelsen, praktiske kompetencer osv. – og du lader noget af den tid gå fra til teknik, så har du jo haft mindre tid til de opgaver. Den øvelse, man laver med sine børn, når de er små, slår altså igennem, når de bliver teenagere. Hvis man har sovet i timen, kan man godt ende med en teenager, der bare sidder der og har fået en afhængighed.
Børn under to år, synes jeg, skal overhovedet ikke sidde med elektronik. Fra toårs-alderen kan man måske se en tegnefilm en halv times tid om dagen. Og stod det til mig, var den halve time kun på fjernsynet, indtil de er omkring seks år, for du har en meget bedre kontakt med dit barn, hvis det ser noget på den store skærm på væggen, end hvis det er bøjet over iPad’en.

Det er ikke teknikken som sådan, der er problemet. Det er det, at den stjæler barndommen.

Hvad så, når børnene bliver ældre og får profiler på de sociale medier?

For det første skal man være bevidst om, hvornår man giver sine børn den første telefon, der kan gå på internettet. Jo tidligere de får den, jo sværere bliver det at styre. Jeg synes, den bedste vej er, at man i forældrerådet i skolen forsøger at lave en fælles ramme for, hvilke spil børnene må spille, hvornår de må få første telefon osv. Og så er der en grund til, at Facebooks aldersgrænse er 13 år.

Må man holde øje med sine børns sociale profiler?

Man må gerne interessere sig ved at komme lidt tilfældigt forbi og være nysgerrig på at få noget viden. Hvis vi virker kontrollerende, så viser vi mistillid. Og det er meget teenage-typisk, hvis man oplever mistillid fra sine forældre at gøre det, som forældrene alligevel tror, man gør. Man må ikke lure som forældre, men man skal også passe på sine børn. Vis dem nysgerrighed og tillid.

Hvad gør det ved vores børn, at de altid er online og tilgængelige?

Teenagerne bliver i særdeleshed ramt. Man kan ikke blive glad i dag, man kan ikke leve op til det, man forventer, livet skal bringe, hvis man skal være kæreste med en fra One Direction, ligne en fotomodel, være med i X Factor osv. Og hvis du ikke kan det – hvis du ikke har den der 15-minutters narcissistiske berømmelse på den ene eller anden måde – så er du ikke noget værd. Det er smadder uhyggeligt. Det er frit fald. Og så er det farligt, at det skrevne er meget nemmere at misforstå, end det man siger mundtligt.

Ja, og så er der likes! Det er jo en meget konkret anerkendelse, som man kan stræbe efter.

Ja, nemlig. Man skal hele tiden hen og kontrollere – og hvorfor fik noget kun 5 likes, når man havde gjort sig så umage? Og så fortæller man ikke, når man har det svært.

Den måde, hvorpå vi som forældre iscenesætter os selv på de sociale medier – det smitter vel også af på vores børn?

Ja, i høj grad! Forældre poster, når deres børn har fået et 12-tal, men ikke hvis det er et 10-tal. Så nogen børn kan føle, at et 10-tal ikke er ligeså værdifuldt som et 12-tal. Eller den søskende, som ved sin allerbedste flid hver dag fik et 4-tal – dét er jo et fantastisk flot 4-tal – men det bliver bare ikke lagt på Facebook, og det er et signal til barnet, som du kan tro, det lægger mærke til.

Men hvad så – er der noget som helst godt at hente på de sociale medier?

Jeg prøver virkelig at holde øje med de gode ting også, og jeg synes, at de børn, som livet har givet en særlig udfordring, kan have stor gavn af medierne. Både i forhold til at søge informationer om en given sygdom og kontakt gennem foreninger osv. Og generelt til at skabe kontakt til andre mennesker – fx sms’er om legeaftaler på legepladsen. Og selvfølgelig til børn, der fx har svært ved at læse. I sådan nogle forhold er det brugbart. Men der er ingen videnskab, der beviser, at man lærer bedre på en iPad. Tværtimod. Hele 3D-dimensionen går tabt ved skærmen, og man lærer altså meget af at se, hvordan de ord, man bruger, påvirker andre mennesker.

Det bliver bare ikke lagt på Facebook, og det er et signal til barnet, som du kan tro, det lægger mærke til.

Er det så sværere at være barn og ung i dag?

Ja, det synes jeg. Det var lettere før, fordi valgene var færre. Du valgte at gøre, som din familie havde gjort før. I dag har du så mange valg, at de unge er bange for at vælge forkert. Tænk nu, hvis jeg tager et forkert valg eller laver en fejldisposition? Tænk, hvis jeg vælger en forkert kæreste? En forkert uddannelse!

For ikke at tale om dokumentationskravet! Alt bliver lagt op på de sociale medier.

Ja, selv når barnet har kastet op. Og så bevidstheden om, at man skal tage billeder hele tiden. Inden for det sidste års tid eller to, synes jeg, det er blevet værre. Telefonen er alle steder, og alt skal dokumenteres. I stedet for at vi bare er til stede, dér hvor vi er. Fællesskab kan ikke have den samme kvalitet og nærvær på en iPad, som ægte samvær med andre mennesker kan tilbyde.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet

Find flere

Det sprog, vi bruger på nettet, er en variant af det sprog, vi bruger, når vi taler med hinanden ansigt til ansigt. En samtale er mere end det, der siges. Det er i lige så høj grad det, der ikke siges. Det er gestik, intonation, ansigtsudtryk og pauser mellem ord og sætninger. Et glimt i øjet eller et smil kan ændre en spydig kommentar til en ironisk bemærkning, man sammen kan grine af. Et åbent kropssprog indikerer, at du interesserer dig for den, du taler med. Et nik opmuntrer din samtalepartner til at deltage i samtalen, og dine pauser og intonation hjælper din samtalepartner til at afkode, hvornår du forventer særlig opmærksomhed mod det, du siger.

På nettet mister vi muligheden for at afkode situationen, stemningen og hinandens følelser. Det bliver et ‘rum’ vi kan træde ind i og ud af efter vores egne behov, og det kan medføre flere misforståelser og konfrontationer, der ellers kunne være undgået.

Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.

Et rum med plads til forskellighed

På nettet nedbrydes barrierer, og man deltager og tilkendegiver personlige holdninger i andre og flere sammenhænge, end man ellers ville. I og med, at vi ikke kan se hinanden, har vi behov for at markere, når vi synes, at noget er særligt vigtigt, og at andre skal lytte. Derfor råber vi med STORE bogstaver og fylder ud med udråbstegn og punktummer – og gerne mange af dem – for at markere de funktioner, vi mangler fra det talte sprog.

Fordi vi ikke kan se hinanden, opstår der et behov for at sikre sig, at ens intentioner træder tydeligt frem. Tonen bliver grovere, mere direkte og fyldt med udråbs-markører. I forsøg på at deltage og interagere med andre får man måske sagt noget, man ikke mener. Og så får man tilbage fra samme skuffe. Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.

Udtryk forbeholdt nettet

Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv. Hashtagget (#) dominerer de sociale medier og er et fælles værktøj til at kategorisere dét, der bliver skrevet på nettet. Det er stikord, der ikke fungerer i samtalen eller i skriftsproget, men det er en helt afgørende faktor for, hvordan vi iscenesætter os selv og hinanden på de sociale medier.

Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.

Omkring årtusindskiftet kom de små emojis frem, men de vandt først rigtigt indpas med smartphone-bølgen. Emojis er små humørikoner, der rummer alt fra pandaer til sushi og hjerter og følelser som glæde, skuffelse osv. De er på mange måder et sprog i sig selv, og de hjælper os til at udtrykke det, vi mangler, når vi skriver på nettet. Sommetider kan enkelte emojis sågar udtrykke hele pointer og samtaler, og ord bliver overflødige. De har stor betydning for, hvordan man fortolker det, der bliver sagt.

Forskere har udtrykt bekymring for, at de små ikoner kommer til at overtage det skrevne sprog, og nogle vil endda sige, at det danske skriftsprog er i forfald. Så langt behøver man imidlertid ikke nødvendigvis at gå. Emojis har ikke så mange facetter som skriftsproget og vil ikke kunne erstatte ansigtsudtryk, kropssprog osv.

Maria de Melo Lundegaard

• 25 år
• stud.mag. i dansk på Københavns Universitet med fokus på sprog og sprogbrug
• studiejob: sprog og kommunikation i revisionsbranchen

De digitale kommunikationsformer fylder mere og mere, og vores sprog udvikler sig i takt med det. En god regel, når man gebærder sig på nettet, er: Hvad du ikke ville sige til et andet menneske i det fysiske rum, skal du heller ikke skrive på nettet!

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere