Med eller uden kød? Rejser med bil, tog, skib eller fly? Grøntsager fra baghaven eller Peru? Er Spanien ok? Hvilke rengøringsmidler er forsvarlige? Plastikposer eller stofposer? Hvor meget og hvilket tøj?
Et tidligere nummer af baptist.dk handlede om valg. Vi fortsætter nu med at sætte fokus på nogle af de valg, vi må træffe i forhold til at passe på vores klode og efterlade den i bedre stand til vores børn og børnebørn. Uanset hvad vi gør, har det konsekvenser. Der er fordele og ulemper ved alt, og det kan for den almindelige borger nærmest være umuligt at træffe beslutninger.

Nytter det?

Guds skaberværk lider, og der er generel enighed om, at der skal handles. Politikerne diskuterer, hvor vi som nation skal iværksætte handleplaner, og hvor mange midler, der kan blive afsat. Hvorledes kan vi som lille nation gøre vores indflydelse gældende globalt, og nytter det noget overhovedet, når der mange andre steder udledes væsentlig flere drivhusgasser, end vi gør i Danmark? Hvilken betydning har det globalt, om den enkelte spiser økologisk og stopper med at flyve? Eller køber svanemærkede varer og har en indkøbspose af stof?

Inspiration til at handle

I dette blad bliver vi præsenteret for indsatser på forskellige fronter. Der er heldigvis mange i vores land, der arbejder med klima. Som eksempler bliver vi inspireret af nogle mennesker, der tør tænke nyt og iværksætter ændringer, der har betydning for klimaet og dermed klodens fremtid. Vi læser om små og store tiltag, der skaber håb og giver os ideer. Vi kan ikke alle plante skove, men vi kan vælge at tro og handle på, at et lille bidrag også har betydning.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Men det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, der var intet, fordi Gud havde en fest i sig selv. På det seneste har jeg forestillet mig Gud som en svævende kugle af lys i alle regnbuens farver. En slags guddommelig diskokugle dannet af Treenighedens kærlighedsdans. Gud er og har altid været fællesskab bundet sammen af kærlighed.

Dette mysterium har drastisk forandret mit syn på mig selv og skaberværket. Det giver en ny værdi til det skabte. Skaberværket er ikke en løsning på Guds problem. Gud manglede ikke noget at elske eller nogen til at elske sig. Guds kærlighed flød over. Eller eksploderede måske?

Hvis skaberværket er Guds kærlighed eksploderet og manifesteret i intetheden, må klimakampen være en hjertesag for Gud. Det må jo betyde, at alt det skabte – lige fra regnorm og sandkorn til blåhval og menneskehed – rummer Guds kærlighed og i sin essens er små brudstykker af Guds guddommelige, regnbuefarvede kærlighedskugle.

Der er altså meget på spil, når arter forsvinder, indlandsis smelter, og mennesker insisterer på at sætte sig selv over alt andet. Vi glemmer ofte, at vi blev formet af jordens ler, og at vi, når vi dør, bliver til støv og regnormeføde. Menneskets mulighed for at tage del i den dansende Guds rige er på samme tid tættere på end vores eget åndedræt og længere væk end den nærmeste galakse.

Godt, at vi er skabt i Hans billede. God klimakamp!

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug

Find flere

Martin Ishøy:

• sognepræst i Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde
• d. i miljøetik
• med-initiativtager til Grøn Kirke

Bibelens skrifter handler alle om verdens historie med Gud og Guds historie med verden. Derfor kan man ikke forstå teksternes budskab, hvis man tænker Gud ud af ligningen. Gud gør en afgørende forskel. Men da enhver tale om Gud nu engang er fortolkning, afhænger talens sandhedsværdi af sammenhængen med kilderne. En afgørende øko-teologisk, bibelfunderet erkendelse er, at altings omdrejningspunkt, mål og mening ikke er mennesket, men Gud.

Præcis det har længe været en sten i skoen for diskussionen om kristendommens forhold til den ydre natur. Kristendommen er blevet beskyldt for at være voldsomt menneske-centreret og ansvarlig for den ringeagt og ressource-gørelse af naturen, som i dag giver bagslag i form af klima- og miljøkriser. Man har peget på, at Gud i skabelsesberetningen sætter mennesket til at herske over naturen, og at Gud skaber mennesket i sit billede, hvilket skulle være et mandat til at skalte og valte med naturen efter forgodtbefindende.

Kristendommen er blevet beskyldt for at være voldsomt menneske-centreret og ansvarlig for ringeagt og ressource-gørelse af naturen.

Skaberværk er uerstatteligt

De bibelske skabelsesteologier peger i helt andre retninger. Det springer i øjnene, at Guds måde at skabe på indebærer stor selvstændighed for skabningen. Gud taler, og det sker, men det skabte bidrager selv til skabelsen ved at fremstå, som det gør. Adskillige gange reagerer Gud på det skabte ved at se, at det er godt. Det er godt på samme måde, som et nyfødt barn er godt i sin mors øjne – altså uerstatteligt. Fugle og fisk bidrager til skabelsen ved at forplante sig, mens livet i skabelsesberetningens andet kapitel først kommer i gang, da en kilde bryder frem og vander jorden.

Menneskets bidrag til skabelsen

Fordi mennesket kan tænke, skal det herske med omtanke – eller med andre ord: Dets skabelsesbidrag består i forvaltning. Mennesket skal herske ved at forvalte i Guds billede, altså i lighed med den Gud, der ser på sine værker, som en mor ser på sit nyfødte barn. Før naturen på nogen måde kan opfattes som ressource, er den uerstattelig: ”Når du på din vej får øje på en fuglerede, i et træ eller på jorden, med unger eller æg, og moderen ligger på dem, må du ikke tage moderen tillige med ungerne. Tag ungerne, men lad moderen flyve, for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv.”[1] Det citat peger direkte på en respektfuld naturforvaltning med fokus på biodiversitet. At menneskets gudbilledlighed ikke gør det til sin egen ansvarsløse gud, men til Guds forvalter, udtrykkes også smukt af Det gamle Testamentes store forvalterkonge David, som til Gud siger: ”Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd”.[2]
Citatets stærke teocentrisme eller gud-centrerethed får en ny tone i Det nye Testamente i kraft af inkarnationen: At Gud blev menneske i Jesus Kristus.

Med Gud som centrum

Enhver relation i skabningen er bundet op i Gud. I Jesus binder Gud sig selv til skabningens fremtid. Jesus´ fødsel var Gud, der på det mest intime forbandt sig, ikke kun til mennesket, men til hele den fysiske totalitet, som har udviklet sig af det store brag, uden hvilket mennesket intet er. Det er betydningen af, at ”ordet blev kød”.[3] 

Jesus er solidarisk med hele den fysiske verden og er altså forbilledlig for dem, der hører ham til.

Inkarnationen har også betydning for opfattelsen af Guds billede, fordi Jesus er Guds billede og dermed vejledende for kirken. Jesus er solidarisk med hele den fysiske verden og er altså forbilledlig for dem, der hører ham til. Han er vejen til forsoningen med vores livs bestemmelse.[4] Dermed betones stærkere end før, at frelsen for den, som er Guds forvalter, er forbundet med hele skabningens frelse. Når Jesus henviser til Menneskesønnens komme og taler om den ”kloge og tro forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid”[5], rummer det en klar fordring om at drage omsorg for øko-systemernes liv og gode udvikling.

Næstekærligheden gælder også naturen

Til overvejelse:

Læs Romerbrevet kap. 8, vers 18-25 – en af øko-teologiens yndlingstekster.

Overvej spørgsmålet: Hvad er din vigtigste andel i håbet om skabningens befrielse? At tro, samle plastik eller arbejde politisk?

Det fremgår med stor tydelighed af næstekærligheden, der som menneskets kærlighed manifesterer Guds kærlighed. Eksempelvis indledes lignelsen, Den barmhjertige samaritaner, med det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Gud med alt, hvad du er og har, samt din næste som dig selv.[6] Blot at elske en af parterne er kun forkærlighed. Men Gud elsker hele sin skabning og det definerer næstekærlighedens omfang. Omsorgen for mennesker og omsorgen for naturen er nødvendigvis to sider af samme sag. Men igen: Ingen kommer uden om fortolkningen, og ingen kommer uden om at bruge sin sunde dømmekraft. Sund bliver den af aldrig at forlade kærligheden til fordel for nyttehensyn.

[1]    5 Mosebog kap. 22, vers 6-7

[2]    1. Krønikebog kap. 29, vers 14b

[3]    Johannesevangeliet kap. 1, især vers 14

[4]    Kolossenserbrevet kap. 1, vers 15-20

[5]    Lukasevangeliet kap. 12, vers 42

[6]    Lukasevangeliet kap. 10, vers 25-37

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis

Find flere

Grøn Kirke

• tværkirkeligt netværk af op mod 225 kirker, organisationer og skoler, der alle opfylder en række kriterier i Grøn Kirkes tjekliste
• organiseret som en åben arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd
• udfører en lang række klima- og miljøaktiviteter i samarbejde med fx spejderkorps og nødhjælpsorganisationer
• læs mere på http://www.gronkirke.dk, hvor du også kan finde grønne andagter, børneaktiviteter mm.

Hvorfor er klima og miljø relevant for kirker? Der er efterhånden ikke mange, der tvivler på, at klima- og miljøkrisen er alvorlig, og at der skal handles nu. Men hvorfor er det kirkernes opgave? Og hvorfor er det kristne perspektiv vigtigt for klimadebatten? Det er der mindst tre grunde til:

• Vi tror på, at Gud har skabt verden godt

Derfor må vi vise taknemmelighed, respekt og omsorg for Skaberværket. Det er Guds kunstværk. Vi mennesker er en del af Skaberværket, men vi er også Guds medarbejdere med ansvar for det skabte.
Troen, på at Gud har skabt alt levende med en værdi i sig selv, udfordrer tanken om naturen som noget, der alene har en brugs- og markedsværdi. Som kristne må vi sætte spørgsmålstegn ved, om det skabte kan bære vores stadigt voksende forbrug.

• Klima- og miljøkrisen rammer hårdest i fattige dele af verden

Vores adfærd har konsekvenser for bonden i Sudan, hvis jord udtørres, og for børnefamilien i Bangladesh, der mister deres hjem i en cyklon skabt af klimaforandringerne. Det handler om næstekærlighed – en næstekærlighed, der også gælder de kommende generationer, som skal arve kloden efter os.

Det handler om næstekærlighed – en næstekærlighed, der også gælder de kommende generationer, som skal arve kloden efter os.

• Brug for kirkens religiøst-poetiske sprog

Det naturvidenskabelige og det økonomiske sprog er utilstrækkeligt. Det er ikke nok alene at kunne sætte ord på atmosfærens bæreevne for CO2-parts per million luftmolekyler. Der er også brug for at tale om de eksistentielle dimensioner af klimakrisen. Det handler ikke om at moralisere eller om gerningsretfærdighed, men om at give plads til følelser af afmagt, frygt og utilstrækkelighed og møde det med tilgivelse og håb. I en tid, hvor klimadepression er ved at blive en anerkendt diagnose, er der i den grad brug for det kristne håb!

Der er også brug for at tale om de eksistentielle dimensioner af klimakrisen.

Hvordan kan din kirke blive grøn(nere)?

For at blive grøn kirke skal man udfylde en tjekliste bestående af 48 forskellige punkter, hvoraf man skal opfylde mindst 25 krav fordelt over forskellige kategorier. Der er fokus på alt fra kirkens liv og teologi, information og kommunikation til kirkens indkøb, energiforbrug, transport og udearealer samt affald.

Mia Toldam Korsgaard:

• projektkoordinator for Grøn Kirke i Danske Kirkers Råd
• medlem af Regen/Kristuskirken i København

Tjeklisten er et konkret og simpelt værktøj til at gøre din kirke grønnere. Der er plads til at tage små skridt og til at være meget ambitiøs – og alt derimellem. Erfaringen er, at der ofte kun skal små, men vigtige ændringer til, før en kirke bliver grøn(nere). Tjeklisten er fleksibel, så man kan sætte ind, hvor det giver mening i den lokale kirke.

Grøn Kirke – et meget bredt netværk

Blandt de grønne kirker er der nybyggede bykirker i industrikvarterer omkranset af asfalt, og der er historiske landsbykirker, der ejer store jordarealer og kirkegård. Netværket er også bredt kirkeligt, og består af både katolske kirker, frikirker og folkekirker.

Jeg håber din kirke vil være med – i taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk.

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket

Find flere

Else K. Holt:

• tidligere universitetslektor ved Århus Universitet, Afdeling for Teologi, med speciale i forskning i salmer og profeter
• medarbejder på oversættelsen af Det Gamle Testamente i 1992 og af flere skrifter i Det Gamle Testamente til nudansk, som udkommer på Bibelselskabets forlag i 2020
• har udgivet adskillige bøger
• har i en årrække været hjælpepræst

At betragte naturen som en resurse har været det overvejende almindelige gennem tiden. I naturen fandt man den daglige forplejning som jæger og samler, og senere dyrkede man jorden som jordbruger. Det skete gennem en evig kamp mod vejrliget, for meget sol og tørke eller for meget regn. Eller kamp mod tjørn og tidsel, som der står i ordene til Adam, da han og Eva sendes bort fra Edens have: ”Med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig … I dit ansigts sved skal du spise dit brød.”[1]

Naturen som resurse

Det er først i nyere tid, man har haft overskud til at diskutere, om jorden ‘blot’ er en resurse, som det daglige brød skal vristes ud af, eller også noget andet og mere. Det overskud går hånd i hånd med den magtforskydning, der er sket mellem jorden og menneskene. Nok har der i tidligere tider været menneskeskabt naturødelæggelse for at skaffe mad på bordet – fx har svin på oldenjagt ødelagt skove i middelalderen. Men først nutidens teknologi gør det muligt for os at ødelægge naturen endegyldigt.
Derfor er det på sin plads at overveje, hvordan de bibelske ord om menneskets opgave som jordens betvinger og dyrenes hersker skal forstås på en nutidig baggrund.

Men først nutidens teknologi gør det muligt for os at ødelægge naturen endegyldigt.

At herske over naturen

Det hebraiske ord, der oversættes med ‘underlæg jer den’ i den autoriserede oversættelse af Bibelen, er kibbesh, som betyder at ‘træde under fode, underkaste og underlægge sig’. Der er altså ingen tvivl om, hvem det er, der bestemmer – mennesket hersker over verden og skal udøve sin herskermagt for at kunne blive frugtbare og talrige. Der skal være plads og mad til alle. En tilsvarende forståelse finder vi i ældre danske og mange udenlandske oversættelser, og det passer jo meget godt med opfattelsen af jorden som en modvillig samarbejdspartner. Det var en trøst i den ulige kamp for at vinde over jorden og skaffe sig det daglige brød, at Gud havde udnævnt mennesket til den, der skulle herske.

I Guds billede

I dag bliver menneskets beherskelse imidlertid meget nemt til udnyttelse og ødelæggelse. Derfor må vi gennemtænke, hvordan den gode behersker egentlig udøver sin magt. I forslaget til en nudansk oversættelse af 1. Mosebog[2] gengives det, Gud sagde til menneskene: ”Få børn, og bliv så mange, så I kan fylde hele jorden og tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden. Alle planter og frugttræer på jorden er jeres. Dem skal I leve af.”

Herske er altså blevet til at ‘tage ansvar’ – underlæggelsen er nedtonet. Er det snyd? Nej, det er det ikke. For den gode hersker, der er skabt i Guds billede, er en hersker, der udøver sit hverv med kærlighed og omsorg, sådan som Gud gør det. Mennesket er Guds forvalter på jorden – Adam beskrives som gartner i Guds have[3]  – og skal udøve sin forvaltning i Guds billede, som den kærlige herre, der vil sine undersåtter og sin mark det vel og derfor ikke udnytter den. Nej, han plejer og passer den, så den kan blive ved med at blive frugtbar og grøn og give sin afgrøde. Det vidste de gamle israelitter, som sørgede for, at jorden blev lagt brak hvert syvende år og sagde, at det skete efter Guds befaling.[4]

Og så vidste de for resten også godt, at jorden tilhører Gud, som de sang om i Salme 65:

”Du tager dig af landet og giver det regn,
du gør dets rigdom stor;
Guds bæk er fuld af vand,
du sørger for kornet, ja, det sørger du for.
Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.”

[1]    1. Mosebog kap. 3, vers 17-19

[2]    Udkommer på Bibelselskabets forlag i endelig form i ‘Bibelen 2020’

[3]    1. Mosebog kap. 2

[4]    3. Mosebog kap. 25, vers 1-7

Relateret

• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 20. feb. 2025 - Oversvømmelser i Burundi
• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 21. nov. 2024 - “Hvad er det, der kommer?”

Find flere

Bjarke Næsby Bjerg, 47 år:

• uddannet på Nordjyllands Landbrugsskole og Vejlby Landbrugsskole
• ejer og driver tre gårde som en enhed
• “Se videoen: ‘So God made a farmer’ af Paul Harvey. Den giver et indtryk af, hvad det vil sige at være landmand.”

Gården:

• konventionelt landbrug
• 1-2 ansatte
• ca. 400 ha. ejet
• slagtesvin: 7.500 årligt produceret
• afgrøder: hvede, raps, maltbyg, hestebønner, frøgræs
• samarbejder med flere landmænd om forskellige opgaver

Hvorfor er du landmand?

Bjarke:
Jeg voksede op på en gård, men overvejede andre uddannelser. Jeg blev landmand, fordi jeg elsker at se planter og dyr vokse og at opleve, at min indsats har en meget synlig positiv eller negativ konsekvens. Omvendt er det hårdt, når sygdom eller uvejr truer dyr og planter.

Steen:
Jeg var bybarn, men havde feriejob hos familiens traditionelle landmænd og gartnere. Jeg har altid haft fokus på klima og miljø, så det var naturligt at vælge økologisk landbrug, men jeg er ikke ideologisk frontløber.

Hvad er fremtiden for dansk landbrug?

Steen:
Hvem tør spå om det? Det afhænger af klodens udvikling, både befolkningsmæssigt og klimatisk.
Udviklingen – eller politikerne – stiller konstant krav: Landbruget må gøres mere robust pga klima-udfordringerne; staten opkøber arealer for at beskytte drikkevandet. Det formindsker landbrugsarealerne.

Landbruget selv peger på mere intensiv dyrkning med øget gødskning og teknisk hjælp, så produktionen øges fx ved genmodificering af afgrøderne. Det skal vi undgå, for vi kender ikke de fulde konsekvenser – og det er ikke nødvendigt. Der er ikke knaphed på landbrugsjord, og med en mere bæredygtig produktion og tilpasning af vores madvaner er der rigelig føde til os alle.

Bjarke:
Dansk landbrug har gode fremtidsudsigter i en global verden med stærkt stigende indbyggertal, for vi ligger i top med udbytter og effektivitet. De fleste landmænd udvikler sig hele tiden i retning af større effektivitet og mindre miljøbelastning, men det er en udfordring, at landbruget skal være rentabelt i et meget omkostningstungt samfund som det danske. Danske landmænd skal producere det, forbrugerne efterspørger. Det skal ikke dikteres politisk.
Om 20-30 år tror jeg, at begreberne ‘konventionel’ og ‘økologisk’ er udfaset og afløst af et gennemtænkt landbrug, der er effektivt og miljømæssigt forsvarligt. Det er nødvendigt, hvis vi skal passe på vores jord og samtidig brødføde 9-10 milliarder mennesker. Virkeligheden kommer nok til at overhale fantasien med fx plantefars og kunstigt kød, specielt til den voksende bybefolkning. Marksprøjten bliver nok afløst af mindre selvkørende robotter, som luger ukrudt 24/7 – evt. delvis drevet af solceller? Eller også får vi sprøjtemidler, som er 100% ufarlige for mennesker og dyr. Det er på vej i dag.

Steen Jensen, 51 år:

• uddannet på Den Økologiske Landbrugsskole
• ejer og driver Buresøgård økologisk

Buresøgård:

• økologisk drevet i ca. 20 år
• ingen ansatte
• 13,5 ha ejet og ca. 95 ha. tilforpagtet
• alsidigt landbrug: kødkvæg, får, høns, planteavl, lidt grøntsager, stalddørssalg
• 120 stk. kødkvæg – heraf 37 ammekøer
• afgrøder: græs, kløvergræs, konsumkorn
• produktions- og maskinfællesskab med kollega: ca. 120 ha planteavl

Hvordan ser fremtiden ud for dig som landmand?

Steen:
Jeg fortsætter i 10-15 år mere med dyrehold og forlænger den nuværende driftsform indtil pensionen, men mistro i befolkningen kan gøre det for svært at have kødkvæg – så kan produktionen nedlægges.

Bjarke:
De seneste 5 år har jeg overvejet delvis økologisk landbrug, men jeg er ikke imponeret af økologisk landbrug med hensyn til CO2-udledning. De økologiske marker, jeg har kendskab til, kræver dobbelt så meget diesel pr. ha., og der avles ca. det halve i forhold til en konventionel mark. Klimaaftrykket er altså betydeligt større pr. produceret enhed. Jorden, jeg ejer, har jeg egentlig kun lånt på ubestemt tid, og det er mit kald som landmand at få mest muligt ud af vores indsats, som en lille brik i spillet om at mætte alle munde på jorden.

Hvilken indvirkning har din produktionsform på miljø og klima?

Steen:
Jeg sår kløver, bruger kun gødning fra eget dyrehold og kompost. Dyrene får ikke korn og kraftfoder, kun græsfoder fra engarealer. Det lægger ikke beslag på dyrkningsjord. Den græsmark, der bliver afgræsset, binder dobbelt så meget CO2, som den der ikke bliver afgræsset. Det betyder, at gården har et lille aftryk på CO2-balancen.

Bjarke:
En veldrevet kornmark optager ca. 15 ton CO2. Det betyder, at markerne på min bedrift optager ca. 6.000 ton CO2 om året. Efter 20 år i faget er jeg faktisk stadig vildt imponeret over Guds skaberværk mht. fotosyntese.

Jeg er ikke bange for brugen af kemikalier på markerne, men det ville da være fint, hvis udviklingen gør det unødvendigt. Analyser viser, at det vand, der udledes fra mine og omkringliggende marker til Ryå, er væsentlig renere end EUs krav til fiskevand. Det sviner mere, når byernes rensningsanlæg løber over ved skybrud.

Hvad er det bedste ved livet som landmand – og det værste?

Steen:
Det bedste er en udendørs livsform med varierede arbejdsdage og vejrafhængighed. Det værste er mangel på anerkendelse fra resten af samfundet – og økonomien: priserne stiger langsommere end udgifterne. Salgsprisen på produkterne er generelt faldet i min tid. Investering i maskiner og bygninger – og dermed gældsætningen – er meget stor i forhold til omsætningen. Derfor skal jeg løbe hurtigere og producere mere. Det er en stressfaktor.

Bjarke:
Det bedste er at se tingene vokse. Der er ikke to dage om året, der ligner hinanden. Veksling mellem kontor og praktisk arbejde er fantastisk. Det værste er det voksende bureaukrati og mængden af regler med nultolerance, når der er kontrol. Det kan til tider mindske lysten til erhvervet. Økonomien kan også være en hård faktor.

Hvordan opfatter du forholdet mellem menneske og natur?

Steen:
Vi har ansvar for naturen, for vi er bevidst tænkende individer i modsætning til dyrene. Vi er frie – ikke styrede af instinkter – og med frihed følger ansvar. Menneskene har gjort sig til hersker over naturen og udnytter den helt vildt.Vi har frigjort os fra naturen og føler, at vi kan klare os uden, men det kan vi ikke. Alting hænger sammen i et kredsløb, så når en dyreart forsvinder, påvirker det noget andet, og i sidste ende rammer det os selv.

Hvorfor er det ikke fremherskende at arbejde for næste generation? Den merværdi, der skabes i naturen, kommer altid næste generation til gode uden at skade andre. Vores produktion af merværdi burde også komme næste generation til gode, men vi opbruger den selv. Jeg er selv en del af den kultur, så jeg fordømmer det ikke. Men det kan gøre nok gøre mig modløs.

Bjarke:
Selv om både økologer og konventionelle landmænd driver jorden intensivt, føler jeg stadig, at vi passer på naturen. Her på gården tilfører vi med GPS-præcision de næringsstoffer, planterne bruger. I dag synes jeg, at landmænd generelt er gode til at lave fx vildtstriber og små oaser til dyrene. Når vi færdes på markerne, kan vi se, at mængden af vildt er steget de sidste 10 år.

Jeg har tilbragt rigtig meget tid i naturen og er overbevist om, at naturen er mere robust og stærkere, end man generelt siger. Men alt, hvad vi gør, har en konsekvens. Når menneskeheden brænder alle fossile brændsler af på et par hundrede år, opstår der en form for ubalance, men jorden går ikke under. Hvis isen skulle smelte, bliver der vel plads til kartoffelavl på Grønland.

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis

Find flere

Det har jeg set et andet sted: til spejder. Til spejder har jeg lært at leve kristendom. Jeg har lært at leve sammen med andre og i naturen på en ansvarlig måde, som passer godt på Guds skaberværk. Mange ting ødelægger verden: krig, overforbrug, selviskhed, her er det vores opgave at modarbejde det onde. Men er vi gode nok til at lære folk i kirken, hvordan vi passer på den verden, Gud har skabt? Måske nogle steder. Vi har brug for at se nogen handle – for mig har det været til spejder.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere